Kender du det at være gået i seng om aftenen, men at alle de geniale indfald, man godt kunne have brugt i løbet ad dagen, vælter ind, så snart hovedet rører puden?
Det gør Mads Jørgensen, som har skrevet ind til Spørg Videnskaben og spurgt til grunden bag.
»Hvorfor er min kreativitet, indlæring og motivation langt højere om aftenen end om dagen?« spørger han.
»Er det fordi, jeg er et nattemenneske fra naturens side, eller er der en logisk forklaring?«
Det er ikke enten eller, svarer Andreas Lieberoth, der er adjunkt og forsker i spil, leg og kreativitet på Aarhus Universitet.
»Kreativitet er noget, der bor i individet, men i og med at vi alle har forskellige døgnrytmer, kan det variere utroligt meget, hvornår kreativiteten er størst,« siger han.
B-menneske til man får børn
Her spiller forskellen på A- og B-mennesker især ind, forklarer Andreas Lieberoth, for alle mennesker har et indre ur, der styrer, hvornår vi er mest aktive. Det kaldes ‘circardiske rytmer’, forklarer Andreas Lieberoth.
De circardiske rytmer kan spille forskelligt fra person til person, men ifølge Andreas Lieberoth er det muligvis endnu mere vores stadie i livet og vores sociale rammer, der styrer, hvornår kreativiteten bonger ud.
Du kan tænke på din hjerne som en computer. Der er en begrænset processor, som om dagen bliver fuldt optaget af andre ting
Andreas Lieberoth, adjunkt på Aarhus Universitet.
»Personligt var jeg før i tiden selv et B-menneske, som sad oppe mellem 22 og 1 om natten og kørte derudad med kreativitet og motivation. Men så fik jeg børn. Så det går ikke længere. Det handler derfor meget om dine omgivelser,« fortæller Andreas Lieberoth.
Han forklarer, at man som ung studerende måske ubevidst er mere indstillet på at være aktiv om aftenen, fordi der normalt foregår mange ting i det tidsrum, når man er ung.
\ Læs mere
Hjernen har først fri til kreativitet om aftenen
Derudover nævner Andreas Lieberoth den årsag, at hjernen simpelthen bliver overbebyrdet med indtryk i dagens løb. Derfor kommer al energien til de store tanker først, når man er kommet hjem og ned i gear fra stressende beslutninger og opgaver.
»Hvis du sidder og er i gang med en stor opgave til skolen, så vil den hele tiden ligge latent i hjernen. Du kan tænke på din hjerne som en computer. Der er en begrænset processor, som om dagen bliver fuldt optaget af andre ting,« forklarer han.
»Senere på dagen bliver der typisk frigivet mere processorkraft, og det er så hér, at idéerne til det dér geniale afsnit i opgaven begynder at komme,« forklarer Andreas Lieberoth.
De gode idéer og tanker ligger på den måde oplagret i hjernen i løbet ad dagen, og når der bliver frigjort tilstrækkeligt med plads på dine indre servere, kan de nå din bevidsthed.
Det kalder Andreas Lieberoth ‘Zeigarnik-effekten’, som er opkaldt efter den russiske psykolog Bluma Zeigarnik. Hun beskrev som den første den mekanisme, hvorved hjernen lagrer information til et senere tidspunkt.
Godt at kende sit mønster
Det er en rigtig god nyhed at have fundet ud af, hvornår på dagen man er mest kreativ. Det mener lektor Tatiana Chemi, som også forsker i kreativitetens kringelkroge på Aalborg Universitet.
»Der er mange måder at være kreativ på, og det, at læseren her siger, at han har fundet ud af, hvad der virker for ham i forhold til at være kreativ, det er ikke en lille ting. Det har kæmpestor betydning for hans selvbevidsthed, og på hvordan han skal organisere sig i hverdagen,« siger hun.
»Måske skal han sove længere om morgenen og så sætte alt ind om aftenenen. Hvis det er det, der virker for ham. Det vigtigste er ikke at generalisere kreativitetsprocessen, men at tænke: ‘Det her virker for mig’,« forklarer hun.
At skabe de optimale rammer for den individuelle kreativitet er meget udbredt hos dem, der lever af at være kreative, som kunstnere, forfattere osv., fortæller Tatiana Chemi. Det kunne vi alle lære meget af, mener hun.
»Det gælder om at tage ejerskab over, hvad der virker for dig. Brug mindre tid på at finde og følge diverse opskrifter på kreativitet og brug mere tid på at finde frem til, hvad der gør dig mere kreativ. Kreativitet kommer ikke, fordi du venter på den.«
\ Læs mere
Slæb din lænestol med ind på kontoret
Hvordan skal man så rent praktisk gøre det? Finde frem til sin egen kreativitet altså.
Det mener både Andreas Lieberoth og Tatiana Chemi, at der er en relativt simpel opskrift på.
»Kreativitet handler om at bruge noget tid på at analysere sin egen kreative proces,« siger Tatiana Chemi.
»Gå systematisk og seriøst til værks – skriv dagbøger over, hvornår du var mest kreativ, og find ud af, hvilke omgivelser du var i dér. Dyk eventuelt ned i den skoleopgave, du er ved at skrive, og find ud af, hvilke omstændigheder du var i, da du skrev de allerbedste afsnit.«
Andreas Lieberoth anbefaler også en helt lavpraktisk tilgang.
»Hvis du er ekstra kreativ derhjemme, når du sidder i en bestemt lænestol, så køb en tilsvarende og hiv den med ind på kontoret eller hvor du nu gerne vil være mere kreativ. Det gælder om at efterligne de omgivelser, hvor du oplever, at kreativiteten kommer. Hvad det så end måtte være,« siger han.
\ Læs mere
Vi kvitterer for det gode spørgsmål med en Videnskab.dk-T-shirt, der bliver sendt afsted til Mads Jørgsensen.
Går du også og undrer dig over noget videnskabeligt, så send dit spørgsmål til sv@videnskab.dk, og så finder vi en naturlig forklaring.
