Hvordan spotter man skolens stille talenter?

Ahmad Mahmoud kunne hverken tale eller skrive korrekt i folkeskolen. Men en lærer og byens lokale bibliotekar opdagede hans vilje og nysgerrighed og fik ham inspireret til at lære. I dag er han forfatter og uddannet maskinmester hos Novo Nordisk.

»Jeg havde en dansklærer, som opdagede, at jeg var nysgerrig og viljestærk. Hun stillede krav til mig og lærte mig at tale ordentlig dansk uden en tyk ghettoaccent,« sagde Ahmad Mahmoud for nylig på en konference om mønsterbrydere.

Men ikke alle er så heldige som Ahmad Mahmoud. Mange elever bliver aldrig opdaget og får ikke hjælp til at realisere deres potentiale, fortæller Pernille Maj Svendsen, der forsker i talentudvikling.

Hun står bag en ny rapport om mønsterbrydere, og hvordan man kan støtte deres talenter.

»Lærerne har svært ved at spotte elever med skjult talent, fordi de ofte er mere stille. De tør ikke række hånden op, fordi de tænker: ’Hvad nu, hvis det er forkert, det jeg siger’,« forklarer Pernille Maj Svendsen, der forsker på Science and Technology på Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Lektiehjælp gavner ikke svage elever

Talentprogram skal spotte skjulte talenter

På Aalborg Universitet er forskeren Morten Ejrnæs enig i, at lærerne mangler ressourcer til at kunne spotte de stille elever med skjulte talenter.

»Lærerne er så pressede i forvejen, at de ikke har tid til at give elever med særlige behov ekstra opmærksomhed,« siger han, der er lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

I et forsøg på at støtte og opdage skjulte talenter hos elever fra hjem, hvor forældrene har ingen eller korte videregående uddannelser, blev projektet Science Talent Mønsterbryder oprettet i 2013.

Her er 72 elever fra landets folkeskoler og 122 gymnasieelever i forskellige perioder mellem 2013 og 2017 blevet indrullet i et talentprogram med workshops og undervisning i naturvidenskabelige fag.

Det er elevernes lærere, som har indstillet dem til talentprojektet, og dermed mener Pernille, at projektet er med til at sætte fokus på at få spottet de stille elever med uforløst potentiale.

»Projektet er en måde for lærere at blive gjort opmærksomme på at kigge efter mønsterbrydere, der brænder inde med nogle kompetencer, fordi de eksempelvis ikke kender det danske uddannelsessystem. Projektet har givet de unge mere selvtillid og har styrket deres faglige kunnen,« siger Pernille Maj Svendsen, som har fulgt projektet løbende som en del af et forskningsprojekt.

\ Læs mere

En ekstra lærer i klassen hjælper ikke de svageste elever

»Det virker meget elitært«

Selvom forskerne alle mener, at der mangler støtte til potentielle mønsterbrydere i landets skoler, er de langt fra enige om, hvorvidt talentprojekter som ‘Science Talent Mønsterbryder’ i Sorø er en god løsning.

Ifølge Morten Ejrnæs er det en dårlig idé at hive nogle få elever ud til talentprogrammer. Han mener, at man i stedet bør sigte efter at løfte bredere.

»Tilgangen med et talentudviklingsprojekt ændrer ikke på de uligheder, der findes i samfundet generelt. Det er dem, vi bør investere i at afhjælpe i stedet for at dyrke en lille elite,« siger han.

Vi bør derfor investere i skoler, der ligger i belastede områder, hvor der går mange tosprogede elever, forklarer Morten Ejrnæs.

»Der er store problemer på skoler med mange forældre, der ikke har en uddannelse og derfor har sværere ved at hjælpe deres børn,« siger han og fortsætter:

»Derfor bør politikerne give flere penge til skolerne, så de kan ansætte flere lærere, der kan gøre en ekstra indsats for at opbygge et solidt forældresamarbejde. På den måde laver man et kollektivt løft, der er meget mere interessant på samfundsplan.«

\ Læs mere

Specialundervisning giver sårede elever

»Man kan ikke gøre noget for alle«

Pernille Maj Svendsen anerkender bekymringen over at dyrke de få i stedet for de mange.

Alligevel mener hun, at talentprojektet kan give et betydeligt løft til udsatte elever med særlige egenskaber.

»Jeg kan godt følge ham, men det er svært at efterleve. Man kan ikke gøre noget ens for alle, for de har forskellige forudsætninger. I dag gør man typisk en indsats for de oplagte talenter og de svageste i klassen, men hvad med den oversete mellemgruppe? Der sidder virkelig mange dér med et uforløst potentiale, og det skal vi have frem,« siger hun.

Pernille Maj Svendsen har i sin nye rapport om Science Talent Mønsterbryder blandt andet lavet observationer af de forskellige workshops og camps, uddelt spørgeskemaer og interviewet 12 gymnasieelever og 3 elever fra folkeskolen.

Eleverne blev i to campforløb af to og tre dages varighed hevet ud af deres normale skolegang for i stedet at deltage i talentprogrammet i Sorø. Eleverne udtrykte generelt en stor tilfredshed med at være med i projektet, fortæller Pernille Maj Svendsen.

»De fortalte, at de efterfølgende var blevet mere aktive i timerne, havde højere faglighed og bedre selvtillid,« siger hun.

Hun påpeger, at det giver et løft til en hel klasse, når nogle få elever får mere viden og bliver inspirerede.

»Flere dygtige elever i en klasse hæver det generelle niveau. De andre tænker måske, at ’hvis hun kan komme med på en talentcamp, kan jeg også’,« siger hun.

\ Læs mere

Folkeskolens svære inklusion

Fare for taber- og vindermentalitet

Men når nogle bliver særligt udvalgte til at deltage i et talentprojekt, kan det skabe en taber- og vinderkultur, mener Morten Ejrnæs.

»Det, at blive udvalgt, kan lægge et uheldigt pres på mønsterbryderne, der i forvejen ofte er usikre på sig selv. De kommer med på et elitehold, hvor de konkurrerer med de andre om at bryde igennem. Man dyrker dem for deres elitære egenskaber, og jeg er ikke sikker på, at det bliver et særligt solidarisk miljø – heller ikke når eleverne kommer tilbage i deres klasser,« siger han.

Han vil dog ikke afvise, at nogle elever kan få gavn af et talentprojekt, som det Sorø tilbyder.

»Jeg vil ikke udelukke, at det kan give nogle knalddygtige elever. Men man skal overveje, hvad det er for nogle egenskaber, man dyrker hos de unge,« afslutter han.

\ Læs mere

Indvandrer-kontakt i folkeskolen har ringe betydning for tolerancen