Teknokrati: Kan vi klare os uden politikere?

Politikerne styrer landet. De vedtager finansloven hvert år, håndterer svære politiske spørgsmål og laver love, der følger med udviklingen i samfundet.

Alt i alt burde vi være glade og tilfredse for politikerne – vi har jo trods alt selv valgt dem.

Alligevel forholder det sig ikke helt sådan. En læser af Spørg Videnskaben er ikke altid lige imponeret over politikernes ageren:

»Jeg arbejder i en politisk organisation, og jeg synes regelmæssigt, at politikerne træffer beslutninger, som går stik mod, hvad vi embedsmænd/forskere siger, er den bedste beslutning,« skriver Dennis Hansen i en mail til Spørg Videnskaben.

Om det virkelig er rigtigt, at politikerne ikke lytter til forskningen og eksperterne, kan du læse mere om i boksen under artiklen.

Uanset har oplevelserne med de egenrådige politikere sat noget i gang hos Dennis, der gerne vil vide, om der findes eksempler på samfund, der har klaret sig uden politikere, men med andre kloge hoveder ved roret:

»Har man nogle reelle eksempler på at praktisere teknokrati, og hvorfor det fungerer eller ikke fungerer?«

Spørg Videnskaben sendte en journalist i marken for at finde et svar til Dennis.

LÆS OGSÅ: DJØFerne har taget magten i ministerierne

Teknokrati er politikkens svar på en medicinsk diagnose

På dansk oversættes teknokrati bedst til »ekspertvælde« – altså, et politisk system, hvor »beslutningsmagten reelt ligger hos eksperterne, ikke politikerne,« som Den Store Danske formulerer det.

Teknokrati er med andre ord en måde at styre samfundet på, hvor eksperter med dyb indsigt i samfundets udfordringer træffer de bedste beslutninger.

Kasper Lippert-Rasmussen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet forklarer, hvorfor tanken om teknokrati kan være lokkende.

»Når du går til lægen, vil du gerne have den rigtige diagnose og den korrekte behandling – sådan er det også med udfordringerne i samfundet,« siger professoren.

LÆS OGSÅ: Derfor er Danmark verdens mindst korrupte land

Portugal har haft teknokrati

Dennis Hansen spørger, om der findes eksempler på, at teknokrati har eksisteret i praksis.

Jan Pedersen er lektor i historie på SAXO-Instituttet på Københavns Universitet. Hvis nogen kender til et eksempel på teknokrati i praksis, må det være ham.

Og der er gevinst.

»Det bedste eksempel på teknokrati er Salazar-styret i Portugal. I en lang periode var samfundet styret af økonomiprofessoren António de Oliveira Salazar, som faktisk troede på, at der skulle social harmoni og teknisk kompetence til for at lede landet.«

Salazar var premierminister i Portugal fra 1932 til 1968, hvor han måtte gå af på grund af sygdom.

Og selvom Salazar stod i spidsen for et hårdt styre, og flere har sammenlignet ham med autoritære ledere som Hitler og Mussolini, understreger Jan Pedersen, at Salazar var drevet af en tro på, at han kunne skabe et bedre samfund.

»Han styrede ikke landet for magtens skyld, men fordi han var sikker på, at det var bedst at lede landet efter tekniske principper. At det så ikke gik vanvittigt godt, og Portugal endte som et af Europas fattigste lande, tegner bare et billede af, at teknokratiet ikke fungerede så godt i praksis,« siger Jan Pedersen.

Salazars tiltro til eksperterne som ledere i samfundet afspejlede sig i sammensætningen af hans regeringer.

»Selv om regimets magtbase var militæret, og der fandtes et enkelt lovligt politisk parti, var kun få ministre samtidig magtfulde generaler eller partispidser. Profilen tegnedes af professorer, ingeniører, diplomater og en lang række embedsmænd, som havde tjent sig op fra lavere positioner i statssystemet,« forklarer Jan Pedersen og uddyber:

»Salazar-styret var drevet af en katolsk-korporatistisk ideologi, men politik fyldte ikke meget i det daglige. Det var et diktatur med censur, hemmeligt politi og politiske fanger, men massemobilisering og levebrødspolitikere spillede kun beskedne roller.«

Vi har også gjort forsøget herhjemme

I Danmark eksisterede der også en spirende teknokratibevægelse i mellemkrigstiden. Inspireret af teknokratitanken, der opstod med ingeniøren Howard Scott i USA i 1920’erne, blev der over en kort årrække herhjemme udgivet et blad kaldet Teknokraten, som bragte teknokratiske markeringer.

Der er også andre håndfaste tegn på, at tankerne om, at samfundsbeslutningerne skulle træffes på baggrund af ekspertviden, har påvirket udviklingen af samfundet herhjemme.

»Hvis man går tilbage til anden halvdel af 1800-tallet og ser på udviklingen i Københavns Borgerrepræsentation, sidder der adskillige polyteknikere (ingeniører, red.). Med indførsel af kloakering og elektrificering sætter de i høj grad deres præg på København efter voldenes fald med deres teknisk prægede tilgang til politik,« forklarer Michael Wagner, der er lektor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

Han understreger dog, at selvom styret var præget af teknisk kompetence, var der ikke tale om teknokrati.

»Man skal skelne mellem et politisk system med folkevalgte, eksempelvis Borgerrepræsentationen, som er tekniske, og så en samfundsmodel, hvor teknikerne er ved magten, fordi de ved bedst.«

Den skelnen er helt central.

»Polyteknikerne forlangte ikke et andet system, de valgte i stedet at indgå i det eksisterende og præge det med deres tekniske kompetencer,« siger Michael Wagner.

Nationalbanken skulle styres af ingeniører

Teknokratibevægelsen nåede aldrig at vinde politisk magt i Danmark, men det skortede ikke på interessante forslag. Et af dem stod cand.polyt. og kulturtekniker Peder Rosenstand Wøldike bag.

Han ønskede kort og godt, at Nationalbanken skulle lægges ind under den Polytekniske Læreanstalt, der i dag kendes under navnet DTU:

»… Tyngdepunktet for Statskreditten henlægges fra Nationalbanken til det tekniske Uddannelsesapparat – Statens Værksteder og Skoler med den Polytekniske læreanstalt i Spidsen,« skrev han i 1893.

Selvom DTU siden sin oprettelse i 1829 under betegnelsen Den Polytekniske Læreanstalt er gået fra at være en lille skole med få uddannelser til i dag at være en anerkendt ingeniørskole med et stort fagudbud, blev samfundets økonomi aldrig lagt ind under skolens vinger.

Nogen stærk bevægelse for teknokrati som styreform har aldrig eksisteret i Danmark.

Hvorfor egentlig ikke?

LÆS OGSÅ: Hvornår skal vi lade data træffe beslutninger for os?

Frihed for politikere er lokkende, men…

Selvom ideen om teknokrati kan være tillokkende, er der et afgørende problem:

Teknokratiet har ikke nogen demokratisk legitimitet, da eksperterne ikke er valgt af befolkningen.

»Det kan godt være, at teknokrater har større indsigt, men det giver dem ikke ret til at styre staten. Ligesom vi i dagliglivet ikke vil acceptere, at en person med bedre indsigt end os selv træffer beslutninger om, hvordan vi skal leve vores liv. Mange vil have det på samme måde med teknokratiet,« siger Kasper Lippert-Rasmussen.

Teknokratiet har to svagheder

Kasper Lippert-Rasmussen lægger også vægt på, at teknokratiet har to indbyggede svagheder.

1: Politik er det muliges kunst:

»Selvom embedsmændene synes, at de har de rigtige løsninger, tager de ikke altid højde for de politiske realiteter. Politikerne indgår kompromisser og forholder sig til, hvad der er praktisk muligt, mens embedsmændene udelukkende forholder sig til de tekniske løsninger.«

2: Teknokrati kan ikke afveje værdier:

»Når en person oplever, at politikere træffer dårlige beslutninger, kan det både skyldes politikernes manglende indsigt i området, men det kan også skyldes forskellige værdier. Eksempelvis kan en teknokrat ikke sig noget om, hvorledes vi bør fordele byrden mellem verdens lande ved at skulle nedbringe udledningen af drivhusgasser til fordel for klimaet. Det er et værdispørgsmål.«

Dermed står vi fortsat i en situation, hvor tilliden til politikerne er lav, mens teknokratiet ikke er en reel løsning.

Kasper Lippert-Rasmussen anerkender, at vi dermed havner i et dilemma.

»Det er klart, at det er et problem, hvis vi hverken har tillid til politikerne eller ønsker, at teknokraterne skal træffe beslutninger. Løsningen må være, at vi får nogle mere tillidsvækkende politikere.«

LÆS OGSÅ: Forskere: Videnskab skal hurtigere blive til politik

Det politiske maskinrum: Teknokratitanken lever endnu

På trods af, at teknokratiet altså ikke praktiseres noget sted ude i verden, findes der stadig spor af tankegangen i nutidens politiske debatter.

Eksempelvis har vores statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), understreget i en debat i Folketinget, at han ved, »hvad der foregår i maskinrummet.«

Hvis man spørger historiker Jan Pedersen er det en direkte henvisning til, at han ikke blot ser sig selv som en ideologisk drevet politiker, men også har teknisk indsigt i, hvordan samfundet fungerer.

»I dag er det jo sådan, at hvis man kan mobilisere en ekspert, der vil tale for ens politik, er det næsten et argument i sig selv. Det er et symptom på, at teknokratiet i dag trives som en retorisk ressource, hvor man henviser til forskningsresultater eller eksperter, når man argumenterer for sin politik.«

Det korte svar til Dennis Hansen er derfor, at teknokrati ikke findes i praksis noget sted i verden, men stadig lever som et element i vores moderne demokrati. Desværre for embedsværket kan politikerne dog fortsat se bort fra deres indstillinger, når de træffer beslutninger.

Vi sender Dennis Hansen en t-shirt for det gode spørgsmål. Har du også et spørgsmål til videnskaben, så send det til sv@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en fed t-shirt.

Læserens rigtige navn er ikke Dennis Hansen. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

LÆS OGSÅ: Har embedsmænd mere magt end politikerne?

LÆS OGSÅ: Fire professorer: Hvor er Folketinget, når embedsmændene lovgiver?