Hvorfor modsiger forskningen altid sig selv?
Forskningens konklusioner har det med at stikke i alle retninger.
Forskning modsige sig selv

Hvad skal man overhovedet tro, når forskningen ikke kan blive enig med sig selv? (Foto: Shutterstock)

Vores læser Ole Pedersen har lagt mærke til, at forskningen ikke rigtig er til at stole på. Den ene dag er det sundt at drikke et glas rødvin, den næste er det hasarderet opførsel. Det samme for kaffe, rødt kød, stenalderkost, hovedpinepiller, you name it.

Senest er Ole faldet over en artikel om, at det skulle være godt for mænds hjerter at dyrke sex en gang om ugen. Men dét budskab står i skærende kontrast til en anden artikel, han har læst på Videnskab.dk.

»I har bragt en artikel med titlen ’Mænd med et aktivt sexliv har sundere hjerter’ og en anden med modsat budskab: ’Ugentlig sex giver større risiko for hjertestop hos ældre mænd’. Det er naturligvis ikke noget, I er ansvarlige for, men det er et videnskabeligt emne i sig selv, at to videnskabelige undersøgelser kan komme til modsatrettede resultater. Er det ikke noget, I kunne behandle med udgangspunkt i disse to artikler?«

Kære Ole, det kan du tro. Vi tager straks fat i en videnskabsteoretiker for at spørge, hvad meningen egentlig er: Hvorfor kan forskningen ikke blive enig med sig selv?

Forsker godkender ikke præmissen

Den intetanende mand, som bliver stillet ansvarlig for hele forskningsverdenen, er lektor i videnskabsteori Mikkel Willum Johansen. Han arbejder ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og har tidligere hjulpet os med at svare på, om Gud er matematiker, og hvad vi egentlig skal med videnskab.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det er jo ikke til at hitte rede i alle de forskellige udmeldinger. Hvorfor er forskningen uenig med sig selv?

»Først og fremmest vil jeg sige, at når det til at starte med er noget, der undrer Ole, er det, fordi den videnskabelige metode ret konsekvent er blevet oversolgt. Videnskabelige fremskridt bliver ofte fremlagt som en begivenhed, men det er det meget sjældent. Det er en proces.«

O-kaaaay. Så hvorfor siger forskningen både, at det er sundt og usundt for mænd at dyrke meget sex?

»Spørgsmålet illustrerer, at vi er blevet opdraget til at se videnskaben på nogle meget forsimplede måder, hvor der er én måde og én sandhed. Men den moderne videnskabsteori siger, at der er forskellige perspektiver på alt.«

Så du godkender ikke præmissen i spørgsmålet?

»Nej, faktisk ikke. I det ligger implicit, at der kun er én sandhed, og hvis bare forskningen udføres rigtigt, får vi et klart svar. Det er en urealistisk forventning, for det gør vi næsten aldrig.«

Mikkel Willum Johansen underviser i videnskabsteori og fortæller, at han altid selv starter årets undervisning op med et specifikt eksempel, som illustrerer hans pointe.

To hypoteser kæmper om at få ret

Eksemplet er en dramadokumentar fra BBC ved navn ’Einstein og Eddington’. Filmen – som du kan se en trailer fra herunder – handler om den berømte fysiker Albert Einsten og en anden, knap så berømt, fysiker ved navn Arthur Eddington.

Trailer til dramadokumentaren 'Einstein and Eddington', som havde premiere på BBC 23. november 2008.

»Da Einstein lavede sin generelle relativitetsteori, vidste man ikke, hvordan man skulle teste den, men det fandt Eddington på en metode til at gøre. Han tog udgangspunkt i, at tunge objekter som Solen ifølge teorien skulle få lyset til at bøje. For os her fra Jorden ville det se ud, som om stjernerne flyttede på sig, når deres lys passerede tæt forbi Solen,« siger Mikkel Willum Johansen.

Desværre kan man ikke se stjernens lys, når den passerer tæt på Solen, fordi Solens lys er for kraftigt. Eddington tog derfor et billede af stjernerne på en dag med total solformørkelse for at kunne sammenligne placeringen af stjernerne tæt på Solen med placeringen af de samme stjerner en dag uden sol.

»I filmen bliver det beskrevet, hvordan en samling af gentlemen sidder og kigger på de der billeder, og hvis stjernerne har samme placering på begge billeder, har Newton ret, og hvis ikke, har vi en ny teori, nemlig Einsteins. Det bliver beskrevet som to hypoteser, som kæmper mod hinanden, og enten har den ene ret, eller også har den anden, og så laver vi et eksperiment for at finde ud af det, og så får vi svaret,« siger Mikkel Willum Johansen

Historien om Eddington er falsk

Problemet er, at historien om Eddington er meget oversimplificeret, lyder det fra Mikkel Willum Johansen.

»Historien er falsk, for i virkeligheden var der mange flere målinger end dem, der bliver fremhævet i filmen. Nogle af Eddingtons billeder blev ikke særlig gode, fordi der var overskyet, og andre målinger af andre forskere talte faktisk for Newtons teori.«

Man er med andre ord nødt til at vurdere kvaliteten af de tilgængelige data, før man vurderer, om man tror på dem, forklarer lektoren:

»Forestil dig eksempelvis, at en førsteårsstuderende påstår at have fundet ud af, at nogle af fysikkens fundamentale love ikke holder – de fleste ville nok formode, at der var en fejl i vedkommendes eksperiment.«

Videnskab.dk har i samarbejde med animatoren Sofie Kampmark produceret seks små film om videnskabsteori. I denne video bliver det forklaret, hvordan videnskab bliver til og udvikler sig - blandt andet ved hele tiden at blive udfordret.

Videnskab er en proces

Falske hjælpehypoteser

Forskningen kan aldrig give os et bedre svar, end hvad den tilgængelige viden på et givent tidspunkt tillader.

Et eksperiment kan for eksempel være nok så veludført – men hvis det bygger på en anden falsk hypotese, kan resultaterne alligevel være forkerte.

En falsk hjælpehypotese kan eksempelvis være, at alt liv dør, når det bliver kogt. Det troede forskerne, da de for 150 år siden begyndte at arbejde på at undersøge, om liv kunne opstå spontant ud af ingenting. Men hjælpehypotesen var forkert: I dag ved vi, at det ikke er alle bakterier, som dør af at blive kogt.

For at forstå videnskab rigtigt, skal man forstå, at det er en proces, der aldrig står stille, forklarer Mikkel Willum Johansen.

Ganske som i filmen om Einstein og Eddington udarbejder videnskabsmænd hypoteser, finder på eksperimenter til at undersøge hypoteserne og finder derefter belæg eller mangel på belæg for hypotesen.

Men hvor filmen slutter, fortsætter virkeligheden.

Først når eksperimentet har været udført, skal det stå sin prøve over for den eksisterende forskning. Uafhængige forskere skal kigge det kritisk igennem og vurdere, om det er ordentligt lavet, om resultaterne virker pålidelige, og andre forskere skal kunne gentage eksperimentet med samme metode og finde frem til de samme resultater.

»Når vi i dag hører om Eddington, der beviste, at relativitetsteorien var korrekt, er det i virkeligheden produktet af en 50 år lang diskussion. Man diskuterer frem og tilbage, vurderer evidensen og metoden, og først efter lang tid krystalliserer der sig et billede og noget, som de fleste kan blive enige om,« siger Mikkel Willum Johansen.

Forskellige undersøgelses-design

En del af diskussionen kan eksempelvis være, hvordan man bedst undersøger et spørgsmål.

Når én forskergruppe finder frem til, at hyppig sex er sundt for mænd, og en anden finder frem til det modsatte, har de formentlig undersøgt spørgsmålet forskelligt. Måske har de undersøgt det ved hjælp af:

  • Spørgeskemaer, hvor mændene svarer på, hvor ofte de har sex, og hvor fysisk adrætte de føler sig.
  • Et løbebånd, hvor mændene bliver bedt om at spurte alt det, de kan i 12 minutter, kendt som ’Cooper testen’. Testen blev udviklet i 1968 af Kenneth H. Cooper til måling af træningen af amerikanske soldater og måler den fysiske form, ud fra hvor langt personen kan løbe.
  • Det kan også være, at forskerne har sat én gruppe mænd til at have sex hver dag i en periode og bedt en anden gruppe afholde sig fra sex i samme periode og efterfølgende målt hjertets elektriske aktivitet.
  • Eller måske har de fulgt en stor gruppe mennesker over mange år, og efter en årrække trukket data ud fra CPR-registret om, hvor mange der er døde af hjerterelaterede sygdomme.

Diskussion leder til (overvejende) enighed

Pointen er, at der er utroligt mange måder at undersøge det samme spørgsmål på. Flere af dem er måske gode og giver klare resultater, men det er ikke ensbetydende med, at de viser det samme.

Derfor kan det faktisk godt være sandt, at hyppig sex med én målemetode ser ud til at være sundt for mænds hjerter, mens det med en anden ser ud til at være mindre sundt. Men på et eller andet tidspunkt er der formentlig så mange æg i den ene af de to kurve – altså så mange forskellige studier, der peger i samme retning – at forskerstanden overvejende bliver enige om den.

Sådan er det eksempelvis for klimadebatten, hvor de fleste forskere i dag er enige om, at mennesket er skyld i den globale opvarmning, og for debatten om MFR-vaccinen, som engang var under mistanke for at give autisme, men i dag er fuldstændig frifundet af forskerstanden.

Det kan du læse mere om i artiklerne 'Global opvarmning: Hvad er op og ned i debatten om CO2's effekt på klimaet?' og 'MFR-vaccinen: De 6 største myter aflivet af videnskaben'.

Modsigelser er kvalitetstegn

Alligevel kan der sagtens være aspekter, vi har overset, eller falske hjælpehypoteser som har presset forskerne i en forkert retning og pludselig tvinger dem til at stoppe op og revidere deres eksisterende viden. Og så finder vi måske ud af, at rødvin alligevel var sundt i det lange løb, eller at chokolade kan sænke risikoen for kræft (kryds fingre!).

Men okay, Mikkel Willum Johansen. Så kan vi jo i virkeligheden slet ikke vide noget?

»Det er selvfølgelig lidt faren, at man kan få den følelse. Det kan jeg godt forstå. Men det kan også være en måde at sige, at videnskabelig viden er den bedste form for viden, vi har, og videnskabens metoder er de bedste til at komme frem til så sikker viden, som det nu kan lade sig gøre.«

Men hvordan skal Ole så forholde sig til videnskaben, hvis den kan blive modsagt i morgen?

»Modsigelser er et kvalitetstegn, for det viser, at diskussionen er aktiv og løbende, og at forskningen er åben og kritisk over for de eksisterende påstande. Jo mere diskussion, jo mere viser det, at videnskaben er sund og udogmatisk. Det står i modsætning til den religiøse måde at tænke på, hvor man siger: ’Sådan er det’, og vi må ikke stille spørgsmålstegn ved det.«

Prøver du at sige, at vi ligefrem skal sætte pris på modsigelserne?

»Den videnskabelige metode indebærer modsigelser, og den videnskabelige metode er den bedste måde, vi har. Så må vi leve med, at der er diskussioner og usikkerhed. Videnskaben er selvkorrigerende. Derfor er modsigelserne ikke problematiske, men tværtimod et tegn på, at det fungerer.«

Tak for spørgsmål og svar!

Spørg Videnskaben takker Mikkel Willum Johansen for at lade sig riste og for at give os i hvert fald ét bud på sandheden.

Vi siger også tak til dig, Ole, fordi du valgte at sætte spørgsmålstegn ved videnskaben. Bliv endelig ved med det, for det er åbenbart den allerbedste måde at gøre videnskaben bedre.

Der er en T-shirt på vej med posten til dig, og den kan du jo så passende tage på, næste gang du læser, at palæokost er farlig, at menneskets indvandringshistorie endnu engang er blevet omskrevet, eller at fysikkens love tages op til revision.

Og til sidst en opfordring til alle andre spørgelystne læsere derude, som ligger inde med en god undren og drømmer om at eje en flot abe-T-shirt: Send jeres spørgsmål afsted til sv@videnskab.dk !

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud