De folkelige krav om demokrati i de arabiske lande peger på, at islam og demokrati sagtens kan gå hånd i hånd.
Så klar er vurderingen fra den intellektuelle verdensstjerne Francis Fukuyama, der netop har gæstet Aarhus Universitet.
»Tidligere blev der argumenteret for, at kulturelle årsager var grunden til, at de arabiske lande ikke var modtagelige for demokrati. Men det har nu vist sig at være forkert,« siger Francis Fukuyama til videnskab.dk.
»Det her kan være begyndelsen på en ny demokratiseringsbølge,« vurderer han.
Francis Fukuyama mener, at de arabiske diktatorers fald kan sammenlignes med tidligere epokegørende perioder i verdenshistorien. Perioder, hvor demokratiet gik sin sejrsgang over kloden.
»I nogle perioder bevæger demokratiet sig bare hurtigere frem end i andre. Imellem 1970 og 2005 gik verden fra at have 40 til over 110 demokratier,« siger Francis Fukuyama.
Den udvikling kalder Fukuyama for ’den tredje demokratiseringsbølge’.
Under den kom der bl.a. demokrati i Spanien, Portugal, samt en række sydamerikanske og østeuropæiske lande.
»Før det var der to andre bølger. En efter de franske og amerikanske revolutioner. Og en efter 2. Verdenskrig,« fortæller Francis Fukuyama.
I nogle perioder blomster demokratierne altså frem. Men i andre visner de.
»Et godt eksempel er 1930'erne, hvor Hitler og Stalin steg til magten i totalitære regimer, imens verden oplevede den store depression,« siger Francis Fukuyama.
Det endte alligevel med, at demokratiet vandt. Ligesom det ser ud til at vinde i de arabiske lande.
»Jeg mener, det viser, at alle folk har et underliggende ønske om demokrati. Uanset hvilken kulturel baggrund, de kommer fra,« siger Francis Fukuyama.
Han mener, at folk ikke vil finde sig i at leve under et totalitært regime. Som eksempel fortæller han historien om den tunesiske grønthandler Mohamed Bouazizi.
Det var ham, der antændte lunten til det arabiske oprør, da han sætte ild til sig selv i en protestaktion. Forinden havde politiet konfiskeret hans salgskærre og behandlet ham hånligt.
»Folk føler, at de har en grundlæggende værdighed. Det tager totalitære regimer ikke højde for.«
»De mildeste regimer behandler dig som et barn. De mere modbydelige sætter dig i fængsel. Og det vil folk ikke finde sig i,« konstaterer Francis Fukuyama.
Det kan derfor undre, at de arabiske regimer har kunnet holde sig til magten i årtier. Francis Fukuyama kan ikke give et klart svar på, hvorfor det har været sådan.
»Men det var særligt for den region, at der fandtes radikale islamister.«
»De var ikke en dominerende kraft. Men de var en kraft, der kæmpede for intolerance, og det udnyttede regimerne.«
»De (regimerne, red.) brugte frygten for islamisterne til at få USA til at støtte sig,« siger Francis Fukuyama.
Islam var altså ikke en direkte trussel mod demokratiet. Og det er religionen heller ikke i dag, mener den intellektuelle sværvægter.
»Islam behøver ikke at stå i modsætning til demokratiet. Kristendommen var igennem mange år modstander af demokrati. Først i 1960'erne accepterede den katolske kirke det fuldt ud,« siger Francis Fukuyama.
Han medgiver, at der findes islamistiske ekstremister, der er modstandere af demokratiet – for eksempel præstestyret i Iran.
»Men alle religioner kan fortolkes forskelligt. Og man kan helt sikkert fortolke religionen islam, så den kan fungere sammen med demokrati,« siger Francis Fukuyama.
De bedste eksempler på, at islam og demokrati kan gå i spænd, findes i øjeblikket i Indonesien og Tyrkiet, mener han.
»I de lande kombinerer man islam med succesfulde demokratier.«
»Tyrkiet styres endda af et islamistisk parti, der følger de demokratiske spilleregler – selvom sekulære tyrkere er mistroiske,« siger Francis Fukuyama.
Det lader til, at Francis Fukuyamas gamle teori om, at det liberale demokrati i sidste ende vil sejre, nu har fået nyt vand på møllen.
Men selv mener han, at bølgen kun vil skylle henover de arabiske lande.
»Jeg tror, at den her bølge vil begrænse sig til Mellemøsten. Der er ikke så mange totalitære stater tilbage i verden.«
»Mange vil selvfølgelig tænke på Kina. Men jeg tror ikke, der sker noget. Folk er mere tilfredse der, end i de arabiske regimer.«
»Kina har gjort meget, som de totalitære, arabiske regimer ikke gjorde. De har skabt 10 procent økonomisk vækst, og de har løftet 10 millioner mennesker ud af fattigdom,« konstaterer Francis Fukuyama.
Han mener derfor, at de kinesiske magthavere er sikre – i første omgang.
»Men hvis der kommer en stor økonomisk krise, kan tingene hurtigt komme til at se anderledes ud,« forudser Francis Fukuyama.
Præstestyrede stater
"Kan denne "intellektuelle superstjerne" garantere, at de arabiske lande, som frigør sig fra de nuværende diktatorer, ikke ender i præstestyrede stater?"
Det arabiske forår er aftalt med præsterne. Sådan at de får med indflydelse uden at blive korrumperede.
Kan denne "intellektuelle
Kan denne "intellektuelle superstjerne" garantere, at de arabiske lande, som frigør sig fra de nuværende diktatorer, ikke ender i præstestyrede stater?
Hvad er den intellektuelle gigant parat til at satse på det, sit liv? sin formue?
Dybden i den intellektuelle gigants forståelse demonstreres med denne udtalelse: "Tyrkiet styres endda af et islamistisk parti, der følger de demokratiske spilleregler..."
Nobelprismodtager skal betale fornærmelsesbøde til Tyrkiet fordi han i et interview med en schweizisk avis i 2005 udtalte: »Vi dræbte 30.000 kurdere og en million armeniere, og ingen vover at tale om det«. Da han alligevel selv vovede det, blev han straffet.
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1239487/nobelprismodtager-skal-betal...
Dommen i Tyrkiet over en gruppe borgmestre for at have sendt et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen ...
http://politiken.dk/udland/article495618.ece
Omkring 2.000 journalister sidder i Tyrkiet anklaget for deres arbejde, heraf er 67 varetægtsfængslede.
Tyrkiet er placeret som nummer 112 ud af 196 lande på en rapport, som den amerikanske tænketank Freedom House har offentliggjort.
http://jiyan.dk/2011/05/lene-espersen-kritiserer-tyrkiet-for-manglende-p...
Re: Intellektuel superstjerne?
Jeg er uenig.
Hvis skal staves med h og ikke 'vis' :)
Resten er jeg enig i.
Kejserens nye klæder?
Heller ikke kejserens skrædder har noget på. Mage til medieopblæst berømmelse skal man lede længe efter i menneskehedens lange historie.
I bedste fald serverer han almindeligheder og "smal talk" og når hr. Fukuyama virkelig forsøger, at være original, tager han som regel fuldstændigt fejl.
Og fejlen ligger allerede i den grundliggende påstand, at det amerikanske to-partisystem er demokratisk.
Men glem det, hr. kejserskrædder, demokrati er ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt farven på kejserens kappe, skal være lys- eller mørkeblå, men snarere, om vi overhovedet har brug for en kejser.
Eller mere præcist, om vi i denne www-tid overhovedet har brug for at blive repræsenterede af andre end os selv, i den politiske beslutningsproces?
politically correct science
Hallo Videnskab.dk kom da ind i kampen.
Prøv at forholde jer bare lidt kritisk til jeres materiale, og lad være med at ride med på den politisk korrekte bølge. Et eksempel som I da som et minimum bør forholde jer til, er at den oprindelige befolkning i Egypten Kopterne lige nu bliver forfulgt på den mest grusomme måde, og det endda under Det arabiske forår. Lugter det hele ikke lidt mere af en gentagelse af den Iranske revolution ?
Er det sådan I løfter arven efter Copernicus, Kepler, Galileo og Newton ?
Hallo er I videnskabs folk eller spindoktorer ?
Venlig hilsen
Ole Iversen
Demokrati eller Parlamentrime
Demokrati er folkestyre, og Parlamentarisme er at nogen mennesker bliver valgt til at styre landet. Det er ikke helt det samme. Det er lidt usikkert om det er muligt at lave Demokratisk parlamentarisme, selv om mange har forsøgt.
Et lands indbygger er i princippet muslimer bare en person, landets hersker er muslim.
Det er naturligvis muligt at kombinere Parlamentarisme og Monarki. Når det ikke er mere udbredt så skyldes det at et parlament kræver et meget bredt rekrutteringsgrundlag og en tradition for at diskutere. I Danmark var by-stævnet er sted hvor en stor samfundsklasse afgjorde fælles problemer ved diskussion. Ingen muslimske lande har en tilsvarende tradition. I folkeskolen lære man at diskutere men det er noget fra 1980erne, som ikke er kommet til de muslimske lande.
Indonesien er et land, som er skabt udefra uden forbindelse med befolkningerne. Hvordan mon dette skal kunne fungere, som en helhed der skaber fælles beslutninger?
Dårlige eksempler på demokratier
Omtaler en Inonesia og Tyrkia som demokratier i vestlig forstand, så har en ikke helt fortstått konseptet demokrati.
Realistisk er Indonesia vel omtrent like demokratisk som Kina. Spør noen i Irian Java, Ache, og endel andre provinser.
Men uansett hva en synes om dette, så er det ikke islam som gjør at det går mot demokratier, veldig mye tvert imot. I alle land der religion er en del av politikken blir det problemer, og mye av problemet er religionenes dogmatiske natur.
Og her er islam et spesielt problem, for denne religionen har som uttrykt mål å foreskrive og beskrive lover, meget primitive og urettferdige sådanne.
Det finnes intet virkelige demokrati i noe land der islam er den offisielle religionen. Noen er mer moderate (som i 'mindre primitive') enn andre, men de er alle religiøse totalitære stater.
Islam er en trussel mot alles frihet sålenge den er en del av et lands justitssystem, og danskenes foregangsvirksomhet med å begrense islams innflytelse i Danmark er meget prisverdig!
Dum Ekspert
»Tidligere blev der argumenteret for, at kulturelle årsager var grunden til, at de arabiske lande ikke var modtagelige for demokrati. Men det har nu vist sig at være forkert,« siger Francis Fukuyama til videnskab.dk.
Demokrati er en måde at udskifte magthavene når de ikke kan skabe økonomisk vækst. Baggrunden for den økonomiske vækst er en omfattende diskussion om hvordan gør tingene bedst muligt.
Når det ikke har været muligt at indføre demokrati i de arabiske lande så er det fordi USA ikke ønskede det af hensyn til Israel. Men nu har de Israel pisset så meget på USA, at USA har dopet dem som klientstat og derfor indføre de demokrati i de arabiske lande ud fra den tanke at et demokrati er afhængig af økonomisk vækst og det er svært at opnå økonomisk vækst uden handel med USA.
Francis Fukuyama er godtroende og naiv. Det er gode egenskaber men ikke i forbindelse med politisk forskning. fx: Ham grønhandleren er en fiktiv person som jeg har opfundet.
Intellektuel superstjerne?
Der er sgu sjældent at man støder på et menneske som Francis Fukuyama – ingen kan benægte han er begavet men for en gangs skyld er han kommet på glatis og alt hvad han siger, er næsten 100 % forkert.
Det er korrekt at demokratiske lande vandt over Hitler – men de tog en samlet verden mange år at vinde over ham og det kostede utallige menneskeliv og under processen måtte vi i resten af verden sætte dele af vores eget demokrati ud af spil for at kunne vinde krigen – så det var ikke demokratiet der vandt over nazismen – men ren og skær våbenmagt der tvang dem i knæ og ikke en lille folkelig opstand i Tyskland.
Lige nu er det dele af Mellemøsten der oplever en form for forandring – men lige som os i vesten er en stor del af de lokale ganske rædselsslagen ved tanken om at de med deres opgør med den lokale diktator kommer til at bane vejen for islamisterne og deres opdateret religiøse version af fascismen – for om nogen ved så er det indbyggerne i de lande der ved at er der to ting der ikke kan forenes så er det islam og demokrati.
At fremhæve Tyrkiet som et eksempel på at demokrati og islam kan spille sammen er ualmindelig ubegavet – hver dag forsøger islam at undergrave demokratiet i Tyrkiet og indfører love og leveregler der underminere den smule frihed man trods alt har opnået i Tyrkiet og det er kun et meget stærkt militær der holder dem i skak.
Francis Fukuyama er helt ekstraordinær naiv og hvis nogen tager ham alvorligt kan vil de hurtigt opdage at vis man slækker med opsynet med islamisterne så vil de ganske stille og roligt overtage magten og omdanne landende til religiøse og fundamentalistiske mareridt for den lokale befolkning – undertrykke kvinderne og drive klapjagt på alle anderledes tænkende.
Lande som Ægypten og Tunesien kan kun blive demokratiske vis de holder de religiøse langt væk fra magten – hvis de ikke formå dette eller begynder og tro på at religion kan spille sammen med demokratiet så taber de deres revolution på gulvet.