Hvordan hjælper vi bedst lande hvor "anarkiet" hersker?
Vi taler ofte om anarki og tredjeverdenslande uden regering i samme sætning. Men der er alligevel en form for magtstruktur, der giver orden i kaosset. Den orden og struktur forsøger Thomas Mandrup fra Forsvarsakademiet at forske sig frem til.

Danmark har adskillige støtteprojekter i de afrikanske lande, et af dem er støtte til opbygningen af en fælles afrikansk militærstyrke. (Foto: Colourbox)

Afrika syd for Sahara er et af verdens fattigste områder, og et af de mest konfliktfyldte.

Her kæmper dysfunktionelle regeringer eller regimer mod oprørere og landsbykonger.

For det utrænede øje ligner det anarki – men det er det ikke, fortæller ph.d. og adjunkt ved Forsvarsakademiets Fakultet for Strategi og Militære Operationer, Thomas Mandrup.

»I det, vi ofte fejlagtigt beskriver som anarki, er der altid en form for grundlæggende orden. Den er ikke nødvendigvis rimelig eller fair, men der er altid nogle regler. Udgangspunktet med mit projekt er at forstå, hvem der sætter de regler, når staten er fraværende, som det er tilfældet i mange afrikanske lande syd for Sahara,« fortæller Thomas Mandrup.

Målet med Thomas Mandrups projekt er at skabe en forståelse for de magtstrukturer, der er i spil i afrikanske stater.

Sådan en forståelse er helt afgørende på flere punkter, for eksempel i forhold til at lave velfungerende opbygning af en stat, fortæller Thomas Mandrup.

En ny model til statsopbygning

Når vestlige lande går ind i eksempelvis afrikanske stater, er det som regel med gode hensigter om at opbygge en bedre, mere sikker og demokratisk stat.

Fakta

Projektet er udgjort af tre faser:
1. fase: Skrive artikler om afrikanske stater syd for Sahara under overskriften: Når staten er fraværende, hvem skaber så orden?
2. fase: Feltarbejde i Congo, interviews med centrale aktører som ikke-statslige organisationer, andre forskere og dem, der sidder med noget af den uformelle magt.
3. fase: Et nyt forskningssamarbejde under RUC, beskæftiger sig med Kenya, og handler om forholdet mellem formel og uformel sikkerhed i Kenya, og dets betydning for statsbegrebet.

Men for at sådan en mission skal fungere, er det nødvendigt at kende til samspillet mellem magthaverne.

»Nuværende forsøg på at lave statsopbygning fungerer ikke særlig godt, fordi de ikke passer med de magtstrukturer, der er i det givne land. De går oppefra og ned, og går ud på at bygge nogle skoler og skabe noget, der ligner det, vi kender hjemmefra. De tager ikke højde for landenes magtstruktur, og hvordan den spiller ind i forsøget på at opbygge en stat,« siger Thomas Mandrup.

»På længere sigt er målet med min forskning da også at få en bedre forståelse af de mekanismer, der vanskeliggør  opbygning af stabile stater i lande med den slags problemer, man finder i Afrika syd for Sahara,« siger Thomas Mandrup.

»Denne forståelse vil klæde de internationale donorer bedre på i forsøget på at hjælpe de ustabile stater og områder i bl.a. Afrika. Men min forskning udfordrer også de tanker om stats- og nationsbygning, som har kendetegnet mange af de indsatser, vi har set i de senere år. Det er ikke nok at bruge vores vestlige statsforståelse som en idealmodel og tro, at den relativt uproblematisk kan bruges i f.eks. en afrikansk kontekst,« uddyber Thomas Mandrup.

Forståelse er nøglen til succes

I øjeblikket arbejder Danmark med militæropbygning i Afrika, med base i Kenya. Og i forbindelse med sådan et projekt er det også vigtigt at vide, hvem aktørerne i lokalsamfundets magtstruktur egentlig er.

»Man skal gå ind i sådan en opgave med åbne øjne, og med en forståelse for den kontekst, man arbejder i,« forklarer Thomas Mandrup.

Hans forskningsprojekt er med til at afklare, hvordan magten fordeler sig mellem den såkaldte formelle stat og de uformelle strukturer, for eksempel private sikkerhedsfirmaer, lokale bander,  klanledere og så videre.

Nuværende forsøg på at lave statsopbygning fungerer ikke særlig godt, fordi de ikke passer med de magtstrukturer, der er i det givne land.

Thomas Mandrup

De uformelle strukturer har ofte har den reelle magt i større eller mindre områder.

Det kan sammenlignes med, at lokalbefolkningen i områder uden formel ledelse må orientere sig om de uskrevne spilleregler, og hvem, der udformer dem.

For at overleve handler det om at vide, hvem man kan søge beskyttelse hos, hvem man skal undgå og hvordan man skal opføre sig. Dertil kommer, at de formelle magthavere ofte er en væsentlig kilde til usikkerhed for lokalbefolkningen.

Kan kvalitetstjekke ulandsbistand

Distribuering af ulandsbistand er et andet område, hvor forskning som Thomas Mandrups kan få en betydning.

»Kenya får for eksempel mange bistandspenge af Danmark, og ved at afdække magtstrukturerne kan vi undersøge, hvor der er problemer med tildelingen af midler, ligesom vi kan se, om vi laver de rigtige investeringer og sender penge til de rigtige aktører,« forklarer han.

De to første faser af Thomas Mandrups projekt er afsluttet, mens den tredje fase, der beskæftiger sig med Kenya, er i gang.

 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud