Folk stimler sammen foran en radiobutik i New York for at høre nyt om mordet på Kennedy. Siden spredte sig en bred skepsis blandt især amerikanerne mod USA's autoriteter, og på den måde var mordet med til at føde den moderne konspirationskultur.

Op gennem det meste af USA's historie har det været populært at tvivle på, at folk ved magten fortæller hele sandheden.

I 1700-tallet blev nye skatter fra den engelske konge betragtet som det første skridt i en bevidst plan om at gøre amerikanerne til slaver.

Og efter bomberne væltede ned over den amerikanske flådebase Pearl Harbor i 1941 måtte præsident Franklin D. Roosevelt leve med anklager om, at han undlod at advare om japanernes angreb, der dræbte eller sårede over 3.000 amerikanere.

Men tankerne fik et nærmest katapultagtigt afsæt i 1960erne. Startskuddet blev sendt af sted i 1963 på Dealey Plaza i Texas, da John F. Kennedy blev slået ihjel.

Det fortæller lektor Niels Bjerre-Poulsen, centerleder på Center for the Study of the Americas på Copenhagen Business School og forfatter til blandt andet artiklen 'Paranoia Americana' om konspirationsteorier i amerikansk politisk kultur.

Højre og venstre forenes»I begyndelsen af 1960erne florerede konspirationsteorier først og fremmest på den politiske højrefløj. Men med mordet på John F. Kennedy og senere de øvrige politiske attentater på Martin Luther King og Robert Kennedy - og ikke mindst den store splittelse over krigen i Vietnam - satte efterhånden skub i venstrefløjen, og siden dengang har de to politiske fløje været enige om, at man i lige så høj grad kan finde fjenden i regeringskontorerne i Washington D.C. som uden for landets grænser,« siger Niels Bjerre-Poulsen.

Præsident John F. Kennedy se her bagest i limousinen umiddelbart inden attentatet i Dallas 22. november 1963. Til højre for ham sidder hans kone, Jacqueline Kennedy, og foran guvernør John Connally og hans kone.

Ifølge Niels Bjerre-Poulsen havde 73 procent af befolkningen i 1958 tiltro til regeringen. I 1998 var tallet dalet til under det halve - 34 procent. Løse ender giver mange fortolkningerMaria Brockhoff undersøger i øjeblikket konspirationsteorier i et historisk perspektiv i en prisopgave, udskrevet af Syddansk Universitet. Hun mener, at Kennedy-mordet er blevet så omdiskuteret over hele verden, blandt andet fordi de løse ender i sagen har åbnet mulighed for mange forskellige udlægninger.

Nogle tror på kun én skyldig person, andre på en stor samling af skyldige i form af forretningsfolk, militær og magtfulde politikere i en pærevælling. Andre igen tror på en helt tredje mulighed.

»Det er især interessant, at man kan bruge en mere sekterisk eller okkult udlægning, hvor man har set mordet på Kennedy som forvarsel til Antikrists komme ud fra symbolske sammenstillinger med sår i hovedet, og fordi han efter sigende fik 666 stemmer til det demokratiske konvent i 1956,« fortæller Maria Brockhoff med henvisning til, at tallet 666 bliver betragtet som 'the number of the beast' - Dyrets tal; en slags kode for Antikrist.

»Når mordet er omgæret af simple kriminalgåder, parret med politiske teorier og krydret med religiøse eller kosmiske overvejelser, så indeholder den elementer fra alle de tre niveauer, jeg bruger i min analyse, og det siger det noget om, at den er en rigtig stor konspirationsteori,« vurderer Maria Brockhoff, som er uddannet cand.mag. i litteratur og idéhistorie. Alle teoriers moderCand.merc. og konsulent Lars Bugge har lavet omfattende research til sine tre bøger om konspirationsteorier. Han kalder mordet på John F. Kennedy for 'alle konspirationsteoriers moder', fordi den efter hans mening »grundlagde hele den moderne konspirationsbølge«.

»Der er mange andre teorier fra tidligere, helt tilbage til det gamle Egypten, men i forbindelse med Kennedy-mordet er lavet film, bøger og afgivet vidneforklaringer - og det hele er tilgængeligt, så man kan selv lege detektiv. Sagen er blevet så stor, netop fordi der er så mange spor at forholde sig til, og fordi meget tyder på, at der er en anden forklaring end den officielle. Kennedy-sagen er den eneste, hvor jeg selv er næsten sikker på, at den officielle forklaring ikke passer,« siger Lars Bugge.