Køn og kvik til kemi. Kan det virkelig lade sig gøre? (Foto: Colorbox)

Mænd er handlekraftige handyr, der er vilde med fysik og teknik. Kvinder er følelsesvæsner, der elsker kunst og litteratur. Det er et par, af de stereotype billeder man kan løbe ind i, når man diskuterer køn og uddannelse.

En ny undersøgelse, netop offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science, fra University of Virginia i USA, viser, at netop vores stereotype billeder af køn, kan påvirker vores præstationer indenfor naturvidenskab. Undersøgelsen viser nemlig, at i lande med særligt stærke stereotyper, klarer kvinderne sig også markant dårligere i naturvidenskabelige test. Det er dog muligt, at vende det til en styrke, hvis det gribes rigtig an.

Naturvidenskab er et mandefag

Det internationale studie involverer 34 lande og har haft mere end en halv million deltagere. Det viste, at mere end 70 procent af alle mennesker i højere grad forbinder naturvidenskab med mænd end kvinder. Det er derfor sandsynligt, at billedet af stereotyperne bidrager til at kvinder klarer sig dårligere i naturvidenskab end mænd gør.

»Vi har sammenholdt vores data med hvordan folk generelt klarer sig i 8. klasse i de 34 lande, og fandt, at i de lande hvor der var den største kløft mellem kønnene, klarede drengene sig også markant bedre end pigerne i matematik og naturvidenskab. Og her var der også den stærkeste holdning til naturvidenskab som et mande-fag,« siger forsøgsleder og psykolog Brian Nosek fra Virginia Univesity i en pressemeddelelse.

Mænd hænger sammen med fysik

Forsøget foregik ved at deltagerne blev bedt om hurtigt at kategorisere en række ord, der repræsenterede henholdsvis han- og hunkøn i forhold til ord, der var associeret med naturvidenskab. For eksempel skulle de kategorisere ord som 'han', 'dreng', 'mand', 'kvinde', 'Hun' og 'mor' i forhold til ord som 'fysik', 'biologi', 'kemi', 'litteratur', 'kunst' og 'historie'. Det viste sig, at hovedparten af testpersonerne koblede de naturvidenskabelige udtryk sammen med maskuline ord.

Det betyder, at mange mennesker, helt uden at vide det, bærer rundt på fordomme om kønnene. Derfor må man gå ud fra, at vores måde at opføre os, ikke kun afhænger af vores umiddelbare holdning, mens at vi også bærer på holdninger, der er implicitte og delvist skjulte for os selv, og derfor giver implicitte reaktioner.

Kultur er en stærk kraft

»Vi mener, at implicitte stereotyper og kønsforskelle i forhold til kompetencer i naturvidenskab er gensidigt forstærkende mekanismer« fortæller Brian Nosek.

»Når folk ser visse mønstre, såsom at det hovedsageligt er mænd, der arbejder indenfor de naturvidenskabelige fagområder, så får de en ide om, at mænd er bedre egnet til den slags jobs, og at kvinder ikke er. Det kan altså også påvirke ens egen holdning til hvorvidt man har et potentiale indenfor feltet.«

Han fortsætter:

»Kultur er en stærk kraft i forhold til at forme vores holdninger og overbevisninger. Selvom man prøver at ændre sin eksplicitte holdning, kan der stadig sidde rester af en gammel kultur, der påvirker adfærden.«

Danmark er også fuld af fordomme

Også herhjemme i Danmark kan man mærke en tydelig holdning i forhold til køn og naturvidenskab. Og den vil man gerne gøre noget ved.

Lektor i didaktik Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik arbejder på et projekt kaldet IRIS, der skal hjælpe til bedre rekruttering af særligt piger, til de naturvidenskabelige uddannelser. Han har tidligere arbejdet med en undersøgelse af det tekniske gymnasium (htx), hvor man spurgte eleverne om de mente at "rigtige" piger kunne interessere sig for naturvidenskab. Til det svarede hver 3. dreng og hver 5. pige NEJ.

Der er en konflikt mellem det image naturvidenskaben har, og det image man skal have, hvis man vil associeres med en "rigtige pige"

- Lars Ulriksen

»Der er en konflikt mellem det image naturvidenskaben har, og det image man skal have, hvis man vil associeres med en 'igtige pige',« forklarer Lars Ulriksen. »Og det gælder endda mange af de piger, der selv vælger naturvidenskaben til. For nogle af dem gælder det at de distancerer sig fra det stereotype billede af "en rigtig pige"«.

Pigernes interesser bliver glemt

En af årsagerne til at pigerne ikke kan finde den rette identitet i naturvidenskab, kan skyldes, at man ikke er fokuseret på deres interesser. I den såkaldte ROSE-undersøgelse, spurgte man 15-årige om deres holdninger og interesser til naturfagsundervisning og det viste sig, at hvis man spurgte pigerne,hvad de gerne ville undervises i, var intet af det de nævnte på top 10, en del af det der rent faktisk blev undervist i, når de havde fysik/kemi.

»Pigerne kan altså ikke genkende de værdier de opdrages til at fokusere på, i naturfagsundervisningen,« forklarer Lars Ulriksen. »En stor del af dem vil gerne lære om de nære ting, såsom kroppen og naturen omkring os. Derfor finder man typisk også hovedparten af pigerne indenfor de naturvidenskabelige fag i biologi og kemi, mens fysik og teknik stort set kun består af drengehold.«

Piger kan forandre naturvidenskaben

Men selvom piger og drenge har forskellige interesser indenfor naturvidenskab, betyder det ikke at de nødvendigvis skal undervises forskelligt. Spørger man begge køn had der er spændende ved naturvidenskab, svarer de nemlig præcis det samme: Man kan være kreativ og anvende det til noget.

Desværre bliver denne fællesnævner for sjældent udnyttet, ifølge Lars Ulriksen. Ifølge ham, skal man derfor begynde at arbejde med læseplaner og arbejdsformer, så eleverne rent faktisk får lov at prøve at eksperimentere og være kreative. På den måde kan de arbejde med og forstå det som de selv synes er spændende, i stedet for den reproduktion af viden, der foregår i dag. Så vil naturvidenskaben begynde at give mening, uanset hvilket køn man har. Og det kan give nye perspektiver indenfor naturvidenskaben:

»Hvis man får fanget pigernes interesse, vil vi se en mere jævn fordeling på de naturvidenskabelige uddannelser. Det er for det første godt for studiemiljøet, men man vil formentlig også opleve at indholdet ændrer sig eller hvert fald vil vi se nogle nye retninger indenfor for eksempel naturvidenskabelig forskning. Piger har simpelthen et andet syn på verdenen, fordi de er opdraget anderledes, og det er nærliggende at forestille sig, at det vil påvirke, hvilke områder de vælger at specialisere sig,« afslutter Lars Ulriksen.