Jernalderfolket var multietnisk
Forskere har netop udgravet skelet-rester af en mand med arabisk oprindelse i en dansk jernaldergrav. Fundet afslører, at danskerne genetisk set var lige så varierede for 2.000 år siden som nu.

Når man tænker på Jernalderen, er det nærliggende at forestille sig små isolerede landsbyer, der i høj grad var plaget af indavl. Men den forestilling er helt forkert, viser ny dansk forskning.
Igennem de sidste tre år har ph.d.-studerende Linea Melchior fra Forskningslaboratoriet på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet studeret 18 individer fra jernaldergravene Bøgebjerggård og Skovgaarde. Ved at udforske individernes såkaldte mitokondrielt DNA, har hun fundet, at der var lige så store genetiske forskelle dengang som i moderne tider. Samtidig har hun vist, at der kom tilrejsende fra fjerne egne, for helt specifikt har hun fundet arvemateriale fra en mand, som stammer fra Arabien.
Resultaterne af Linea Melchiors arbejde offentliggøres i dag i det videnskabelige online magasin 'PLoS One'.
Ingen isoleret type i Skandinavien
Arkæologer og antropologer ved i dag, at forestillingen om én skandinavisk genetisk type - om et folkefærd, der vandrede til Danmark, slog sig ned der, og så ellers levede i isolation fra omverdenen - er forkert.
»Ser vi på Danmarks geografiske placering, er det oplagt, at vi har haft kontakt med andre folkefærd,« siger Linea Melchior og fortsætter: »Vi ved fra arkæologiske fund, at der har været en stor udveksling og handel med andre områder i Skandinavien og Europa.«
Kontakten må endda have strakt sig endnu længere sydpå, for i en af de danske jernaldergrave lå resterne af en mand, som genetisk set stammer fra Arabien.
Lejesoldat eller slave
I begyndelsen af den danske Jernalder lå romerske legioner så langt nordpå som ved Elben, og det kan tænkes at den arabiske mand fra gravstedet på Sydsjælland, var slave eller lejesoldat i den romerske hær. Han besad formentlig talenter, som folkene i Bøgebjerggård eller Skovgaarde kunne bruge - eller også var han efterkommer af en kvindelig arabisk slave, der af ukendte årsager drog over Elben og sluttede sig til landsbybeboerne på Sjælland.
»Det er ikke første gang, at vi ser en arabisk mand begravet i indviet jord - det var nøjagtigt det samme med et andet arabisk individ, som min forgænger Lars fandt et andet på Kongemarken,« fortæller Linea Melchior.
De to arabere var begravet på præcis den samme måde, som de andre individer. Fundet vidner om, at folk fra fjerne egne kunne og blev optaget i de danske landsbysamfund.
»Alle vores forfædre, ligegyldigt hvornår de er kommet hertil, har bidraget til vores fortid og vores livsstil. Dansk er vel mere en definition af, hvor man fysisk er placeret, end hvor man har været før i tiden - for vi er jo alle sammen oprindeligt afrikanere. Vi er endt her ved et tilfælde og det er jo i sig selv fantastisk,« siger Linea Melchior.
Et andet interessant aspekt ved de ca. 50 grave er, at forskerne ikke har fundet nogen, der er familiært beslægtet. Der er kort sagt ingen storfamilier, som er begravet samme sted. Det tyder på, at man i jernalderen ikke blev født, gift og begravet i samme landsby. Man havde nok større udveksling med omkringliggende landsbyer, end forskerne hidtil har troet.
Med sikkerhed ikke forurenetUmiddelbart lyder det mærkeligt, at der var arabere blandt danskerne i jernalderen, og nogle ville måske komme på den tanke, at de indsamlede prøver er blevet forurenet på en eller anden måde. Men det afviser Linea Melchior. Prøverne har været opbevaret sikkert på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, og har på ingen måde været i kontakt med andet DNA udefra. De kan altså ikke være blevet forurenet med forskernes eget DNA.
»Det arabiske arvemateriale kan ikke er blevet introduceret af uforsigtige arkæologer eller folk fra Forskningslaboratoriet/Antropologisk Laboratorium. Vi har overholdt de regler, der er for arbejde med arkæologisk DNA, samt taget DNA-prøver fra alle, der var i kontakt med prøverne fra Bøgebjerggård og Skovgaarde, så vi kunne teste, at vores prøver ikke var forurenede. Derudover blev hvert enkelt individ fra de to jernaldergravsteder typebestemt ud fra tre tænder undersøgt af tre forskellige forskere,« forklarer hun.
Derfor er det sikkert og vist: det danske jernalderfolk havde arabere og andet godtfolk blandt sig, som blev behandlet på lige fod med alle andre.
Bragt i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Flere typer DNA
Kerne-DNA er et miks af begge ens forældres DNA, og det man normalt kender som hvert enkelt menneskes helt unikke genetiske fingeraftryk.
Mitokondrielt DNA går derimod udelukkende i arv fra moderen, og er derfor en slags komprimeret geografisk slægtshistorie, hvor man kan spore ens mødrene ophav gennem tiden. Baseret på blodprøver fra den nulevende befolkning har man kunne identificere nogle kontinent-specifikke typer, så forskerne kan afgøre, fra hvilket område på Jorden, en given persons slægt stammer fra.
Partnerartikel
Seneste fra Kultur & Samfund
-
Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. -
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Spin: Sådan snakker politikere udenom
8. november 2009 kl. 09:00 -
Doping kan give dansk OL-guld i langrend
20. februar 2010 kl. 06:00 -
Fysisk aktive børn har større hjerner
1. oktober 2010 kl. 08:31
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 9 minutter 47 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
-
Af Peter Ole Kvint for 40 minutter 22 sekunder siden
[Engelsk som koncernsprog er ikke "a piece of cake"]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















