Annonceinfo

Klimaforskere klæder Danmark på til skybrud

Ødelæggelser efter voldsomme regnskyl koster milliarder og i værste fald menneskeliv, for danske byer er ikke bygget til ekstreme vejrforhold. Ny dansk forskning kan gøre os parate til vildt uvejr.

For nylig regnede det så voldsomt over Østjylland, at motorvejen til Djursland blev ufremkommelig. Her er det dog Istedgade i København, der i juli 2011 blev oversvømmet af voldsom regn. (Foto:Lis Risager)

En oversvømmet landsby, en spærret motorvej, kloakvand i gaderne og over 100 kældre fyldt med vand. Sådan så det ud for nyligt, da voldsom regn skyllede ned over Østjylland.

Året før fik København et endnu større skyl, og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) forventer flere skybrud i fremtiden.  

»Det har enorme konsekvenser. En ting er, at kældre bliver oversvømmede, men der er også uerstattelige værdier, der kan blive ødelagt. Historiske genstande eller børn, der bliver dødeligt syge af det beskidte vand, der kommer op af kloakkerne,« remser Kirsten Halsnæs op.

Hun er programleder på Danmarks Tekniske Universitets Klima Center i Risø og adjungeret professor ved Aarhus Universtitets klima-strategicenter NORD-STAR i Herning.

»Sådan som det er nu, kan det faktisk gå så slemt, at nogen dør pga. skybrud, fordi kommunerne endnu ikke er forberedte på de store vandmængder, der kommer i fremtiden,« tilføjer hun.

Danske byer er ikke parate til skybrud

Danske byer er ikke bygget til så store og pludselige regnskyl, som det, der ramte Østjylland for nyligt, forklarer Kirsten Halsnæs.

Derfor oplever danskere blandt andet, at veje bliver ufremkommelige og at kloakvand flyder ud i gaderne, når der er skybrud. 

Kirsten Halsnæs og hendes kolleger fra DTU’s Klima Center er i fuld gang med at forske i, hvordan Danmark på lokal plan kan tilpasse sig det voldsomme vejr, der følger med, når klimaet forandre sig.

Blandt andet er forskerne ved at udvikle en matematisk klimamodel, der ikke kun kan beregne, hvilke økonomiske konsekvenser klimaforandringerne får for samfundet. Modellen giver også svar på, hvordan befolkningens livskvalitet og leveforhold bliver påvirket af de hyppigere skybrud og storme. Det er første gang, en klimamodel omfatter samfundet som helhed.

Modellen kan bruges til at lave beregninger, som kan hjælpe kommunalpolitikere, arkitekter og andre med at udvikle byer og områder, der hverken bliver skyllet væk i et skybrud eller væltet omkuld i en storm.

Klimamodellen er ifølge forskerne et komplekst system, der kan rumme oplysninger om alt fra vind og vejr til information om befolkningstal, infrastruktur, bebyggelse og meget andet på et givent sted i Danmark.

Bro mellem klimafysik og samfund

»Klimadiskussionen er som regel meget abstrakt. Man sætter langsigtede mål, som ingen kan forholde sig til. Med den her model prøver vi at bygge bro mellem klimafysik og samfundsvurderinger. Vi viser, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for almindelige menneskers liv og hverdag,« siger Kirsten Halsnæs.

Forskerne sætter oplysninger om, hvor meget DMI forventer, det vil regne fremover, for eksempel i Aarhus, ind i modellen. Derefter tilføjer de information om, hvor mange mennesker der bor, hvilke bygninger der er, hvordan vejnettet ser ud og alt muligt andet, som kan være relevant at tage hensyn til, når vejret går amok.

Derefter kan forskerne bruge modellen til at regne ud, hvor meget det vil koste økonomisk og samfundsmæssigt på en lang række forskellige områder, hvis der kommer skybrud over Aarhus eller et hvilket som helst andet sted.

»Vores beregninger giver politikerne et bedre grundlag for at beslutte, hvilke områder de vil prioritere at bruge penge på. Måske er det vigtigst at hæve nogle omfartsveje, så de ikke bliver oversvømmede. Eller der kan være historiske bygninger, der ikke kan erstattes, som man vil bruge penge på at sikre,« siger Kirsten Halsnæs. 

Regn kan ødelægge 1000 år gammel krypt

Der er ikke bare penge at spare, hvis de danske kommuner bliver bedre klædt på til at udvikle byer og infrastruktur, der er sikret mod ekstreme vejrforhold.

Uerstattelige historiske genstande og menneskeliv kan også blive reddet, forklarer Kirsten Halsnæs.

»Det er ikke alt, man kan gøre op i penge, så vores klimamodel tager også højde for det, der ikke kan erstattes økonomisk. For eksempel historiske mindesmærker. Med vores model kan vi undgå, at der sker uvurderlige og uerstattelige skader,« siger Kirsten Halsnæs.

Sådan ser modellen fra DTU's Klima Center ud. Forskerne sætter først oplysninger om klimaet ind i den første søjle. I den anden søjle tilføjer de oplysninger om geologiske forhold og infrastrukturen i det område, de vil undersøge. Den tredje søjle er til socio-økonomiske oplysninger om befolkningen. I de sidste to søjler kan forskerne se, hvilke konsekvenser klimaforandringerne kan få i det undersøgte område, samt hvilke muligheder de har for at tilpasse området til de klimatiske ændringer. Forskerne har fået hjælp fra computere til at analysere og koble de klimatiske, geologiske og socioøkonomiske oplysningerne fra de første tre søjler, så de til sidst kan se, hvilke økonomiske, sociologiske og livsstilsmæssige konsekvenser klimaforandringerne får for det lokalsamfund, de har undersøgt. (Grafik: DTU Klima Center)

Da regnen for nyligt væltede ned over Østjylland, var det især den nordlige del af Aarhus, det gik ud over.

Hvis himlen i stedet havde åbnet sig over Aarhus midtby, ville Vor Frue Kirke formentlig være blevet oversvømmet, kan Kirsten Halsnæs vurdere på basis af modellen.

»Kirkens 1000 år gamle krypt kunne blive ødelagt, og den kan man jo ikke bare erstatte. Hvis Aarhus kommune havde vidst det, kunne politikerne have prioriteret at sikre kirken mod regn. Det er sådan noget vores model kan vise,« siger Kirsten Halsnæs.

Klimaforandringer kan koste menneskeliv

Skybrud truer også menneskers livskvalitet og sikkerhed, siger Kirsten Halsnæs. For når regn ødelægger veje og bygninger, bliver folk forhindrede i at leve, som de plejer.

»Folk får svært ved at komme på arbejde, hvis den vej, de skal køre på, er oversvømmet. Det kan også være, at deres børn ikke kan udfolde sig frit, fordi der ligger beskidt kloakvand på legepladsen,« forklarer forskeren.

Men det er dog ikke det værste. Voldsomt regnvejr kan i værste fald være livsfarligt:

  • Store vandmængder kan forhindre folk i at komme akut på hospitalet, fordi ambulancer ikke kan komme frem på veje, der er dækkede af vand.
     
  • Livstruende sygdomme som kolera og dysenteri kan sprede sig med det vand, der strømmer ud af oversvømmede kloakker.

»Der har været meget fokus på de økonomiske problemer, men der er også ting, man ikke kan sætte tal på. Menneskeliv og kulturelle værdier for eksempel,« siger Kirsten Halsnæs.

»Når vi er helt færdige med vores klimamodel, kan vi give kommunerne et bud på, hvordan og hvor de skal sætte ind for at forhindre, at klimaforandringerne kommer til at koste menneskeliv og andre særlige værdier,« fortsætter hun.

Utilstrækkelige beregninger

Voldsom og pludselig regn vælter oftere og oftere ned over Danmark. Det stormer også mere i takt med at klimaet forandrer sig, melder blandt andre DMI.

Kommunalpolitikerne er opmærksomme på, at ekstreme vejrfænomener også kan ramme deres lokalområder, så allerede nu prøver de at sikre byer blandt andet mod vandskader.

De hyrer rådgivende ingeniørfirmaer til at beregne, om der er nok kloakkapacitet til at aflede regnen i lavtliggende områder, der er særligt sårbare overfor store mængder vand. Men kommunerne har ikke et overordnede billede af, hvordan byer eller naturområder kan blive påvirket af ekstremt vejr.

Derfor har de brug for den model, der er under udvikling på DTU’s Klima Center, mener forskerne selv.

»Der er behov for et mere omfattende beslutningsgrundlag for at kunne tage højde for klimaforandringernes samfundsmæssige konsekvenser. Man bliver nødt til at tage højde for hele byens rum, menneskelige livsbetingelser, økosystemer og byliv,« siger Kirsten Halsnæs.

Klimamodel på international konference

»Vores model kan pege på de konkrete risici, der er på en lang række områder ude i de enkelte lokalsamfund. Den giver kommunalpolitikerne et grundlag for at vurdere, hvad der er fornuftigt at investere i,« siger Kirsten Halsnæs.

»Det kan være, at de beslutter, at der skal være flere grønne områder, som vandet kan sive ned i, eller at man skal sprede byen mere i stedet for at lave en tæt bykerne, som er sårbar over for ekstremt vejr. Det er sådan nogle ting, man kan bruge klimamodellen til at beregne,« forsætter professoren.

Kirsten Halsnæs og hendes kolleger, der blandt andet kommer fra DMI, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Danish Hydraulic Institut (DHI), Aarhus Universitet og DTU arbejder allerede sammen med Københavns Kommune om at lave langsigtet byplanlægning, der tager hensyn til klimaforandringer og voldsomme regnskyl.

Forskerne har netop fået positiv feedback på deres klimamodel ved konferencen Second Nordic International Conference on Climate Change Adaption, der i år blev holdt i Finlands hovedstad Helsingki.

En altomfattende klimamodel

Geologer, økonomer, biologer og forskere fra flere forskellige fag er i gang med at lave deres omfattende klima-økonomi model færdig til brug. De arbejder alle på DTU’s Klima Forskningscenter, hvor klimaøkonom Kirsten Halsnæs er leder. 

Det er nyt, at en klimamodel kan bruges til at regne ud, hvor store skader klimaforandringer som skybrud og voldsom storm kan forårsage helt ned på lokalt og menneskeligt niveau.

Oplysninger om klima, geografi og befolkning

Til klimamodellen starter forskerne med at indsamle data om DMI's forventede klimatiske forhold. Det er for eksempel information om fremtidens forventede temperaturer, vind, lufttryk osv.

Derefter tilføjer forskerne data om den infrastruktur, bebyggelse, jordbrug osv., der er i det geografiske område, de vil undersøge.

Oplysninger om de folk, der bor i området, for eksempel om deres profession, uddannelsesniveau, risikovillighed, trafikvaner og livsstil i øvrigt, blive derefter koblet på modellen.

Til sidst får forskerne hjælp fra computere til at analysere, hvordan de klimatiske ændringer påvirker de geologiske og socioøkonomiske forhold i det område, de undersøger. Dermed kan de se, hvilke konsekvenser klimaforandringerne får for områders økosystemer, mennesker, samfund osv. På den baggrund kan forskerne beregne, hvilke muligheder der er for at tilpasse området til klimaforandringerne.

Bedre beslutningsgrundlag

I princippet kan man putte alle mulige forskellige oplysninger ind i modellen fra DTU's Klima Center, og i princippet kan den bruges til at beregne klimaforandringernes konsekvenser for lokale samfund overalt i verden, forklarer Kirsten Halsnæs. 

Statslige og kommunale myndigheder samt private virksomheder indenfor byggeri, kloakering, jernbaner og anden væsentlig infrastruktur er nogle af dem, der kan bruge klimamodellens beregninger, når de skal træffe beslutninger om, hvordan de bedst sikrer sig mod det ekstreme uvejr, der oftere og oftere ryster lokale samfund både i Danmark og i udlandet.  

Ladegårds-nyt
Ladegårdsåen

Jeg er enig i at vi bør genopgrave ladegårdsåen - har sågar været inde og skrive under :-). Men jeg synes til gengæld heller ikke at problemet skal udskydes, som man i så mange andre sammenhænge har gjort. Jeg synes vi bør se problemet i øjnene - ellers er det vores tipoldebørn som skal gøre det, og på det tidspunkt er det forsent.

Klimaforandringer

Selvfølgelig skal vi tage hånd om klimaforandringerne i det omfang det er muligt - men det er en kendsgerning at klimaet af en eller anden årsag ændre sig og vi får mere vand i de kommende år og det vand skal ledes væk under alle omstændigheder.

At genopgrave Ladegårdsåen gør det muligt at bortlede en del af vandet og gør vores by mere grøn og smuk. Plus en å gavner også miljøet og giver naturen et sted mere at udfoldesig.

Først skal der vel tages hånd om klimaforandringerne

Vejrforholdne i Danmark bliver kun værre. Men det første vi kunne spørge os selv om, er hvorfor de gør det. Det er selvfølgelig pga. klimaforandringerne, og måske bør der tages hånd om dette problem først. Jeg er med på at vi er nødt til at investere i forebyggelse af vandskade. Men jeg mener at vi hovedsagligt bør investere i grøn energi.

Seneste fra Kultur & Samfund

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer