Hvor er vikingernes skatte blevet af?
Vi tager på skattejagt med to vikingeforskere.
Hvor blev vikingernes skatte af?

Selvom vikingerne tog på plyndringstogter i hele Europa, kom mange af skattene aldrig tilbage til blandt andet Danmark. Forskere forklarer hvorfor. (Foto: Shutterstock)

Vores læser Steffen kan godt lide vikinger.

Han elsker at høre og læse om vikingerne og de store togter, hvor skandinavernes fjerne forfædre plyndrede og stjal guld og sølv fra både nær og fjern.

Dog undrer han sig over, at Danmark og vores nordiske broderlande ikke svømmer i vikingeskatte fra den tid, hvor vikingerne var frygtede i hele Europa.

Hvorfor gør vi ikke det, vil Steffen gerne vide, og derfor har han skrevet til Spørg Videnskaben for at få os til at hjælpe ham med at finde et svar.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

»Hvis vikingerne tog på plyndringstogter og stjal guld og sølv, hvorfor finder arkæologer så ikke disse skatte? Er det, fordi skattene er gemt, og vi ikke har fundet dem endnu, eller skyldes det, at vikingerne handlede med skattene, så de forsvandt ud af landet igen?« skriver Steffen i sin mail til os.

Vi finder stort set de skatte, som arkæologer forventer

Nu ved vi jo ikke, hvor mange tons guld og sølv Steffen vil være tilfreds med at finde i den danske muld. Men spørger man en vikingeforsker, finder arkæologer omtrent den mængde skatte, som de forventer.

Blandt andet blev Danmarks største vikingeguldskat fundet på en mark i Sønderjylland sidste år.

»Vi har masser af vikingeskatte, og jeg synes, at vi finder, hvad vi kan forvente. Måske skyldes jeres læsers spørgsmål, at mange mennesker har et lidt forenklet billede af vikingerne,« fortæller ph.d.-studerende Gitte Ingvardson, der netop nu er i gang med at skrive en ph.d. ved Københavns Universitet om Bornholms vikingetidsskatte.

Der findes dog historiske beretninger fra vikingetiden, der fortæller om meget store vikingeskatte, som man ikke har fundet endnu.

Det forklarer professor og vikingeforsker Else Roesdahl fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

»En stor del af skattene blev samlet sammen ude i verden og er aldrig kommet hjem til blandt andet Danmark. Vi kender eksempelvis til beskyttelsesaftaler med frankerne og englænderne, som har udbetalt kolossalt store summer sølv til vikingerne for ikke at blive angrebet, og de skatte er der kun fundet få af i Skandinavien. Dog har vi fundet nogle i blandt andet England,« beretter Else Roesdahl.

Vikingerne tog på togter i hele Europa

Inden Steffen griber metaldetektoren og løber ud på den lokale mark i jagten den store jackpot i 'Vikingelotto', kommer her en lille fortælling om vikingerne, der måske kan give ham inspiration til steder, han kan lede.

Fund af store vikingeskatte i Danmark:
  • To drenge fandt i 1911 en sølvskat ved Terslev på Sjælland. Den indeholdt 6,6 kg sølv, herunder 1.751 mønter, hvoraf de 1.708 var arabiske. Den yngste mønt var fra år 944, og skatten blev nedgravet i anden halvdel af det 10. århundrede.
  • I 2002 dukkede et uventet fund op på en mark ved Duesminde på Lolland. Her blev 1,3 kilo sølvskat fra vikingetiden fundet af en amatørarkæolog med metaldetektor.
  • I 1859 fandt man ved Ribe en skat, der indeholdt hals- og armringe, spænder, kæder, stangformede barrer, sølvperler og brudsølv. Fundet indeholdt også arabiske sølvmønter, hvoraf den yngste er fra 913-42. Skatten er nedgravet i sidste halvdel af det 10. århundrede.
  • I 2017 fandt tre amatørarkæologer syv guldarmringe, der til dato er den største danske vikingeguldskat.

Kilde: Nationalmuseet

Når vikingerne tog på plyndringstogter, tog de til stort set hele den del af Europa, de kunne komme til via vandveje.

Derfor var vikinger da også frygtede i hele Storbritannien og langs den europæiske vestkyst samt op langs floder som eksempelvis Rhinen, Seinen og Loirefloden, hvor man har gode skriftlige kilder om vikingernes hærgen.

I Østeuropa sejlede vikinger ned ad de russiske floder i jagten på bytte eller handelsvarer, og selv den mægtige by Byzans (nutidens Istanbul) havde besøg af mændene fra nord.

»Derfor finder vi også i Danmark skatte med ting mange steder fra. Vi finder blandt andet skatte med engelske sølvmønter og kirkesølv, sølvbægre og spænder fra det Frankiske Rige, slaviske smykker og masser af arabiske mønter fra det nuværende Iran, Irak og Afghanistan,« fortæller Gitte Ingvardson.

Omverden betalte vikingerne for ikke at angribe dem

Når vikingerne tog på togter, varierede deres styrker i størrelse fra et par skibe med tredive til fyrre mand per skib til hundredvis af større skibe med tilsvarende flere mænd.

Målet for deres plyndringer kunne være alt fra et enkelt kloster til byer og store markeder. Skulle de blot proviantere, inden de drog videre, kunne de også sagtens tømme en landsby for mad og drikke.

Ofte behøvede vikinger end ikke at slås for deres krigsbytte.

Eksempelvis tog de gentagne gange til England omkring år 1000, hvor Ethelred II den Rådvilde regerede. Her betalte den engelske konge vikingerne enorme summer i form af sølvmønter for at få dem til at forlade landet igen eller undlade at plyndre. Denne betaling blev kendt som danegæld, og Ethelreds manglende evne til at gøre noget for at forsvare landet mod vikingernes grådighed gav ham hans tilnavn.

