Flertallet af ejerledere i små virksomheder sætter friheden og kontrollen over høj løn og stort udbytte. (Foto: Colourbox)

De senere år har regeringen søsat en række initiativer for at støtte dansk iværksætteri og fremme det store vækstpotentiale, der ligger gemt i landets mange små virksomheder. Alligevel kniber det stadig med at få små virksomheder til at vokse og dermed skabe nye arbejdspladser og øget omsætning.

En ofte overset forklaring på den manglende vækst er, at flertallet af ejerledere - dvs. personer, der både ejer og leder - i små virksomheder har helt andre værdier end vækst. For dem betyder friheden til at føre egne ideer ud i livet og muligheden for selv at træffe beslutninger mere end høj løn og stort udbytte.

Det viser en tidligere undersøgelse af 1313 små selskaber, som er gennemført af professor, ph.d. Mette Neville på Erhvervsjuridisk Institut på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Hun har de seneste 12 år forsket i små og mellemstore virksomheders vilkår og har holdt foredrag for og deltaget i forskellige netværk for ejerledere.

»Den store hurdle i forhold til vækst sidder i hovedet på ejerlederne. Min og flere udenlandske undersøgelser viser, at behovet for kontrol er den psykologiske faktor, der gør, at mange små virksomheder ikke vækster. Ejerlederne ønsker ikke at afgive hverken den økonomiske eller ledelsesmæssige uafhængighed - og dermed magten. Behovet for kontrol er simpelthen en del af genet, der får folk til at starte virksomhed,« siger Mette Neville, der har en ganske særlig interesse for ejerledere fordi hendes forældre i en lang årrække drev en mellemstor konfektionsfabrik i Kolding. En virksomhed, hun også sad i bestyrelsen for.

»Jeg plejer at sige, at jeg er vokset op i en familievirksomhed, for den fyldte i snakken omkring spisebordet. Jeg kan selv huske min fars modstand mod at slippe kontrollen, da han fik en ekstern bestyrelse ind. Det var svært for ham ikke længere at kunne bestemme det hele,« siger hun.

Livsfarligt at ønske både vækst og kontrol

Mette Neville deler ejerledere ind i tre grupper: Dem, der gerne vil vækst og lykkes med det. Dem, der har direkte modvilje mod vækst. Og dem, der gerne vil have virksomheden til at vokse - men ønsker at bevare kontrollen.

»Den sidste gruppe er livsfarlig, for hvis du ikke ændrer indstilling til at uddelegere og afgive magt, får du heller ikke tilført de nødvendige kompetencer udefra, f.eks. omkring finansiering, HR, markedsføring, osv. Denne type vil også hellere lånefinansiere til vækst end få nye ejere ind, og de er heller ikke vilde med professionelle bestyrelser. Her er iværksætterens kontrolgen en kæmpe barriere for at nå målet. Sådan en virksomhed risikerer at vækste sig i døden, fordi ejerlederen ikke formår at geare virksomheden til vækst,« siger Mette Neville.

Nyt kursus giver redskaber til vækst

Vejen til at hjælpe flere små virksomheder til succesfuld vækst er ifølge Mette Neville mere forskning i området samt at skabe øget opmærksomhed omkring vækstbarriererne hos både ejerlederne selv og deres rådgivere i form af advokater, revisorer, m.fl.

Hun er selv med i styregruppen bag en ny kursusrække for ejerledere og deres rådgivere på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, der sætter fokus på en række af de udfordringer, som små og mellemstore virksomheder møder i vækstfasen.

»Jeg har altid syntes, at der har været for lidt fokus på de små virksomheder. Derfor bruger jeg nu mine egne erfaringer og folk fra mine netværk til at lave et kursusforløb, som kan være en øjenåbner omkring vækstbarrierne og samtidig give redskaber til både vækst og til at drive virksomheden mere effektivt,« siger Mette Neville.

Anpartshavere bør have en exit-mulighed

At mange ejerledere ikke vil eller formår vækst rækker videre end den samfundsøkonomiske konsekvens af, at en lang række virksomheder ikke udnytter deres vækstpotentiale. Undersøgelser viser, at der i små virksomheder ofte opstår alvorlige konflikter mellem ejerne om netop udvikling og vækst.

Da det ikke er muligt at sælge anparter i et sådant selskab, risikerer en anpartshaver at få en stor del af sin formue låst fast i et selskab, som ikke drives effektivt og ikke udnytter sit vækstpotentiale. I dag indeholder selskabsloven nemlig reelt ingen mulighed for, at en anpartshaver kan trække sin investering ud af en virksomhed, som ikke drives økonomisk rimeligt.

»Med udgangspunkt i regeringens mål om vækst mener jeg, at der i lovgivningen bør sikres en exit-ret, så en anpartshaver får ret til på fornuftige vilkår at trække sin investering ud af en virksomhed, der ikke drives og forrentes optimalt. I et interessentskab eller et børsnoteret aktieselskab kan du til hver en tid tage din investering ud af selskabet, men det kan du ikke i et anpartsselskab, hvor du typisk har placeret både formue og arbejdsindsats. Det er ikke hensigtsmæssigt «, siger Mette Neville.

Lavet i samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet