Danske soldater har pågrebet et godt stykke over hundrede pirater, men ingen af de vestlige lande er tilsyneladende interesserede i at retsforfølge dem. (Foto: Søværnets Operative Kommando)

Der var nærmest feststemning, da specialtropper fra det danske krigsskib Absalon havde boardet et fartøj og blandt andet fundet maskinpistoler og panserværnsgranater.

De ti formodede pirater ombord blev ført over på Absalon og holdt som fanger.

Det var den 17. september 2008 i Adenbugten ud for Afrikas Østkyst.

Seks dage senere lagde begejstringen sig.

Løslade pirater til nye togter

Daværende forsvarsminister Søren Gade meddelte:

»...at det efter drøftelse med Justitsministeriet er vurderet, at dansk lovgivning ikke giver den fornødne straffemyndighed til at retsforfølge de pågældende ved en dansk domstol.«

»Samtidig har man undersøgt, om det var muligt at overdrage piraterne til andre stater i Task Force 150 eller i området. Det har ikke været muligt,« hed det i orienteringen fra ministeren.

Dermed kunne de ti pirater drage ud til nye togter, mens Danmark og det øvrige verdenssamfund fortsat sejlede rundt uden en sikker kurs for, hvordan man rent juridisk kunne bekæmpe pirateriet.

Det danske krigsskib Absalon har været på jagt efter pirater i Adenbugten. Men der er ikke krig i området, så skal piraterne behandles som krigsfanger eller civile? (Foto: Søværnets Operative Kommando)

Sådan er situationen stadig. Eksempelvis har de to danske krigsskibe Absalon og Esbern Snare tilsammen pågrebet et godt stykke over hundrede pirater, men kun fem af dem er blevet retsforfulgt - og ingen af dem i Danmark.

Krigsskibe på politiarbejde

Det er blandt andet på den baggrund, at forskere fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet har søsat et forskningsprojekt, hvor deltagerne ud fra forskellige vinkler skal analysere de juridiske muligheder i kampen mod piraterne.

I sidste ende er målet at producere en række tekster og foredrag, som kan skabe klarhed for politikere, jurister, rederier, søfolk, forsikringsselskaber og andre aktører.

»Problemstillingen er blandt andet, at pirateriet i Adenbugen og ved Det indiske ocean har skabt en situation, hvor forskellige love griber ind i hinanden, og hvor det derfor kan være vanskeligt at vurdere, hvilke regler der gælder,« forklarer lektor Kristina Siig.

Forældet kriminalitet

Eksempelvis er det krigsskibe, som forsøger at fange piraterne.

Men der er ikke krig i området, og formelt set er det et politiarbejde at pågribe forbrydere.

Så skal piraterne behandles som krigsfanger?

Eller som en anholdt med en sigtedes rettigheder, der betyder, at vedkommende skal stilles for en dommer efter senest 24 timer?

Danske soldater øver skydning med TMG ombord på krigsskibet Absalon. (Foto: Søværnets Operative Kommando)

Og hvad med menneskerettighederne?

Kan Danmark udlevere fanger til Kenya, som ganske vist har tilbudt at retsforfølge piraterne, men som også har nogle helt andre forhold end de danske?

Desuden er selve lovgivningen mod pirateri ikke ændret i flere hundrede år, da den form for kriminalitet nærmest har været betragtet som forældet herhjemme. Dertil kommer, at der ifølge Kristina Siig er opstået en privat industri i kølvandet på piraternes hærgen.

Frustrerende for ofre

»Forsikringsselskaber og sikkerhedsfirmaer er allerede inde på det ny marked. Men hvad nu, hvis en guard fra en privat virksomhed ombord på et containerskib skyder en formodet pirat, som viser sig at være en lokal fisker. Hvem har så ansvaret? Er det kaptajnen, rederiet eller guarden selv?«

Såvel Kristina Siig som hendes kollega, Birgit Feldtmann, understreger, at der ud over det rent juridiske også er et vigtigt menneskeligt aspekt i deres forskningsprojekt:

»Det kan virke voldsomt, når ens skib og arbejdsplads pludseligt bliver overtaget af folk med AK 47-automatrifler og panserværns-våben. De sømænd er jo ofre for en forbrydelse.«

»Og så kan det være ekstra frustrerende at opleve, at staterne skubber problemerne mellem sig, med det resultat, at gernings-mændene går fri,« siger Birgit Feldtmann.

Tilbageholdende politikere

Hermed er de to SDU-forskere inde på en central problemstilling. Deres indtryk er nemlig, at det ikke kun er knudrede paragraffer, men også tilbageholdende politikere, der har forhindret, at piraterne er blevet straffet.

Det tyder på, at vi og andre vestlige lande ikke er interesserede i at retsforfølge piraterne, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal slippe af med dem, når de har afsonet deres straf.

- Kristina Siig, lektor

»Alle stater har ret til at lave deres straffelov sådan, at de kan anholde og domfælde enhver pirat, de pågriber i internationalt farvand. Og når danske politikere siger, at vi ikke har grundlag for at føre en retssag mod tilbageholdte pirater, hvis de ikke har angrebet et dansk skib, glemmer de samtidig at fortælle, at det kun vil kræve en ganske lille ændring, at ændre den situation,« fortæller Birgit Feldtmann.

Skille juridiske problemer fra politiske

Hun suppleres af Kristina Siig:

»Det tyder på, at vi og andre vestlige lande ikke er interesserede i at retsforfølge piraterne, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal slippe af med dem, når de har afsonet deres straf.«

»Det vil sandsynligvis være vanskeligt at sende dem tilbage til Somalia, hvor den politiske situation er ustabil.«

Men - som de to forskere udtrykker det - når deres projekt er færdigt, ved man, hvad der er juridiske problemer, og hvad der er politiske. Og det sidste må andre tage sig af.

Samarbejde med Søværnet og rederier

»Det er spændende at tage udgangspunkt i noget meget aktuelt. Vi skal komme op med nogle konkrete anvisninger, som andre skal kunne handle efter,« siger Birgit Feldtmann, der dog tilføjer, at hun og kollegerne også får lejlighed til at dykke ned i nogle teoretiske vinkler og arbejde meget akademisk.

Undervejs skal SDU-forskerne blandt andet arbejde sammen med Søværnet, Udenrigsministeriet, BIMCO (international sammenslutning af rederier) og Danmarks Rederiforening.

Lavet i samarbejde med magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.