Unge har svært ved at se meningen i, at de skal være medlem af en fagforening. I hvert fald har færre og færre unge i de sidste 20 år meldt sig ind i en fagforening.
»Tendensen er, at unge melder sig mindre ind i fagforeninger. Og mange af dem, der melder sig ind, vælger en såkaldt ’gul’ fagforening – for eksempel Krifa eller Det Faglige Hus.«
»Vi ved ikke præcis, hvorfor de ’traditionelle’ fagforbund – som HK og 3f – bliver valgt fra. Men en vigtig grund er nok, at mange unge i dag ikke ved så meget om overenskomster. De ved ikke, at det er de ’traditionelle’ fagforeninger, der sørger for, at de unge har ret til ferie, sygdom, barsel, sikkerhed på arbejdet og en løn så høj som den, de får,« siger Christian Lyhne Ibsen, ph.d.-studerende ved FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, Københavns Universitet.
Mange grunde til at unge dropper fagforeningen
Manglende viden om fagforeninger er sandsynligvis ikke den eneste grund til, at færre unge i dag melder sig ind en traditionel fagforening. Christian Lyhne Ibsen fortæller, at danske arbejdsmarkedsforskere faktisk har udpeget en lang række andre faktorer, som ser ud til at skubbe unge væk fra hæderkronede fagforbund:
-
Prisen. Det er billigst at være medlem af et gult fagforbund. For omkring 600 kroner om måneden kan man for eksempel blive medlem af Krifas fagforening og A-kasse. Det koster derimod omkring 900 kroner at være medlem af 3f’s a-kasse og fagforening. Mange unge har svært ved at se, hvad de får ekstra hos 3f, og derfor vælger de den billige fagforening.
-
Ansættelser med få arbejdstimer. Mange unge studerer og har et studiejob på 7-15 timer om ugen. Det er så få timer, at det ikke giver mening for dem at bruge penge på et fagforeningsmedlemsskab.
-
Mangel på faglig identitet. Mange unge har endnu ikke en fast, faglig identitet. De skifter tit job og branche. Derfor giver det ikke mening for dem at melde sig ind i en fagforening, der kæmper for et særligt fag – for eksempel HK, der især kæmper for kontoransattes rettigheder. De gule fagforeninger er derimod ligeglade med, hvilket fag du har. De tilbyder alle deres medlemmer det samme, uanset om du er brandmand eller multimedie-designer. Det tiltaler nogle af de unge, der shopper rundt mellem forskellige job.
- Et bevidst ideologisk valg. Nogle – især liberalistiske politikere, men også nogle forskere – mener, at unges fravalg af de traditionelle fagforeninger er et klart politisk statement. Fagforeninger handler nemlig om at stå sammen i fællesskab. Og det kan være, at unge i dag er så individualistiske, at de mener, de bedst selv kan sikre sig en god løn og gode ansættelsesforhold.
Valg af fagforening kan forandre vores løn
Mange vil sikkert blive overrasket over, at vores valg – eller fravalg – af fagforening med tiden faktisk kan ændre samfundet og den løn, vi får for vores arbejde. Forklaringen skal findes i, at vi faktisk ikke har en lovbestemt mindsteløn i Danmark – derimod får vi den løn, som de traditionelle fagforeninger har forhandlet til os i overenskomster.
\ Fakta
I 1996 var 5 procent af alle 18-24-årige fagforeningsmedlemmer meldt ind i en ’gul’ fagforening. I dag er tallet 20 procent. Blandt 50-54-årige er tallet kun steget fra 5 til 9 procent. I perioden fra 1995 til 2012 er andelen af fagforeningsmedlemmer på det danske arbejdsmarked faldet fra 73,1 procent til 67,4 procent.
»Hvis nok unge fravælger de traditionelle fagforeninger, vil det få konsekvenser for det bestående system. Det kan i sidste ende betyde, at mange mennesker får mindre i løn.«
»I andre lande beslutter politikerne en mindsteløn – og så er det op til den enkelte at forhandle lønnen op derfra. I dagens Danmark forhandler fagforeningerne med cheferne om, hvad de ansatte skal have i løn. Og det er langt fra sikkert, at den enkelte står lige så stærkt i en forhandling, som en fagforenings fællesskab gør,« siger Christian Lyhne Ibsen.
Gule fagforeninger kæmper for individualisme
Nogle undrer sig måske over, at en fagforening som Krifa indirekte arbejder for, at mange af deres medlemmer sandsynligvis skal gå ned i løn. Men det skyldes, at Krifa har nogle meget stærke principper om, at de kæmper for mere individualisme.
»Mange af de gule – blandt andre Krifa – støtter lovgivning i stedet for overenskomster, fordi de går ind for individualisering af rettigheder.«
»Ethvert individ er nemlig lige for loven – og med lovgivning er alle sikret den samme minimumsløn. De traditionelle fagforeningers kollektive overenskomster betyder derimod, at folk får forskellig løn, alt efter hvilken branche, de er i,« fortæller Christian Lyhne Ibsen.
Der vil komme større forskel på lønnen
\ Fakta
Forskningen i unges forhold til fagforeninger bygger på tal fra CPR-registret og forskellige indkomstregistre, som forskere kan få adgang til. Ved at se på, hvor mange unge der trækker fagforeningskontingentet fra i skat, kan forskerne se, hvor mange der er medlem af en fagforening. Desuden kan Christian Lyhne Ibsen zoome ind på faktorer som folks køn, præcise alder, indkomst og gæld.
Politikeres lovgivning om, hvor meget løn en ansat minimum skal have, vil kunne ændre den måde, som det danske arbejdsmarked har fungeret på i over 100 år.
»Lovgivning kan være et alternativ til den regulering, som fagforeningerne traditionelt har stået for. For med lovgivning bliver der ikke samme behov for overenskomster.«
»Vi ved fra andre lande, at en lovbestemt minimumsløn betyder, at ufaglærte og folk i særlige brancher får minimumsløn. Men så er der også frit spil opefter.«
»Hvis politikerne beslutter en mindsteløn, kan der komme større indkomstulighed. Det kan man synes er godt eller skidt. Det er ikke dårligt for alle – nogle lønmodtagergrupper vil sandsynligvis få en højere løn, hvis vi afskaffer overenskomster. Men mange vil også få en lavere løn,« siger Christian Lyhne Ibsen.
Scenariet findes ude i fremtiden
Dit valg af fagforening kan altså få stor indflydelse på, hvordan vi fordeler lønkronerne mellem os i Danmark.
Det er ikke sikkert, at vi kan få en høj løn, ferie, løn under sygdom, barsel og den slags kollektive goder, hvis nok mennesker melder sig ind i en billig fagforening – eller slet ikke melder sig ind.
Christian Lyhne Ibsen
»Men jeg vil lige sige, at vi er langt væk fra en situation, hvor politikerne bestemmer en mindsteløn. Arbejdsgivernes foreninger er – ligesom de traditionelle fagforeninger – ikke interesserede i lovgivning. De vil hellere selv have direkte indflydelse på, hvor meget, de skal betale deres ansatte i løn.«
»Ændringerne kan ske ude i fremtiden, alt efter hvilken type fagforeninger, folk vælger – og alt efter om de overhovedet vælger at melde sig ind i en fagforening,« siger Christian Lyhne Ibsen.
Han fortæller, at i Tyskland arbejder nogle af de traditionelle fagforeninger faktisk for, at der bliver indført en mindsteløn. Syd for grænsen har fagforeningerne nemlig efterhånden meget få medlemmer. Det har gjort dem så svage, at en politiker-bestemt mindsteløn rent faktisk vil betyde et lønløft for mange tyskere.
Christian Lyhne Ibsen holdt for nylig et oplæg om gule fagforeninger på seminart ’Gule og uorganiserede – en stadig større udfordring for den danske model?’, der blev arrangeret af Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
\ Forskellen på fagforeninger
Der er forskel på, hvordan de forskellige slags fagforeninger ser deres medlemmer, og hvilke mål de kæmper for.
De gule:
-
Arbejder for, at vi hver især skal forhandle vores egen løn og ferie med chefen.
-
Ser deres medlemmer som kunder, der køber en ydelse – nemlig hjælp til at forstå de forskellige love, der har med arbejdsmarkedet at gøre. For eksemepel ferieloven, arbejdsmiljøloven og funktionærloven. De tager sig altså ikke af overenskomsterne.
-
Den gule fagforening Krifa synes ikke, der er grund til, at ansatte strejker – altså lader være med at arbejde – hvis de vil have lavet noget om på arbejdspladsen. I stedet skal de tale sig tilrette med chefen og finde en løsning. Det faglige hus går formelt ind for strejkeretten, men har ikke gjort brug af den, fordi de ikke har nogen overenskomster.
-
Krifa arbejder for, at politikerne skal beslutte, hvad der er minimumsløn i Danmark. Og så er det op til den enkelte at sætte sig over for chefen og forhandle den løn op. Det giver nemlig alle mennesker i samfundet præcis de samme rettigheder.
- Er billigere end de traditionelle.
De traditionelle:
-
Arbejder for, at fagforeningens medlemmer i fællesskab udpeger forhandlere, som over for chefen kræver, at alle ansatte får så meget ferie og så høj en løn som muligt.
-
Hjælper medlemmer med alt, der har med overenskomsten at gøre.
-
Mener, det er i orden, at ansatte strejker, indtil de får deres krav om en højere løn eller mere ferie opfyldt. Under strejken får de ansatte penge til at leve for fra fagforeningen. Den indstilling til arbejdsmarkedet har i mere end hundrede år givet danske lønmodtagere en højere løn, mere ferie og flere rettigheder.
-
Arbejder for, at de ansatte skal stå sammen i en fagforening, som sørger for, at alle får det samme i løn. Oven i den løn, kan der komme ekstra tillæg. Sådan står de ansatte sammen om, at alle på arbejdspladsen er sikret en rimelig høj løn.
- Er dyrere end de gule.