Kasper Hvidt og de andre håndboldherrer påvirker nationalfølelsen. Succes ved VM i Kroation kan ligefrem gøre det nemmere at gennemleve finanskrisen.

Da de danske håndboldherrer tabte til Polen ved første kamp i mellemspillet ved VM, blev mange håndboldfans skuffede. Ikke bare havde danskerne forspildt en historisk chance for hurtigt i turneringen at sikre sig en semifinaleplads i Kroatien, nederlaget gik også ud over vores nationale stolthed - typisk dansk at lade chancerne gå af hånde.

Nu har danskerne rejst sig igen, og før semifinalen er optimismen stor. Danskerne har vist styrke og kan med lidt held køre sig i stilling til en sensationel gentagelse af EM-triumfen fra Norge i 2008, hvor mere end to millioner seere fulgte de danske håndboldsvende i finalen mod Kroatien og senere til den følelsesprægede sejrsceremoni på Rådhuspladsen i København.

Selv det danske luftvåben, der ellers har travlt med at holde russerne ude af dansk luftrum, gav pokker i det, og lod symbolet på dansk suverænitet modtage med ekskorte af to F-16 jagere. Alle var i ekstase.

Hvis håndboldherrerne indkasserer en ny triumf senere på ugen, vil ekstasen formentlig igen bryde ud, og måske vil det ligefrem gøre det nemmere at gennemleve finanskrisen.

Sportsresultater påvirker aktiemarkeder

Internationale sportslige resultater, som dem håndboldlandsholdet fremviser ved VM i øjeblikket kan nemlig - ifølge internationale forskningsresultater - påvirke den samlede danske nationalfølelse og vores humør.

I et studie gennemført af tyske forskere dokumenteres det eksempelvis, at i lyset af det tyske fodboldlandsholds gode resultater ved VM i 2006 (der blev afholdt i Tyskland), reagerede de adspurgte i undersøgelsen ved at ændre deres økonomiske forventninger til fremtiden i positiv retning i takt med, at Tyskland klarede sig bedre og bedre i turneringen.

Norske og amerikanske forskere har endog påvist sammenhæng mellem udsving i givne nationale aktiemarkedskurser og samme landes sportsresultater ved store slutrunder i eksempelvis fodbold. Markedet reagerede negativt på dagen efter nederlag.

Sporten er samfundets spejl

Men hvorfor betyder succes i en aktivitet som håndbold - der ganske vist er nationalsport nr. to - så meget, at spillerne skal hyldes på hovedstadens rådhus og modtages af jagerfly? Hvad er det der gør det så fantastisk, at hele nationen bevæges?

Nogle idrætsforskere peger på, at elitesporten fungerer som samfundets spejl. I det moderne samfund tjener elitesporten som udtryk for samfundets generelle fremskridt, da ingen andre samfundsmæssige aktiviteter udtrykker det moderne samfunds optagethed af fremskridt, succes og vækst så klart som sport. Her udskilles tabere og vindere tydeligt, og resultatet viser fremskridtet, der stimulerer selvværdsfølelsen. Både individuelt og for nationen.

Selvom succesen ofte er resultatet af marginaler og tilfældigheder, er det vinderen, som står tilbage, mens processen - der ledte frem til sejren - forstummer og glemmes. Selvom Danmark bestemt har været i spillemæssige vanskeligheder i Kroatien, husker vi kun Lasse Boesens dommedagshug, der trak den fantastiske sejr over Serbien i anden indledende puljekamp hjem. Eller Mikkel Hansens 11 mål i det nyklassiske opgør mod Norge, der gjorde Danmark til vindere af grundspillet. Da Lars Christiansen scorede på straffekast mod Tyskland - og sendte Danmark i finalen - ved EM i Norge i januar 2008 blev det symbolet på dansk succes.

Det danske håndboldhold hyldes på Københavns Rådhus efter EM-triumfen sidste år.

Sportens evne til at udskille vindere og tabere og dermed udtrykke spørgsmålet om fremskridt, skyldes sportens evne til at destillere det væsentlige ud.

Videnskab og politik er uklare områder

Andre samfundsområder har langt større vanskeligheder med det. Blandt andet kan det være vanskeligt at afgøre, hvorvidt videnskabelige resultater reelt er udtryk for fremskridt. Set fra videnskabens side kan det måske nok se sådan ud, når forskningsresultater modbeviser (falsificerer) andre og erstatter dem med nye. Men set udefra kan det mere virke som en underminering af videnskaben, at den altid er underlagt en mistanke om at tage fejl, fordi fremtidig underkendelse af dens resultater truer i horisonten.

Den ene dag er mælk sundt og bør indtages i rigelige mængder, mens mælk den anden dag fremkalder allergi og hjerte-kar-sygdomme. Den ene dag er der sammenhæng mellem menneskelig udledning af CO₂ i atmosfæren og den globale opvarmning. Den anden dag skyldes den globale opvarmning naturlige rytmer i solens udvikling af varme og stråling osv.

I politik er det tilsvarende uklart, hvornår samfundet går i den rigtige retning.

For nogle var det en succes, da Barack Obama erstattede George Bush som amerikansk præsident, mens det for andre på den konservative højrefløj indvarslede dystre tider med tilbagegang og omlægning af den amerikanske udenrigspolitik.

Det tyske fodboldlandsholds gode resultater ved VM i 2006 fik tyskerne til at ændre deres økonomiske forventninger til fremtiden i positiv retning i takt med, at Tyskland klarede sig bedre og bedre i turneringen. (Foto: Colourbox)

I Danmark er det for dele af Folketingets politiske partier og deres befolkningsmæssige grundlag udtryk for et skridt i den rigtige retning, når skatten på arbejde sættes ned, mens det for andre betyder negative serviceforringelser. Og selvom hele Folketinget står bag givne beslutninger, er det ikke sikkert det nødvendigvis udtrykker succes. Den danske indsats i Afghanistan, for eksempel.

Selvom de danske soldaters arbejde, hviler på et bredt politisk mandat, kan det være vanskeligt entydigt at afgøre, om operationen er en succes eller fiasko i forhold til at skabe demokrati, stabilitet og sikkerhed i Mellemøsten. Især når arbejdet betyder, at ikke alle danske soldater vender hjem i live.

Succes varmer i kristider

Lige bortset fra, at de økonomiske konjunkturer i øjeblikket klart udskiller tabere og vindere, har ingen andre samfundsaktiviteter så klart et formsprog, som sporten, der gør det egnet til at spejle sig i.

Under den kolde krig, men også i de senere år udspiller sig et internationalt sportsligt våbenkapløb, der afspejler dette. Efterkrigstidens stormagter - men også mange nye nationer - investerer stadigt større beløb i eliteidrætten med henblik på at signalere international succes og fremskridt, når hjemlandet stiger til top i nationskonkurrence om medaljer. I økonomiske krisetider som nu varmer succesen endnu mere.

Derfor er det heller ikke svært at blive glad, når de danske håndboldsvende klarer sig godt ved VM. Det vækker stærke følelser og optimisme. Og fordi succesen er så klar, påvirker det også vores forventninger til fremtiden - også de økonomiske.

En usund sport

Der ville være god mening i, at finansminister Lars Løkke Rasmussen og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen havde brugt en del af Bankpakke 2 på at sponsere det mandlige danske håndboldlandshold

- Senioranalytiker Rasmus K. Storm

Selv helbredet påvirkes af sportens resultater. Det så man ved Argentinas sejr over England ved VM i 1998. I de tre følgende dage steg antallet af dødsfald i england som følge af hjerteslag med 25 procent. Et helt anormalt mønster, der mere eller mindre direkte kan tilskrives nederlaget.

At sporten på denne måde kan påvirke såvel helbred som sindsstemning påviser den socialpsykologiske litteratur. Her finder man blandt andet en positiv sammenhæng mellem selvværdsfølelse blandt fans og deres holds respektive resultater. Ganske vist varierer euforien med fanatisme i den forstand, at de mest dedikerede fans påvirkes mest, mens mindre dedikerede tilskuere eller tv-seere er mindre påvirket.

Tilbage står dog stadig, at stoltheden og optimismen påvirkes, når danskere klarere sig godt i internationale sportsturneringer, og her har håndboldspillerne traditionelt trukket mange danskere op af stolen.

Sporten lindrer smerten over tidernes ugunst

Studierne siger ganske vist ikke noget om, hvor længe effekten af den forøgede optimisme fra international sportslig succes holder. Heller ikke om den mere optimistiske forventning til fremtiden vil slå over i større forbrug, vedvarende stigning i aktiekurserne eller generel vækst til glæde for samfundsøkonomien.

Derfor skal man naturligvis ikke bygge for store forhåbninger op i forhold til de danske sportsresultater eller tro, at de danske håndboldherrer klarer finanskrisen med en guldpokal og sejrsdans på Rådhuspladsen i København.

Men skulle de sportslige resultater ikke have nogen konkrete positive samfundsøkonomiske effekter, gør den sportslige succes det måske alligevel lidt nemmere at gennemleve den aktuelle finanskrise. Indtil videre er det i hvert fald svært at få armene ned.

Rasmus K. Storm er senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og ph.d. stipendiat ved Syddansk Universitet. Han forsker i dansk og international eliteidræt samt sportsøkonomi.