Internettet er for alvor blevet en del af hverdagen på landets gymnasier. Men undervisningsformen har ikke nødvendigvis forandret sig så meget af den grund.
Mange undervisere foretrækker nemlig stadig at lære fra sig som eksperter og ikke som guider.
Der sker, selvom eleverne med internettet har brug for at lære at navigere i et univers fyldt med næsten uendelige mængder lødig, men også ikke-lødig viden.
Det siger Sebastian Horst, der er specialkonsulent på Københavns Universitet, på baggrund af en kvalitativ undersøgelse af 15 gymnasielæreres brug af videnskabsformidlende webressourcer i undervisningen, som han har lavet på Institut for Naturfagenes Didaktik. Alle lærerne underviser i naturvidenskabelige fag.
»Det lader til at lærere stadig foretrækker en adskillelse mellem det stof, der er til eleverne, og det der er til læreren. De vil gerne have lidt ekstra stof, så de stadig er eksperterne. Det overrasker mig lidt, at gymnasielærere holder fast i rollen som den der ved mest om alt – i stedet for f.eks. at fokusere på at være ekspert i at hjælpe eleverne til at lære,« siger han.
Sebastian Horst fortæller, at lærerne stadig har en del betænkeligheder ved at slippe eleverne løs på nettet. Det påvirker lærernes måde at bruge webmaterialer på i undervisningen. Han mener, at lærernes udfordring er at omforme den gammeldags undervisningsform, så den passer til webmediet.
Undersøgelsen på Københavns Universitet viste, at selvom underviserne er flittige brugere af nettet, foretrækker de eksempelvis ofte at printe tekster ud.
Nettet har nemlig en tendens til at friste den nysgerrige elev til at klikke sig rundt fra det ene til det andet spændende emne, hvorefter man glemmer at fordybe sig i den fagligt relevante tekst, fortæller Sebastian Horst.
Projektet ”Videnskabsformidling via web” har til formål at skaffe viden om hvordan videnskabsformidling via webmediet gøres bedst muligt i forhold til brug i undervisning, og at formidle denne viden til undervisere og producenter af videnskabsformidling.
Projektet er udført af Lise Degn og Sebastian Horst ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet og støttet af Tips- og Lottomidler via Videnskabsministeriet.
»Det, lærerne oplever, når de bruger webmaterialer, er, at det kan øge forskellene på eleverne, fordi det kan være gode udfordringer for de selvdisciplinerede elever. Der er i princippet ingen grænser for, hvor kloge de kan blive,« siger specialkonsulenten og fortsætter:
»Men for de mere uselvstændige elever er der en større risiko for, at de kommer til at bruge tiden på noget irrelevant.«
Sebastian Horst opfordrer dog lærerne til at forsøge sig lidt oftere med nye måder at organisere undervisningen, da det er vigtigt, at eleverne i dag selv lærer at finde og vurdere informationer på nettet.
»Jeg tror, det er uholdbart, at lærere fastholder en rolle som faglig ekspert – altså den der har alle svarene, når man bruger webmaterialer i undervisningen – fordi læreren og eleven er ligestillet gennem mediet, når det handler om adgang til viden,« siger Sebastian Horst.
Han mener, at læreren i kraft af sin faglighed snarere bør påtage sig en faciliterende rolle.
»Det er ikke for at sige, at den klassiske lærer-elevsituation skal kasseres. Min anbefaling er, at lærere bør øve sig i at have en anden rolle, når de bruger web i undervisningen. Man skal fokusere på at være en faglig vejleder, der hjælper eleverne til at manøvrere i den store mængde viden, som findes på nettet. Og det er en rolle, som er utrolig vigtig for, at eleverne får et godt udbytte af deres arbejde med webmaterialer,« siger han.
Han har mødt mange begejstrede lærere, som virkelig gerne vil bruge de nye muligheder, der ligger i at bruge internettet. Specialkonsulenten opfordrer til, at der bliver lavet endnu bedre webbaserede undervisningsmaterialer men også til, at lærerne vænner sig til at have flere roller.
»Det er jo et kendetegn ved nutiden og fremtiden, at viden vil blive diskuteret via internettet og ikke i en bog. Og at viden vil være tilgængelig for alle. Og gymnasiet skal jo afspejle virkeligheden,« siger han.
_Gymnasieundervisningen_ af idag?
Undrer mig lidt i forhold til dengang jeg gik på 'gym'.
Her var målsætningen ikke _udenadslære_, men at lære hvor man finder informationer/lærer mere.
Hvis man har samme målsætning i dag, kan jeg ikke se internettet som andet end endnu en informationskilde.
_Folkeskolen_ er udenadslære, men det er vel ikke det der tales om..?
Digital dannelse med biblotekarer og undervisere
@ Hannah,
Det er bestemt både relevant og interessant det du siger. Google er ikke Gud, men det tror elever stort set uden undtagelse. De forskellige søgemaskiner er som regel lukket land.
Hvis gymnasielærere og biblotekarer i langt højere grad kunne arbejde sammen om at uddanne både folkeskole og gymnasieskole-elever til informationssøgning, ville bibloteket ville kunne give kompetencer videre til unge, som også skolerne kunne bygge videre på.
Overskriften
@Sebastian Horst - Overskriften er præciseret.
Redaktionen
Digital dannelse
Jeg syntes det er en god difination på en digital dannelse. Som studerende på cand.scient.bibl ville en ideel digital dannelse ende ud at, man kan sige til eleven "søg og du skal finde - men husk at tænke kritisk"
Bibliotekarer og biblioteks systemet har lidt de samme problemstillinger som lærere/undervisere. Vi er heller ikke længere eksperten der har svaret på alt - men hvad er vi så?
En navigatør i informationshavet siger nogen.
En kulturformidler siger andre.
En co-operatør i viden skabelsen siger forskningsbibliotekaren.
En der kan huske "de gode gamle dage" - og stadig hænger lidt fast - tænker nogle udenforstående.
Men vi er vel dem der skal slå os sammen med underviserne og sørge for at der opstår en digital dannelse. Vi kan blive samlingstedet for programmørerne der skriver programmerne, medievidenskabsmændende der kender medierne, dem der skaber viden og underviserne der formidler den...?
Overskriften er uholdbar
Jeg undrer mig - lige som Anders Stubkjær - også over overskriften. Den må stå for Videnskab.dk's egen regning, da jeg aldrig har talt om at gymnasielærerne skulle være bange for internettet.
Tværtimod er dem vi har været i kontakt med, meget glade for internettet. Men nogle lærere er nervøse for at kaste sig ud i webbaserede undervisningsformer de ikke har erfaringer med.
VH Sebastian Horst
Der er behov for digital dannelse
Jeg læser om Sebastian Horsts undersøgelse med interesse, men også med undren.
Allerede tilbage i 2009 havde Gymnasieskolen en artikel ’Gymnasielærere bør tage kørekort i sociale medier ¬– ellers kan de ikke lære at anvende de sociale medier kritisk’ (se evt. http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=23376).
Artiklen havde stort set de samme pointer som Horsts nylige undersøgelse, bl.a.
- Lærerrollen er ved at blive omdefineret
- Eleverne skal uddannes til at agere på nettet, og kritisk evaluere de mængder af viden, de bliver eksponeret overfor
- Skoler og deres ledelse har et stort ansvar i at udforme strategier og mål for hvordan internettet og de digitale medier kan inddrages i undervisningen på de respektive skoler.
Det undrer mig, at nogen kan påstå, at gymnasielærere er ”bange” for internettet. Som gymnasielærer er det min oplevelse og erfaring blandt kolleger, at gymnasielærere bestemt er nysgerrige overfor hvordan internettet kan bruges i undervisningen.
Problemet er, at de færreste gymnasielærere har et særlig stort kendskab til internettet, eller for at være mere præcis, de digitale og sociale medier. Dermed er det også svært at inddrage det i undervisningen og eksperimentere med det. Der er med andre ord et stort behov for efteruddannelse.
Men efteruddannelse til hvad?
Jeg mener, at der er et akut behov for at diskutere hvad vi skal uddanne de unge til – mere end bare at sige vi skal bruge internettet ”mere”, som Holst antyder.
Udgangspunktet er, at vi lever i et digitalt / digitaliseret samfund. Unge skal uddannes til tre ting – at være borgere, privatpersoner og medarbejdere i det samfund. I så fald må det være uddannelsessektorens opgave at give de unge en dannelse, der gør dem i stand til at agere i dette samfund – altså, en digital dannelse.
Hvis man kunne nå til en større grad af enighed om hvilken konkret type digital dannelse unge skulle have – og i langt højere grad indrettede eksamensformerne efter det - så ville det også være lettere for gymnasielærere, men også andre lærere til at varetage opgaven bedre.
Ét forslag til en definition på digital dannelse kunne være:
”…At indsamle og kritisk behandle og anvende materiale fra nettet
- At forstå dialogen på nettet og deltage i den
- At etablere, vedligeholde, udvikle og beskytte en digital identitet
- At være villig til konstant at lære nyt og eksperimentere
- At producere selvstændigt digitalt materiale til nettet…”
(Kilde: http://andersstubkjaer.com/2011/02/digital-dannelse-forklaring-udbedes/)
Har du andre forslag til hvordan vi kan definere digital dannelse?