Talegaver gør det ikke alene, hvis man skal have succes i udlandet: »Det er ikke nok kun at kunne et fremmedsprog, man skal også kende landets kultur, for at kunne begå sig. Hvis du kan et eller flere fremmedsprog, og oven i købet har sat dig ind i landenes kultur, så ligger både job- og forretningsmuligheder, og ikke mindst ligger verden åben for dine fødder«, fortæller lektor Mette Skovgaard Andersen fra Copenhagen Business School, CBS.

Succes med viden om kultur og sprog

De virksomheder, der har en sprogstrategi og medarbejdere med de rette sprogkompetencer, henter betydelige økonomiske fordele hjem, fremfor de virksomheder, der forsøger at klare sig igennem forhandlinger med et hakkende skoletysk eller de engelskkundskaber, de lærte i Folkeskolen.

Der synes at være en klar sammenhæng mellem virksomhedernes succes på eksportmarkedet og de sprogkompetencer, der er til stede i virksomheden. Det er hovedkonklusionen i en rapport om knaphed på fremmesprogskompetencer i erhvervslivet, udarbejdet for Europa-kommissionen af CILT, Storbritaniens nationale center for sprog og kulturer, i samarbejde med et internationalt forskerhold.

Rapporten har blandt andet ført til, at der netop er skudt gang i et forskningsprojekt på CBS, hvor forskningsadjunkt Lisbeth Verstraete Hansen skal undersøge, hvordan danske virksomheder håndterer fremmedsprog i deres forretning med udlandet.

»Man ved, at engelsk er det absolut dominerende sprog i især store danske virksomheder. Men de små og mellemstore virksomheder udgør størstedelen af det danske erhvervsliv. Mine undersøgelser skal afklare, om de har behov for at ansætte medarbejdere, der kan andre sprog end engelsk. Lige så interessant er det, at vi skal finde ud af, hvilken konkret værdi det har for en virksomhed, at de har ansatte med fremmedsprogskompetencer og viden om andre landes kulturer,« siger Lisbeth Verstraete Hansen.

Skandinavisk hygge upopulær i England

Sprog og kultur er uløseligt forbundet. Der findes ikke et naturligt eksisterende kulturløstsprog, så man kan principielt ikke nøjes med blot at lære at læse og tale et sprog. Det er kulturkendskabet sammen med sprogkundskaberne, der er nøglen til verden for de virksomheder, der vil handle med andre lande. Mette Skovgaard Andersen fortæller, hvor galt det kan gå, hvis man kun kender sproget, men ikke kulturen:

»Et dansk brændeovnsfirma satsede på storbritanien som eksportmarked. De fik trykt flotte brochurer med billeder af brændeovne i lyse kølige opholdsrum med lette enkle skandinaviske møbler. Men brochuren appellerede ikke til englænderne, der mere forbinder hygge med tunge mørke Chesterfieldmøbler, tykke gulvtæpper og jagttrofæer på væggene. Det danske firma havde her overset den væsentlige detalje, at begrebet 'hygge' i Storbritannien er forbundet med andre associationer, end det er i Skandinavien,« fortæller Mette Skovgaard Andersen.

Det at lære et fremmed sprog og et andet lands kultur at kende, handler lige så meget om at blive bevidst om sin egen kultur. Den viden er vigtig, for at kunne forholde sig til og begå sig i andre lande. Ved at kende sig selv og sin egen kultur, er man også i stand til at vurdere, hvordan man konkret skal handle for at blive vurderet som kompetent. Viden om sprog og viden om kultur bidrager kraftigt til, at være det, man på tysk kalder 'handlungkompetent', altså vide hvad man gør, og hvordan man skal gøre det.

»Indgående kendskab til både egen og andre landes kulturer og sprog er væsentlig for at kunne forhandle og begå sig socialt. Derfor mener jeg, at det er helt nødvendigt, at vi fortsætter med og prioriterer at uddanne vores unge i fremmedsprog, hvis Danmark i fremtiden fortsat skal gøre sig stærkt gældende på det globale marked,« slutter Mette Skovgaard Andersen.

Links

Mette Skovgaard Andersens - CBS

Lisbeth Verstraete Hansens - CBS

CILT - The National Centre for Languages