Jagten på Nefertiti ser ud til at ende i en blindgyde

I denne video fortæller den britiske egyptolog, Nicholas Reeves, om sin kontroversielle teori, der, baseret på gamle skanninger i Tuts gravkammer, hævder, at nordvæggen gemmer på et større gravkammer, der er fyldt med Nefertitis uberørte gravskatte. (Video: The Discovery of King Tut)

Det ville være det største gravfund, siden Howard Carter brød forseglingen til Tutankhamons gravkammer i 1922, men alt tyder nu på, at Tuts stedmoder Nefertitis hvilested vil forblive en gåde.

Nefertiti, hvis navn betyder ‘en smuk kvinde er kommet’, var dronning og senere farao i Oldtidens Egypten, hvor hun regerede i en kort periode for mere end 3.000 år siden.

Egyptens antikvitetsmyndigheder kritiseres af forskere med kendskab til ny og uafhængig forskning, foretaget af National Geographic Society, for at tilbageholde de nye data, der én gang for alle tilbagebeviser teorien om, at Nefertiti er begravet bag et hidtil skjult hulrum i Tutankhamons gravkammer.

Ifølge teorien overgår Nefertitis uberørte grav Tutankhamons i størrelse, og det vil gøre den til det største gravfund i verdenshistorien.

Kim Ryholt, professor i egyptologi ved Københavns Universitet, er dog klar til at drage den konklusion, at jagten på Nefertiti er endt i en blindgyde, hvilket heller ikke overrasker ham.

»Langt de fleste af mine kollegaer var ret skeptiske. Hvis der endelig havde været hulrum, ville det formodentlig bare have været nogle ufuldendte rum, der var blevet muret op. Jeg tror ikke, der sker meget mere i den her sag. Nu har der jo været en uafhængig gruppe, der har bekræftet, at der ikke er noget. Det er ikke umuligt, at der sendes endnu et uafhængigt forskerhold, men jeg ser ingen grund til at betvivle resultater fra National Geographics radareksperter,« siger han.

Nefertitis grav har fået stor opmærksomhed

Jagten på Nefertiti, der flere gange har været en tur i mediekarrusellen i udlandet og herhjemme, bygger på en vild teori af den britiske egyptolog Nicholas Reeves.

Teorien hævder, baseret på gamle skanninger i Tuts gravkammer, at nordvæggen gemmer på et større gravkammer, der er fyldt med Nefertitis uberørte gravskatte.

I april 2016 gik medierne for alvor i selvsving, da skanninger udført af et hold af japanske specialister – ifølge daværende antikvitetsminister i Egypten, Mamdouh Eldamaty – »med 90 procents sikkerhed« viste, at der faktisk var noget at finde bag væggen.

Der blev dog senere sået tvivl om disse resultater, eftersom Hirokatsu Watanabe, der arbejder tæt sammen med Nicholas Reeves, nægtede at dele de data, han havde baseret sine konklusioner på. Efter 40 år i feltet havde japaneren angiveligt specialiseret sit udstyr, så det var ubrugeligt for andre eksperter.

»Når nogle siger, de vil tjekke min data, så bliver jeg ked af det,« sagde japaneren ifølge the Guardian og tilføjede, at han selv ikke var i tvivl:

»Jeg stoler fuldstændig på min data.«

Reeves: Nefertiti fik nyt gravudstyr efter navneskifte

Nicholas Reeves’ teori fik altså flere omgange i mediernes rampelys, selvom en lang række forskere såede stærk tvivl om den.

Et af det mest afgørende kritikpunkter har fra begyndelsen været den historiefortolkning, som Nicholas Reeves præsenterer i sit skrift, ‘The Burial of Nefertiti’.

Nefertitis husbond, Akhenaton, førte Egypten ind i en ny æra. Han tog afstand fra flerguderi og indførte en monoteistisk religion, der tilbad solguden Aten. Da Akhenaton flyttede hovedstaden fra Theben, der i dag kaldes Luxor, til den nye by Akhetaten, fik Nefertiti ansvaret for Theben, hvor hun utraditionelt for en kvinde blev udnævnt til farao.

Nicholas Reeves er blandt en mindre gruppe egyptologer, der mener, at hun i forbindelse med et navneskifte til Smenkhare fik lavet nyt gravudstyr. Alt, der bar hendes tidligere navn, Nefertiti, blev udskiftet med bedre gravudstyr under det nye navn, Smenkhare, hvis grav i dag ligger skjult et sted i Kongernes Dal ved Luxor, hvor de fleste af oldtidens faraoer blev begravet.

Ryholt: Usandsynligt at kassere kostbart gravudstyr

Den udlægning tror Kim Ryholt dog ikke på.

»Det er næppe sandsynligt, at hun skulle have kasseret hele sit kostbare gravudstyr på grund af et simpelt navneskifte. Det ville have været nemt blot at ændre indskrifterne, så de passede med hendes nye navne, og det er lige præcis det, der sker, da Tutankhamon overtager hendes gravudstyr – hendes navne bliver erstattet med hans,« siger Kim Ryholt og fortsætter:

»Derudover er guldmasken et eksempel på et fantastisk stykke kunstarbejde, der både må have krævet betydelig tid og ressourcer at fremstille. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at den skulle være blevet kasseret,« siger Kim Ryholt og henviser til den 54 centimeter høje og 10,24 kilo tunge guldmaske, som Tutankhamon bar i sin grav, og som mange betragter som verdens mest berømte oldtidsfund. Ryholt tilføjer:

»Samtidig ved man, at Nefertiti faldt i unåde, da hendes navn er fjernet fra alle monumenter i Egypten. Dette tyder på, at hun blev kuppet fra magten, og i så fald har hun jo næppe fået en kongelig begravelse.«

Udsigten til en kæmpeskat har givet Nefertiti mediehype

Ifølge Kim Ryholt er det slet ikke første gang, at påstande om fund af berømte kongers grave kommer i mediernes rampelys, men ender ud i ingenting.

Der er generelt en stor interesse for oldtidens Egypten, hvilket glæder professoren. Nogle gange kunne medierne dog godt trænge til lidt selvransagelse, mener han:

»Der har ofte været fremsat påstande om, at eksempelvis Alexander den Store og Cleopatras grave skulle findes det ene sted eller det andet, men uden overbevisende argumenter, og i de tilfælde, hvor feltarbejde har fundet sted, er der sjældent kommet nogle udførlige rapporter derom,« siger han og fortsætter:

»Der var heller aldrig rigtigt hold i den her historie. De fleste kollegaer, jeg talte med, havde den samme holdning. Det er næppe sandsynligt at finde Nefertitis grav, når nu Tutankhamon er begravet med hendes gravudstyr.«

Også i Danmark har jagten på Nefertitis kongegrav fået pressebevågenhed. Kim Ryholt nævner for eksempel Danmarks Radio, hvor Nefertiti i en artikel blev kåret som det andet største gravfund i 2015, selvom graven aldrig blev opdaget. Politiken skrev i en kommentar med overskriften ‘Når vi finder Nefertiti’, at Reeves så ‘ud til at have ret i sin vilde teori.’

»Der går nogle gange lidt hype i de her formodede opdagelser. Det er spændende, hvis der er mulighed for pludselig at finde kæmpeskatte. Det var det, der blev sat i udsigt. Her ville der i en grav, hvor der allerede er fundet en kæmpe guldskat, muligvis blive fundet en endnu større guldskat. Og ikke bare en guldskat, men en guldskat, som tilhører en kvindelig regent med en utroligt spændende, historisk baggrund,« siger han

Ingen antikviteter bag hulrummet

Andre forskere troede måske ikke ligefrem, at man ville finde Nefertiti, men håbede, der ville gemme sig andre antikviteter i Tutankhamons gravkammer. Dette håb bliver dog også skudt sænk af den nye undersøgelse, skriver engelske The Guardian.

Geofysikeren ved virksomheden GPR-Slice software, Dean Goodman er en af de radarspecialister, der har analyseret de nye data. Før han fik mundkurv på på grund af kontraktforpligtelser med de egyptiske myndigheder, der har rettighederne til de nye data, udtalte han ifølge National Geographic News i maj 2016:

»Hvis vi havde et tomrum, skulle vi også have en stærk refleksion, men den er der bare ikke. Radardata kan ofte være subjektive, men det er de ikke på dette særlige sted. Det er godt, at vi på så vigtigt et sted har et klart og overbevisende resultat.«

Også Lawrence Conyers, antropologiprofessor ved University of Denver, har ifølge The Guardian udtalt, at den nye undersøgelse ikke har fundet noget i Tutankhamons gravkammer. Han har skrevet en bog om, hvordan radarskanninger kan anvendes til antropologiske udgravninger.

»National Geographic gik ind og samlede to sæt data, hvor de anvendte alt det nyeste udstyr med den rigtige antenne. De skannede først en væg, hvor de vidste, at der var et hulrum bag, og anvendte det som en model, så de vidste, hvad de skulle kigge efter. Efterfølgende udførte de en række skanninger, og ud fra hvad jeg kan forstå, var der absolut ingen indikation på et hulrum,« siger han ifølge The Guardian.

Intet tyder altså på, at der er fundet noget nyt i Tutankhamons gravkammer her næsten 100 år efter, at den berømte arkæolog Howard Carter blev spurgt, om han kunne se noget, da han kiggede ind i graven som det første menneske i flere tusind år.

»Ja, vidunderlige ting,« svarede Carter dengang.

Har Nefertiti skabt ny politisk uro?

Der bliver nu spekuleret i, om Nefertiti flere tusinde år efter sin død igen har skabt politisk uro i Egypten, efter den daværende antikvitetsminister, Mamdouh Eldamaty, blev afskediget i marts, hvor han blev erstattet af Khaled El-Enany.

»Min opfattelse er, at egypterne er gået i benægtelse omkring det her. De er i vildrede, og det er blevet et politisk, giftigt emne. Når du står i midten af en situation, hvor personer bliver udrenset på grund af deres indblanding i det her, så må forskerne vie tilbage og lade politikken sætte sin kurs. Vi har forladt den videnskabelige arena,« har en anonym kilde, der angiveligt kender til de politiske stridigheder i Kairo, udtalt til the Guardian.

Ifølge Kim Ryholt er det dog ham bekendt ikke pressekonferencen i april, hvor Mamdouh Eldamatys måske lod sig rive med af den hype, der var om Nefertiti med sin ’90 procent’ udtalelse, der er årsag til, at han ikke længere er minister.

»Det er meget almindeligt, at de (egyptiske politikere, red.) laver rokader, og det er meget forskelligt, hvor langt tid de sidder. Jeg ved, at den nye minister, der i øvrigt er en veluddannet kollega, er meget varsom med det her. Han ved godt, at hvis man inviterer hele verdenspressen, og der ikke er noget, så vil det blive en kedelig affære. Det er vigtigt for ham, at det kommer til at fungere ordentligt,« siger han.