Vi kan alle huske, hvor stor verden virkede, da vi var børn. Er det mon en følelse vi kan få igen? Ved brug af virtuel virkelighed er det faktisk ikke er helt umuligt, mener forsker.
En ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet PNAS peger på, at vi opfatter objekter som værende større, end de er, hvis vi lige har bevæget os rundt i en virtuel virkelighed med en computerkrop eller avatar, som er mindre end vores rigtige krop.
Hvis avataren samtidig har udseende som et barn, så ændrer det også den måde, vi efterfølgende ser vores egne kroppe på, indikerer undersøgelsen.
Virtuel virkelighed er en computerskabt virkelighed, hvor hele synsfeltet er dækket af computergrafik med en brilleskærm. Computeren ’fornemmer’ samtidig via sensorer, hvordan man bevæger sine arme og ben, så avataren, man styrer, følger disse bevægelser.
Det skaber en ejerskabsfølelse over avatarens krop og kan påvirke vores oplevelse af verden, mener forskerne bag undersøgelsen.
Se verden fra et nyt perspektiv
I første del af undersøgelsen brugte forskergruppen fra University of Barcelona den virtuelle virkelighed til at give 30 forsøgsdeltagere to forskellige computerkroppe – eller avatarer.
Den ene halvdel af deltagerne fik tildelt en avatar, der svarede til en fireårigs krop i størrelse og udseende, mens den anden halvdel fik en voksen-avatar, skaleret ned til at have samme størrelse som børne-avataren.
Forsøgspersonerne blev så bedt om at bevæge sig rundt i den computerskabte virkelighed og kigge sig selv i ’spejlet’. Når deltagerne bevægede deres arme, ben og hoved i den virkelige verden, så bevægede avataren sig også.
Avatar-udseende påvirker selvopfattelsen
Efter at have været inde i den virtuelle virkelighed skulle deltagerne vurdere tre kubers forskellige størrelser ved at holde hænderne op og illustrere bredden af kuben, der var foran dem. Til sidst skulle de gennemføre en associationstest, designet til at afsløre, hvordan deltagerne efterfølgende opfattede deres rigtige kroppes karaktertræk.
Begge grupper af deltagere skulle derefter skifte avatar, så de, der havde haft en børne-avatar, fik en voksen og omvendt. Og så blev de testet igen.
Resultatet viste, at alle forsøgsdeltagerne, der havde haft børne-avataren sidst, efterfølgende associerede barnlige karaktertræk til deres rigtige kroppe.
Alle deltagere vurderede ting til at være større, end de var. Men deltagerne, som lige havde haft børne-avataren, vurderede tingene til at være endnu større end dem med voksen-avataren, på trods af at de to avatarer havde samme størrelse i den virtuelle virkelighed.
Det peger mod, at avaterens udseende, og ikke kun størrelse, påvirker vores opfattelse af verden, mener forskerne.
Ejerskabsfølelse over avatar
I anden del af undersøgelsen gentog forskerne eksperimentet med en ny gruppe. Dog med én væsentlig forskel: Forskerne synkroniserede ikke længere avatarernes bevægelser med deltagernes bevægelser.
Det resulterede i, at deltagerne med børneavataren ikke længere associerede sig selv med barnlige karaktertræk. Ligesådan var deltagernes fornemmelse for størrelser heller ikke længere påvirket.
Det skyldes, at synkroniseringen mellem vores og avatarens bevægelser skaber en visuel illusion, der får deltagernes hjerner til at forvente, at den person, de ser, også er dem. Det mener den danske forsker, Thomas Alrik Sørensen, efter at have læst undersøgelsen.
Thomas Alrik Sørensen er adjunkt ved Institut for Kommuniktion, Aalborg Universitet, og forsker hos Cognitive Neuroscience Research Unit på Aarhus Universitetshospital.
Hjernen suger information til sig
Hjernen henter al den information ind fra omgivelserne, den kan, så vi kan forudsige, hvad der kommer til at ske og planlægge vores handlinger derefter.
»Hjernen er selektiv med, hvad vi er bevidste om. Den prøver at give os et så anvendeligt et indtryk af verden omkring os, som den kan. På den måde oplever vi en filtreret og fortolket version af virkeligheden,« siger Thomas Alrik Sørensen.
Forskning viser, at hvis man præsenterer omgivelserne lidt anderledes, end de virkelig er, så retter hjernen ind, så vores oplevelser ændrer sig.
\ Fakta
Historien om virtual reality kan spores helt tilbage til 1860’erne, hvor 360 graders panorama-kunstinstallationer dannede en illusion om at være et andet sted. I 1968 udviklede computerforskeren Ivan Sutherland hvad der er anerkendt som de første virtual reality-briller.
Men hvorfor påvirker det vores oplevelse af verden at se os selv som børne-avatarer?
»Vores hjerner tager så meget ind som referenceramme som muligt, og det lader til, at børne-avataren tilføjer en ekstra dimension til vores forståelse af vores krop og de omgivelser, vi befinder os i,« siger Thomas Alrik Sørensen.
»Det er ikke, fordi man tror, man er et barn, fordi man har en børne-avatar.«
Forskerne bag undersøgelsen mener selv, at det nærmere er, fordi vi har ubevidste erindringer, fra da vi selv var børn, som aktiveres af avataren, hvilket justerer virkeligheden en smule.
»Når vi ser børne-avataren, så er det måske nemmere at acceptere, at det er kroppen, der har ændret sig, og ikke verden, der pludselig er blevet større. Vi har jo aldrig set, at virkeligheden pludselig vokser sig meget større. Til gengæld har vi oplevet at være mindre som børn,« siger Thomas Alrik Sørensen.
Derfor ser vi en større påvirkning af den måde, deltagerne dømmer verden og størrelsen af ting omkring sig, når de har styret en børne-avatar.
Den praktiske anvendelse
I grundvidenskaben interesserer forskere sig først og fremmest i at blive klogere på de emner, de ikke ved særlig meget om. Det er for eksempel vores bevidsthed.
»Noget af det, man kan bruge dette resultat til, er at blive klogere på, hvordan man kan ændre folks kropsopfattelse eller oplevelse af verden,« siger Thomas Alrik Sørensen.
Virtuel virkelighed er noget, flere forskere bruger til at forstå, hvordan vores bevidste oplevelse af verden kan ændres ved at manipulere med synsindtryk.
»Vi ved ikke, hvor lang tid effekten af at have en virtuel avatar varer ud fra dette studie. Men man kan eventuelt bruge forskellige virtuelle avatarer i situationer, hvor folk har fået et skævt kropsbillede på grund af sygdom, for eksempel ved anoreksi eller lignende. Men det kræver selvfølgelig, at det har en længerevarende effekt at opholde sig i en virtuel virkelighed,« siger Thomas Alrik Sørensen.
Det er ikke mange forskere verden over, som beskæftiger sig med virtuel virkelighed, men Thomas Alrik Sørensen mener dog, at det er en fin metode til at blive klogere på, hvordan visuelle illusioner kan påvirke vores bevidste oplevelse af verden.