Før man stiller et spørgsmål om hvorvidt religion og videnskab kan følges ad, må man vel definere begreberne nærmere først?
Man kan f.eks. ikke tale om at man kan tilbede en videnskab ligesom en guddom i en religion.
Og hvis fortællingerne i en religion skulle indeholde nogle videnskabelige fakta, så skal disse også defineres og accepteres.
Og i hvilken grad kan man kalde stående videnskabelige hypoteser som nærmest religiøse trossætninger der er svære eller umulige at bevise?

- Mange religioner og mytologiske fortællinger angiver i en eller anden grad grundværdier og normer for en levevis der er tilpasset menneskernes forhold til hinanden og naturen som helhed.
Derudover har de religiøse og mytologiske fortællinger også kosmologiske/kosmogoniske beretninger om Skabelsen der globalt er forbavsende enslydende i grundfortællingen. http://en.wikipedia.org/wiki/Creation_myth

- Her kunne man måske indhente megen viden der også kunne accepteres videnskabeligt - men så må man altså som udgangspunkt acceptere at der i det hele taget kan være nogle oplysninger som kan anvendes i vor tid.
Man må altså begynde med at tage de religiøse og mytologiske fortællinger om Skabelsen alvorligt, og det kan man ikke før man har "afkodet" og "afmystificeret" de mytologiske fortællinger: "Guddomme"; tekst og symboler skal omfortolkes før fortællingerne bliver mere spiselige og forståelige for et moderne menneske.

Bare et enkelt eksempel på en mulig nytolkning: Den egyptiske "gud" Nu, er tilknyttet "Urhavet", der på moderne vis kan tolkes som den del (99.99 %) af Universet der er fyldt af hydrogen og helium.

En"guddom" tolkes altså moderne som en "en kosmologisk kvalitet og en tilstand" der forefindes som noget der er overalt imellem "det skabte"; de resterende 0.001 % af stofferne i universet. http://en.wikipedia.org/wiki/Nu_%28mythology%29

På samme vis kan man tage fat i alle dele af skabelsesmyterne og sammenligne disse med det bedste af hvad den kosmologiske videnskab har målt og indtil videre hypotetisk tror på. .

- Det allersværeste ved en sådan sammenlignende proces er nok at overbevise de "ikke-troende" - på begge sider. Men i den grad dette lykkedes, kan "religion og videnskab" sagtens følges ad.

NB: I øvrigt mener jeg at alle religioner og mytologiske fortællinger er oprundet af det faktum at vi alle lever på den samme planet i det samme solsystem og i den samme galakse.

NNB: Også postet her: http://videnskab.dk/blog/religion-videnskab-folelse-og-fornuft-kan-de-vi...

Religion har intet av verdi å tilføye vitenskap, uten kanskje som eksempel på hvordan vitenskap IKKE skal gjøres, og hvordan den IKKE fungerer.

Vitenskapwen fører oss fremover, med stadig større innsikt i alt som foregår med og rundt oss.
Religion (spesielt de største av dem) er steg bakover i fordummelsens verden, med dogmer, ukritisk tenking, og total overtro.
Som Robert A. Heinlein sa iflg. informerte kilder:
Theology ... is searching in a dark cellar at midnight for a black cat that isn't there.

I min fars familie var mændene aktive i fagbevægelsen mens kvinderne brugte deres kræfter i Frelsens Hær.
Det forhindrede dem ikke i, at få ganske mange børn.
Måske fordi begge parter lagde mere vægt på det sociale og medmenneskelige, som var fælles for begge bevægelser, end på de dogmer som skiller.
Den katolske kirkes modstand imod prævention og beskyttelse imod AIDS, er dog et eksempel på, at religion i sin yderste konsekvens, er aldeles uforenelig med sund fornuft, endsige empirisk viden.

"Religon handler om magt, om at jeg er god og tilhænger af den rigtige religion, og en hver som er imod mig er ond."

Måske den gør det i din verden.

Religon handler om magt, om at jeg er god og tilhænger af den rigtige religion, og en hver som er imod mig er ond.

Redigeret og posted i kronikken i stedet.

De store religioners forfald har sat sig dybe spor i vores samfund. Åndelige værdier er noget de fleste skammer sig over – hvordan kan man tro på sådan noget pjat. De der ikke skammer sig, må dyrke deres religion i grad, der isolere dem fra resten af samfundet. Der er ingen mellemvej – det er enten eller.

Hvor videnskaben skulle have gjort menneskets liv bedre, har det på et at de væsentligste punkter gjort det værre. Det trods både filosofien og psykologien levner rigeligt med plads til åndelighed. C G Jung betragter ligefrem religion som en dybt integreret del af menneskets psyke. Selv naturvidenskabens egne store – herunder fysikere – har som oftest en fornemmelse af en større mening.

Kristendommen sider dybt i Vestens befolkninger. Kristendommens monoteistiske lære og dens skyldbegreb lever videre uden de åndelige værdier. Der er ikke plads til andet end én sandhed. Verden er sort hvid – enten er du skyldig eller også er ikke. Man kan ikke være lidt skyldig. Man kan ikke være lidt sund. Man kan ikke være miljøbevidst. Man kan heller ikke være lidt ryger eller tale lidt sandt.

Menneskets er blevet sin egen gud – igen over ingen under. Religion har i stedet taget ansigt som ideologiske dogmer eller andre identitetsskabende bevægelser. Politik er ikke bare politik. Demokrati er ikke bare demokrati, mærkevare er ikke bare mærkevare, Operativsystemer er ikke bare operativsystemer og biler ikke bare biler – men værst af alt – videnskab er ikke bare videnskab.

Mangle på åndelige holdepunkter kombineret med mennesket behov for en større mening, medføre menneskets dyrkelse af sig selv som art. Narcismime og er allestedsnærværende. Vores samfund er i dag gennemsyret af intolerance og selvforherligelse. Vi ser og mærker alle vegne – på TV, i politik, i reklamer – ja selv i kunsten.

Broen er virkelighed ikke så svært at lave. Som kristendommen betragter sig selv som den eneste sandhed ved at forstå omverden i dens egen virkelighed, betragter videnskaben sin omverden i sin egen virkelighed. I alt sin enkelthed består integration af videnskab og religion blot i ikke at betragte de to som modsætninger.

Præcis som vores indre liv ikke lader sig kvantificer ud fra den fysiske videnskab, lader de gamle myter sig ej heller. Når kristendommen siger ”Af jord er du kommer, til jord skab du blive og af jord skal du igen opstå”, er der jo i for sig ikke helt forkert. Fysisk består vi at atomer, der hele tiden bliver udskiftet. Stort set alle atomer i vores krop er udskiftet inden for en kortere årrække - men vi er stadig os selv, selv vi faktisk fysisk er en anden.

Som et hardware og software, har hvert sit perspektiv, men alligevel er 2 sider af samme virkelighed. Som netværk kan betragtes i en fysisk og logisk topologi. Den ene verden er baseret på fysiske love, den anden operere ud fra mere abstrakte modelbaseret regler. Betragt mennesket sin ud fra et modelperspektiv, så er den klassiske videnskab pludselig ikke en modsætning længere.

Neurologiens indtog dybt i mennesket adfærd viser en vej. Med Real-Time CT scanning, kan vi begynde at se ind i vores inde uden at tage den subjektive opfattelse som udgangspunkt. Alle resultater peger i samme retning: Vi er langt fra så rationelle væsner som nutidens idealer fremstiller os som. Vi er stadig i vid udstrækning ”dyriske” og ”instinktstyret”. Derfor kan de fleste af os da heller ikke rigtig forene os med videnskabens meget firkantede syn på virkeligheden.