Hvor meget forskning bliver publiceret?
Det vælter ud med forskning, og det er noget hø, mener en række forskere. Men det er faktisk svært at sige, hvor stor forskningsproduktionen egentlig er.
Papir drukner forskning orkan

Det er svært at måle, hvor meget forskning der egentlig publiceres, og endnu sværere at sige hvornår det er for meget. (Foto: Shutterstock)

Ifølge professor emeritus fra Københavns Universitet Heine Andersen ville verden være bedre stillet, hvis forskerne kunne blive enige om kun at publicere, hvis de virkelig havde fundet noget nyt, som tilføjede noget vigtigt.

Hvad skal vi med grundforskning?


Videnskab.dk sætter fokus på grundforskning.

Vi tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:

  • hvad skattekronerne går til,
  • hvilke projekter der bliver lavet,
  • hvem der står bag og
  • hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.

Se hele temaet om grundforskning

»Måske en femtedel af, hvad der publiceres i dag,« tilføjer han.

I artiklen 'Grundforskningskrise: Forskerne publicerer for meget' kan du læse, hvordan en række forskere fortæller Videnskab.dk, at der efter deres mening i dag udkommer for mange videnskabelige publikationer, hvilket gør den samlede litteratur fuldstændig uoverskuelig.

Men hvor meget forskning udkommer der egentlig? Det er svært at svare på.

Stor uenighed om tallene

Et tal, der går igen i mange forskningsartikler, er, at op mod 50 procent af alle akademiske publikationer kun bliver læst af deres forfatter(e) og af tidsskriftets redaktør(er). Men tallet stammer oprindeligt fra et studie, som blev udgivet helt tilbage i 1990, og som byggede på statistik fra publikationer udgivet i årene 1981-1985.

I et studie fra 2007 finder en forskergruppe, at op mod 82 procent af den humanistiske forskning aldrig bliver citeret, mens det samme gælder for 32 procent inden for samfundsvidenskab, 27 procent for naturvidenskab og 12 procent for sundhedsvidenskab.

Men som smithsonianmag.com påpeger i denne artikel, er der stor uenighed om tallene, og der findes hele studier, som i sig selv er dedikeret til at finde den bedste måde at måle på.

Databaserne er ikke dækkende

Man skulle måske tro, at det ’bare’ handlede om at måle på, hvor meget forskningsproduktionen i sig selv er steget og så lave de videre udregninger derfra. Men der findes fejlkilder i optegnelserne – selv for databaser som det internationalt anerkendte ’Web of Science’.

Udgivelser fordobles hvert 9. år

Et af de studier, som mener at have fundet en god metode til at måle mængden af ny forskning, er beskrevet i Nature i 2014.

Her argumenterer to tyske analytikere for, at den globale videnskabelige produktion fordobles hvert 9. år, og at denne udvikling har stået på siden 2. Verdenskrig.

Blandt andet fordi de løbende bliver tilpasset, forklarer seniorforsker Kaare Aagaard.

»Databaserne er dynamiske, og en af grundene til, at de vokser, er, at der bliver taget nye tidsskrifter ind. Indtil for måske 10 år siden var udgangspunktet ikke, at de skulle dække alle udgivelser, men de vigtigste. Fordi der er kommet øget konkurrence, er de begyndt at tage mange tidsskrifter med, men det reelle antal tidsskrifter og dermed artikler er endnu større; databaserne er ikke helt dækkende og har aldrig været det,« siger Kaare Aagaard, som arbejder ved Institut for Statskundskab - Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet.

Publicerer meget frem for klogt

Kaare Aagaard er dog fuldstændig enig med sine kollegaer i artiklen 'Grundforskningskrise: Publicerer forskerne for meget?' om, at der i dag bliver publiceret for meget forskning – også selvom det er svært at pege på ét tal, der kan bakke påstanden op.

»Jeg tror ikke, du kan finde ret mange, der vil være uenige i den påstand; stort set alle vil sige, at der bliver publiceret for meget. Der er stærkere incitamenter til at publicere mange artikler end til at publicere få gode.«

Selv fra formanden for Det Frie Forskningsråd (DFF), Peter Munk Christiansen - som tidligere har medgivet at være et »tandhjul i systemet«, der er med til at belønne storproducerende forskere - lyder samme melding:

»Der bliver publiceret for meget forskning, der er for lidt interessant, det vil jeg da gerne skrive under på. Der er for megen vægt på at publicere meget frem for at publicere noget klogt,« siger professor Peter Munk Christiansen, som også er institutleder ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han understreger, at DFF jævnligt har diskussioner om, hvordan incitamentsstrukturen kan blive bedre.

Antallet af publikationer er steget markant

Der er grundlæggende to typer af kanaler i BFI; serier og forlag. I denne tabel er antallet af publikationer opgjort for hver af disse. For serier er publikationerne opdelt på niveau 1 og niveau 2, som er en indikation af, hvor mange BFI-point en publikation giver. Forlagspublikationer er ikke niveauinddelt i hele perioden og er derfor ikke opsplittet i niveau 1 og 2.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud