Hvorfor ender strømperne altid inde i det store vasketøj?
CLASSIC: Sokkerne forsvinder næsten altid ind i dynebetrækket, når tøjet er en tur i vaskemaskinen. Men hvorfor? Vi forsøger at trække bukserne af uforberedte videnskabsfolk.
vasketøj vaskemaskine tøj sokker dyne lagen betræk

Så forsvandt de små stykker vasketøj igen ind i de store. Hvorfor havner strømperne altid i dynebetrækket, når tøjet har været i vaskemaskinen? (Foto: Shutterstock)

Det er sjældent, man får muligheden for at klæde forskere af til skindet og udstille deres uvidenhed på helt centrale områder.

Men i dag gør Spørg Videnskaben et seriøst forsøg med hjælp fra vore læsere Anni Wibroe og Marianne Kryger, som undrer sig over et fænomen, de ofte støder på i hverdagen:

»Hvordan kan det være, at strømperne altid havner i dynebetrækket, når de bliver vasket i maskinen?«

Et rent vinder-spørgsmål!

Spørg Videnskaben leder i første omgang efter mørke pletter i den videnskabelige viden hos fysiker Niels Hertel. Han har tidligere stillet sin ekspertise til rådighed med bemærkningen om, at Spørg Videnskaben endelig måtte vende tilbage, hvis vi modtog pudsige spørgsmål. Desværre er han ikke så let at hænge til tørre:

»Ved du hvad, det har jeg også selv spekuleret på,« udbryder Niels Hertel og kaster sig over et svar:

»Det må være noget med, at chancen for at komme ind er større end chancen for at komme ud, ligesom når en fisk svømmer ind i en ruse. Når tøj flyder rundt i vandet, bevæger det sig nogenlunde frit, men det kan ikke bevæge sig, når det først er kommet ind i noget andet på grund af friktion og sådan noget.«

»Det tror jeg faktisk er en nogenlunde god forklaring,« lyder det fra Niels Hertel, som til daglig er driftsleder på Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

En noget forsimplet forklaring 

Det er nu en lidt hullet forklaring, for Niels Hertel har ikke noget bud på, hvorfor de små stykker tøj kommer ind i de store stykker tøj til at begynde med.

Spørg Videnskaben Classic

Hver søndag 'genudsender' vi nogle af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev bragt første gang 13. februar 2009.

Så Spørg Videnskaben søger videre hos en anden fysiker, Carsten Knudsen fra Danmarks Tekniske Universitet.

»Puha, det siger mig ikke noget. Og det er ikke noget, der falder naturligt ind under et bestemt fagområde, så jeg har også svært ved lige at pege på nogen, som kunne vide det,« konstaterer Carsten Knudsen, lektor på DTU Fysik.

Har du noget bud på et svar?

»Nej, det kan jeg ikke lige lave en teori for, for sådan noget er ikke let at sætte på ligninger. Men det er vel indlysende, at det er sværere for noget stort at komme ind i noget småt end omvendt. Den del af det er ikke raketvidenskab. Men derfra og så til at give en mere håndfast forklaring, er der et stykke vej,« siger Carsten Knudsen.

Han tilføjer, at han er enig med Niels Hertel i, at friktionen er med til at holde sokkerne inde i dynebetrækket, når de først er kommet derind.

»Selvom det sikkert er en noget forsimplet forklaring, så må den i hvert fald være korrekt et stykke ad vejen,« mener Carsten Knudsen.

Vasketøj kommer ind, hvor det kan

To af Carsten Knudsens pensionerede, engagerede kolleger må også melde pas på et velunderbygget svar.

vasketøj tøj strømper fiktion lagen dyne pudevår betræk håndklæde

Hvem vil lege 'find strømpen'? (Foto: gregdh)

Efter en kort overvejelse, om andre forskere skal have samme tur i centrifugen, beslutter Spørg Videnskaben sig for at gå direkte til én af de ansvarlige for Anni Wibroe og Marianne Krygers problem: Firmaet Miele.

Det viser sig, at vaskemaskinefabrikanten flere gange har fået stillet spørgsmålet af videbegærlige kunder.

»Men jeg kan bare sige, at når vasketøjet bliver rumsteret rundt i maskinen, så kommer det ind, hvor det kan. Derfor skriver vi også i brugsanvisningerne, at man skal lukke dyne- og pudebetræk,« konstaterer Niels Jønsson, teknisk chef hos Miele Danmark.

Kan man sige noget om, hvor småt tøjet skal være, eller hvor stort sengetøjet skal være, før det havner inde i hinanden?

»Nej, det kan man sgu ikke,« griner Niels Jønsson.

»Men jeg kan fortælle, at det er et generelt problem, som ikke har noget med fabrikatet at gøre. Om det er en Bosch eller en Miele, så er fænomenet det samme,« siger han.

Fik forskerne egentlig tørt på?

Hmm. Det er svært at sige, om forskerne har fået tørt på, eller om de faktisk er kommet med nogle meget gode bud på et svar. Men Spørg Videnskaben må slutte jagten på hullet viden for denne gang.

Hvis du har nogen bud på et svar eller oplagte kilder, som Spørg Videnskaben bør kontakte for at få et mere sikkert svar på Anni Wibroe og Marianne Krygers spørgsmål - som for øvrigt udløser to ganske pletfri t-shirts - så send en mail til sv@videnskab.dk eller skriv en kommentar herunder.

Du kan også stille andre spørgsmål til samme mailadresse, eller du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker