Annonceinfo

Hvorfor er Danmark et af verdens lykkeligste lande?

KronikDanmark kommer ofte i undersøgelser ud som et af verdens lykkeligste lande. Spørgsmålet er så, om vi ved, hvorfor Danmark er et af de lykkeligste lande i verden – og kan vi overhovedet måle lykke?

Sommer, sol og friske gulerødder. Danmark bliver ofte kaldt ét af verdens mest lykkelige lande. Men kan vi overhovedet måle lykke? (Foto: Colourbox)

Til manges overraskelse bliver Danmark i mange undersøgelser kaldt ét af verdens lykkeligste lande.

Det sker, når der spørges til, hvor lykkelige folk er – typisk på en skala fra 0-10 - hvor nul er meget ulykkelig og 10 er meget lykkelig.

Ønsket om at være lykkelig og forstå hvad lykke er, er ikke nyt, men har været centralt - også historisk - til forståelse af, hvad et godt samfund er.

De seneste 10-15 år er der kommet stadig større interesse for at vide mere om og overveje at bruge lykke som indikator ved samfundsmæssige beslutninger, eksempelvis i lande som Frankrig, England, Canada og Bhutan.

Det udspringer også af et ønske om at have informationer og oplysninger om samfundsudviklingen, der ikke alene er baseret på økonomiske tal for eksempelvis BNP, inflation og vækst i samfundet.

Forskning i lykke har mange og meget forskellige udgangspunkter. Lige fra psykologiske, filosofiske, sociologiske og økonomiske m.fl. tilgange, der alle har det til fælles, at de ønsker at forstå, hvad det er, der gør mennesker tilfredse og lykkelige.

Lykke skal måles ordentligt

Kan man overhovedet måle lykke? Det korte svar er ja. 

Det er klart, at det bygger på individers individuelle opfattelse af, hvordan de har det, men dette er principielt ikke anderledes end ved andre undersøgelser af befolkningens opfattelse af og holdninger til en lang række samfundsmæssige problemstillinger. 

Det er klart, at det er vigtigt at spørge på en god og ordentlig måde og ikke starte med eksempelvis at sige: Det er godt vejr i dag. 

Mennesker kan godt forholde sig til, om de er glade og tilfredse, og de kan typisk også skelne mellem om det er en kortvarig aktuel tilstand der gør dem lykkelige, eksempelvis hvis de lige har vundet i lotto, eller det er en mere generel tilfredshed med livet.

Derfor ser det også ud til, at lykken ændrer sig over livet.

Vi er mest lykkelige i de unge år og i de ældre år, men mindre tilfredse i de år hvor der måske både er stress og behov for at passe arbejde, familie og egne interesser.

Et problem ved målinger og analyser er, at vi ikke altid kan vide, hvilken sammenhæng der er.

Er det eksempelvis fordi vi er lykkelige, at vi bliver gift - eller er det fordi vi er gift, at vi er lykkelige?

Det ændrer ikke ved, at det giver os ny forståelse for centrale problemstillinger i den enkelte persons og hele samfundets liv, når der er særlige sammenhænge, som vi bliver opmærksomme på.

Hvorfor er Danmark så et af verdens lykkeligste lande?

Det kan der være en række forklaringer på.

De handler bl.a. om, at vi er et af verdens mest lige lande, uden der dog deraf kan sluttes, at vi ville blive mere lykkelige, hvis samfundet blev endnu mere lige, end det er i dag.

Efterår i Danmark. Hvordan kan Danmark blive kåret som et lykkeligt land, når så mange danskere spiser lykkepiller eller ligefrem begår selvmord? (Foto: Colourbox.)

Det handler om, at vi er et af verdens rigeste lande.

Der er, idet mindste indtil en vis grænse, en sammenhæng mellem graden af lykke og såvel et samfunds som et individs indkomst.

Derfor er de rige lande oftere også lykkeligere lande end de fattige lande.

Det handler om et velfærdssamfund, som sikrer den enkelte en høj grad af tryghed og sikkerhed i hverdagen såvel i relation til indkomst som mere kvalitative aspekter. 

Danmark er også et af de lande, hvor der er stor politisk stabilitet og tiltro til, at der ikke er korruption og at vi kan tro på andre mennesker.  

Denne tro på andre og stabilitet er dermed en vigtig ingrediens i opfattelsen af et stabilt samfund.

Det handler også om, at der er en stor sammenhængskraft i det danske samfund og mange mennesker har gode sociale kontakter.

Et ofte rejst spørgsmål er: Kan Danmark være et lykkeligt land, når der er mange selvmord og et stort salg af lykkepiller?

Ja, selvom det er et paradoks, så kan gennemsnittet godt vise, at Danmark er et lykkeligt land, selvom der er nogen, der har det dårligt og har brug for støtte.

Kan man så bruge tal om lykke til at træffe beslutninger?

Det kan være vanskeligt at gøre på alle områder, fordi det ikke altid er klart, hvilken vej sammenhængen går.

Selvom vi eksempelvis ved, at lykkelige mennesker er mere sunde, kan vi ikke være sikre på, at fordi flere bliver sundere, at så bliver samfundet lykkeligere.

Men det kan bidrage til, at når der skal træffes beslutninger, så kan der ses nærmere på hvilke faktorer, der er vigtige bidrag til at gøre borgerne mere tilfredse.

Men det kan også bidrage til, at det kan være fornuftigt at skubbe folk til at leve et sundere liv - idet det både gør dem lykkeligere og får dem til at leve længere.

Det betyder også, at det kan være vigtigt at tænke over, at mange mennesker gerne vil have et arbejde (bl.a. for at have noget at stå op til om morgenen) - men ikke at den enkelte nødvendigvis vil arbejde mere eller længere i dag fordi befolkningen også sætter pris på deres fritid.

Viden om, hvad der gør folk lykkelige, kan dermed blive et supplement til at beregne og vurdere, om et samfund udvikler sig i den ene eller anden retning end ud fra traditionelle økonomiske elementer som eksempelvis BNP pr. indbygger. 

Dermed kan undersøgelser og viden om lykke give nye bidrag til at træffe kvalificerede beslutninger som øger den samlede livstilsfredshed.

Professor Bent Greve. (Foto: Torsten Graae)

Bent Greve er professor i samfundsvidenskab med særligt henblik på analyser af velfærdsstater og velfærdssamfund. Han har publiceret en lang række bøger og artikler om det danske velfærdssamfund, herunder arbejdsmarkedet, socialpolitik og finansiering af den danske velfærdsstat. Hans seneste bøger inkluder Et lykkeligt land?(2010) , Den offentlige sektors økonomi(2011, redigeret med Jesper Jespersen), Socialvidenskabelig Grundbog (2011, redaktør), Choice (2010, redaktør), Happiness and Social Policy in Europe (2010, Editor).

ulykkeligste land

Det ulykkeligste land er Togo.

Kan det være rigtigt?
http://www.bbc.co.uk/news/world-africa-14106781

Pressefriheden er et udtryk for hvor godt landet bliver styret.

Lykken kan da ikke komme af penge

Jeg tror ikke jeg ville have været mere gladere bare fordi jeg havde vundet nogle af alle de store lotto gevinster

Tror bare det ville være et fedt kick at man endelig vandt noget - det bliver dog aldrig til mere end 150kr

Skidt med det, vi har det jo godt :)

Lykke kan desværre ikke måles

Man er nødt til at tage næstens udsagn om, at vedkommende er lykkelig for den ægte vare. At samme person i næste øjeblik erklærer sig dybt ulykkelig, er naturligvis ligeså sandt og kan heller ikke bevises: Det er en skam, for hvis han/hun fremdeles var lykkelig, kunne man beskatte lykken eller momse den, som den herlighedsværdi, lykken er, ligesom man ekstrabeskatter dem, der bor i første række til Øresund, og så ville personen pludselig blive dybt ulykkelig. Vanen tro beskatter man ikke ulykke i Danmark, for så rammer man jo dem, der indtil de blev beskattede, var lykkelige (Overførselsindkomstmodtagere?). Ja undskyld , men Søren Kirkegård kunne have skrevet om det i Korsaren? Der er dermed lagt op til, at det er et filosofisk emne, egnet til en filosofisk disputats på et af vore internationalt højt anerkendte universiteter.

Ret til brokkeri og chancer for forbedringer

Jeg tror, at det er fordi man har lov at brokke sig - og fordi ens brokkeri rent faktisk har en chance for at blive hørt. Jeg har iagttaget at i medarbejdertilfredshedsundersøgelser er det ofte de grupper man hører brokke sig mest til dagligt også dem som udtrykker størst tilfredshed i undersøgelserne. Det må være et eller andet med at hvis man får lov til at lufte sin utilfredshed og man føler sig hørt, så har man det godt.

Ubruglige reduktioner

Hvis man tror at et lykketal kan bruges som indikator for noget som helst, så tager man fejl. Som så mange andre komplekse sammenhænge udtrykker en samlet opsummering i et enkelt tal meget lidt information.

Et andet eksempel kan være et samfunds rigdom. Nok kan et samfund være rigt, men det kan også ske at 1 % besidder 90% af rigdommen. Så hvad kan man bruge et enkelt rigdomstal til ?

Verden er mere komplekst end reduktion til enkelte indikatorer kan bære. Nok kan de være simple at formidle og forholde sig til. Desværre medføre de mere forvirring end afklaring. Informationsværdien står ikke mål med misinformationsmængden.

Om noget skulle videnskaben være garant for oplysning. Derfor er det trist at se videnskaben igen og igen produceres ubrugelige populistisk resultater, der ikke er det papir værd, de skrevet på.

Lykke kan ikke måles.

I Bent Greves ellers udmærkede artikel fremsætter han påstanden om, at lykke kan måles. Af gode grunde bliver denne påstand ikke dokumenteret. Begrebet lykke er nemlig så udflydende, at det ikke engang kan defineres entydigt.

Begrebsfilosoffer har forsøgt sig uden held, digtere ligeså, og bogmarkedet vrimler med lommefilosofiske samlinger af definitioner på lykke. Sangskrivere har givet os både hjertevarmende og tårepersende variationer o.s.v. og det nærmeste man kommer en forståelse af begrebet er, at det dækker en række individuelle oplevelser af behagelig karakter.

Forudsætningen for at måle noget som helst er, at de målte størrelser er sammenlignelige, at man har en præcis definition af måleområdet, og at værdierne kan udtrykkes i talstørrelser, hvilket forudsætter en definition af måleenhederne. Det lader sig ikke gøre med et begreb som lykke. Det forstår selv børn intuitivt, når de grinende spørger: Hvad er højest? Rundetårn eller et tordenskrald?

Internationalt bliver problemet endnu større. Der er ikke noget semantisk 1:1 forhold mellem de forskellige sprog, så begrebet kan ikke engang oversættes direkte, da det har forskellige dækningsområder på hvert enkelt sprog. På engelsk har man f.eks. mere end en snes forskellige synonymer for "happiness". Så hvad er det egentlig, at de nævnte undersøgelser har forsøgt at måle?

Selv om vi til daglig bruger ordet i flæng om en masse forskellige situationer og sindstilstande, så er vi hver især ikke i tvivl om, hvad vi vil bruge ordet om. Hvis vi kan identificere situationen eller mimikken hos andre med følelser af lykke vi selv har erfaret, så opfatter vi det som lykke uden at tænke nærmere over det.

Men lykke har også meget at gøre med forventning. Hvis vi får meget mere, end vi føler os berettiget til, vil vi sandsynligvis føle os lykkelige, men hvis vore forventninger ikke bliver opfyldt, bliver vi utilfredse. Det er en stor del af grunden til, at mennesker i ulandene, der lever på et eksistensminimum, kan smile og le hele dagen og udstråle lykke, mens unge i lande med høj levestandard smadrer deres omgivelser i frustration over ikke at få alle deres krav om gratis ydelser opfyldt.

Det kan være svært at føle sig lykkelig, hvis man mangler de basale livsnødvendigheder som mad, vand, tøj og et trygt sted at bo, men hvis de betingelser er opfyldt, så kan enhver teoretisk blive lykkelig blot ved at sætte sine forventninger til livet et godt stykke under, hvad man rent faktisk får. Men hvor mange i Danmark gør det?

Enhver, der har beskæftiget sig med holdningsundersøgelser, ved, at de ikke giver et sandfærdigt billede af det undersøgte. Jeg ville sagtens kunne formulere spørgsmålene i en undersøgelse på en sådan måde, at danskerne ville fremstå som verdens ulykkeligste folk, men jeg ville næppe kunne få nogen regering til at financiere udersøgelsen.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Selvtilfredshed og lykke

Siden tidernes morgen er det blevet diskuteret, hvad lykke eller det gode liv, som de gamle grækere snakkede om, er, og alle filosoffer er kommet frem til en forskellig definition. Jeg tror, at det er en subjektiv følelse, og af den grund er det nærliggende at tro, at man godt kan være lykkelig på baggrund af selvtilfredshed. Derudover tror jeg ikke, at danskerne nødvendigvis er selvtilfredse, måske tværtimod. Jeg ville nok mere pege på det, at vi er tilfredse, slet og ret, og det ikke med os selv. Hvis man skar alle danskere over én kam kunne man sige, at vi alle er underlagt janteloven, hvilket medfører et selvtillidstab, der gør, at vi er tilfredse, selvom vi måske ikke har alverden (sat i forhold til både de fattigste lande, og overklassen).
En fejloversættelse fra de engelske til de danske oversættelser er vel næppe grunden til, at danskerne rangerer højere end folk fra andre lande. Derimod tror jeg, at noget som bl.a. årstiderne, som blev nævnt i en tidligere kommentar, har noget med det at gøre. De store kontraster vi har mellem vinter og sommer gør, at vi pludselig føler en klar følelse af glæde, når vinterens kolde dyne løfter sig fra landet. Jo længere mod ækvator man kommer, jo mere konstant klima har man igennem hele året, og det kan lige pludseligt være svært at skelne mellem godt og dårligt vejr (med mindre man selvfølgelig kommer ud i ekstremerne!).

De 4 årstider

Tja, man kunne nok have anderledes resultater, hvis man lavede undersøgelse for hver alle årstiderne. Vinter depression kunne også være en humør ubalance som kan give en anden resultat.

Undersøgelserne kikker på selvtilfredshed, ikke på lykke

Ordet "lykkelig" er i denne sammenhænge en dårlig oversættelse af det engelske ord "happy", hvor det ville ramme bedre at tale om "tilfredshed". Det vil sige at når undersøgelserne spørger til selvopfattelsen i forskellige lande, er danskerne præget af tilfredshed - med sig selv. Selvtilfredshed.

Lykke, som i en dans på roser, er noget ganske andet, fordi selvtilfredshed ganske glimrende kan baseres på blot at føle sig som værende lidt bedre end "de andre". Og det er jo ikke noget fremmed for danskheden....

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer