Det kan være svært at få tilstrækkeligt med studerende ind på uddannelserne i Danmark, men det er tilsyneladende også svært at holde dem ved bøgerne, efter de er startet. De seneste tal fra 2007 viser, at hele 15 procent - hver syvende - dropper ph.d.-studierne.
Frafaldet kan mærkes på langt de fleste institutter og universiteter, blandt andet på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
»Vi vil jo helst have, at de kommer igennem, for ellers kan det have den konsekvens, at der kan forsvinde viden. Det gør også indhug i den pulje, vi har at rekruttere af i fremtiden til postdoc og fastansatte, og endelig er der selvfølgelig en færdiggørelsesbonus for ph.d.-studerende, som vi går glip af internt på universitetet,« konstaterer lektor på Akustik Flemming Christensen, der kender til frafaldne ph.d-studerende fra sit arbejde som vejleder.
En undersøgelse fra 2007 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen viser, at ph.d.-studerende typisk dropper studiet, fordi han eller hun:
har fået for dårlig vejledning,
synes, studiemiljøet har været for dårligt,
Prisen for at uddanne en ph.d.-studerende er omkring 400.000 i løn samt omkring 150.000 kroner fra det offentlige.
Humanister er billigere end naturvidenskabsstuderende.
har mistet lysten,
savner familien i udlandet eller
har fået et bedre jobtilbud.
Den kontante udgift til at uddanne en ph.d.-studerende løber op i mere end en halv million kroner om året, men Flemming Christensen fra Aalborg Universitet skynder sig at pointere, at pengene reelt aldrig er spildt.
»Man må sige, at det er yderst sjældent, at det hele plumper til jorden, for der vil altid komme delresultater ud af forskningen undervejs. Og hvis den ph.d.-studerende har været god til at dokumentere tingene, kan andre tage over og færdiggøre dem. De færreste får slet ikke lavet nogen produktion undervejs, for hvis det står så grelt til, stopper vi samarbejdet tidligere, for så er det en dårlig investering,« siger Flemming Christensen.
Universitets- og Bygningsstyrelsen har ikke tal for, hvornår de studerende præcis falder fra, men oplyser, at studierne gennemsnitligt bliver afbrudt efter 45 til 50 måneder. Det vil sige omkring 10 måneder efter, de berammede 36 måneder er udløbet.
Fra 1998-2005 gennemførte 5.566 deres ph.d.-studium. 1.072 faldt fra.
Det største frafald skete inden for humaniora, hvor 30 procent stoppede deres studier før tid. Laveste frafald var inden for sundhedsvidenskaberne, hvor 8 procent faldt fra.
Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen
Forklaringen kan ifølge Universitets- og Bygningsstyrelsen være, at frafald først bliver registreret sent, eller at de studerende kan have haft orlov eller barsel, som har udskudt studierne.
Flemming Christensen mener, at en tredje faktor kan være, at ph.d.-studerende har svært ved at nå at gøre deres studier færdige på tre år.
»Hvis man ellers har gjort sit laboratoriearbejde, er man ikke afhængig af at sidde på universitetet, når de tre år er gået, for analysearbejde og afhandling er strengt taget noget, man kan gøre færdig bagefter. Nogle gange sker det, at den studerende har været under tidspres og bagefter f.eks. starter i arbejde, og så kan opgaverne med afhandlingen blive nedprioriteret,« siger Flemming Christensen.
Videnskabsminister Helge Sander erklærer, at »han er opmærksom på frafaldsproblemet« og gerne have flere ph.d.-studerende til at gennemføre studierne. Blandt andet derfor har ministeriet lavet et par ændringer i regler og love: I 2007 blev universitetsloven justeret, og i 2008 kom en ny ph.d.-bekendtgørelse.
De to ændringer betyder, at en studerende skal have bedre undervisning ved at være tilknyttet en ph.d.-skole, som universiteterne opretter.
Samtidig har de studerende fået mere indflydelse på deres forløb, og grundlæggende har universiteterne fået skåret ud i pap, at de selv har ansvaret for at lave en god ph.d.-uddannelse og for at få et højt antal studerende til at gennemføre.
I 2007 kunne 12.371 danskere bryste sig af en ph.d.-grad som højeste uddannelse.
Det har ikke været muligt at få oplyst fra Danmarks Statistik, hvor mange danskere som i alt har en ph.d.-grad.
Håbet er, at de nye regler har været med til at ændre billedet, så resultatet vil være bedre, når Videnskabsministeriet på et tidspunkt får lavet en ny undersøgelse af frafaldet blandt ph.d.-studerende.
Helge Sander vil ikke sætte tal på, hvor stort et frafald han er villig til at acceptere, men skriver i stedet i en mail til videnskab.dk:
»Det er selvfølgelig aldrig tilfredsstillende, når studerende falder fra, men det er mit indtryk, at universiteterne er opmærksomme på problematikken. Ph.d.-uddannelsen er første trin i en forskerkarriere. Universiteterne har derfor selv en meget stor interesse i at så mange som muligt gennemfører deres ph.d.-studium,« lyder det.
Videnskabsministeriet overvejer i øjeblikket, om antallet af gennemførende ph.d.-studerende skal være med til at afgøre, hvor meget et universitet får i basismidler, når der skal deles penge ud fra ministeriet.
Men for nu er Helge Sander tilfreds med, at antallet af ph.d.-studerende er støt stigende.
»I disse år får vi flere og flere ph.d.-studerende. De seneste tal viser, at vi er godt på vej mod at nå regeringens målsætning om at komme op på 2400 ph.d.-studerende i 2010, og derved have fordoblet antallet i løbet af kun syv år. Det glæder jeg mig over som videnskabsminister,« hedder det i mailen til videnskab.dk.
Der er endnu en forklaring på
Der er endnu en forklaring på frafaldet.
Hvis man ønsker ansættelse i Danmark udenfor undervisningssektoren kan en p.hd. være en begrænsning fremfor en fordel. I det offentlige (stat/region/kommune) vælger de ofte en kandidat/civ.ing. fremfor en ph.d. på grund af omkostningerne, med mindre det er en forskningsstilling.
I det private hersker der i Danmark nogle fordomme mod forskere, hvor det ikke forventes at de kan arbejde med andre emneområder end det de har forsket i.
Jeg har kendskab til flere som ikke har afleveret deres p.hd. disputats fordi det forringede deres jobmuligheder i Danmark.