Svenske økonomer har studeret indvandrere, som har skiftede navn til et svensk-kligende navn og finder klare indikationer på diskriminering. Svenske navne giver lettere adgang til arbejdsmarkedet. (Foto: Colourbox)

Professor Mahmood Arai og førsteamanuensis Peter Skogmann Thoursie fra Stockholms universitet har gennem svenske navneregistre studeret indvandrere fra Asien, Afrika og udvalgte østeuropæiske lande som skiftede navn i perioden 1991-2000.

Resultaterne er opsigtsvækkende og kan kun forklares ved forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

De to forskere ser en klar sammenhæng mellem navneændring og øget indtægt. Blandt de 641 personer, det gælder, var indtægtsforøgelsen i gennemsnit 141 procent efter ændring af efternavn.

Får lettere arbejde
Forskerne antager, at dette skyldes, at personerne er kommet i arbejde, og at navneændringen har gjort det lettere for dem at få job. Resultaterne er præsenteret i seneste udgave af det internationale videnskabelige tidsskrift 'Journal of Labor Economics'.

»Tidligere undersøgelser har vist forskel i arbejdsdeltagelse og indtægt mellem personer født i Sverige og udenfor Sverige. Spørgsmålet er, hvad det kommer af, og navneændringer var en måde for os at indkredse dette på,« siger Arai.

Forskningen baserer sig på oplysninger hentet fra det svenske 'Patent- och registreringsverket'. Dette er kombineret med anonymiseret information om den enkeltes indtægt over en længere periode, hentet fra skattemyndighederne.

Siden svensk lov ikke tillader, at man tager et navn som allerede er i brug, hvis man ikke har nogen slægtstilhørsforhold, må indvandrerne skabe nye navne.

Forskerne gennemgik alle sådanne nykonstruerede navne med svenskklingende eller neutral karakter og plukkede de personer ud, som tidligere havde haft navne med tilknytning til Asien, Afrika eller slaviske lande.

Derefter så forskerne på, hvad der skete med disse personers indtægt og fandt, at de havde en markeret indtægtsstigning, som faldt sammen i tid med navneændringen.

Finere med nordiske navne
Indtægtsstigningen er tydeligst for lave indtægter, og effekten er stærkest hos kvinder.

»Der findes et assimilationspres. Hvis det er finere at hedde Rønning (journalistens efternavn - red. anm.) end Mahmood, så må indvandrerne forholde sig til dette,« siger Arai.

Den iranskfødte økonomiprofessor siger, at forskerne ikke kan konkludere, hvad der faktisk er sket i hver enkelt persons liv, som har givet indtægtsstigning.

Professor Mahmood Arai fra Nationalekonomiska institutionen, Stockholms universitet.

Det er imidlertid naturlig at antage, at navneændringen har gjort det enklere for indvandrerne at komme til jobsøgningsinterviews og dermed lettere få job.

Arai henviser til andre forsøg, som er gjort, hvor identiske CV'er indsendes til arbejdsgivere under forskellige navne, og hvor resultatet er, at personer med 'fremmede' navne systematisk ikke bliver indkaldt.

Ikke nogen effekt
I den undersøgelse, som nu foreligger, er navneændringer som følge af ægteskab udeladt. Det samme gælder unge og ældre udenfor arbejdsfør alder og personer på invalidepension.

Forskerne har også studeret indvandrere med afrikanske, asiatiske eller slaviske navne, som skifter navn til et med tilknytning til eget hjemland. Disse har ikke haft nogen økonomisk effekt knyttet til navneændringen.

De har desuden set på gruppen af indvandrere fra Finland og fundet frem til, at disse ikke har nogen økonomisk effekt af at ændre navn - men her advarer forskerne mod, at talmaterialet er spinkelt. Forskerne så på denne gruppe for at sammenligne med en indvandrergruppe, som man antager ikke bliver mødt med fordomme.

Spændende metode
Forskningsleder Hanne C. Kavli fra den norske forskningsstiftelse Fafo siger, at metoden, de svenske økonomer har anvendt, er spændende og kender ikke til nogen tilsvarende undersøgelser fra Norge.

Kavli antager, at forskning fra svenske forhold i høj grad også er relevante for Norge, med den forskel at Sverige har haft en større indvandrerbefolkning over en længere periode. Hun mener, at debatten om integrering og diskriminering er godt tjent med at få fremlagt håndfaste, dokumenterbare tal.

»Meget ofte bliver disse diskussioner netop det - diskussioner hvor man drøfter om den ene eller anden opfattelse af virkeligheden er den korrekte,« siger Kavli.

Samtidig understreger hun, at det er vigtigt at gå et skridt videre og gå ind i gode diskussioner om, hvad man konkret kan gøre for at ændre uheldige forhold på arbejdsmarkedet, og at forskning kan spille en rolle her.

Stærkere tilknytning
De svenske forskerne medgiver i sin artikel, at navneændring ikke indebærer, at indvandrerne opfattes som svenske, men mener at navneskifte kan implicere en stærkere tilknytning til Sverige. De diskuterer årsagen til, at kvinder oplever større effekt af navneændring end mænd og peger på, at et svenskklingende navn kan opfattes som at man er gift ind i en svensk familie.

Indvandrere fra Asien, Afrika og østeuropæiske lande er valgt, fordi det er disse indvandrergrupper, som i størst grad skifter navn i Sverige.

Forskerne understreger, at det at ændre sit navn ikke er noget, man tager let på - og at det har store implikationer både for en selv og ens familie.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov