En del mennesker tror, at Jesus rejste rundt i Indien som teenager og blev undervist af indiske guruer.
Især i dele af new age-bevægelsen, der er kraftigt præget af østerlandsk religion og filosofi, er man af den opfattelse, at Jesus var et spirituelt menneske, der blandt andet på rejser rundt i verden opnåede en højere bevidsthed og efterfølgende delte ud af visdommen.
Rygterne siger endda, at der er en Hollywood-film på vej om Jesu tid i Indien: 'The Aquarian Gospel'.
Men myten om Jesus i Indien er faktisk ikke helt ny. Den fik liv, da den russiske aristokrat og eventyrer Nicolas Notovitch udgav bogen 'La vie inconnue de Jésus-Christ' i 1894.
Bogen vakte en del opsigt. Den blev oversat til engelsk, tysk, spansk og italiensk, og ideen om Jesus på rejse i Indien blev efterfølgende taget op af andre forfattere.
I bogen fortæller Notovitch, at han var på rejse i Himalaya-bjergene, da han faldt af sin hest og brækkede et ben. Han tog på rekreation i et munkekloster, og ved at snakke med munkene fandt han ud af, at Jesus var beskrevet i gamle tibetanske tekster. Og disse tekster får Notovitch angiveligt adgang til.
»Her får vi for første gang historien om, hvordan Jesus som 13-årig tager til Indien,« fortæller professor Olav Hammer, der forsker i moderne religiøse bevægelser på Syddansk Universitet. Han har netop redigeret en bog om alternative tolkninger af Jesus.
»Vi får alle detaljer om, hvordan han kommer dertil, og hvem han snakker med. Og vi får at vide, hvordan Jesus prædiker om, hvor fordærveligt kaste-systemet er, og hvorfor polyteisme er en dårlig idé - for der er jo kun én gud.«
I Bibelen står der ikke noget om, hvad Jesus foretog sig fra han var 12 til han var omkring 30.
Derfor er der frit spil for spekulationer omkring denne del af Jesu liv, endda uden at man risikerer at komme i modstrid med de kanoniserede skrifter.
Det lyder jo utroligt, at Jesus prøvede at omvende inderne som teenager. Men kan der være noget om snakken - faldt Notovitch virkelig over gamle tekster om Jesus, da han rejste rundt i Himalaya?
Hertil siger Olav Hammer: »Det er helt sikkert, at Notovitch ikke læste sådan nogle tekster i tibetanske klostre.« Munkene i de klostre, som Notovitch nævner, kender da heller ikke noget til et besøg fra en russisk eventyrer eller til gamle tekster, der skulle omtale Jesus.
Notovitch havde formentlig bare en god fantasi, fortæller Olav Hammer: »En god forfatter er kendetegnet ved, at han inkluderer nogle detaljer - ikke så mange, at de bliver utroværdigt, men heller ikke så få, at det bliver for abstrakt.«
I bogen fortæller Notovitch ret overbevisende om de steder og folk, som Jesus skulle have besøgt i Indien. For eksempel møder Jesus hinduer og buddhister i de dele af Indien, hvor disse religiøse grupper rent faktisk fandtes.
Ifølge Notovitch ragede Jesus uklar med inderne, fordi han blev ved med at tordne mod flerguderi og kastesystemet. Men forholdsvist hurtigt efter, at Notovitchs bog udkommer, ændrer historien sig, så Jesus i stedet blev inspireret af buddhisme og hinduisme.
Til spørgsmålet om, i hvor høj grad kristendommen er inspireret af andre religioner, siger Olav Hammer: »Kristendommen er selvfølgelig inspireret af andre religioner. Kristendommen blot er én blandt rigtig mange mellemøstlige religiøse bevægelser, der ligner hinanden forholdsvist meget.« »På denne tid er der forestillinger i en hel række af religioner om, at mennesket skal opnå en form for befrielse fra lidelse ved at indvies til et fællesskab, der centreres omkring en gud.«
Men der er også en del ligheder mellem kristendommen og buddhismen, og både Buddha og Jesus var spirituelle skikkelser, der gav ophav til en verdensreligion. Har der også været en udveksling her?
»Det ved man simpelthen ikke,« fortæller Olav Hammer. »Det er muligt - men der er ikke en eneste historisk kilde, der peger på en sådan udveksling.«
I oplysningstiden begyndte man at stille spørgsmålstegn ved kirkens lære og beskrive Jesus som mere menneske end guddom.
Et rationelt menneske som tyskeren Karl Bahrdt (billedet) kunne ikke forlige sig med en guddommelig Jesus, der kunne udføre mirakler. I 1782 beskrev han i stedet Jesus som en oplyst humanist.
Miraklerne var rene tryllekunster, der blev udført for at overbevise befolkningen om humanismens fortræffeligheder. Ifølge denne fortælling overlevede Jesus korsfæstelsen og blev en gammel mand.
Men den anden mulighed er, at menneskers religiøse fantasi går i nogle helt bestemte baner. For religion sidder jo et eller andet sted i vores bevidsthed - i vores hjerne, der er opbygget på samme måde hos alle.
»Vi har helt klart nogle fælles problematikker, som religion prøver at løse for os, og nogle løsningsforslag, som ligner hinanden rigtig meget,» siger Olav Hammer. »For eksempel er det næsten universelt, at man forestiller sig, at en gud er som mennesker, men bare kan langt mere end os.«
»Buddha er et menneske, der bare har masser af mirakuløse evner og fødes og dør på en anden måde, end almindelige mennesker gør. Og det samme gælder for Jesus - han er også et menneske, men samtidig langt mere end et menneske.«
De religiøse forestillinger lever stadig i bedste velgående, men i det moderne samfund er der mange, der er religiøse på en anden måde end den, der prædikes i kirken.
Det skyldes blandt andet, at mange mennesker er skeptiske over for traditionel kristendom. Den har nemlig været båret oppe af den patriarkalske og voldsfikserede institution, som de kristne kirker har været gennem en stor del af historien, mener Olav Hammer.
»Religiøse forestillinger skal passe til den aktuelle kultur. Og vi i nutidens kultur er vi ikke meget for at få at vide af eksperter, hvordan tingene hænger sammen. Det betyder, at alle opfattelser bliver lige gode,« siger Olav Hammer og giver et eksempel:
»En præst kan mene, at man får det bedste billede af Jesus ved at læse Bibelen. Men andre kan sige, at man bør lære Jesus at kende gennem Dan Browns 'Da Vinci mysteriet', og atter andre kan holde sig til historier om Jesus i Indien.«
»Du går efter din egen følelse, for det er dig, der er eksperten, og dig, der bestemmer over dig eget liv og din egen åndelighed. Derfor vælger mange mennesker et Jesus-billede, der passer dem bedre: Jesus som feminist a la Dan Brown, som reinkarnation, som vegetar, som politisk profet eller som rumkaptajn,« lyder det fra Olav Hammer.
Artiklen indgår i vores påsketema og er genpubliceret fra december 2009.
Forskel
Der er stor forskel på Jesus som en historisk person og Jesus som Guds søn. Man kan sagtens anerkende, at Jesus er en historisk person, og samtidig være skeptisk over for hans evner til at udføre mirakler og så videre.
Mange myter og historier bygger på virkelige hændelser, som så er blevet tilsat en god portion fantasi. F.eks. indeholder det gamle testamente og illiaden begge referencer til steder og personer, som historikerne, mig bekendt, rent faktisk mener har eksisteret. Samtidig lader der dog også til at være bred enighed om, at det begivenhedsforløb, som de to værker beskriver, mere er et resultat af god historiefortælling end det er en forklaring på, hvad der faktisk skete.
Dermed kan Jesus sagtens have været en historisk person, som siden, gennem historiefortælling, er blevet forvandlet til den solgud, som Thomas Mikkelsen nævner. At ophæve mennesker til guder er sket før i historien. Både egypterne og de gamle folkeslag i mesopotamien lod deres herskere udråbe til guder, og så vidt jeg kender de gamle græske fortællinger havde de det også med at anse deres konger og helte for at være halvguder.
