Flere af verdens førende forskere i demografi har netop været samlet ved AAAS-konferencen i Washington DC.
De drøftede forskellige metoder til håndteringen af det stigende antal mennesker på jorden.
Mange forskere mener, at Jordens befolkning vil runde omkring de 9 milliarder, når vi når år 2050. Men hvordan kan vi tackle en sådan stigning, når vi ikke engang kan klare at mætte de nuværende syv milliarder?
Ikke maden, der begrænser os
Joel E. Cohen er en professor ved Laboratory of Populations ved The Rockefeller University.
Han siger, at omkring én milliard mennesker i dag lever i ekstrem fattigdom, og at forskellene mellem mennesker er større end nogensinde.
»De rigeste to procent ejer over halvdelen af verdens rigdom, mens den fattigste 80 procent sidder på under 10 procent,« fortæller han.
»Hvorvidt vi formår at tage os af alle disse mennesker, og ikke kun det - men faktisk sørger for, de kan have et godt liv, afhænger af vores værdier, og ikke af fysiske begrænsninger, som for eksempel plads.«
Ifølge Cohen er det også en myte, at verdensbefolkningen er begrænset af adgangen til mad.
»For at tro på det, må vi ignorere en del fakta. Som for eksempel, at populationen stiger mest i lande, hvor de har for lidt mad, og befolkningstilvæksten er lav i lande som Spanien og Italien, hvor de har overflod af mad.«
Befolkning skal på dagsordenen
John Sulston er professor i biologi ved University of Cambridge og modtager af Nobelprisen i medicin i 2002.
Han er enig i, at forskellene mellem mennesker skal gøres mindre, og mener, at spørgsmål om befolkningsvæksten i højere grad må tages alvorligt på politisk niveau.
»Under klimatopmødet i København var der mange der talte om, at befolkningsvæksten skulle være en del af drøftelserne, men sådan gik det ikke,« siger Sulston.
Han er også af den opfattelse, at det at reducere forbruget, mens befolkningen stadig vokser, ikke hjælper i det lange løb. Han mener, der skal omfattende systemforandringer til.
»I den vestlige verden, smider vi omkring en tredjedel af vores mad ud, efter vi har købt det. Samtidig bliver halvdelen af maden i udviklingslandene uspiselig på vej mellem landmand og markedet på grund af dårlig transport, opbevaring og prisspekulation.«
»Hvis vi havde formået at ændre systemet, havde vi haft nok mad til alle i dag. Vi må begynde at tænke på nye måder, og vi må spørge os selv, hvor længe vi kan stole på et system, der opfordrer til vækst på alle områder,« siger Sulston.
Vand og gødning
Jonathan Foley, direktør for Institute on the Environment ved University of Minnesota, mener, det vigtigste spørgsmål er, hvordan vi kan håndtere befolkningsvæksten på en måde, der ikke ødelægger vores miljø.
»40 procent af landjorden bruges i øjeblikket til landbrug, og det er de bedste 40 procent. Landbrug og skovrydning er de to største klimasyndere, og de tegner sig tilsammen for 30 procent af alle drivhusgasser, vi udleder.
Men han er overbevist om, at løsningen ikke er genmanipulation af planter, så de kan dyrkes mere effektivt.
»Det lyder måske lidt usexet, men det er faktisk adgang til vand og gødning, der er de to største begrænsende faktorer i det globale landbrug,« fortæller han.
»Vi står over for tre store udfordringer: Vi skal gøre landbruget bæredygtigt, vi skal tackle klimaændringerne, og vi skal fordoble antallet af kalorier, vi producerer på grund af befolkningstilvækst og det faktum, at mennesker spiser mere kød, når de bliver rigere.«
»Hidtil har vi kigget på disse tre spørgsmål hver for sig, men i den virkelige verden skal de tre ses i sammenhæng med hinanden,« siger Jonathan Foley.
Effektiviser landbruget
Jason Clay, vicepræsident i WWFs afdeling for markedsændringer, mener, nøglen til at løse problemerne er at finde ud af, hvordan vi kan skabe mere, samtidig med at vi bruger mindre.
»Vi må finde frem til, hvordan vi kan producere flere kalorier, samtidigt med at vi bruger færre ressourcer. Vi bliver ikke bare flere mennesker, men de ni milliarder mennesker vil tjene mere og mere, og vil i sidste ende også spise mere kød.«
Clay fortæller, at landbruget står for næsten al skovrydning, og bruger mere vand end nogen anden aktivitet. Landbrug anvender også flest kemikalier og udleder flest drivhusgasser.
»Vi bruger en liter vand til at producere én kalorie, og det er ikke godt nok.«
»Vi har virkeligt brug for at effektivisere landbrugssektoren. Det bliver bedre og bedre, men det går ikke nær hurtigt nok« konkluderer han.
Fra forskning.no oversat af Mette Damsgaard
Der er enkle og lette løsninger....
Uanset om klimaforandringerne skyldes CO2-udledning fra alle os svinende størrelser, da skal vi plante træer - rigtig mange træer. I den hensigt kan der netop bruges Tesla opfindelser, der kan omdanne ørkener til frodige områder. Det kan lyde som ren fantasi - det gør alt, om man ikke ved noget om det.
Maden klares ved, at vi holder op med at spise vore venner - altså dyrene. Vi spiser jo heller ikke vore katte og hunde - i hvert fald ikke i Danmark. Størstedelen af verdens landbrugsproduktion går til dyrefoder for at producere kød, som mennesker så kan indtage og blive mere og mere syge af livsstilssygdomme. Når vi går over til vegetarisk kost, da vil vi kunne dyrke nok mad til langt flere end 9 milliarder, og samtidig spare uhyggelige summer på sygdomme som følge af kødspisningen, der reelt er at spise et "lig".
Tænk lige over det, om du spiser kød. Du spiser et DØDT dyr..hhmmmm...lækkert?
De største tænkere i verden har pudsigt nok været vegetarer - har du mon haft "snablen" nede i et arkiv, hvor der står, at de bliver klogere uden kød - noget har de i hvert fald vidst, siden der er en gennemgående grøn linie.
Det kan varmt anbefales at studere en lille bog kaldet "DEN IDEELLE FØDE" af Martinus - når du har læst den, ser du tingene i et nyt og større perspektiv.
Og ja, vi skal forbruge med omtanke. Det er ulækkert, som ressourcer forbruges i det danske samfund. Danmark er ikke et forbrugssamfund - det er et MISBRUGSSAMFUND.
Læg mærke til at hele "Klima bølgen" har skabt en ny industri - den grønne industri bygget op omkring CO2 hysteriet. Vulkanerne på jorden udleder med CO2 end samtlige industrier til sammen. Boreplatformen der sank ud for Norge for nogle år tilbage udleder en mængde svarende til Europas industrier. I starten var der et hul i undergrunden - nu er der 8, så det siver voldsomt ud derfra.
Med den eskalerende sygelighed i det danske samfund og i andre vestlige lande, bliver det ikke problem, fordi mange skal snart herfra, om de vælger at lukke øjnene og sove videre.
Du opfordres til at se videoen: "Danskerne er en flok svin" (1 af 2)
http://www.youtube.com/watch?v=p_ZVylLU_sg
Sortsyn
Hej Berith.
Jeg synes du har et meget sort udsyn på verden, som jeg ikke genkender.
Fordeling af jordens ressourcer er ikke noget stort problem. Mange lande, herunder os selv har kun meget få naturressourcer, og er alligevel overordentligt rige i forhold til andre lande med ressourcer.
Det er muligt "vi", dvs du og jeg, ikke vil spise mere kød når vi bliver rigere, men fattige ude i verden vil meget gerne spise mere kød som de ikke har råd til nu. Problemerne ved kødspisning synes dog noget overdrevne. At være vegetar er overhovedet ikke sundt.
At bruge pesticider i landbruget er en fantastisk idé, da det øger udbyttet af jorden markant. Heldigvis er der udsigt til, at vi med GMO kan minimere hvis ikke helt fjerne pesticiderne, og måske også kunstgødning. Fødevareproduktion i landbrug har absolut intet at gøre med økologiske balancer - ikke engang økologiske landbrug har det. GMO vil kunne øge udbyttet, så vi ikke skal ligger så meget vild natur under plov. GMO kan gøre fødevarerne mere nærende på de rigtige måder og gøre naturskaderne fra landbrug mindre (mindre pesticider og andre fordele). Du har ret i at biobrændsel er noget skidt.
Atomkraft er om noget vejen frem. Brugt atombrændsel er på trods af sprogbrugen ikke affald, men indeholdet meget værdifulde bestanddele, herunder mere atombrændsel. Vil man alligevel langstidsopbevare det, så er der masser af steder hvor man kan gøre det. Uran forurener ikke jorden, og skader ikke drikkevandet. Man kan nu udvinde uran fra almindelig havvand til næsten konkurrencedygtige priser.
Satsning på selvforsyning fører om noget til fattigdom, da man ikke kan få de enorme gevinster ved specialisering og masseproduktionen af velstand. Vi er i vesten ret gode til intensiv produktion uden voldsomme naturskader, men det er fordi vi er rige nok til at betale for det.
Vedvarende energi støjer, forurener og sviner i store mængder. Ikke nok med problemerne ved vindmøller, så forurener de voldsomt under produktion og de kan stort set ikke skrottes igen. Med det enorme antal der skal stilles op er det betydeligt. At de så ikke producerer brugbar energi er så en anden sag. Solenergi er stærkt forurenende at producere, og energien man få er al for dyr, og der produceres ikke strøm om natten. Vand smadrer vandløb og naturen omkring.
Tobias jeg synes det er nogen
Tobias jeg synes det er nogen gode spørgsmål du stiller.
Der er vel også noget etik gemt et eller andet sted...
Det er interessant at Joe E. Cohen nævner:
»De rigeste to procent ejer over halvdelen af verdens rigdom, mens den fattigste 80 procent sidder på under 10 procent,« fortæller han.
Hvad er "verdens rigdom"? Er det naturressourcer, eller er det infrastruktur, velfungerende demokrati etc...
Hvorfor er de fattige fattige? Ville de blive rigere af at vi ikke smed mad ud etc?
Kina er et eksempel på hvordan man har prøvet at begrænse vækst i befolkningstallet. Er det det man skal gøre? Hvis ja, hvordan skulle man nogensinde få det udført på en etisk gennemtænkt måde?
Kvinder er føde-maskiner
"ligger det i vores natur er reproducere os selv i uendelighed og vokser vi bare ind i vores egen undergang..?"
Svaret er at i mange samfund så er en kvindes bedste job mulighed at være føde-maskine.
Hun laver børn, fordi det er hendes arbejde, jo flere børn, jo mere arbejde er der til hende, så manden ikke bare kan smide hende ud. Hvis hun kunne få SU så ville hun nok heller tage en uddannelse.
Nikolaj Tesla vegetarer og økologisk landbrug
Tror ikke på klimaløgnen som det store hovedproblem, men snarer den dårlig fordeling af jordens ressorcer mellem landende.
At vi skulle spise mere kød jo rigere vi bliver stiller jeg spørgsmålstegn til. Jeg tror mere det handler om at vække en kollektiv øget bevidsthed i befolkningen.
Hvis jeg som person forstår og lærer tingene i større perspektiver, end lige til min egen overlevelse, så ville jeg da også kunne forstå sammenhængende mellem fråseri og balance.
Skærer gerne ned på egen kød-spisning eller blir helt vegetar. (som i øvrig også er langt sundere)
At dyrke landbrug med pesticider eller begynde på GMO-afgrøder er jo også direkte dumt og skadeligt for hele den økologiske balance. Og kan på ingen måder gavne.
GMO er også et kapitel for sig. Og igen gavner det ikke vores miljø, men endnu en sten til at vælte det overfyldte bjerg..
Det virker grotesk på mig at man overhovedet tænker på at lave GMO-afgrøder til biobrændsel, når så mange mennesker i verden sulter.
At tænke på at lave atomkraft. er den rene galamitias.. De har stadig ikke løst og kommer nok heller aldrig til at løse hvor de skal gøre af deres atomaffald.
Store dele i USA er jorden stærkt forurenet af uran der er blevet gravet op, hvor hverken drikkevand eller jorden kan bruges.
I de store områder hvor de indfødte amerikanere ellers har kunne være selvforsynende . Som nu i over 40 år stadig står hen, og man fra regeringens side, stadig endnu ikke stopper denne produktion.
Jeg ser mere den store stigende forurening og rovdrift på jordens ressoucer som en del af det større problem.
Dermed kommer der automatisk også mere fattigdom, idet der blir mere tænkt i masseproduktion hvor på arealer hvor folk lever og som derved ikke kan bære selvforsynende meget eget dyrkning og produktion. pga, den skæve økologiske balance og forurenende områder.
Det er grotesk at man tænker i grønne afgifter i stedet for at tænke i vedvarende energi der hverken støjer, forener - sviner -ELLER SOM KOSTER.
Når nu det er muligt?
Hvorfor er der ingen interesse i dette?
Nikolaj Tesla og andre geniale genier har jo gennem tiden opfundet energi som ikke efterlader forurening - koster eller andet.
Det er bare at google på nettet, så er der masser af materiale omkring emnet.
Det handler ikke om at takle de 9 milliarder mennesker men at takle 2% der vil styre de 9 milliarder.
Nu har vi heller ikke længere olien. Så skal der tænkes på ny, hvordan man kan gøre mennesker endnu engang til et slavesamfund af penge og ressourcer.
hvornår
er der tale om overbefolkning?
Er det når folk befolknigstallet ikke kan stige mere pga. manglende ressourcer og at dødeligheden dermed er højere end fødselsraten..?
Er det overhovedet er parameter vi mennesker kan justere på selv..?
ligger det i vores natur er reproducere os selv i uendelighed og vokser vi bare ind i vores egen undergang..?