Annonceinfo

Kan unge netværkere revolutionere videnskaben?

En ny generation af videnskabsfolk genopfinder forskning i netværk, der er drevet af rå passion. På sidelinjen står industrien og prøver at hoppe på toget, inden det er for sent.

Danske Labitat er et eksempel på en ny måde at forske på. Forskningen er drevet af lyst og frigjort fra virksomheds- og universitetsinteresser. Store virksomheder er så småt begyndt at indse, at fremtiden tilhører en ny generation af videnskabsfolk med helt nye måder at skabe viden på. (Foto: Alfred Birkegaard Hansted)

Forskning er ved at antage en helt ny form.

Over hele verden finder både unge og gamle forskere sammen i såkaldte 'hacker-spaces', hvor de skaber viden i netværk, der bygger udelukkende på fælles passion.

De finder løsninger på problemer, de tænker innovativt, og de udvikler. Det er forskning i sin reneste form – afkoblet af virksomhedsinteresser eller universitetsbureaukrati.

På sidelinjen står etablerede virksomheder og ser til, mens verden omkring dem ændrer sig. Fundamentet er ved at skride under gamle, støvede forretningsstrategier, og virksomhederne kan se, at fremtiden ligger i de opblomstrende netværk.

I et forsøg på at forberede sig på fremtiden har Novozymes for nylig stablet et ph.d.-projekt på benene. Projektet skal gøre dem i stand til at forstå og bygge bro til de spirende forskningsnetværk.

Ph.d.-projektet udføres af Alfred Birkegaard Hansted, der er filosof, og som deler sin tid mellem Novozymes og Roskilde Universitet. Og så er han også ny blogger her på Videnskab.dk.

»Fremtiden tilhører på godt og ondt unge forskere, der er vokset op med de sociale netværkers 'her og nu'-mentalitet. De har ikke tålmodighed til de slaviske rutiner fra universiteterne eller industrien. Derfor afsøger de andre måder at lave forskning på, der i højere grad består af videnskabelse og videndeling i netværk,« fortæller Alfred Birkegaard Hansted.

Ny generation – ny forskning

Den nye generation af videnskabsfolk praktiserer en form for netværksbaseret undergrundsforskning. Disse netværk går under betegnelser som 'edu-punk', 'garage science', 'popup biz' og 'hackerspaces'. 

Kendetegnene er, at alle uanset uddannelsesbaggrund kan være med, at der er frie rammer til forskning, og de nationale netværk har ofte forbindelse til internationale netværk.

Netværkenes 'open source'-strategier gør, at forskningsresultaterne hurtigt bliver testet og kommer meget hurtigt ud.

»Det summer virkelig i undergrunden. Det kan være svært at vurdere kvaliteten og niveauet, men det tonser derudaf; og med teknologiens udvikling som medvirkende katalysator bliver bevægelserne svære at holde tilbage,« vurderer Alfred Birkegaard Hansted, der fortæller, at det blandt andet er netværkenes dynamikker, som Novozymes gerne vil forstå - og på længere sigt formentlig også koble sig på - for at beriges af, at de kan noget andet end dem selv.

»Den ofte ensidige fokus på patenter og ikke på viden eller idéudvikling kan være en hindring for fremskridtet for virksomhederne. Ser vi på de globale samfundsudfordringer, vi står overfor, er det nødvendigt med en højere grad af videndeling og samarbejde på tværs af faggrupper, og her har de nye bevægelser fat i den lange ende,« forklarer Alfred Birkegaard Hansted.

Hackerspaces findes i hele verden

I sin forskning skal Alfred Birkegaard Hansted studere hackerspace-kulturen inden for bioteknologi og finde ud af, hvordan denne kulturs praktikker kan bidrage til for alvor at bringe den traditionelle industriforskningskultur ind i internettets tidsalder.

I dag er der over 350 hackerspaces rundt om i verden. Det Berlin-baserede 'Chaos Computer Club' (CCC) og amerikanske Noisebridge i San Francisco er de største.

Tilsvarende er der netværk med fokus på biologi, også kaldet biohackerspaces. Her er der tilsvarende biolabs i hele verden, blandt andet Genspace i New York, La Paillasse i Paris og flere løse biolabs organiseret gennem organisationen Hackteria. 

I Danmark er de spæde skridt ind i hackerspace-verden blevet taget af Biologigaragen og Labitat.

Laver forskning i 'street labs'

Passionen dyrkes i Hackerspace-laboratorier, der er en slags åbne 'street-labs', hvor forskerne og nørder kan samles og lave netop den forskning, de finder interessant på dagen. Der er et fællesskab som i en fodboldklub, en frimærkeforening eller måske i endnu højere grad et chatroom på internettet. Og så kender passionen ikke til faste arbejdstider.

Forskningen finansieres ofte af donationer i form af aflagt laboratorieudstyr. Desuden fremstiller hackerspaces ofte deres eget laboratorieudstyr gennem videndeling. Det gør, at laboratorieudstyret kan laves meget billigt, og forskerne selv kan reparere det, når det går i stykker.

Fakta

Kendetegnende for de bioteknologiske hackerspaces er, at de bedriver meget mere 'rock'n roll'-forskning end industriforskere eller universitetsforskere. Forskningen sker med et ønske om at blive klogere og dyrke en interesse med interessefæller. Det er ikke et ønske om at udtage patenter eller stå forrest på en videnskabelig artikel, der driver værket.

»Det er en meget dynamisk kultur, hvor man bruger videndeling til at hjælpe hinanden med at finde løsninger på problemer. Men man skal ikke tage fejl – det er ikke selvopfodrende kollektivisme. Det er snarere individualister med en forståelse for fællesskabet og netværkets nødvendighed. Især de unge har samtidig et stærkt behov for selvbekræftelse og anerkendelse,« fortæller Alfred Birkegaard Hansted

Løser mangeårige problemer på få dage

Videndeling og samarbejde på nettet kommer ifølge Alfred Birkegaard Hansted i det hele taget til at være en stor del af fremtidens forskning.

»Der kan vel næppe herske tvivl om, at 200.000 mennesker, der deler viden i et løst koblet netværk, kan opnå resultater langt hurtigere end én forsker, der sidder krumbøjet over et mikroskop fra otte til fire,« siger Alfred Birkegaard Hansted.

Det amerikanske computerspil 'Foldit' er et eksempel på netop den måde, fremtidens forskning kan komme til at tage form.

Foldit er et computerspil, der er bygget på de samme sociale algoritmer som det internetbaserede rollespil World of Warcraft. Spillet spilles i dag af omkring en kvart million brugere. I Foldit gælder det for spillerne om at løse problemer relateret til proteinfoldning. Det er dermed reelle problemstillinger for videnskaben, som brugerne i Foldit prøver at løse.

Med kun ganske få år på bagen, er det allerede lykkedes spillerne i Foldit at opklare den ukendte struktur på et AIDS-relateret enzym på kun 10 dage. Etableret forskning havde forsøgt at gøre det samme i 15 år.

Resultatet af den imponerende bedrift blev sågar publiceret i et undermagasin til det velansete videnskabelige tidsskrift Nature.

»Det er en form for forskning, der er helt ny, og ingen ved, hvor det hele ender. Men det er klart, at med sådanne bedrifter, er det relevant for industrien at kunne forstå denne nye generation af forskere, forskningsnetværk og forskningsresultater. Man skal dog holde for øje, at 'Foldit' er en form for massesamarbejde mobiliseret via internettet, som vi også kender det fra Wikipedia. Mine undersøgelser sigter i højere grad på mindre kollaborative netværk, som både benytter sig af internetteknologien, men også mødes og eksperimenterer i den konkrete fysiske virkelighed,« siger Alfred Birkegaard Hansted.

Svær kobling mellem virkelighed og fri videndeling

I sit ph.d.-studie skal Alfred Birkegaard Hansted forsøge at finde ud af, hvordan man kan få etablerede virksomheder som Novozymes, med alt hvad det indebærer af faste strukturer og forretningshemmeligheder, til at samarbejde med hackerspaces og andre netværk, der i vid udstrækning er ustrukturerede og beror på fri videndeling.

Fakta

Forskningsprojektet ligger på linje med den nye forskningssatsning i EU – Horizon2020.

Horizon2020 er betegnelsen for EU's nye forskningsrammeprogram og den største satsning nogensinde på forskning: Omkring 600 milliarder kroner fordelt over forskningsaktiviteter i EU fra 2014 – 2020.

Det, der kendetegner det nye rammeprogram fremfor det gamle, er:

- Fokus på forenkling og formidling af forskning samt et øget fokus på samfundsmæssige udfordringer frem for fagspecifikke udfordringer.

- Forskningsmiljøerne skal gå sammen i nye tværvidenskabelige konsortier for at komme med bud på løsningerne på de store samfundsudfordringer.

