'John Carter': Kitsch på den gode måde
John Carter kitch

Taylor Kitsch som John Carter i Andrew Stantons 'John Carter' (2012). (Foto: Walt Disney Studio Motions Pictures)

Kender du genren planetary romance?

Tænk menneskelige helte strandet på fremmede planeter, omgivet af rumvæsener, skurke og monstre, involverede i fremmede krige og politik. Og så lige en kærlighedshistorie, gerne med en smuk, ung prinsesse. Yes, filmen 'John Carter' i en nøddeskal. Flere af rumvæsenerne er for øvrigt mennesker... som forstår engelsk...

Lyder det som en søndagsmatiné i gamle dage før de digitale downloads eller DVD'er eller endda VHSbånd, så er det, fordi 'John Carter' bygger på en romanserie om planeten Barsoom, skrevet af Edgar Rice Burroughs mellem 1912 og 1940'erne. Og ja, Burroughs er manden bag 'Tarzan'! Vi er før 'Star Wars'.

Logikken er særlig

Men lidt om historien. Den amerikanske sydstats-krigsveteran John Carter (spillet af Taylor Kitsch) bliver ved et uheld teleporteret fra det amerikanske vilde vesten i 1868 til den fremmede planet Barsoom. Her har i årtusinder været krig mellem planetens to civilisationer, der lever i hver sin vandrende by, Helium og Zodanga. I Zodanga bor de onde, og i Helium de gode.

Da Carter lander, har Thern-racen besluttet at lade Zodanga udrydde Helium. Therns kan teleportere, skifte form og meget andet cool. De har siden tidernes morgen bestemt, hvem der vinder krige, og de har ultimative våben, som de låner til deres udvalgte. Hvordan og hvorfor er uvigtigt, vi er i en genre, hvor logikken er drama, action og først og fremmest adventure og romance. Føles det rigtigt, ja, så kan det ske. Vi kender logikken fra 'Lord of the Rings' og 'Pirates of the Caribbean'-serierne.

Med til adventure-genren hører eventyrets logik. Her er helte, skurke, konger, talende dyr (evt. monstre), tests, der skal bestås, udfordringer, man skal møde, og gåder, der skal løses. Fra romance-genren kommer den eneste ene, der skal erobres, enten i en bogstavelig kamp eller i de elskendes indledende uvenskab, der skal overvindes. Tænk romantisk komedie.

For hård medfart

Jeg synes, det er uretfærdigt, at Andrew Stantons eventyrfilm måske bliver husket som filmhistoriens største økonomiske flop. Amerikanske anmeldere synes ikke, historien hænger sammen. Jamen, det er ikke meningen, den skal hænge sammen.

Det her er hverken psykologisk drama eller intens intrige eller krimi. Det er storslået naivt og romantisk adventure som planetary romance, en genre der hittede i USA mellem de to verdenskrige, skal være.

Og 'John Carter' leverer til fulde med en helt med hjertet på rette sted, firarmede aliens, monsterhunde som kæledyr, og endda min yndlings-skurke-skuespiller Mark Strong som Thern-leder Matai Shang. Og skuespillerne spiller heldigvis nøjagtigt så stereotypt, som det hører sig til i denne genre.

Hvad er i øvrigt god underholdning? For mig er det rette fortælling til mit humør. Nogen gange blodig gyser. Andre gange psykologisk drama. Og søndag eftermiddag meget gerne popcorn, adventure, action, romance og happy end. Som i 'John Carter'. Det er kitsch på den gode måde.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.