»Vikingetogterne skiftede over tid fra at være små 'hit and runs' i den tidlige vikingetid til senere hen at blive mere organiserede togter med tusindvis af mænd, som blev samlet af en konge eller stormand,« forklarer Gitte Ingvardson.

Derfor finder vi ikke vikingeskatte i dag

Med alle disse mange skatte kunne man som Steffen forestille sig, at man ikke ville kunne stikke en spade i jorden i Danmark uden at støde på guld og sølv, men sådan er det jo desværre ikke.

Der er ifølge Gitte Ingvardson og Else Roesdahl nemlig flere forskellige årsager til, at Steffen alligevel har svært ved at finde skattene fra vikingernes storhedstid.

Vi kigger på dem én ad gangen:

viking vild skib togt plyndring

Mange mennesker har et forenklet billede af vikingerne, forklarer Gitte Ingvardson. (Foto: Shutterstock)

For det første:

Selvom vikingerne kom vidt og bredt omkring, betød det ikke nødvendigvis, at deres skibe var lastede med skatte, når de drog hjem efter sommerens togter.

Årsagen er, at vikingerne mange gange slet ikke kom hjem med deres krigsbytte.

Else Roesdahl fortæller, at mange vikinger bosatte sig for bestandigt eller i en årrække i de områder, som de kom til på deres togter, og skattene fra deres erobringer blev derfor brugt der.

Det drejede sig primært om England, Skotland, Shetlands- og Orkneyøerne, Normandiet, Loireområdet, Østersøområdet og dele af Rusland. Vikingerne bosatte sig eksempelvis også i Dublin og udviklede den til en stor og international handelsby.

»Så sendte de bud efter deres familier, hvis de havde en, eller blev gift med en udenlandske kvinde. På den måde kan vi i skriftlige kilder se beskrevet, at vikinger har plyndret et kloster for en masse værdier, men de er alligevel aldrig kommet nordpå,« fortæller Else Roesdahl.

Vikingerne var interesseret i andre skatte

En anden årsag til at der ikke er flere vikingeskatte i blandt andet Danmark er, at hvis vikingerne kom hjem med skatte, var det mange gange ikke udelukkende i form af guld og sølv.

Vikingerne ragede nemlig alt til sig, der havde værdi, og disse værdier skulle ikke nødvendigvis opbevares i en kiste.

Blandt andet var vikingerne interesserede i silke, pelse, vin, salt, slaver og madvarer, og dem finder Steffen nok ikke med sin metaldetektor. Han finder dem nok heller ikke på andre måder, da de er forsvundet for længst.

Vikingerne brugte nemlig ofte sølv- og guldskattene til at handle sig til andre ting, som havde stor værdi for dem, og som de ikke kunne få fat i i Norden.

»Vikingerne handlede også med slaver samt købte eksotiske krydderier og påfugle, som de tog med hjem. Deres togter var stærkt forbundet med det at handle, så selvom de har plyndret sølv og guld, kan de være kommet hjem med noget helt andet,« forklarer Else Roesdahl.

Vikinger gravede sølv ned for at bruge det i Valhalla

En helt tredje årsag til, at Steffen har svært ved at finde vikingeskatte, er, at vikingernes skatte meget ofte blev smeltet om og sjældent blev gravet ned.

Kom vikingerne hjem med en stor sølvskat, blev den mange gange smeltet om og lavet til smykker i form af halskæder og armringe.

valhal vikinger odin

Vikingerne troede på, at hvis de døde i ærefuld kamp, kunne de komme til Valhal, som var Odins bolig. (Illustration: Shutterstock)

Smykkerne blev båret og vist frem, så vikingerne skal have haft en årsag til at grave dem ned, for at Steffen kan finde dem den dag i dag. Og hvis de har gravet dem ned, skal der samtidig være sket dem noget, så de ikke har gravet dem op igen.

»Der kan selvfølgelig også ligge et religiøst motiv til grund for at grave skattene ned, fordi vikingerne troede, at hvis de gravede skatte ned, kunne de hente dem igen, når de kom til Valhal,« forklarer Gitte Ingvardson.

Vikinger var ikke pirater fra Hollywood

Vikingernes plyndringstogter har i det hele taget spillet en betydelig rolle for hele vikingetidens økonomi.

Hvis en vikingeflåde vendte hjem til eksempelvis Hedeby, Ribe eller en af de andre store byer i vikingetiden, kunne de medbragte skatte bruges i handelen, og ude på landet kunne de løfte hele områdets velstand, såfremt stormanden var generøs og delte ud – måske som tak for tjenester.

På den måde blev skattene fordelt ud i samfundet som en naturlig del af økonomien. De blev simpelthen brugt.

Skulle man betale for noget, klippede man et stykke af et smykke eller betalte med en sølvmønt eller en halv. Vikingerne i Danmark opførte sig sjældent som Hollywoods pirater og begravede deres skatte for eftertiden, og det er nok årsagen til, at Steffen ikke finder så meget guld og sølv, som han havde håbet på.

Tak for spørgsmålet

Vi håber, at Steffen, om ikke andet, har fundet et svar på sit spørgsmål, som han kan bruge til noget.

Vi takker i hvert fald for det og kvitterer med en flot Spørg Videnskaben-T-shirt.

Vi takker også Gitte Ingvardson og Else Roesdahl for at hjælpe os med et svar.

Undrer du dig over noget, som du mener, at videnskaben bør have et svar på, er du altid velkommen til at skrive til os på sv@videnskab.dk, og så skal vi nok se, om vi kan finde et svar til dig.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker