Talentudvikling er in. Fodboldtalenter sendes på træningslejre og samles på ungdomslandshold. Musikalsk begavede unge udvikles på musikskoler, og de hyldes for deres særlige evner i talentshows som X-faktor og Talent 2009.
Men skoleelever, der har et særligt talent inden for fysik, kemi eller matematik, får ikke den samme opmærksomhed og udfordringer. De keder sig i skolen, fordi niveauet er for lavt, men nu er der håb forude for fremtidens Niels Bohr og H.C. Ørsted.
En ny eliteskole for naturvidenskabelige talenter, der netop er åbnet i Sorø, vil udfordre de højtbegavede elever og give dem mod på en fremtid inden for den naturvidenskabelige verden.
Og det er på høje tid, at der bliver taget hånd om talenterne i skolesystemet, mener lektor Hans Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), der er ekspert i læring og selv har arbejdet med talentudvikling i Rødovre Kommune. På talentskolens åbningsdag holdt han foredrag under titlen 'Hvorfor talentpleje?'.
»Det er vigtigt for vores kultur og vores konkurrenceevne, at vi har dygtige mennesker og udnytter vores talenter bredt. Sciencetalenter får et ekstra pulver her, som er vigtigt, fordi videnskab og teknologi fylder enormt meget og i den grad er med til at tegne udviklingen,« forklarer Hans Henrik Knoop.
Han understreger, at det danske skolesystem og det danske samfund grundlæggende fungerer godt, men det kan blive endnu bedre ved at satse lidt mere på at udvikle de dygtigste elever, som har været overset i skolen.
»Vi troede, at de nok skal klare sig under alle omstændigheder, men de har slet ikke udfoldet deres talent i det omfang, der lå i kortene. Hvis de er op imod studerende fra Singapore eller Taiwan eller et andet sted, hvor man bare tonser derudad, så kan de meget vel tabe i den konkurrence, hvis de ikke bliver befordret. Og de kan også få et dårligere liv, for det er ikke sjovt at sidde og underpræstere og vente på at skulle lære noget,« siger Hans Henrik Knoop. Og det er netop den situation, som den nye skole vil modvirke, siger eliteskolens talentchef Hanne Hautop Lund. »Der findes mange rigtig dygtige unge mennesker i Danmark, som er gode til naturvidenskab, men som mister interessen for det, fordi de ikke bliver stimuleret, som de skal, i skolen,« siger hun.
Talentskolen henvender sig til de 10-15 % dygtigste elever, der udpeges af gymnasierne og grundskolerne. Men også deres undervisere inviteres på kurser, så de kan tage idéen om talentpleje med ud på de almindelige skoler.
»Bare for ti år siden havde det nok været fuldstændig umuligt at lave et center som det her. Hele det der med overhovedet at snakke om talenter og at nogle er bedre end andre i uddannelsessystemet, det er faktisk først kommet på dagsordenen de sidste fem-seks år,« siger talentchef Hanne Hautop Lund.
Hun peger på den danske mentalitet som årsag til, at talentskolen først kommer nu, og det er Hans Henrik Knoop enig i. Der er brug for at udvikle de mest talentfulde og ikke lade janteloven holde dem nede for at undgå intellektuel indavl, som han udtrykker det.
»Der har været lidt for meget leverpostej, lidt for meget jantelov. Janteloven er forståelig en del af vejen, fordi det er gruppeidentiteten, der bliver beskyttet der. Men hvis det bliver for meget, så bliver det bare totalitært og klæbrigt, og så bliver der ikke produceret andet end polkamusik. Altså så sker der ikke en skid,« siger Hans Henrik Knoop.
Men fokus på både bredden og højden i skolesystemet er en balancegang.
Forskning viser, at op imod 25% af alle børn og unge har et særligt potentiale inden for et eller flere områder.
Kilde: Sciencetalenter.dk
Hvis talentplejen kommer til at fylde for meget og splitter eleverne for skarpt op efter dygtighed, risikerer de mindre dygtige at få mindreværdskomplekser og give helt op. Det viser erfaringerne fra England, pointerer lektoren.
Talentskolen i Sorø er der dog plads til i Danmark, da det eksisterende uddannelsessystem har en god tradition for at tage vare på fællesskabet.
Og når talenterne får lov til at boltre sig i skolens avancerede laboratorier, kan de skabe sig et netværk med ligesindede og nemmere udfolde deres potentiale inden for naturvidenskaben, mener han.
Hanne Hautop Lund er enig:
»Jeg tror forhåbentlig, at vi får flere til at gå i gang med en naturvidenskabelig uddannelse, og på sigt kan det så også være med til at øge kvaliteten af forskningen i Danmark,« lyder håbet fra den nye eliteskoles talentchef.
Om talentskolen
Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscenter, som talentskolen hedder som følge af en donation på 130 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene Formaal, åbnede i fredags dørene til skolens topmoderne lokaler, der ligger i naturskønne omgivelser med udsigt over Sorø Sø. Skolens laboratorier er indrettet med det nyeste inden for naturvidenskab.
I nabobygningen 'Talenthotellet' er der indrettet nydelige sovefaciliteter, så talentfulde grundskole- og gymnasieelever i alderen 12-20 ikke kommer til mangle noget, når de inviteres på 3-4 dages træningslejr i astronomi, nanoteknologi, biologi eller et andet naturvidenskabeligt fag.
/L%C3%A6ring.jpg)