Karsten, et af de helt store
Karsten, et af de helt store problemmer med de kilder du nævner som belæg for en historisk Jesus er at ingen af dem er førstehånds beretninger. De er alle skrevet efter Jesus's påståede død omkring år 30. Desuden har vi ingen af de oprindelige manuskriftet det materialle vi har i dag er kopier lavet af kristne munke, som måske ikke altid har været helt gode til ikke at indsætte deres versioner. Især i Josefus's krønike er beretning om Jesus helt malplacerede og passer ikke ind med resten af teksten og det er meget underligt at kun nævner Jesus med en lille paragraf også ellers vidre.
Det samme er i øvrigt tilfældet med evangelierne de er alle skrevet lang tid efter Jesus's død og er ikke førstehånds beretninger.
Jesus Kristus er efter al sandsynlighed endnu en inkarnation af en sol gud, som stort set alle kulturer har haft igennem historien. Jesus legenden har alle de rigtige ting som en solgud skal have. Jomfru fødsel, død i 3 dage og genopstanden, født den 25. december (den dag som solen begynder at tiltage igen), 12 diciple (de 12 astrologisked tegn). Jesus legenden er efter al sandsynlighed en jødisk vidrebygning på den Egytiske gud Ra. Hvor den jødiske mesiahs fortælling er blevet smeltet sammen med mytologien omkring Ra.
Overtro og Undertro
Man kan vel dybest set hverken bevise eller afvise en historisk Jesus person?
Men hvis man som et rationelt og naturligt tænkende individ tror på en historisk person, hvad stiller man så op med fortællingerne om Jomfrufødslen; Korsfæstelsen; Genopstandelsen og Himmelfarten?
Hvordan passer det med en rationel og naturlig tankegang? Og hvis ikke, passer så den historiske fortælling i det hele taget?
- Eller måske passer den hvis man forstår den ud fra andre forudsætninger?
Se f. eks. her:
Jesus/Christ Etymologi:
http://en.wikipedia.org/wiki/Christ#Etymology_and_origins - hvor Christus navnet er nævnt 100 år før Jesus.
Jomfrufødsel/Virgin Birth:
http://en.wikipedia.org/wiki/Miraculous_births - hvor jomfrufødsel kendes fra mange kuturers mytologiske fortællinger.
Jomfruelige Gudinder/Virgin Goddesses:
http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Virgin_goddesses - en kulturel liste over Jomfruelige mytologiske gudinder der undfanger (uden at have et møde med en jordisk mand) og giver fødsel til en guddom.
Genopstandelse/Resurrection:
http://en.wikipedia.org/wiki/Resurrection - flere kulturelle beskrivelser af "genopstandelse" som en spirituel fødsel.
Himmelfart/Ascension
http://en.wikipedia.org/wiki/Ascension_of_Jesus - flere kulturelle vinkler på himmelfart som en opstigning af bevidstheden - se f. eks.: http://en.wikipedia.org/wiki/Gnosticism
- For mig giver fortællingen om Jesus kun en fuldgyldig mening hvis jeg tolker den som en personlig udvikling der igen knyttes til de fællesmytologiske fortællinger fra Jordens mange kulturer - og dermed er intet nævnt om nogen eventuel historisk person idet det så omhandler et mytologisk emne og ikke et historisk.
Venligst Ivar
Højkultur i Indusdalen
Vi tror at romerriget var noget særligt - glem det......
2.600 år BC satte silken en industriel revolution i gang ude i Kina, der skulle bruges farvestoffer, der skulle eksporteres - Kina, Indien, Iran, Emiraterne og Nuværende Irak (Ur i Caldæa) med Babylon (nord for Basra) var inddraget i denne industrielle revolution.
500 år før Jesus kunne indere flyve - der lå en megakultur i Indusdalen med måske 1.500 års udvikling bag.
Skildringerne i Ezekiels Bog er faktisk en førstehåndskilde, man skulle have israelerne tilbage til middelhavskysten - israelerne kunne noget med purpursneglen - og farvestoffet fra denne snegl skulle man bruge ude i fjernøsten - det er nemlig lysægte - et helt usædvanligt godt farvestof til indfarvning af silke...
Mennesker var nogle stride børster - magt var sagen - man smadrede og plyndrede hinandens samfund - hver gang nogle havde skabt noget kultur kom andre og smadrede det hele....
Nogle indså det var nødvendigt med et holdningsskifte - historien om Jesus er en af begivenhederne
Eftergår man Jesus færden i Indien får man indtryk af at han faktisk eksisterede derud - muligvis fik han idéen til en humanisme derude.
At gøre historien om Jesus til en religion reddede faktisk verden. Romerne havde udtænkt de mest bestialske mordmetoder og brugte dem flittigt - så at dyrke Jesus korsfæstelse som et kristent symbol er i grunden at dyrke den mest bestialske mordmetode - tænk at blive sømmet fast til et bræt og så kan man hænge der til man falder ned af sig selv når man er rådnet nok...
Kvaliteten af "beviserne"
Spørgsmålet er snarere: Ville vi acceptere eksistensen af en hvilken som helst person, hvis vi har lige så svage beviser som dem, der henviser til en historisk Jesus?
Næppe. For i så fald ville vi øjeblikkelig - og berettiget - blive anset for at være lige lovlig svage i det kildekritiske.
Kilder til Jesus
Her http://da.wikipedia.org/wiki/Kilder_til_Jesus kan findes lidt om kilderne til den historiske Jesus.
re:Historisk Jesus!
Så blev jeg en hel del klogere - jeg viste faktisk ikke at der fandtes de kilder.
Jeg vil søge lidt på nettet efter dine kilder - men eftersom det kommer fra dig Karsten så er det jo nok sandt´.
Takker og bukker for lektionen (så kan jeg lærer at checke og tænke før jeg taler/skriver).
Historisk Jesus!
Jesus kendes fra jødiske og romerske skrifter. Den jødiske militærmand og historieskriver Josefus (37-100 e.Kr.) nævner ganske kort Jesus, og jødiske skriftlærde, de såkaldte rabbinere, nævner også Jesus sporadisk. Jesus kaldes en uægte søn af Maria og en romersk soldat, og det fortælles, at Jesus blev hængt påskeaften. Den romerske historiker Sueton (70-130 e.Kr.) skriver om Jesus, at kejser Claudius drev jøderne bort fra Rom på grund af “en vis Chrestus”. Også den berømte romerske historiker Tacitus nævner Jesus. Tacitus fortæller, at kejser Nero i år 64 gav de kristne skylden for Roms brand, og at de kristne havde navn efter Kristus.
Der er således ingen tvivl om, at Jesus har eksisteret som historisk person. Men alle historierne om ham: Jomfrufødslen, Betlehemsstjernen, De vise mænd fra Østerland, Miraklerne, Opstandelsen, er alt sammen legender, der blev nedskrevet længe efter hans død, så det er nemt at forestille sig, hvad den folkelige fantasi og religiøse fanatisme har lagt til i den mellemliggende tid.
Det var først længe efter sin død, han blev tillagt at være Guds søn og en tredjedel af den guddommelige treenighed. Indtil da var han et normalt menneske med to normale forældre.
Historisk Jesus?
Man kan forestille sig hvad som helst eftersom der ikke findes nogen historiske kilder der kan bekræfte at han nogen siden har levet.
“Historiske Jesus”?!?
“Historiske Jesus”?!?
Genom att bara använda denna kontra-historiska självmotsägelse (bevisat av den eminenta avlidne Oxford-historikern, James Parkes, Conflict of the Church and the Synagogue) avslöjar din kristna- [försedd] med skygglappar-agenda-som förlitar sig på fjärde århundradets, hedniska, hellenistiska källor.
Emedan forskare debatterar härkomsten av de ursprungliga redogörelserna på vilka de tidigaste omfattande (från det fjärde århundradet, även fragment är från efter-135 i vanlig tideräkning), romerska hedniska, hellenist-omskrivna versionerna var baserade, så finns det inte ett fragment, inte ens en bokstav i NT som har sitt ursprung DIREKT från det första århundradets fariséeiska judar som följde fariséen Ribi Yehoshua.
Historiker såsom Parkes, et.al, har obestridligen bevisat att fjärde århundradets romerska kristendom var den 180 graders polära antites av första århundradets judendom av alla fariséeiska Ribis. Den tidigaste (efter-135 i vanlig tideräkning) sanna kristna var illvilligt antinomian (anti-Torah), hävdade att de efterträdde och ersatte Torah, judendom och det (”andliga”) Israel och judarna. Den ursprungliga kristendomen var anti-Torah från början emedan DSS (viz., 4Q MMT) och all annan judisk dokumentation bevisar att alla första århundradets fariséer var pro-Torah.
Det är ett berg av historisk judisk information kristna har vägrat att behandla på sidan www.netzarim.co.il (see, speciellt, History museum-sidorna som börjar med ”30-99 I vanlig tideräkning”).
Den ursprungliga kristendomen = anti-Torah. Ribi Yehoshua och hans Netzarim, liksom alla andra fariséer, var pro-Torah. En omedgörlig motsägelse.
Att bygga en romersk avbildning från hellenistiska hörsägen-återgivningar - årtionden efter döden av den första århundradets fariseeiska Ribi, och efter en utdrivning med våld av hellenistiska romerska hedningar, av hans ursprungliga judiska efterföljare (år 135 I vanlig tideräkning, dokumenterat av Eusebius) - baserat på skrifterna av en hellenistisk jude som blev avskuren som en avfälling av de ursprungliga judiska efterföljarna (dokumenterat av Eusebius), är cirkelresonemang genom hedniskt-romerska hellenistiska linser.
Det som den historiska fariséeiska Ribin undervisade finns inte i efter-år 135 I vanlig tideräkning hellenistiska romerska hörsägen-återgivningar, utan i judiska beskrivningar av fariséer och fariséeiska Ribis av den perioden.. i Dödahavsrullarna 4Q MMT (se professor Elisha Qimron), inter alia.
Frågan är, nu när du har blivit informerad, kommer du att följa den autentiska historiska fariséeiska Ribin? Eller att fortsätta följa den efter-år 135 i vanlig tideräkning romerskt-omskrivna antitesen – en avgud?
Den historiske Jesus
I det omfang historieforskning er videnskab, i samme omfang er forskning i kilder om den historiske Jesus videnskab.
Forskningen i den historiske Jesus har sin egen forskningshistorie. Den første, der historiske kritisk undersøgte overleveringerne om Jesus, hed Herman S. Reimarus. Han var teolog fra Hamburg og døde i 1768. Han fandt belæg for den antagelse, at Jesus efter sin henrettelse ikke var opstået fra de døde, men at hans lig var blevet fjernet af hans disciple for at få det til at se ud somom.
I nyere tid har der været tale om 3 perioder med forskning i den historiske Jesus. Den seneste periode begyndte med E.P.Sanders udgivelse af bogen "Jesus and Judaism" i 1985, USA.
Den nyere forskning finder det godtgjort at Jesus var jøde, levede som jøde og tænkte som jøde. Jesus så sit offentlige virke i en jødisk sammenhæng. Det vil sige, at Jesus var optaget af de problemer jøderne stod i på hans tid. I den tidligst overleverede udtalelse af Jesus taler han om en ny pagt. Det kan kun forståes i jødisk sammenhæng. Han havde et opgør med det centrale i den jødiske religion og det jødiske samfund, nemlig Abrahams pagt og Sinajpagten.
Der findes ingen historisk kilde overhovedet, som bare antyder at Jesus var på dannelsesrejse til Indien som ung.