Hvordan spotter man skolens stille talenter?
Lærere har ikke ressourcer til at se stille elever med skjulte talenter, mener forsker, der anbefaler et mønsterbryderprojekt til at opdage elever med uforløste potentialer. Den idé møder dog kritik fra en ekspert, der kalder projektet »elitært og for de få«.
mønsterbryder indvandrerunge stille elever talenter sorø akademi talentlinje

Der sidder mange elever på landets skoler med skjulte talenter. De bliver aldrig opdaget, fordi de ofte er stille. Men hjælper vi dem bedst ved at tilbyde talentprojekter, eller skabe bredere fokus på mønsterbrydere? (Foto: Shutterstock)

Ahmad Mahmoud kunne hverken tale eller skrive korrekt i folkeskolen. Men en lærer og byens lokale bibliotekar opdagede hans vilje og nysgerrighed og fik ham inspireret til at lære. I dag er han forfatter og uddannet maskinmester hos Novo Nordisk.

»Jeg havde en dansklærer, som opdagede, at jeg var nysgerrig og viljestærk. Hun stillede krav til mig og lærte mig at tale ordentlig dansk uden en tyk ghettoaccent,« sagde Ahmad Mahmoud for nylig på en konference om mønsterbrydere.

Men ikke alle er så heldige som Ahmad Mahmoud. Mange elever bliver aldrig opdaget og får ikke hjælp til at realisere deres potentiale, fortæller Pernille Maj Svendsen, der forsker i talentudvikling.

Hun står bag en ny rapport om mønsterbrydere, og hvordan man kan støtte deres talenter.

»Lærerne har svært ved at spotte elever med skjult talent, fordi de ofte er mere stille. De tør ikke række hånden op, fordi de tænker: ’Hvad nu, hvis det er forkert, det jeg siger’,« forklarer Pernille Maj Svendsen, der forsker på Science and Technology på Aarhus Universitet.

Talentprogram skal spotte skjulte talenter

På Aalborg Universitet er forskeren Morten Ejrnæs enig i, at lærerne mangler ressourcer til at kunne spotte de stille elever med skjulte talenter.

»Lærerne er så pressede i forvejen, at de ikke har tid til at give elever med særlige behov ekstra opmærksomhed,« siger han, der er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

I et forsøg på at støtte og opdage skjulte talenter hos elever fra hjem, hvor forældrene har ingen eller korte videregående uddannelser, blev projektet Science Talent Mønsterbryder oprettet i 2013.

Her er 72 elever fra landets folkeskoler og 122 gymnasieelever i forskellige perioder mellem 2013 og 2017 blevet indrullet i et talentprogram med workshops og undervisning i naturvidenskabelige fag.

mønsterbryder indvandrerunge stille elever talenter sorø akademi talentlinje

Ahmad Mahmoud fortæller, at det er svært at lære, når ens forældre hverken kan læse eller skrive på en konference om 'Science Talent Mønsterbryder' i Sorø. (Foto: Ida Eriksen)

Det er elevernes lærere, som har indstillet dem til talentprojektet, og dermed mener Pernille, at projektet er med til at sætte fokus på at få spottet de stille elever med uforløst potentiale.

»Projektet er en måde for lærere at blive gjort opmærksomme på at kigge efter mønsterbrydere, der brænder inde med nogle kompetencer, fordi de eksempelvis ikke kender det danske uddannelsessystem. Projektet har givet de unge mere selvtillid og har styrket deres faglige kunnen,« siger Pernille Maj Svendsen, som har fulgt projektet løbende som en del af et forskningsprojekt.

»Det virker meget elitært«

Det går talentprojektet ud på:
  • Science Talent Mønsterbryder er et tilbud til skoler, der kan udpege elever, med forældre med anden etnisk baggrund eller uden videregående uddannelser, til at deltage i campforløb og workshops.

  • Her får eleverne undervisning i en række naturvidenskabelige emner som rummet, klima og medicin på Mærks videnscenter i Sorø.

  • Forløbet koster omkring 6.000 kroner og er spredt ud over skoleåret. Eleverne forventes at lave en skriftlig aflevering og fremlæggelser for hinanden.

  • Talentprojektet begyndte i 2013, og forløbet blev evalueret 9. marts 2017 i Sorø. Projektet er finansieret af Mærsk Mc-Kinney Møller-fonden. 

Selvom forskerne alle mener, at der mangler støtte til potentielle mønsterbrydere i landets skoler, er de langt fra enige om, hvorvidt talentprojekter som 'Science Talent Mønsterbryder' i Sorø er en god løsning.

Ifølge Morten Ejrnæs er det en dårlig idé at hive nogle få elever ud til talentprogrammer. Han mener, at man i stedet bør sigte efter at løfte bredere.

»Tilgangen med et talentudviklingsprojekt ændrer ikke på de uligheder, der findes i samfundet generelt. Det er dem, vi bør investere i at afhjælpe i stedet for at dyrke en lille elite,« siger han.

Vi bør derfor investere i skoler, der ligger i belastede områder, hvor der går mange tosprogede elever, forklarer Morten Ejrnæs.

»Der er store problemer på skoler med mange forældre, der ikke har en uddannelse og derfor har sværere ved at hjælpe deres børn,« siger han og fortsætter:  

»Derfor bør politikerne give flere penge til skolerne, så de kan ansætte flere lærere, der kan gøre en ekstra indsats for at opbygge et solidt forældresamarbejde. På den måde laver man et kollektivt løft, der er meget mere interessant på samfundsplan.«

»Man kan ikke gøre noget for alle«

Pernille Maj Svendsen anerkender bekymringen over at dyrke de få i stedet for de mange.

Alligevel mener hun, at talentprojektet kan give et betydeligt løft til udsatte elever med særlige egenskaber.

»Jeg kan godt følge ham, men det er svært at efterleve. Man kan ikke gøre noget ens for alle, for de har forskellige forudsætninger. I dag gør man typisk en indsats for de oplagte talenter og de svageste i klassen, men hvad med den oversete mellemgruppe? Der sidder virkelig mange dér med et uforløst potentiale, og det skal vi have frem,« siger hun.

Elevernes udbytte af forløbet:
  • Føler sig inspirerede.

  • Det har styrket deres tekniske og naturvidenskabelige kompetencer.

  • De har udviklet deres generelle faglighed.

  • Har fået mere selvtillid.

  • Er blevet mere aktive i timerne.

Pernille Maj Svendsen har i sin nye rapport om Science Talent Mønsterbryder blandt andet lavet observationer af de forskellige workshops og camps, uddelt spørgeskemaer og interviewet 12 gymnasieelever og 3 elever fra folkeskolen.

Eleverne blev i to campforløb af to og tre dages varighed hevet ud af deres normale skolegang for i stedet at deltage i talentprogrammet i Sorø. Eleverne udtrykte generelt en stor tilfredshed med at være med i projektet, fortæller Pernille Maj Svendsen.

»De fortalte, at de efterfølgende var blevet mere aktive i timerne, havde højere faglighed og bedre selvtillid,« siger hun.

Hun påpeger, at det giver et løft til en hel klasse, når nogle få elever får mere viden og bliver inspirerede.

»Flere dygtige elever i en klasse hæver det generelle niveau. De andre tænker måske, at ’hvis hun kan komme med på en talentcamp, kan jeg også’,« siger hun.

mønsterbryder indvandrerunge stille elever talenter sorø akademi talentlinje

Når man hiver nogle børn ud i et talentprogram, mens andre må blive tilbage, kan man skabe en farlig vinder- og taberkultur, påpeger Morten Ejrnæs. (Foto: Shutterstock)

Fare for taber- og vindermentalitet

Men når nogle bliver særligt udvalgte til at deltage i et talentprojekt, kan det skabe en taber- og vinderkultur, mener Morten Ejrnæs.

»Det, at blive udvalgt, kan lægge et uheldigt pres på mønsterbryderne, der i forvejen ofte er usikre på sig selv. De kommer med på et elitehold, hvor de konkurrerer med de andre om at bryde igennem. Man dyrker dem for deres elitære egenskaber, og jeg er ikke sikker på, at det bliver et særligt solidarisk miljø - heller ikke når eleverne kommer tilbage i deres klasser,« siger han.

Han vil dog ikke afvise, at nogle elever kan få gavn af et talentprojekt, som det Sorø tilbyder.

»Jeg vil ikke udelukke, at det kan give nogle knalddygtige elever. Men man skal overveje, hvad det er for nogle egenskaber, man dyrker hos de unge,« afslutter han.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker