»Hvis man er nyhedsarbejder, så kan man altså ikke ha' en sippet kone«.
Citatet er fra en journalist i nyhedsbranchen og stammer fra en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljøet for nyhedsjournalister lavet af konsulenthuset CASA.
I undersøgelsen svarer 52 procent, at de er mere loyale over for arbejdet end helbredet. En del af forklaringen er - ifølge forskerne - mantraet om, at man ikke arbejder som journalist, man er journalist. Derfor klynker man ikke over hårdt arbejdspres, for det er en del af identiteten.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Institut for Journalistik, SDU og er en kortlægning af, hvordan nyhedsarbejdere klarer de klassiske udfordringer i arbejdsmiljøet som forandring, mening, krav, belønning, deadline, kvalitet og anerkendelse.
Man skal have hård hud på hænderne for at være nyhedsjournalist, for det er en branche i konstant forandring og med højere og højere krav til mængden af arbejdet og kvaliteten af det. Det konkluderer forskerne bag.
De peger samtidig på, at det næsten er et must i branchen, at man er villig til at gamble med helbredet.
På den baggrund mener forskerne, at nyhedsbranchen bør tale om sygenærvær frem for sygefravær.
Det er ikke kun medarbejdernes tilsidesætning af helbredet, der er problemet. Rapporten peger også på, at der generelt er problemer med arbejdsmiljøet blandt nyhedsjournalister.
[...] Mange af dem har skrevet om stress flere hundrede gange, men har aldrig omsat den viden til deres egen oplevelse og deres egen krops signaler.Det journalistiske arbejde er for eksempel præget af stor fleksibilitet, som så giver udfordringer i forhold til selv at kunne sætte grænser for presset. Dem, der ikke mestrer den kunst, falder igennem.
Dertil kommer, at i modsætning til mange andre brancher har journalister også stor trang til frihed og individuelle arbejdsformer. Det betyder, at det i branchen bliver anset som et personligt problem, hvis man får problemer med stress eller lignende, og ikke som et problem på arbejdspladsen generelt.
Hos Dansk Journalistforbund (DJ) kender man alt til problemerne med journalisternes arbejdsmiljø.
Her har man mærket en markant stigning i efterspørgslen på personlig rådgivning i stress og konflikthåndtering. Og det er fra alle dele af branchen og fra alle typer af medlemmer i alle aldre.
»Medlemmerne kommer ind og tror, at de er de eneste i verden, der har problemer med arbejdsmiljøet. Mange af dem har skrevet om stress flere hundrede gange, men har aldrig omsat den viden til deres egen oplevelse og deres egen krops signaler«, siger Eva Jakobsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i DJ, til Journalistforbundets hjemmeside.
DJ Arbejdsmiljø har også mærket en markant stigning i efterspørgslen på at få arbejdsmiljøkonsulenterne ud på arbejdspladserne og holde oplæg om stress, trivsel, konflikter og forandringer.
»Det er meget typisk efter et år, hvor fyringsrunderne føg om ørerne på os i mediebranchen, samtidig med at forandringerne væltede ned over de fleste medievirksomheder. Det giver utryghed, manglende tillid og skaber en del uro og konflikter. Nogen vælger at ignorere problemerne og håbe på, at det går over, andre beder om hjælp, enten individuelt eller på arbejdspladsen i grupper,« siger Eva Jakobsen.
Om undersøgelsen
6372 medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ) blev i 2007 vurderet til at være nyhedsarbejdere ud fra DJs medlemsdatabase. 2201 besvarede spørgeskemaet, der blev sendt ud i december 2007.
Deltagerne blev spurgt via et elektronisk spørgeskema, der blev fulgt op af en kvalitativ undersøgelse med interviews af medarbejdere på fem forskellige medievirksomheder med nyhedsarbejdere: En landsdækkende avis, en regionalavis, en radiostation, en regional tv-station og en gruppe freelancere i kontorfællesskab, hvor 4-5 medarbejdere blev interviewet i et fokusgruppeinterview.
