Billeder af kendte menneskers babsedutter er ekstra pirrende at se på, hvis brysternes ejere ikke har givet lov til, at billederne bliver offentliggjort, skriver retoriker Sine Nørholm Just i sit blogindlæg Giv os brysterne tilbage.
Derfor valgte Se & Hør at bringe et ekstratillæg med fotografier af den engelske hertuginde Kate Middleton, der bader topløs.
»Det er i kraft af, at de ikke stilles frivilligt til skue, i kraft af deres afsløring, at de bliver genstand for beskuerens (potentielle og ikke nødvendigvis seksuelle) begær og omdrejningspunkt for en skandale af globale dimensioner,« skriver Sine Nørholm Just, som er lektor og cand.mag i retorik.
Ligesom de kendtes bryster er fascinerende at kigge på, følger mange begejstret med i de amerikanske præsidenters ægteskabelige forhold.
Derfor er præsidenternes koner begyndt at holde tale på de amerikanske partikonventer, skriver en anden retoriker Mark Herron i sit indlæg Taler til nationen.
Partikonventerne var i starten politiske forhandlingsmøder, hvor hverken præsidentkandidaten eller hans kone var til sted. Nu er de blevet til storstilede medieshows, hvor kandidaterne, deres koner og forgængere holder taler.
Talerne trækker stregerne op og markerer, hvor stor forskel der er på de to præsidentkandidater, skriver Mark Herron fra Københavns Universitets Afdeling for Retorik:
»Derved bliver de to konventer også et billede på det polariserede landskab, der ageres i ved dette valg,« konkluderer retorikeren.
Ikke bare USA’s politik fascinerer mange danskere. Amerikansk kultur, forbrug og kommercielle produkter har også gennemslagskraft i vores andedam. Forskellige slags amerikansk rum-legetøj har for eksempel pirret mange danske børn fantasi, siden den første raket landede på månen i 1967.
Outer Space Men hed de første plastikmænd fra det ydre rum. Legetøjsserien er senere blevet et eftertragtet samleobjekt, skriver litteraturforskeren Tore Bjørnvig på Videnskab.dk.
I bloggen Okkulte arketyper invaderer Jorden, fortæller han historien om rum-legetøjet.
Vi bliver i børnehøjde i et andet blogindlæg, der giver svar på, hvorfor vores små poder skriger og råber, når de hopper i trampolin.
»… de larmer ikke bare. Tværtom er deres skrig og støj vigtige dimensioner i de strategier, de bruger for at passe på sig selv og hinanden, når de kaster sig ud i farefulde lege på trampolinen,« skriver Helle Skovbjerg Karoff, der er adjunkt på Aalborg Universitet.
Hegn, nedgravninger og andre foranstaltninger, der skal gøre trampolinen mere sikker, kan skade børnenes evne til at håndtere det farefulde, har Helle Skovbjerg Karoff fundet ud af ved at observere børnene Clara, Magnus, Tobias og Sara.
Læs hvad børnenes råb og skrig betyder i forskerens blog De larmer ikke bare.
Mens børnene træner deres fysik og mod, når de hopper i trampolin, kan de udvikle deres fantasi og kreativitet ved at spille rollespil, skriver psykologi-forsker Andreas Lieberoth i indlægget Succesforfatter: Jeg lærte mere af rollespil end af universitetet.
Mange kendte mennesker, som lever af at være kreative, har i hvert fald grundlagt deres karrierer i rollespillenes univers, skriver Andreas Lieberoth.
Han har interviewet ungdoms- og fantasyforfatteren Mette Finderup, der har spillet rollespil i mange år. Rollespillene har betydet mere for hendes forfatterskab end de år, hun læste på universitetet, siger Mette Finderup i interviewet.
»Det betyder, at jeg har fået en intuitiv fornemmelse for at finde plot- og motivationshuller i det, jeg skriver. Fordi jeg har oplevet i spilsessioner, hvor tåkrummende det er, hvis hovedpersonerne tydeligvis ikke har logisk eller følelsesmæssig grund til at gå forfatterens ærinde,« siger Mette Finderup blandt andet.
Hvis man har hang til rollespil, har man måske også hang til gys. Gysene kommer til København under filmfestivalen Blodig Weekend.
Gyserfilmfestivalen strækker sig over fire dage sidst i september. Festivalen har masser af chok, blodige effekter og uhyggelige historier på programmet, skriver lektor Rikke Schubart i Gys er mange følelser.
I blogindlægget giver lektoren sine bud weekendens bedste gys.
Gyserfilmenes utrolige effekter overrasker mange. Det samme gør den teknologiske udvikling. Nu kan computere genkende håndtegninger, skriver cand.it. Erik David Johnson.
»Forskere fra Brown Universitet og Berlins Tekniske Universitet har sammen udviklet et computerprogram, som er i stand til at genkende håndtegnede skitser løbende, mens de bliver tegnet.«
Læs mere om hvordan det computerne gør i Computer genkender dine håndtegninger.
