Annonceinfo

Hvordan skal man formidle videnskab i Guds eget land?

AAAS: Hvordan formidler man evolutionsteorien til børn i det amerikanske bibelbælte? Det kræver balancegang, mener professor i biokemi. Reportage fra AAAS-konferencen i USA.

Professor David Lynn holder et foredrag om evolution ved hjælp af musik- og dansegruppen Lelavision. (Foto: Bjørnar Kjensli)

Et af de største arrangementer på dette års AAAS-konference er Familie Science Days.

Messehallen i Washington Convention Center er fuld af forskellige boder og aktiviteter for børn, og på scenen står forskere og fortæller om komplekse videnskabelige fænomener og begreber på en måde, børn kan forstå.

Men at formidle videnskab i et land med stærk afstandstagen til nogle videnskabelige områder, især områder som klimaændringer og evolution, kræver særlige metoder og værktøjer.

Vi holder ingen beviser tilbage

Ginger Pinholster er ansvarlig for børne- og ungdomsformidlingen i AAAS, herunder gennemførelsen af Family Science Days.

Hun siger, AAAS arbejder hårdt på at bygge bro mellem folks tro og ideologier og videnskaben, men uden at underkommunikere de videnskabelige resultater.

Fakta

Fakta om AAAS-konferencen:

The American Association for the Advancement of Science (AAAS) er verdens største videnskabelige forening, og har over 120.000 personer og institutioner som medlemmer.

AAAS udgiver det ugentlige tidsskrift Science og driver pressemeddelelsestjenesten EurekAlert!

AAAS blev grundlagt i 1848 og har hovedkvarter i Cambridge og Washington DC.

Hvert år inviterer AAAS til konference, og i år afholdes den i Walter E. Washington Convention Center i Washington DC.

På dette års konference vil over 1.000 forskere præsentere nye og spændende resultater.

Desuden vil der være workshops, foredrag og seminarer om videnskab, teknologi og uddannelse.

Temaet for dette års konference er en videnskab uden grænser, og mange af aktiviteterne handler om videnskabelige samarbejde på tværs af nationale grænser, disciplin og samfundslag.

Kilde: aaas.org

»Når vi formidler forskning om for eksempel klimaændringer og andre områder, hvor der er delte meninger blandt folk, så er vores tilgangsmåde ikke at holde nogen beviser tilbage,« fortæller hun.

Hun fortæller endvidere, at AAAS afholder flere uddannelsesprogrammer rettet mod skoler, de statslige skolebestyrelser og andre foreninger og grupper.

Blandt andet havde de i 2004 et stort møde mellem lærere og forskere i St. Louis - lige i det amerikanske kerneland.

Mødet handlede om, hvordan man underviser om evolutionsteori, når eleverne er fra familier, hvor Charles Darwins teorier ikke ligefrem er i højsæde.

AAAS har også uddelt flere pjecer om klimaændringer, hvor de forsøger at forklare videnskaben i et sprog, alle kan forstå.

At formidle evolution i USA

Ginger Pinholster er ansvarlig for forskningsformidlingen til børn i AAAS. (Foto: Bjørnar Kjensli)

En af de forskere, der præsenterede sit arbejde på dette års Family Science Days, er professor David Lynn fra Emory University i Atlanta, Georgia.

Han er professor i biokemi, og han fortæller om hans personlige korstog for at få folk til at forstå videnskabelige begreber.

»Jeg forsøger at få folk til at forstå, hvad analytisk tænkning og videnskabelige begreber er, uden at spille for meget op mod den konflikt, vi har mellem videnskab og religion i dette land.«

»Det er en konflikt, jeg ikke forstår helt, men hvis vi ikke går den i møde, kan det blive værre end det allerede er« mener han.

Lynn går lige i struben på de mest vanskelige spørgsmål og forsøger at forklare overgangen fra ikke-levende til levende organismer, og også overgangen fra ikke-menneske til menneske.

Brugerkunst og musik

Professor David Lynn bruger kunst og musik at viderebringe kontroversiel forskning på en bedre måde. (Foto: Bjørnar Kjensli)

På Family Science Days får han hjælp til formidlingen fra danse- og musikgruppen Lelavision,

som supplerer Lynns præsentation med moderne dans og musik spillet på noget, de kalder for musikalske skulpturer.

»Udfordringen er, at vi nu har over 150 års beviser for evolutionsteorien, mens store dele af befolkningen nægter at forstå den i sammenhæng med det liv, de lever.«

»Jeg har prøvet mange forskellige måder til at forklare begreberne på og er nået frem til,

at musik og kunst gøre det lettere for folk at forstå, samtidigt med, at det gør budskabet mindre provokerende for dem, der kommer fra et andet ideologisk udgangspunkt.«

Lynn siger, at han også har en personlig interesse i at få folk til at omfavne evolutionsteorien.

»For mig personligt er det her mit job, og offentligheden bliver nødt til at forstå dette i en fart, ellers får jeg ikke flere bevillinger til at fortsætte med den forskning, jeg laver.«

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: forskning.no

Forskning.no er et netmedie med norske og internationale forskningsnyheter. Forskning.no finansieres af norske universiteter og forskningsinstitutioner.

Videnskab.dk samarbejder med forskning.no om udveksling af artikler.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Kultur & Samfund

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.