870 millioner mennesker verden over får ikke nok at spise. En femtedel er børn under fem år.
Tallene kommer fra FN’s organisation for landbrug og fødevarer.
Men i virkeligheden er der nok mad på kloden til at brødføde alle – det er bare ikke alle, der har råd til at købe det.
»Der er ingen tvivl om, at dette er et af verdens helt store etiske problemer,« siger Kristian Thorup-Kristensen, der er professor i afgrødevidenskab ved Institut for Jordbrug og Økologi på Københavns Universitet.
Det etiske dilemma skal forskere fra hele Europa – blandt meget andet – diskutere, når den store videnskabskonference EuroScience Open Forum (ESOF) i slutningen af juni foregår i Carlsberg Byen i København.
På samme tid og samme sted foregår den gratis videnskabsfestival Science in the City, der lader publikum komme helt tæt på nogle af verdens bedste forskere.
For lidt mad gør folk syge
Udover at det selvsagt er pinefuldt at sulte, giver underernæring en række følgesygdomme.
Det kan blandt andet give nyresvigt og hungerødem – en sygdom hvor der ophobes væske i kroppen på grund af proteinmangel.
Sultende børn vokser ikke, bliver dårlige til at koncentrere sig og kan ikke følge med i skolen.
De ender som kronisk underernærede uden evne til at forsørge sig selv og deres egen familie og holder dermed liv i en ond cirkel.
Oksekød koster korn og plads
Det etiske problem er, fortæller Kristian Thorup-Kristensen, at der er mad nok på kloden til at brødføde alle syv milliarder mennesker.
Men en stor del af verdens befolkning har ikke råd til at købe de afgrøder, der dyrkes. Samtidig bliver eksempelvis korn dyrere, fordi det bruges til at mætte køer, grise og andre dyr.
\ Fakta
Den øgede velstand i Kina og resten af Asien og Stillehavsregionen har i løbet af 20 år reduceret antallet af underernærede mennesker i regionen med 170 millioner. Af samme grund forventes Kinas import af fødevarer at tredobles i løbet af 20 år. Mens det går den rigtige vej i Asien, er tendensen anderledes i Afrika syd for Sahara. Her er der i løbet af de seneste 20 år, i takt med befolkningsvæksten, kommet 65 millioner sultende til. 30 procent af befolkningen er underernærede i en stor del af landene i Afrika syd for Sahara. I Eritrea på Afrikas Horn gælder det hele 65 procent af befolkningen.
Der skal eksempelvis cirka 33 m2 landsbrugsareal til at producere et kilo oksekød. Og kravet til madmængder og plads er stigende, da mange millioner mennesker i Kina og resten af Asien har arbejdet sig ud af fattigdom.
Vi mangler plads på Jorden
En anden ny udfordring er, at det er svært at finde jord, der kan dyrkes.
Det er efterhånden kun landområder i Afrika og naturområder som Brasiliens regnskov, der er ledige til opdyrkning, og her vil både klimaet og naturen betale en høj pris, hvis det bliver inddraget til landbrug.
»Og det gør det ikke nemmere, at arealet samtidig svinder ind på grund af byudvikling, forurening og klimaforandringer,« siger professor i afgrødevidenskab Kristian Thorup-Kristensen.
Der er nok mad i verden – indtil videre
Ifølge Kristian Thorup-Kristensen er mange af verdens ledere i disse år ved at vænne sig til tanken om, at der ikke længere er en overflod af mad.
»Indtil for godt fem år siden havde vi i to årtier hørt om, hvordan der blev overproduceret mad, som måtte lagres rundt omkring og endda smides ud,« siger han.
Overproduktionen betød, at regeringerne i Europa ikke satsede på at udvide fødevareproduktionen.
Men vi har de seneste fem år et par gange været tæt på at mangle fødevarer, blandt andet fordi majshøsten var dårlig et år, og fordi afgrøder i stigende grad bruges til at fodre dyr og lave biobrændsel.
»Der skal satses på at udvide produktionen i hvert eneste land i verden nu, ellers kommer vi i problemer med mangel på mad i løbet af de næste årtier,« siger Kristian Thorup-Kristensen.
En lynredning over telefonen
For at få endnu et bud på hvilken politik, der skal til for at mætte flere maver, kontaktede vi seniorforsker Esbern Friis-Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
Han forsker i fattigdom på landet og markedet for fødevarer.
»Jeg har en anden aftale om lidt. Tror du, at vi kan klare at redde verden på 20 minutter?« lyder det ironisk fra Esbern Friis-Hansen, da han tager telefonen.
Vi aftaler at gøre forsøget.
Teknologi er ikke løsningen
Esbern Friis-Hansen indleder med at slå fast, at der ikke findes en teknologisk superløsning på de 870 millioner sultne maver verden over.
»Der er mange gode idéer inden for bioteknologi, og du kan sikkert få nogen til at sige, at genmodificerede fødevarer er vejen frem, men det kommer ikke til at hjælpe småbønderne,« begynder han.
Det er nemlig især Asiens og Afrikas landbefolkninger, som hvert år har lange perioder med for lidt mad. De dyrker jorden med traditionelle metoder og primært til eget forbrug.
Mennesker sulter på landet – hvert år
Selvom fattigdom også er et problem i millionbyerne i for eksempel Indien, bor tre ud af fire sultende i et landområde.
Eksempelvis er det almindeligt for en bondefamilie på højlandet i Tanzania at dyrke deres jord i regntiden, spise grønt i nogle måneder, for så at høste og tørre afgrøderne.
Derefter spiser bønderne typisk deres tørrede majs, men ender med at mangle mad i tre til seks måneder op til næste regntid.
Det koster mere at leve i verden i dag
Derudover er det blevet dyrere at være verdensborger, fortæller Esbern Friis-Hansen.
Bønderne i Asien og Afrika skal ligesom alle andre have råd til sygesikring, tøj, skole og mobiltelefon, hvilket kræver, at de producerer mere mad, som de kan sælge.
»Men produktionen er ikke blevet øget på landet i Afrika. De her nye services bliver i stedet betalt af bistandshjælp. På den måde kommer landbefolkningerne aldrig ud af fattigdom, så de kan dyrke nok mad til at både at blive mætte og sælge for at få penge,« siger han.
Beboerne i lokalområdet har desuden kun sjældent råd til at købe det korn, som kunne sælges.
Og på grund af dårlige veje og manglende opbevaringsmuligheder, bliver det heller ikke kørt hen, hvor folk har penge til at købe.
Gå uden om de korrupte magthavere
\ Fakta
The Euroscience Open Forum (ESOF) er Europas største videnskabskonference, som bliver afholdt hvert andet år i en europæisk hovedstad. I sommeren 2014 er København værtsby, så fra 21. til 26. juni kommer topforskere, forskerspirer og videnskabsinteresserede fra mindst 40 forskellige lande til Danmark for at debattere, formidle og udveksle viden. Programmet, i de fire dage festivalen varer, er spækket med arrangementer, som bliver afholdt i Carlsberg Byen i København. Sideløbende kommer videnskaben og forskerne ud til folket med festivalen Science in the City, som er arrangementer, udstillinger og alternativ forskerformidling, der foregår både i Carlsberg byen og på forskellige steder i København. ESOF og Science in the City er arrangeret af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Læs mere på www.esof2014.org og www.scienceinthecity.dk
Derfor skal vi starte hos bønderne selv, hvis vi vil redde verden fra sult.
Ifølge Esbern Friis-Hansen, skal de have mere magt over de udviklingsprojekter, som de bliver involveret i.
»De skal for eksempel være med til at bestemme, hvilke maskiner de får, og hvordan maskinerne skal se ud,« siger han og tilføjer:
»Det er smart at bruge bistandshjælpen på mindre projekter, hvor man kan gå uden om magthaverne.«
I Uganda, hvor mange bønder er kommet ud af fattigdom, er magt og penge blevet flyttet fra et korrupt landbrugsministerium ud til kommunerne.
»Det er vigtigt, at der på den måde bliver skabt lokalt demokrati,« siger Esbern Friis-Hansen.
Undervisning gjorde underværker
Esbern Friis-Hansen fortæller om et nyt ph.d.-projekt fra DIIS, som fulgte en gruppe fattige kvinder i det nordlige Kenya. Kvinderne måtte ofte gå sultne i seng.
Det viste sig, at kvinderne kunne undgå disse sulteperioder, hvis de fik simpel undervisning i videnskab, verden og sammenhold.
Forbedringen skete allerede i løbet af det første år.
Start med ‘the man in the mirror’
Men hvad kan vi gøre herhjemme langt fra Tanzanias højslette og Kenyas landsbyer?
De færreste danskere har mulighed at tage til Afrika og undervise eller påvirke verdens ledere.
Hvis man som dansker vil være med til mætte flere maver, foreslår Esbern Friis-Hansen, at man støtter de investorer, der spytter penge i landbruget i Afrika.
»Eller man kan begynde med sit eget liv og købe lokalt dyrkede økologiske madvarer og skære ned på kødforbruget. På lang sigt er det både bedre for klimaet samtidig med, at det efterlader mere korn til resten af verden,« slutter Esbern Friis-Hansen.
