Århundreder før de første europæiske opdagelsesrejsende nåede Mellemamerika forsvandt en af historiens mest spektakulære civilisationer: Mayaerne.
Kulturen eksisterede frem til cirka år 1.000 e.v.t. (efter vor tidsregning), hvor byer med op mod 100.000 indbyggere blev forladt og opslugt af junglen.
Lige siden man fandt mayaernes storslåede bygningsværker, har det været en gåde, hvad der forårsagede mayaernes undergang – var det katastrofal tørke, borgerkrig eller sygdom?
Kan for første gang sætte tal på
De seneste år har forskerne i stigende grad lagt skylden på en række perioder med tørke, men for første gang kan to forskere nu sætte tal på nedbørsmængden og vise, at tørke formentlig var den udslagsgivende faktor.
»Vores resultater viser, at der var et moderat fald i nedbør i perioden fra den klassiske Maya civilisation blomstrede og frem til dens fald mellem år 800 og 950 e.v.t.,« siger professor Eelco Rohling fra Southampton University i England.
Sammen med professor Martín Medina-Elizalde fra Yucatan Center for Scientific Research i Mexico har han stået for forskningen.
»Det er blot et fald på 25-40 procent i årlig nedbør. Men det var stort nok til, at fordampning overgik nedbøren, og det tilgængelige åbne vand hurtigt blev reduceret. Tallene peger på, at hovedårsagen var et fald i sommersæsonens orkanaktivitet,« siger Rohling.
Nedbør afgørende for overlevelse
Mayaerne levede på Yucatán halvøen i det sydlige Mexico og Guatemala. Specielt i lavlandet, hvor der ikke løber floder, har nedbør fra regn været helt afgørende for deres overlevelse.
Mayafolket var dygtige ingeniører og matematikere, der bl.a. var i stand til at beregne himmellegemernes positioner flere hundrede år frem i tiden og udviklede et intensivt landbrug med vandreservoirer og kunstvanding.
De dyrkede især majs og ernærede sidst i perioden millioner af mayaer med meget store byer på 100.000 indbyggere.
Fejlagtig høst var kritisk
Mayaerne har formentlig udnyttet jorden til bristepunktet og været helt afhængige af, at høsten kom i hus, så hvis den slog fejl flere år, eller endda årtier, i træk har det været kritisk.
»Sommeren var den vigtigste tid for dyrkning og opfyldning af mayaernes vandreservoirer,« siger Eelco Rohling.
»Det er sandsynligt, at der er opstået uroligheder, og at byerne er blevet forladt, fordi der var mange flerårige perioder med tørke hurtigt efter hinanden.«
Regnvand indeholder historisk arkiv
For at få indblik i klimaet og nedbøren har de to forskere benyttet helt nye data indsamlet fra sedimenter på bunden af to søer og en drypstenshule.
Indlejret i drypsten, snegle og små krebsdyr måler forskerne forholdet mellem en tung og en let iltisotop, som er egenskaber ved vandet (O-18 og O-16).
Det afslører, hvor meget regn, der er faldet, fordi regnvand er fattigt på O-18, da denne isotop simpelthen er lidt trægere til at fordampe fra overfladen end den lettere O-16 isotop.
Alt regnvand stammer fra fordampet vand og både drypsten og dyrenes hårde dele indeholder et historisk arkiv over det tilgængelige vand, da de levede.
Reservoirs er blevet drænet
Det enestående ved dataene er, at de er meget præcist dateret, så forskerne kan få et detaljeret indblik i nedbørsmængden.
De kan derfor tegne et billede af et klima, som forværredes og kulminerede i 830-928 e.v.t. og i de værste perioder faldt vandstanden f.eks. i Chichancanab søen med 30 procent, og den årlige nedbør på Yucatán halvøen var 40 procent mindre.
Ifølge forskerne har det været nok til at dræne ferskvandsreservoirerne og underminere grundlaget for agerbruget.
Sandsynligvis flere årsager
Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Jesper Nielsen ’tager hatten af for, at man kan sige noget så præcist om nedbøren i den periode’.
Men selv om tørken har spillet en rolle, føler han sig ikke overbevist om, at det er den eneste årsag til Mayafolkets udryddelse.
»Jeg tror, at alle i dag er enige om, at der ikke var tale om en monokausal ting,« siger Jesper Nielsen.
»Hvis et samfund og en kultur er virkelig hårdt spændt for, og der så kommer tre års markant tørke, så er det selvfølgelig med til at øge krisen.«
Kan alligevel have været udslagsgivende
Rohling og Medina-Elizalde medgiver, at andre faktorer som sygdom, overbefolkning og sociale og politiske uroligheder formentlig førte til det faktiske kollaps.
De peger dog på, at sygdom og opstand kan have været udløst af presset fra mangel på vand og mad over 150-200 års klimaforandringer til det værre.
