Annonceinfo

Hvor finder vi den bedste forskning?

ForskerZonenHvordan sikrer man sig, at de mange forskningspenge går til den bedste forskning? Det har været til debat på en stor EU-konference i Aarhus.

"Fremragende forskning opstår kun uden for komfort-zonen. Den er derfor farlig for etablerede magt-institutioner". Professor i antropologi, Rane Willerslev fra Aarhus Universitet, mener ikke, at vi på forhånd kan vide, hvor de store nye opdagelser kommer fra. Og dermed kan vi heller ikke målrette forskningsmidlerne i jagten på succes for europæiske forskning. Til højre: Formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Claus Hviid Christensen. (Foto: Lars Kruse, AU Kommunikation)

»De bedste idéer danner et 'trail off death' bag sig; de river en masse bestående viden ned. Derfor har det politiske system svært ved håndtere de excellente idéer.«

Med denne bredside mod de målesystemer, der ligger bag fordelingen af midler til forskningen, fik professor Rane Willerslev fra Aarhus Universitet for alvor sat gang i diskussionen på forrige uges Excellence-konference i Aarhus.

Målet for konferencen var at finde frem til de mest velegnede måder at måle forskningen på, så man kan udpege de bedste - excellente - forskningsmiljøer og sende de fleste forskningskroner (og -euro) i retning af dem.

Og det er ikke småpenge, konferencedeltagerne snakkede om, for myndigheder, forskningsråd og private fonde sprøjter hvert år milliarder af euro ud i forskningsmiljøerne. EU's næste rammeprogram for forskning, Horizon 2020, uddeler alene 600 milliarder kroner over de næste 7 år.

Grundforskning afgørende for fremtiden

Horizon 2020-budgettet er en stigning på 4,5 procent i forhold til det seneste program, FP7.

En voldsom udskrivning midt i en økonomisk krise, men satsningen er helt afgørende for Europas fremtid, mener formanden for det europæiske grundforskningsråd, ERC, Helga Nowotny, som også holdt oplæg på Excellence-konferencen:

»Uden investering i uddannelse og forskning taber vi i kapløbet med blandt andet de asiatiske økonomier,« sagde hun.

Fakta

Læs mere om forskere og forskningspolitik i Videnskab.dk's nye online-magasin ForskerZonen

Hun understregede samtidig, hvor vigtigt det er, at vi giver penge til den frie forskning, grundforskningen:

»Bare se på laseren: i 20 år anede ingen, hvad laseren kunne bruges til, nu bruges den overalt. Det kan tage op til 30 år at se resultaterne af grundforskning, og det er det, vi skal have sat i system,« mener hun.

Den rebelske forskning er vigtig

Her står jagten på den bedste, excellente forskning centralt. Men det er langt fra en nem opgave, for hvordan definerer man god forskning?

Rane Willerslevs pointe er, at de eksisterede metoder helt ignorerer, at de bedste nye idéer ikke kan spottes på forhånd og dermed måske risikerer at blive overset i den store fordelingsmølle, som udgøres af forskningsråd, EUs rammeprogrammer og de private fonde.

»Du kan ikke forudsige, hvad grundforskningen fører til, eller om den er brugbar eller ej,« sagde han.

Gunnar Öquist, biolog og professor i plantefysiologi ved Umeå Universitet, samt tidligere generalsekretær for det svenske Kungliga Vetenskapsakademien, var enig med Rane Willerlev:

»Vi har virkelig brug for at udnytte det fulde potentiale af forskningen. Det gør vi ikke i dag. Forskning bliver brugt som et værktøj til at løse problemer, men inden for de kendte paradigmer, og det er ikke nok,« sagde Gunnar Öhquist og understregede:

Uddannelsesminister Morten Østergaard og direktøren for det fælles europæiske forskningsråd, ERC, Helga Nowotny, muntrer sig over en tegning af "interessante fejltagelser", som Excellence-konferencen opridsede som en naturlig følge af massiv satsning på grundforskning. Fejltagelser, som måske først 20 år senere bliver af stor betydning for samfundet. (Foto: Jesper Rais, AU Kommunikation)

»Jeg er enig med Rane. Vi er nødt til at gå efter den mere rebelske forskning, hvor man ikke kan forudse – eller forestille sig – resultaterne.«

'Den frie forskning er ikke truet'

Et af stridspunkterne i debatten om fordelingen af forskningsmidlerne er netop, hvor meget politikerne på forhånd skal blande sig i, hvad der præcis skal forskes i. I Danmark har vi i de senere år således haft en stor debat om fordelingen af midler mellem grundforskning og strategisk forskning, hvor satsningen på den strategiske forskning har været under kraftig beskydning for at true netop banebrydende og innovativ forskning.

Sir Adrian Smith, Director General i det britiske Department for Business, Innovation and Skills kunne dog ikke se, at den frie forskning skulle være truet:

»Jeg er ikke overbevist om, at det er så galt, som Gunnar fremstiller det. I Storbritannien er det f.eks. kun 15 pct. af forskningsrådenes midler, der øremærkes til at løse samfundsmæssige udfordringer. Der er også meget ’Blue Sky’-forskning. Hvis man som forsker er lidt kreativ i forhold til funding-kanalerne, så kan man få rum til fri forskning,« svarede han Gunnar Öquist i en paneldebat.

Forskningsidéer skal blive til forretningsidéer

Adrian Smith blev suppleret af Claus Hviid Christensen, senior manager i DONG Energy Group R&D og formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, som blandt andet rådgiver Regeringen om fremtidens forskningsbehov:

»Vi har en masse excellent forskning, og det meste bliver til nye excellente forskningsidéer.  For lidt bliver til nye excellente forretningsidéer,« sagde han, og sluttede med at understrege samfundets behov for at kunne se et afkast af alle de mange forskningspenge.

»Man kan ikke tænke ud af boksen, når man ikke ved, hvad der er inde i den. Universiteter er for specialiserede. Det er nødvendigt at få et større afkast af de investeringer, man gør i forskning,« sagde Claus Hviid Christensen.

manipulation eller evner?

Hej Peter Ole Kvint,

Du skriver:
"Dem måde hvorpå man får bevillinger til at lave forskning er ved at manipuler med andre mennesker."

Men er du ikke lige lovlig generaliserende? Kan du dokumentere dit udsagn?

Jeg kender faktisk superdygtige forskere, som har fået bevillinger, netop fordi de er dygtige forskere. Så det sker rent faktisk, at bevillinger bliver fordelt efter forskernes evner :-)

Venligst,
Steen H.

Anderkendelse

Det som forskerne går efter er anderkendelse. Derfor kæmper de om at bevise eller modbevise en teori eller et paradigme.

Men den banebrydende forskning er at skabe nye teorier og paradigmer.

Dem måde hvorpå man får bevillinger til at lave forskning er ved at manipuler med andre mennesker.

45 procent var 4,5 procent

Jeg har dd. rettet en dum fejl. Der stod at EU forskningsbudget stiger med 45 procent. Det korrekte tal er 4,5 - det er nu rettet.

Hattifanatter og jordstråler.

En ny bane brydende forskning i Hattifanatter eller jordstråler, forudsætter at man kan måle dem på en måde som andre kan eftergøre. Den nyskabende forskning sker igennem måleindustrinemterne.

Måleindustrinemter af en hver slags er meget dyre i forhold til vægten. Hvorfor er det ikke dem som vi skal lave i Danmark?

Seneste fra Kultur & Samfund

  • Derfor fejrer vi Halloween

    Græskar, lækkerier og hekse. Hvorfor kommer alt dette frem ved Halloween? Og hvorfor lige nøjagtig den sidste dag i oktober? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om Halloween.
  • Forsker: Sådan mødte jeg ånderne

    Baluanerne, et folkefærd fra Papua Ny Guinea, tilskriver deres afdøde forfædre en særlig magt og evne til at handle. Videnskabsmænd opfatter derimod verden som et rationelt sted uden magi. En aarhusiansk professor prøver nu at få de to verdener til at mødes.
  • Forsker undersøger 'hjemsøgt hus' i Vejle

    I Vejle har horror-entusiaster indrettet et 1.100 m2 stort spøgelseshus med zombier, gale videnskabsmænd og klamme insekter. De har fået hjælp af monsterforsker Mathias Clasen, der samler data til sin forskning.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg