Annonceinfo

Julen er en kopi af romernes fest

JulekalenderJulens ædegilde og udveksling af gaver kommer oprindeligt fra romerne, som på denne tid af året fejrede guden Saturn - bl.a. ved at slaver og deres herrer byttede roller for en dag.

Romerne spiste store mængder mad og udvekslede gaver ved vintersolhverv, ligesom vi gør i dag. (Foto: Colourbox)

Danske og muslimske børn sidder for tiden side om side i danske skoler og klipper nisser ud af rødt glanspapir. Men den mulitkulturelle jul er langt fra en ny opfindelse: Historien viser, at allerede ved kristendommens fødsel var det normalt, at folk fra forskellige religioner deltog i hinandens vinterfester.

I Romerriget holdte mange kristne sig ikke tilbage fra at deltage i de vantros fester. Faktisk er det muligt, at centrale dele af den kristne jul kommer fra romernes decemberfest Saturnalia, som blev fejret til ære for guden Saturn fra den 17.-23. december og blev fulgt op af en endnu en fest for solguden den 25. december.

»Man kan godt sige, at udvekslingen af gaver under Saturnalia, de rituelle ædegilder og overflodsaspektet bliver inkorporeret i den kristne kulturs jule- og nytårstraditioner,« siger dr.phil. Susanne William Rasmussen.

Hun forsker i romernes kultur og religion ved Afdeling for Religionsstudier på Syddansk Universitet.

Saturnalia var en overflodsfest

Fakta

VIDSTE DU

At romerne havde flere festdage end arbejdsdage i kalenderåret. Der var fester, som fejrede vinproduktion, byens brønde, krig, vandingskanaler, de fine damer, de døde, kejseren og de prostituerede i Rom.

Saturn var guden for dyrkelse af afgrøder og var formentlig en fælles fest for overflod, fordi man gav hinanden gaver og forsynede sig selv og guderne med rigelige mængder af mad og drikke.

Festen var en årlig løssluppen overskridelse af samfundets normer og værdier. For eksempel opløste den religiøse fest for en tid samfundets skel mellem slave og herre hjemme hos de romerske borgere.

»Der blev vendt op og ned på sociale roller og social status, når slaverne, ifølge kilderne, lod sig opvarte og råbte respektløs ad husets herre,« siger forskeren.

Hun fortæller, at den rituelle ombytning af roller muligvis fungerede som en slags 'ventil' for utilfredse slaver i et samfund, der var meget hierarkisk bygget op. Den løsslupne stemning blev dog for meget for nogle romere.

Romerne stillede hvert år et ædegilde an for guderne i templet for guden Saturn på Forum Romanum i Rom. (Foto: giantrobot)

»Der har utvivlsomt været god gang i denne fest. Det siges for eksempel, at den berømte Cicero sørgede for at tage på landet under Saturnalia for at slippe for festens grænseoverskridende skik og brug,« siger Susanne William Rasmussen.

I offentlig regi festede romerne ved at afholde et såkaldt lectisternium. Det var en rituel beværtning af guder, hvor gudestatuer lå til bords, ligesom romerne selv gjorde det, når de spiste. Her blev gudestatuerne beværtet med ofre.

Den rituelle handling foregik i selve Saturntemplet på Forum Romanum, som man stadig kan se rester af i Rom. Templet var et af de vigtigste templer i Rom og her blev blandt andet byens statskasse opbevaret.

Jesus og solguden delte fødselsdag

I midten af 300-tallet begyndte de kristne i Rom at fejre Jesu fødsel hvert år den d. 25. december. På den dato havde kejser Aurelian indført en fest for solguden Sol Invictus (den Uovervindelige Sol).

Fakta

Denne artikel er en genpublicering. Den blev oprindeligt udgivet 23. december 2009.

»Den hedenske Sol Invictus blev altså på et tidspunkt identificeret med Kristus-skikkelsen,« siger Susanne William Rasmussen.

Det fremgår blandt andet af en mosaik, der er fundet under Peterskirken. På mosaikken er Kristus afbildet som Sol Invictus. I det lange løb viste det sig dog, at Kristuskulten var mere magtfuld end kulten for solguden.

Kristne deltog i hedenske fester

Mange historiebøger fortæller, at Romerriget blev kristent i 330'erne efter vores tidsregning, fordi kejser Konstantin den store omvendte sig til den kristne tro. Men helt så enkelt er det ikke.

»Ganske vist udlagde Konstantin sin militære sejr i 312 som en kristen sejr, men man skal absolut ikke forestille sig at Rom eller Romerriget blev kristent på én dag. Det var en langsommelig og sej proces,« siger forskeren.

citatDer blev vendt op og ned på sociale roller og social status, når slaverne, ifølge kilderne, lod sig opvarte og råbte respektløs ad husets herre
- Susanne William Rasmussen

Hun forklarer, at de kristne stadig deltog i de hedenske fester i Rom efter kristendommens indførelse ifølge kilderne. Den romerske biskop Gelasius tordnede eksempelvis i år 495 mod kristne, som festede med de ikke-kristne. Men de kristne gjorde oprør mod biskoppens forbud.

»Det er en ganske væsentlig stridighed, fordi den fortæller, hvor tæt forbundet spørgsmålet om religion og identitet er,« siger Susanne William Rasmussen.

Hun forklarer, at deltagelse i de årlige romerske religiøse fester tilsyneladende var nøje forbundet med det at være romer. Også selvom man var kristen, og derfor i princippet ikke burde deltage i de hedenske romerske ritualer.

Dengang, som nu, har man altså kunnet dele glæden ved vinterens fester, uanset religiøs baggrund.

Jul

Hvorfor skal man gå helt til romeriget, for at finde oprindelsen til den danske Jul ?
I vikingetiden (førkristen) hed det ikke at fejre Jul, men at drikke Jul.
Det var den gamle solhvervsfest, som både kristne og ikke kristne kan fejre med god samvittighed, da det er en fest, der symboliserer lysets sejr over mørket, og enhver kan så lægge det i det, som de vil.
Iøvrigt er den nordiske Jul særegen, idet at vi har beholdt det gamle navn for højtiden,- på tysk hedder der:"Veihnacht"(hellig nat) på engelsk :"Christmas"(kristmesse) på italiensk :
"Natale" (fødsel (kristus)).
Vi derimod har beholdt det ramhedenske:"Jul" (solhjul), og de kristne præster og missionærer har ikke kunnet få folkelig opbakning til at ændre det.

Danskere kan ikke være muslimer

Som John Ståhle også bemærkede

"Danske og muslimske børn sidder for tiden side om side i danske skoler og klipper nisser ud af rødt glanspapir."

Wauu!

Irene Berg Sørensen beskriver endda sig selv "Jeg er uddannet cand.mag. i historie og *retorik* på Aarhus Universitet og har taget tillægsuddannelsen i *journalistik* på Danmarks Journalisthøjskole."

Måske Irene Berg Sørensen skulle have fulgt med i religionsundervisningen (inkl Kristendomskundskab).

Irene Berg Sørensen: Er du bare lidt pinligt berørt over dig selv?

...

Det lyder ikke så meget som juleaften, som det gør julefrokoster.

"Danske og muslimske børn"?

Er der ingen sekulære humanistbørn, ateistiske børn, konservative børn, socialistiske børn, dansk folkepartibørn liberale børn, osv. blandt dem?
De fleste af børnene er vel egentlig danske, iblandet tyrkiske, pakistanske, osv. - nationaliteter man får ved fødslen - men børn har nok ikke taget stilling til hverken politik eller religion i den alder, uanset deres forældres ideologi eller religion.

Seneste fra Kultur & Samfund

Deltag i Unge Forskere 2015

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg