I medierne og blandt kommentatorer hører man ofte en påstand om, at vejret kan påvirke valgdeltagelsen og endog valgresultater.
Logikken – som sjældent bliver ekspliciteret – er følgende: Når vejret er dårligt, bliver det mere besværligt at stemme.
Dette får de mindst politisk interesserede (eller dem der af andre grunde er ambivalente omkring det at møde op ved stemmeurnerne) til at blive hjemme på sofaen, hvilket påvirker valgdeltagelsen negativt.
Faldet i valgdeltagelsen kan endvidere påvirke valgresultatet, såfremt nogle partier har særligt mange støtter blandt de grupper, der kunne overveje at blive hjemme.
Hvad siger forskningen om emnet?
Selvom påstanden om vejrets indflydelse på valg har været fremført i medier helt tilbage til det 19. århundrede, har man indtil for nylig haft begrænset forskningsmæssig viden om emnet.
Især ét studie har fået stor opmærksomhed: Brad Gomez, Thomas Hansford og George Krause (2007) undersøgte i en banebrydende artikel valgdeltagelsen til 14 amerikanske præsidentvalg på baggrund af data fra 22.000 vejrstationer, der bliver sammenkoblet med valgdata for over 3.000 amerikanske amter.
De tre forskere finder en statistisk sikker effekt af vejret på valgdeltagelsen.
Det viser sig f.eks., at 1 inch (1 inch = ca. 2,5 cm) regn på valgdagen nedsætter valgdeltagelsen med omkring 1 procentpoint.
Tilsvarende medfører 1 inch sne, at deltagelsen falder omkring 0,5 procentpoint (effekten af en typisk snevejrsdag er stadig større end en typisk regnvejrsdag, da der i cm. gennemsnitligt vil falde mere sne på en snevejrsdag).
Sne og regn påvirker også den andel af stemmerne, som Demokraterne får. Dette skyldes, at de der bliver hjemme, når vejret er dårligt, tenderer til at ville have stemt på netop dette parti.
Gomez, Harsford og Krauses artikel viser altså, at vejret betyder noget, om end man ikke skal overdrive effekten.
Det er trods alt sjældent, man får 2,5 cm regn på valgdagen. På den anden side kan vejret være udsalgsgivende, når vi har at gøre med tætte valg som Gore vs. Bush i 2000 og Kennedy vs. Nixon i 1960.
Hvad med Danmark?
Der er ikke lavet systematiske studier af sammenhængen mellem vejrforhold og valgdeltagelsen i Danmark, men der er dog vist en stærk sammenhæng mellem vejret og deltagelse til f.eks. 1. maj-arrangementer. Kan man så overføre de amerikanske resultater til vores eget land?
Umiddelbart kan man forvente, at effekten af vejret til Folketingsvalg herhjemme er lavere end til amerikanske præsidentvalg, da den politiske interesse omkring Folketingsvalg er større.
Der skal ganske enkelt mere til at få vælgerne til at blive hjemme. Derfor skal vi nok ud i meget dårligt vejr på uheldige tidspunkter på valgdagen, før man vil kunne finde en nævneværdig effekt.
Ved kommunalvalg og valg til Europaparlamentet er bevågenheden mindre, og faktorer som vejret kan derfor umiddelbart slå hårdere igennem.
Et andet interessant spørgsmål er, hvilke partier dårligt vejr vil gå udover.
Her er det tænkeligt, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er de mest udsatte, da disse partiers vælgere i målinger angiver at være mindre politisk interesserede end gennemsnittet.
Som nævnt findes der ingen grundige undersøgelser, der tillader med større sikkerhed at vide, om de amerikanske resultater omkring vejret og valgdeltagelsen kan overføres direkte på Danmark.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
