Historiske traditioner, hvor plagiat har været accepteret, økonomisk bonus for artikler publiceret i internationale tidsskrifter og manglende konsekvens ved snyd, er alt sammen medvirkende faktorer til kopiering af videnskab blandt kinesiske forskere. (Modelfoto: Francisco Romero)

Kineserne kommer.

De overhaler os på nettet, de er blandt de førende inden for miljøteknologi og i fremtiden bliver de verdens største økonomi.

Vi læser ofte om Kinas mere og mere magtfulde position. Senest kunne man læse hos BBC, at Kina overtager USA's plads som videnskabelig supermagt inden for to år.

Men selvom det går stærkt frem for kinesisk forskning, er det en forhastet konklusion, mener Jørgen Delman, professor ved Institut for Asienstudier, Københavns Universitet. Han har speciale i Kina.

»Kvantiteten af artikler er steget meget hurtigt, men kvaliteten er ikke fulgt med. Mange kinesiske videnskabelige artikler er genopskrivninger af allerede eksisterende publikationer,« siger han.  

Det er også velkendt i forskerkredse i Kina og blandt eksperter på området, at Kina nationalt har et problem med plagiering, forklarer Jørgen Delman.

Han henviser til en artikel i tidsskriftet Nature, der fortæller om et kinesisk videnskabeligt tidsskrift, der ved at anvende en algoritme til at registrere kopieret tekst, fandt ud af, at 31 procent af artiklerne i tidsskriftet, var plagiater.

Velkendte ord

Lektor ved It-Universitetet Thomas Hildebrandt deler denne opfattelse.

Han foretager ind i mellem fagfællebedømmelser af blandt andet artikler til konferencer.

Det var således helt tilfældigt, han stødte ind i noget, der lignede hans egen publikation, da han skulle bedømme en artikel til en kinesisk konference inden for it. 

Ordene i kinesiske kollegaers tekst begyndte pludselig at klinge særdeles velkendte.

»Store bidder af tekst var helt ordrette kopier fra mine egne publikationer. Jeg sendte straks den besked til konferencen, at teksten var omtrent 70 procent plagiat,« fortæller han, men ønsker ikke at hænge de kinesiske kollegaer ud med navn. 

Kongfuzianisme opfordrer til udenadslære

Den udbredte plagiering skyldes sandsynligvis levn fra historiske traditioner samt økonomisk bonus ved publicering i internationale tidsskrifter, siger Jørgen Delman.

Siden oplysningstiden har der i Vesten hersket en dominerende opfattelse af, at selvstændighed og en kritisk tilgang til den eksisterende viden, giver os størst fremskridt. Men i Kina er det anderledes, forklarer forskeren.

Det kinesiske uddannelsessystem bygger blandt andet på metoder fra den kinesiske filosofiske retning kongfuzianisme, hvor plagiering traditionelt blev betragtet som en dyd. Eleven skulle tilegne sig mesterens viden - ikke udfordre den.

Langt op i 1800tallet blev en embedsmandseksamen betragtet som den fineste form for uddannelse, og til den eksamen blev især lagt vægt på at lære en lang række filosofiske og moralske tekster udenad. 

»Eliten kendte alle disse klassiske tekster, så hvis man brugte dele af dem i en tekst, var der ikke behov for at få angivet en kilde. Den vane hænger stadig ved i dag,« forklarer Jørgen Delman.

Udenadslære inden for kommunismen

Det moderne universitet blev indført i begyndelsen af 1900-tallet og andre metoder blev for en tid konkurrerende med udenadslære.

Da kommunisterne overtog magten i 1949, ændrede de strategi i forhold til undervisningen, så eleverne ikke længere skulle kende de kongfuzianske klassikere. I stedet skulle de mestre kommunistisk ideologi og tekster med det relevante samfundsnyttige indhold.

Det skulle dog stadig læres udenad.

Fang-Zhouzi et netnavnet for en ung kineser, der kæmper mod korruption og plagiering inden for kinesisk videnskab ved at optrævle og udstille plagiering. Hans projekter kan følges på http://fangzhouzi-xys.blogspot.com. (Foto:CIIC)

»Selvom kommunismen er et brud med kongfuzianismen, var netop udenadslære, og i en vis forstand plagiering, højt skattet i begge ideologiske retninger,« forklarer Delman, som understreger, at problemet er klart større inden for samfundsvidenskaben end naturvidenskaben.

Internationale tidsskrifter giver bonus

Manglende klare regler for citering og fagfællebedømmelser på videnskabelige tidsskrifter er en af grundene til plagieringstendensen, fortæller Xiaowei Gui, der er ph.d. studerende ved Institut for Asienstudier, Københavns Universitet.

I Kina er publicering i de internationale tidsskrifter adgangsbilletten til et lettere forskerliv og honoreres med store økonomiske bonusser.

Det kan få forskerne til at fokusere mere på at skrive mange artikler end på at sikre kvaliteten af dem.

Men Gui angiver som den vigtigste årsag til plagiering, at forskersnyd, der bliver opdaget, ikke nødvendigvis resulterer i, at forskerne mister deres job.  Hvis der kom helt klar konsekvens på feltet, ville færre plagiere, mener han.

»Hvis det samme skete i akademiske miljøer i Vesten, ville forskeren miste sit job og sit omdømme. Det er en meget streng straf og det ville få forskerne til at overveje konsekvenserne først,« siger han.

Fremskridt i bekæmpelsen af plagiering

Der bliver arbejdet på at få bugt med plagieringen, og der sker forbedringer, siger Gui.

På hans eget kinesiske universitet (Wuhan University) indførte de i 2008 et computerprogram, som tjekker kandidaters og ph.d.-studerendes afsluttende opgaver for plagiering.

De forskere, Jørgen Delman har kontakt til i det kinesiske uddannelsessystem, ser de historiske traditioner som en forklaring på, men ikke som en undskyldning for, tendensen til plagiering. Han mener også, der sker forbedringer på området. 

»Ligesom herhjemme bliver forskere, der kopierer andres resultater,  hængt ud i forskermiljøer og i pressen, og der har været nogle spektakulære sager. Men risikoen for at blive afsløret er endnu ikke så stor som i de internationale miljøer,« siger han.