Foruden de rent praktiske foranstaltninger følger der også en masse juridiske problemstillinger med, når to så forskellige verdener forsøges sammensmeltet. Her er specielt industriens patenttankegang svær at kombinere med netværkenes frie videndeling.

»Det er svært at kombinere de to. Det kræver, at Novozymes blandt andet finder en måde til at koble sig på og være med til at skabe de værdier, der er i de nye netværk. Derfor har vi netop søsat et testsamarbejde mellem Novozymes og det danske hackerspace Labitat og en jurist med fokus på innovation og nye samarbejdsmodeller.«

»Ideen er at teste det af og finde de udfordringer, der opstår. For der er ingen tvivl om, at en veldrevet forskningsvirksomhed som Novozymes også har meget at bidrage med den anden vej. Her tænker jeg ikke først og fremmest økonomi, men derimod erfaring, mentorship og kvalificering,« fortæller Alfred Birkegaard Hansted.

Skaber ustabil fremtid

Netop forståelsen af de forskelligheder, der findes mellem industrien og universiteterne på den ene side og den nye generation af forskere på den anden side, er en stor del af Alfred Birkegaard Hansteds filosofiske forskningsprojekt.

Det er den nye generation, der skaber fremtiden. Og så er det op til eksempelvis Novozymes at følge med.

Det gælder ikke bare biotekindustrien, men alle industrier. Det er et paradigmeskifte og en uundgåelig omvæltning af det grundlag, som virksomhederne hviler på, fortæller Alfred Birkegaard Hansted.

»Vi går fra den stabile videnskab i det 20. århundrede til en verden, hvor fundamentet for videnskab er meget mere flydende og ustabilt i det 21. århundrede. Det er ikke så meget de mål, vi sætter for videnskaben, der ændrer sig, men hele den måde, vi bedriver og organiserer os i forhold til videnskab, der gør det,« siger han.

Ifølge Alfred Birkegaard Hansted er det ikke første gang vi ser denne form for frembrydende undergrundskultur.

»I de nye kulturer er der en parallel til Apple og garage-innovationskulturen i halvfjerdserne. Det startede ligeledes som en open source-kultur i blandt andet netværker for IT-nørder. Her var det også nogle passionerede unge mennesker, der sad i de seneste nattetimer og pillede med elektronik og programmering. Man kan jo bare se, hvad det er blevet til i dag,« siger han.

Forskning bliver til film    

Tro mod forskningsprojektet har Alfred Birkegaard Hansted fået særdeles frie hænder til at bestemme, i hvilken form projektets konklusioner skal afleveres.

Frem for at bruge de traditionelle videndelingskanaler, kommer forskningsprojektet, udover en forskningsafhandling, til at munde ud i en dokumentarfilm og en række filminterviews om de nye forskningslogikker. Det vil Alfred Birkegaard Hansted blandt andet skrive om på sin blog her på videnskab.dk.

Det betyder dog ikke, at videnskabelige tidsskrifter afvises, men Alfred Birkegaard Hansteds fokus er at skabe og formidle viden bredt. Senere kan det sagtens være relevant, at resultaterne publiceres på de mere konventionelle måder, fortæller han.

»At kommunikere forskningen tværmedialt og for et større publikum har også en ekstra sidegevinst, når man vil have adgang til folk med fingeren på pulsen. Lavede jeg bare et traditionelt studie på mit kontor på RUC, var der formentlig kun en håndfuld mennesker, der nogensinde ville høre om det. Når jeg laver en dokumentarfilm, kan mange flere mennesker få del i - og forhåbentlig gavn af - den viden, jeg skaber. Og så er det samtidig lidt nemmere at få folk til at stille sig til rådighed for en dansk ph.d.-studerende, når man står med et kamera i hånden og store visioner om et filmprojekt,« griner Alfred Birkegaard Hansted. 

Rækkefølge

Indtil det nye og forbedrede system kommer, var det måske en ide at sortere indlægene efter CreatedDate, i stedet for ModifiedDate.
- Der skal blot rettes ét ord i sourcen : )

Vedr. redigering af indlæg

Desværre sker der det, at indlæg flytter sig op i toppen af debattråden, hvis man redigerer i dem. Dette skyldes et hul i vores system, og vi arbejder på et nyt, forbedret system.

Ind til da bedes I venligst afholde jer fra at redigere i jeres indlæg, da dette ødelægger forståelsen af debatten. Hvis I har rettelser, bedes I i stedet oprette et nyt indlæg og skrive rettelserne ind der.

Tak.

Redaktionen

Gå til kilden selv

Med hensyn til sidste kommentar, så er det nok nemmere at spørge redaktionen på videnskab.dk direkte til råds.
Vh Alfred.

Debatmanipulation?

Kære Videnskab.dk,
Hvordan kan det være, at I har et debatsystem, hvor man kan redigere sine indlæg og derved flytte dem op til toppen foran andres indlæg?
Jeg vil ikke sætte navne på, men der er meget, der tyder på, at mindst en debattør på Videnskab.dk benytter sig af denne kynisk uhærderlige og akademisk set stærkt kritisable metode til at overdøve andre.
Det ville være nemmere, at følge debatten og fjerne en fristelse for svage sjæle, hvis redigerede indlæg beholdt deres oprindelige dato og tidspunkt.

- Nu er det spændende, om denne kommentar bliver "redigeret" ned i bunden af debatten eller på anden måde bliver druknet.

Venlig hilsen,
Peter

Kritik er godt, god kritik er endnu bedre.

Hej Peter.
Fint med en kritisk vinkel. Jeg er oplært på filosofi på Københavns Universitet og er vant til en vis konservatisme. Som min professor på Berkeley fremlægger det, "Criticism is fine, its means somebody care”.

Jeg vil dertil give dig ret, artiklen er skåret lidt skarpt og der er mange mellemregninger der mangler. Derfor vil jeg i min respons, forsøge at tage nogle af de nødvendige mellemregninger med.
Desuden mener jeg ikke, at alle filosoffer eller videnskabsfolk skal agerer i det tværvidenskabelige og der er flere gode grunde til at være tilbageholden og holde fast i traditionerne og fagets kerneoperation. Det skal nok snarere tænkes som en fødekæde og jeg har faktisk været glad for at være uddannet af folk som har et ret konservativt blik på filosofien. Min opfattelse er, at god forskning kræver en solid fod i både old and new science eller om du vil, modus 1 og modus 2 viden.

Når det er sagt, fremgår det også at du aldrig har været på et hackerspace, et Fab-Lab eller en Open Science Summit. I disse miljøer, er der selv sagt nogle idealer og et opgør, som finder en del af passionen i at forskning foregår på en anden måde end på det typiske universitetet eller i erhvervsvirksomhed, men der er også meget andet. Hvis man er interessere i at spore de historiske rødder, kan jeg anbefale: ”From Counterculture to Cyberculture: Stewart Brand, the Whole Earth Network, and the Rise of Digital Utopianism”.

Min viden er jo ikke fundet via en hurtig søgning på Google eller wikipedia og igennem de næste 7 måneder vil jeg løbende oploade mine forskningsinterviews, med både såkaldt ”hackere”, og med etablerede forskere og ledere. Når det kommer til min forskning, er jeg bestemt ikke ukritisk i forhold til ”hackerspace kulturen”. Og som jeg citeteres for: ”Det summer virkelig i undergrunden, men det kan være svært at vurdere kvaliteten og niveauet”.

Hvis jeg må tillade mig, at være lidt kritisk over for din respons, så fremgår det tydeligt, at det er et handicap for din argumentation, at du ikke selv har nogen kendskab til Hackerspaces, Open Science eller Fab-Labs. Hvilket også gør præmissen for selve diskussionen problematisk. Derfor vil jeg opfordre dig til hente empiri og praktisk erfaring, så vil din kritik stå meget stærkere.

Du skriver også, at vi ikke har meget tilovers for "ældre forskere". Intet kunne mere forkert. Jeg diskuterer de emner, som jeg arbejder med, med et solidt netværk af ældre forskere og finder deres evne til fordybelse, erfaring og refleksion, en nødvendighed for at skabe god viden. Flere af disse ældre forskere, eller vejledere, indgår også i senere forskningsepisoder.

Når det er sagt, så ser jeg bestemt nogen grundproblemer eller dilemmaer i måden største delen af forskning bedrives på i dag.

Jeg har selv en 8-17 (familiefarens lod) arbejdesdag for tiden, så jeg har desværre kun tid til gå i dybden med et væsentligt paradoks.

I takt med at viden og forskning frit kan deles og udbredes via de nye kommunikations teknologier, stiger samfundets og den globale samlede nedfældede videns mængde eksponentielt. Dette stiller nye krav til at kunne selektere og navigere i den tilgængelige viden, for med den nuværende vidensudvikling og omsætningshastighed, er den enkelte virksomhed eller uddannelsesinstitution ikke i stand til at følge med. Med andre ord, foregår der altid et bevidst eller ubevidst fravalg af viden.

For at reducere kompleksiteten opstår der nødvendigvis en selektionstvang. Skal vi kunne forstå et emnes kompleksitet kræver det en stadig øget specialisering indenfor det givne forskningsfelt. Dette medfører et uhensigtsmæssigt dilemma fordi den helt nødvendige behandling af forskningsresultater i de fleste tilfælde kun kan ske indenfor snævre kollegiale netværk og selvom samarbejde mellem forskere på tværs af klassiske faggrænser er oppe i tiden, viser et andet problem sig hurtigt.

Videnskabelige tidsskrifter, som er en central del af den videnskabelige kommunikation og forskning, vil kun meget sjældent udgive den såkaldte ”tværvidenskab”. Begrundelsen kan være, som Philip Campbell, chefredaktør på verdens førende naturvidenskabelige tidsskrift, Nature forklarede således under en konference på Københavns Universitet : “Det er sværere at få interdisciplinære artikler accepteret. Redaktørerne har nemlig problemer med at finde de rigtige bedømmere, som har den rette viden” .

En pointe som underbygges af professor Lotte Holm ved Life, hun udtaler sig således, ”Redaktørerne vil kun acceptere forskning, der er lavet efter én bestemt videnskabelig fremgangsmåde – det, forskerne kalder ’metode’ “. At redaktørerne ikke kan finde rigtige bedømmere, eller ikke kan acceptere at metoderne blandes, som de oftes gør det forskere med forskellige baggrunde og faglighed samarbejde, er symptom på et større bagvedliggende problem; hvorfor kan Nature ikke finde folk der kan bedømme tværvidenskabeligt?, hvorfor vil redaktører ikke tillade en større diversitet i den metodiske fremgangsmåde og hvilke konsekvenser kan denne tænkning indenfor videnskabelige tidsskrifter tænkes af have på videnskabelse på et mere generelt niveau?

Denne situation i den videnskabelige verden står i en skærende kontrast til den øvrige samfundsudvikling, hvor kommunikationsteknologier, som fx social medier, har nedbrudt grænser og muliggjort en ny meget bred delingskultur af informationer, viden og ny måder at samarbejde på.

Spørgsmålet er dog, om disse nye social kommunikationsteknologier og internetbaserede kulturer fører, eller kan føre, noget kvalitativt og substantielt med sig indenfor de tungere discipliner som videnskab og forskning? Et spørgsmål som er afgørende hvis man satser på at benytte internettet og de sociale medier som platforme til skabelsen af viden og nye innovationer.

Hvis vi igen vender os mod den videnskabelige verden, er det således, at der i dag lever 90 procent af alle de forskere, der nogensinde har eksisteret . Der bliver i dag publiceret artikler til internationale videnskabelige tidsskrifter i en sådan grad, at omsætningshastigheden overskrider den enkeltes evne til at følge med. Med andre ord når forskningsresultaterne sjældent at blive bragt i spil i samfundet før denne viden er forældet. Måske derfor er tendensen, at et stadig større andel artikler aldrig bliver læst og den gennemsnitlige antal læsere pr. artikel er nede på ca. 3.4 . Sat på spidsen kunne man som ph.d. Claus Holm; spørge om videnskabelige tidsskrifter mest af alt fungerer som overskudslagre for viden? Hvorfor vælger samfundet at betale en masse mennesker for at sidde og skrive små og interne artikler, hvis denne viden ikke bringes i spil og sættes i relation med omverden?
Der er derfor min påstand, at dette videns overskud kræver nye redskaber og fremgangsmåder der kan koordinere og skabe overblik, så viden finder derhen hvor den er brugbar.

Hvad løsningen er, er jeg ikke sikker på, men her er vi tilbage ved udfordringen, hvordan forbinder vi old & new science?

Hvis du har et godt svar, er jeg meget lydhør!

Vil du have ret, eller vil du skabe viden.

Det lyder spændende Peter Busk.
Biologi er forholdsvist nyt for mig og hvis du har været aktiv siden start 90erne og endda været opfinder på en tværfaglig teknologi, som gør det muligt at få overblik over en vigtig del af den overvældende information, som genereres indenfor biologisk videnskab, må du meget gerne sende links.

Mit spørgsmål er dog, hvem skal have gavn af denne nye teknologi?
Jeres enhed eller lægger i det åbent ud, så andre kan have gavn af opfindelsen?

Du kan også vende din argumentation @peter: Jeg læser din argumentation sådan her: Du går ud fra, at jeg ikke ved, hvad hvordan ældre forskere vidensdeler eller bruger de sociale medier. Her vil jeg gerne påpege at bl.a. Vint Cerf og Terry Winograd er nogle af de folk jeg har interviewet og fantastiske eksempler på hvordan denne kultur jo går tilbage til 1970ernes ideer og virke. Det glæder mig at den ældre generation er aktive på nettet, da de jo ofte kan fungere som mentorer for de unge. Jeg vil dog påpege at jeg er udmærket klar over, at kollaboration, netværk og vidensdeling altid har væsentlige dele af videnskabelsesprocessen.

Jeg er her ikke for at få ret eller for diskussionens skyld, hvis du har nogle links til din forskning eller opfindelser, så del gerne!

Fremadrettet

Kære Peter,
Tak for god debat. Mente blot at links som referencer er en god måde at dele viden på, ikke kun med mig men også med vores læsere.

Der skal jo være dem der er på forkant med tiden og det glæder mig at du i mange år har publiceret open source. Forskning og kultur byggere jo på tidligere generationers virke og derfor har den fremvoksende hackerkultur jo på sin vis også sine islæt i de tidligere generationers virke.

Det vigtigste for mig er at læsere får en viden om, at der er en fremvoksende kultur hvor de, uanset fag og baggrund, også har en mulighed for at deltage i banebrydende forskning, hvis de fx. er dygtige til spil som eks. Foldit.

De bedste hilsner
Alfred

Info og vidensdeling

@Allan: Sådan set går jeg ud fra, at du har en rigtigt god idé om, hvordan vidensdeling foregår indenfor forskning, så du kan skelne mellem en gammel og en ny måde at dele viden. Men hvis du ikke er i stand til at finde min forskning, der er publiceret som open source og med ekstra materiale til fri download, kan det være, at jeg tager fejl.
Du har ret i, at vi hellere må stoppe diskussionen her. Det er din vejleders opgave at vise dig, hvordan man finder videnskabelig litteratur.
Held og lykke med dit projekt.

Hvad nu hvis?

@Allan: Jeg læser din argumentation sådan her: Du går ud fra, at jeg ikke ved, hvad hackerspaces, open science eller fab-labs er. (Det fremgår ikke, hvad der har givet dig den idé.) Du er heldigvis meget klogere, hvilket understreges af lidt name dropping og citater fra to ældre forskere.
Desuden får vi at vide, at forskere ikke bruge moderne kommunikationsteknologier og sociale medier.
Hvad nu, hvis det viser sig, at jeg har delt videnskabelige resultater via nettet siden 1990, i dag har deltaget i flere diskussioner om brugen af cutting-edge teknologier på sociale medier, og indenfor de sidste to år har udviklet en tværfaglig teknologi, som gør det muligt at få overblik over en vigtig del af den overvældende information, som genereres indenfor biologisk videnskab?
Så må man jo næsten konkludere, at det første indtryk af dit projekt, som beskrevet i min forrige kommentar er rigtigt.

"gamle, støvede forretningsstrategier"

Overskriften er et citat fra artiklen, som bærer præg af at hverken Kristian Sjøgren eller Alfred Birkegaard Hansted har særligt meget tilovers for "ældre forskere", hvordan de så end definerer det.
Andre citater i samme dúr er, når ældre forskere beskrives som: "én forsker, der sidder krumbøjet over et mikroskop fra otte til fire" eller beskrivelsen af forskning som: "ensidige fokus på patenter og ikke på viden eller idéudvikling".
Jeg skal ikke vurdere Alfred Birkegaard Hansteds Ph.D. projekt, men undrer mig over den meget forvrængede fremstilling af videnskab, som der gives udtryk for i denne artikel.
Naturvidenskabelig forskning har en lang tradition for vidensdeling. Se f.eks. poster konferencer, hvor forskere deler og diskuterer upublicerede data.
Denne form for vidensdeling opstod lang tid før internettet, men nu til dags benytter forskerne sig naturligvis også af moderne teknologi. Et eksempel kan være det amerikanske Joint Genome Institute, som kortlægger genomerne af en masse mikroorganismer og lægger dem ud på nettet til information for andre forskere, længe før de publicerer data. "Bare for at dele og hjælpe".
Som det er beskrevet her, får man indtryk af, at Alfred Birkegaard Hansteds projekt er drevet af lige dele ungdomsarrogance og manglende indsigt i, hvordan forskerne arbejder og deler data. Jeg håber, at denne fremstilling er forkert.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg