fMRI er en type hjernemåling, som registrerer blodgennemstrømningen i forskellige dele af hjernen.
Dermed giver teknikken et billede af hvilke dele af 'tænkeboksen', som er aktive.
Det har vist sig, at aktivitetsmønsteret ikke er helt ens, når vi lyver, og når vi fortæller sandheden.
En undersøgelse af F. Andrew Kozel i 2005 antydede for eksempel, at hjernebillederne kunne afsløre over 90 procent af de løgne, som blev fortalt.
Nu håber mange, at teknikken vil kunne bruges som en ny og forbedret løgnedetektor, og mindst to amerikanske firmaer tilbyder allerede tjenesten.
Men alle er ikke lige entusiastiske.
Dommeren Tu Pham fra US District Court i Western District of Tennessee har nu udgivet en 39-siders udtalelse om sagen.
Han mener, fMRI-tests ikke kan fremlægges som bevis i retten på samme måde, som resultaterne fra traditionelle løgnedetektorer kan i USA.
Grunden er, at det endnu ikke er dokumenteret nøjagtigt hvor sikker metoden er, og at en sådan brug ikke er generelt accepteret af forskere, skriver Science.
Der findes for eksempel ingen oversigt over, hvor stor fejlprocent man må regne med uden for en forskningssituation i laboratoriet, mener Pham.
Der er forskel på at være en forsøgsperson, som får besked om at fortælle løgnehistorier, og så befinde sig i en situation, hvor meget står på spil, og du virkelig prøver at narre nogen.
Det er ikke sikkert, hjernebillederne fra det virkelige liv svarer til resultaterne fra laboratoriet.
Det kan også ske, at andre faktorer spiller ind. Måske mønstrene for eksempel forandrer sig med alderen?
Selv om Phams udtalelser ikke er direkte bindende for retspraksis i USA, er det sandsynlig, at de vil have en indvirkning, skriver Science.
Men Cephos Corp. - et af firmaerne som tilbyder testen - har slet ikke tænkt sig at opgive deres produkt.
De fremhæver, at teknologien er forbløffende pålidelig, uanset hvilken slags løgne som bliver fortalt, og de påpeger, at dette trods alt kun er én udtalelse fra én enkelt dommer.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
