Annonceinfo

Hvad vil du selv gøre for at redde klimaet?

Vi kan være i fuld gang med at ødelægge livet for fremtidige generationer, fordi vi ikke tager vare på klimaet. Danske forskere sætter nu klimaændringerne ind i en moralsk-etisk sammenhæng.

Emner: , ,
Forskere mener, at vi skal handle nu, hvis vi vil undgå katastrofale omvæltninger på Jorden på grund af klimaforandringer. Men hvad skal vi egentlig gøre? Og kan vi ikke være ligeglade med, om Jorden er til rotterne? Det går jo alligevel mest ud over de andre lande..? (Foto: Colourbox)

Danske forskere mener, at der mangler en moralsk debat i forhold til klimaforandringerne.

Vi bliver dynget til med videnskabelige fakta om, at klimaændringerne er menneskeskabte. Men debatten om, hvad vi rent moralsk skal gøre ved dem som individ og samfund, er næsten ikke-eksisterende.

»Det er et af de største etiske problemer i verden i dag. Hvis vi ikke tager hånd om forandringerne, kan vi udrydde os selv. Konsekvenserne kan være, at vi forhindrer fremtidige generationer i at leve eller reducerer deres livskvalitet markant.«

»Generelt set er vi passive i forhold til problemerne. Temperaturen bliver ved med at stige, 100.000 vis af mennesker bliver hjemløse, men det er kun, når kloakkerne løber over, at vi har debatten herhjemme,« siger Thomas Søbirk Petersen, der er studieleder og lektor i filosofi på Roskilde Universitet (RUC).

Vi bør se på, hvad vi skal gøre

Sammen med sin kollega, professor i filosofi Jesper Ryberg, har han forfattet og redigeret bogen ’Klima og Etik’, hvor forskere behandler problemstillinger omkring klimaforandringerne moralsk.

»Flere og flere synes overbevist om, at problemet er her, men vi vil stille skarpt på, at de videnskabelige fakta er golde med henblik på, hvad vi bør gøre.«

»Hvad gør vi med klimaflygtninge? Bør vi spise kød for at nedbringe CO2-udledningen? Kan demokratiet løse problemerne? Skal vi kun afgrænse konsekvenserne nationalt? Hvem skal betale for omstillingen til en CO2-neutral verden?” spørger Thomas Søbirk Petersen.

Ifølge WHO mister 150.000 mennesker hvert år livet som følge af klimaforandringer. Dødsårsagerne spænder fra fejlslagen høst på grund af tørke; oversvømmelser på grund af øget vandstand; ekstrem regn, stormvejr og skovbrande; mangel på drikkevand og udbredelse af sygdomme som for eksempel malaria.

»Hvis vi fortsat undlader at handle i forhold til menneskeskabte såvel som ikke-menneskeskabte klimaforandringer, kan det i løbet af bare få årtier føre til, at flere hundrede millioner af mennesker vil dø eller opleve en kraftig nedsættelse af deres levestandard. Og selvom det ikke skulle gå så galt, er udsigterne skræmmende.«

»Men ét er de videnskabelige kendsgerninger og formodninger vedrørende klimaforandringer – noget andet er hvad vi, etisk set, bør gøre i lyset af disse kendsgerninger,« siger Thomas Søbirk Petersen.

Vil du gide redde en svensker?

Helt konkret fokuserer bogen for eksempel på, om man bør handle lokalt eller globalt i forhold til at tøjle ændringernes konsekvenser. Skal vi som danskere for eksempel nøjes med at bygge diger, højere huse og dybere kloakker, eller er vi moralsk forpligtet til at hjælpe hele verden?

Thomas Søbirk Petersen ridser to muligheder op:

Fakta

Thomas Søbirk Petersen er nytteetiker. Nytteetik er læren om, at det gode sikrer størst mulig nytte for flest mennesker. Grundlæggende handler nytteetik om at øge det gode i verden med sine handlinger.

For nytteetikeren er konsekvensen af ens handlinger det eneste afgørende for, om handlingen er god. Derfor kan det for eksempel være godt at slå ihjel, hvis nytten ved drabet er stor for mange.

I dag koncentrerer nytteetikere sig dog om knap så teoretiske spørgsmål. Nytteetikere mener, vi i Vesten er forpligtede til at udrydde verdens fattigdom, fordi det har nytte for flest muligt.

»1) Vi kan primært gøre noget for danskere ud fra en ’noget for noget’-tankegang. Vi danskere har bidraget til samfundet, og vi ønsker en form for forsikringsordning mod klimaændringerne. I den tankegang er man ligeglad med, at ændringerne kommer, men forsøger i stedet at afværge deres konsekvenser for os danskere. Sat på spidsen betyder det, at hvis vi primært skal bekymre os om danskere, så følger, at vi skal hjælpe en dansker med en hudafskrabning frem for at redde en druknende svensker.«

»2) Omvendt kan vi se klimaforandringerne som et globalt problem, som alle er forpligtet til at løse,« lyder opridset fra Thomas Søbirk Petersen.

Måske bør de rige betale regningen

Verdens nationer har netop været i nærkamp ved klimatopmødet COP17 om, hvad der skal gøres, hvad det må koste og hvem der skal trække læsset. Sådan en kamp åbner for en række moralske problemstillinger.

Kina er for eksempel verdens største CO2-forurener, men det bygger på, at der langt om længe, lige som i Indien, er kommet gang i en industri nationernes fremtidige velfærd skal bygge på.

Derfor mener de nationer, at det grundlæggende må være de nationer, som gennem historien har svinet, der skal betale regningen og gå forrest.

»Man kan sige, at USA historisk set har udledt mest CO2, og derfor skal USA gå forrest i kampen mod klimaændringerne.«

»Men langt størstedelen af den CO2, USA har udledt, har de udledt på et tidspunkt, hvor ingen anede det havde konsekvenser. Er det så rimeligt, de skal betale hovedparten af regningen? Er en historisk betinget fordeling af udgifter rimelig?« siger Thomas Søbirk Petersen som eksempel på ét af de spørgsmål, bogen behandler.

Hver enkelt må handle, hvis der skal ske noget

Der er også geografiske dilemmaer. Skal borgere i f.eks. Sibirien reducere deres CO2-udslip lige så meget som folk ved Middelhavet? Det er jo trods alt koldere i Sibirien og derfor mere nødvendigt med en brændeovn end på solkysten.

Man hører også ofte det, som kaldes ’en dråbe i havet-argumentet’, der fritager den enkelte fra at handle, fordi det alligevel intet ændrer i det store billede. Men Thomas Søbirk Petersen fremfører, hvordan ændringer konstant i historien er blevet gennemtrumfet med handling.

»I dag er slaveriet ophævet, og kvinder har fået stemmeret. Det ville have været utænkeligt tidligere og krævede enorme omvæltninger. Men det blev gennemført, og derfor skal man ikke tænke, at ens handlinger er nyttesløse,« lyder parallellen fra Thomas Søbirk Petersen.

Bogen ’Klima og etik’ er udkommet på Roskilde Universitetsforlag.

Ideologi

Kære Erik Steenstrup Dyhr
Vi kan være enige sålangt, at ideologien ikke ruinerer os. Med de nye tiltag som vor regering truer med,- vi skal være foregangsland,- også selvom det koster os vor konkurrenceevne, må jeg springe fra.
Som gammel maskinteknikker, er jeg ikke glad for al den reklame for elbiler, de er primært uden forurening, men sekundært forurener fremstilling af batterier med tungmetaller, vort miljø.
Opladningen bruger el fra vore kulkraftværker, så er det endvidere en dårlig forretning,- den elektricitet som man putter i et batteri, kan ikke genudtages 100% men højest 70 %, det vil sige, at man taber 30 % bare på batteriet.
En elmotor giver ikke 100 % mekanisk energi, af den elektricitet den bliver tilført, her skal man regne med et tab på 10 % (varme i viklingerne,gnidningsmodstand ect), så har vi allerede smidt 40 % af elektriciteten ud, og vi nyttiggør kun de 60 %.
Det er alene på elbilen, men skal vi til at regne med tab på elværket, så bliver kun 50% af de afbrændte kul omdannet til mekanisk arbejde, en elgenerator yder ca. 90% af den tilførte mekaniske energi til elektricitet, det vil sige at for hvert kilo kul man afbrænder, får man kun 40% el. af den potentialle energi der er i kullene, af disse 40 % bliver ca. 25 % nyttiggjort i en elbil.
Det vil også være en meget dyr omstillingsproces, hvis hele vor bilpark skal fornyes.
Der mener jeg at brintteknologi er en bedre vej at gå, man kan, i yderste konsekvens, få en benzinbil til at køre på brint.
Det der burde forskes mere i, er en slags "akumulator" til brinten. Ved acetylengas på flasker anvender man en blanding af kiselgur og acetone der akumulerer gassen, da acetylen ikke kan tåle at komprimeres.
På samme måde bør det være muligt at oplagre brint, uden at brinten skal komprimeres til farlige størrelser.
Om man så vil bruge brinten i brændselsceller, eller en gammeldags forbrændingsmotor, vil resultatet blive ingen CO2 fourening, men H2O udstødning.
Det er klart, at brintfremstilling ved elektrolyse, også kræver El, men der kan man bruge ren vindenergi, da produktet brint kan lagres, hvis det er vindstille venter man bare til vinden blæser igen.

Re: Kære Jørn Boye Vi befinder os

Erik,
Jeg ved godt du henvender dig til Jørn Boye, men du lige få et par fakta.

Jeg har nævnt UAH datasættet, som er baseret på satelitmålinger af opvarmning og ikke temperatur.

De ligger i en form så det er (næsten) ligetil at sætte ind i et regneark.
Det har jeg gjort på et tidspunkt, og her er 32 års udvikling for sydpol vs. nordpol:
https://picasaweb.google.com/111927741882755845508/STeori?feat=direct.#5...
Kigger vi på tropics (30S..30N) ser det sådan ud:
https://picasaweb.google.com/111927741882755845508/STeori?feat=direct.#5...

Arealmæssigt udgør det en ganske betragtelig del af vor kolde.

Som det tydeligt fremgår er der ikke nogen sammenhæng mellem CO2 indholdet og opvarmning.

MEN - jeg er stadig fortaler for vi skal gøre noget ved miljøet og mindske forbruget af 'fossile' brændstoffer.

Jeg kan bare ikke lide at man laver 'dommedagsprofetier' med unødige tiltag som følge.

Med 'unødige' tiltag mener jeg skrækscenarierne om at havene vil stige...
Der er ingen tegn i sol og måne på det vil ske, og heller ikke historiske data, der tyder på samme.

Så jo - gør en indsats for 'renere' energikilder, men lad være med at spilde tid (og penge) på eventuelle stigninger i havniveauet.

Skulle det stige vil det ske så langsomt så der er rigelig tid til at reagere.

MHT. de sidste års 'unormale' klima, så husk at vi har haft en udsædvanlig El niño fuldstændig analogt med '98 og frem.

Der gik verden ikke under, og det gør den heller ikke nu.

Just my $0.02.

Kære Jørn Boye Vi befinder os

Kære Jørn Boye

Vi befinder os vist i 2 forskellige diskussioner, og så dog. Hvis du læser – mere grundigt – hvad jeg skriver vil du forstå, at hensigten ikke er ideologi, men at opfordre til en dialog om værdier. Jeg giver ikke nogen skyld for noget, dette er meningsløst!, jeg påstår heller ikke noget sted at CO2 ER skyld i klimaforandringerne, for jeg har, indrømmet ikke viden om det! Synspunktet om øget solaktivitet kan udemærket vise sig at være sandt hvis der er en videnskabelig begrundelse for det!...jeg skal være den første til at hylde den indsigt, men selv hvis du har ret ændrer det jo ikke på, at klimadiskussionen skal sættes ind i en større kontekst. Fx hvordan forholder vi os til de naturlige omgivelser og den kvalitet, at de er betingelsen for det levende, samtidig med at vi først og fremmest har vores interesser rettet imod borgernes ve og vel. Det er en opfordring til at komme op og ud af en holdningsmæssig skyttegravskrig, der er slet skjult som FAKTA, og besinde sig på samtale om samfundets retning. Det kan vel næppe være postulater og ideologi, men sund fornuft og demokratisk deltagelse. – Videnskabelige fakta, eller bedre videnskabelige teorier, giver os desværre ikke værdier. I bedste fald giver de et grundlag for vores handlingsmuligheder.

finanspolitikkens behandling af CO2, men saalaenge der liv;-)

Vi staar alle,mer eller mindre bag forureningen,vi aander ca 5 gange i minuttet,ganget 60 i timen , ganget 24 timer i dögnet,ganget 365 dage i aaret,ganget med 7 milliarder, ganget med 4 liter i hver ind og udaanding 73,6*10 i 15 liter per aar klodens meneskelige befolkning.Hvis vi saa laegger dyrene husdyrene til hvormange tons bliver det saa til? Og i forhold til den industrielle udledning?
Finansen har her set en fidus til at tjene flere penge og samtidigt danne nye kriser,for at tjene endnu mere, faa lov til at saelge rettigheder til at forurene,hvor denne udgift bliver lagt oven paa prisen med moms!Udstederen for saa momsen tilbage!!!Udover disse mik makker, er der skabt reelle penge udaf luften(CO2en)derudover kommer der saa til, at det er ikke smaapenge,det indbringer .

det er for sent

Størstedelen af mennesker er ligeglade, og det kan være lige meget om at få dem overbevist om andet. De vil skide på om det er deres tip-tip-oldebørn det går ud over, så længe det ikke går ud over dem selv her og nu.

Klima

Erik Steenstrup Dyhr
Dit indlæg bærer præg af ideologi og postulater.
Ved du at atmosfærens CO2 indhold ikke er en %, medens vandamp, der også er en drivhusgas, er 100 gange større.
Nu er der nogen som forveksler fortættet (synligt) damp med virkelig vandamp.
Damp er en usynlig luftart, der indeholder en hel del varme (bunden varme), når denne luftart bliver afkølet, ændrer den tilstandsform, og bliver til små vanddråber, samtidig med at den frigiver sin bundne varme.
Det vi kalder for skyer, er ikke mere vanddamp, men fortættet vand,- den virkelige vanddamp er usynlig som CO2., det har den samme virkning som CO2,- der er bare over 100 gange mere vanddamp end CO2.
Hvordan vil du så give CO2 skylden for klimaændringerne, når CO2 er mindre end 1 % af drivhusgasserne i atmosfæren ?
På planten Mars, har man de sidste 20 år målt en mildning i middeltemperaturen, skyldes det også vor CO2 udledning ?
For mig at se tyder det på øget solaktivitet, og den kan vi altså ikke begrænse ved at holde klimatopmøder.

videnskab og værdier som fakta der hører sammen

Om CO2 er hovedårsagen til klimaforandringerne er et vigtig videnskabeligt spørgsmål. Forskning er afgørende, men det er en dogmatisk holdning næppe. Problemet med debatter som disse er at skelne mellem viden og meninger. Det handler ikke om at være god eller ond. Det handler om at være oplyst.

Vi skal huske på, at det er civilsamfundet der værdsætter et eller andet. Vi har jo værdsat videnskaben fordi en opererer i et værdifrit rum, tilsyneladende. Vha. videnskaben har vi omskabt verden så den er mere tilgængelig og mere behagelig. Det er underforstået her, at videnskab betyder industri og produkter for et frit marked. Her er der meget stærke kræfter på spil, det handler om økonomi, det handler om arbejdspladser, det handler om sikkerhed for staten. Vores beherskelse af naturen er en yderst vigtig sag, men vi skal bare ikke lade os beruse af vores evne til vækst, motorveje og flyrejser, som om at disse ting udtømmer en meningsfuld verden.

Det afgørende er, at vi har en vision for hvordan vi ønsker verden, at vi bevarer evnen til at vælge med åbne øjne. For selvom vi benægter viden om forurening, forsuring af miljøet, klimaproblematikken osv., så fritager denne udskydelse af en entydig afgørelse os ikke fra friheden til at udøve vores ansvar og vilje i verden. En del af ansvaret er fx: ønsker vi flere parkeringspladser, eller vil vil hellere have en mangfoldig natur?

Det hører med til problematikken, at vi i vores samfund er blevet over-rationaliserede. Vi tror, at frihed kun handler om økonomisk råderum og fast ejendom fx eller fra den modsatte politiske fløj en stor tryg velfærdsstat. Vi ser ikke at at vi uforvarende har givet for meget til et reduktionistisk syn på tilværelsen. Derfor er vores skabelse af værdier, værdsættelse af den sanselige verden, en mangfoldig natur, et yderst realistisk bud på en blomstrende meningsfuld verden, der ikke skal lade sig indkrænke af en misforstået videnskabeliggørelse af livet, eller af falske enten eller valg. Dette er potentielle sociale FAKTA hvis vi tør at træde ud fortidens skygge og tænke selv. – Heldigvis kan et vise sig, at klimaskeptikerene har ret. Men det betyder ikke, at vi bliver fritaget for at at forholde os skeptiske overfor den underliggende dogmatiske tankegang ang. naturen vi har fået i arv fra de klassiske oplysningsfilosoffer. Oplysning er en altid fortløbende proces.

Re: Videnskabelige fakta - tak

Kristoffer,
Hvorfor i alverden efterlyser du videnskabelige fakta ;-)

Nåh - spøg tilside.

Her er lidt impulser, som muligvis kræver et 'vist' niveau.

* Opvarmning er energi og ikke temperatur.
* Jordbaserede temperaturmålinger tager ikke hensyn til fugtighed og densitet (lufttryk), dvs. varmekapacitet som du selv skriver.
* De fleste 'temperaturmålinger' er som sagt jordbaserede, og ikke energier integreret op gennem atmosfæren.
EDIT: glemte:
Jordbaserede målinger dækker ikke (i sagen natur) langt størstedelen af vor klode (=hav), og er derfor rent 'gætteri'.

Tænk f.eks. på en tordensky med hagl, der ummidelbart før vil vise f.eks. 30 grader ved jorden, men efter en god haglbyge vil vise måske 20 grader.

MHT. fakta findes der faktisk satelitdata fra 1978-1979, som ovenikøbet er opdelt i zoner+land/ocean.

Disse satelitdata viser energien, og giver derfor et langt bedre billede af opvarmingen (eller mangel på samme (i visse zoner)).

De 'rå' data er ikke tilgængelige, men findes i en 'let korrigeret' udgave.

Søg evt. på Google efter "UAH data", og husk at lave et vægtet gennemsnit[1] af lower trophosfære og middle troposfære.

[1] Med vægtet gennemsnit menes integrering over densitet(varmekapacitet), som let kan udledes ud fra gældende formler for 'flyhøjder'.

Jeg har kigget på, og analyseret disse data gennem et par år, men også på dette område ser det ud til det er 'religion' der hersker, i stedet for matematisk/fysiske fakta.

Videnskabelige fakta - tak

Jeg finder det underligt at klimaaktivister altid argumenterer med henvisning til en autoritet (IPCC, Connie Hedegaard etc.) eller bare kommer med en lang smøre om hvor onde og umoralske klimaskeptikere er. Sjovt nok kommer klimaaktivister aldrig med konkrete data, som kan underbygge deres påstand om at CO2 skulle være den primære årsag til global opvarmning.

Der findes INGEN seriøse forskere (der selv har set på de tilgængelige data), som er i tvivl om at der de sidste hundrede år har været en stigende temperatur på jorden og at mennesket har udledt betydelige mængder CO2 ved at forbrænde fossile hydrocarboner.

Her er et eksempel på hvad der findes af konkrete observationer om sammenhængen mellem temperatur og CO2: http://www.youtube.com/watch?v=z685n4RMx6Y
Hvis der er nogen der ikke forstår hvad manden siger skal jeg da gerne pensle det ud for jer.

Diskussionen handler om hvorvidt CO2 dominerer jordens energibudget ved at kunne tilbageholde betydelige mængder infrarød stråling. Det er her at en nuværende minoritet af forskere argumenterer at CO2 slet ikke har varmekapacitet nok til at indeholde den store mængde energi som det påstås, hvis man vil have klimamodellerne til at virke (hvilket i sig selv er en utopi da systemet man har med at gøre er uendeligt komplekst og har mange feed-back-mekanismer som endnu ikke er kortlagt).
Derimod kan vanddamp/skyer indeholde en langt større mængde af varme og derfor siger denne nuværende minoritet af forskere at H2O er den dominerende drivhusgas og at det primært er skydækket og højden af dette i atmosfæren som kontrollerer atmosfærens temperatur.
Meget tyder på at variationer i den indkommende solare stråling har direkte betydning for mængden og typen af skydannelse og dermed kan skyerne virke som en termostat/buffer i forhold til temperaturen på jordens overflade. Det er i hvert fald den model der bedst kan forklare ”Faint Young Sun” paradoxet.

En helt anden problemstilling som mange klimaskeptikere også ynder at påpege er at CO2 kan skabe forsuring af verdenshavene og derved vil opløse rev og dyr. Faktum er at indholdet af CO2 har været oppe omkring 6000 ppm for 400 millioner år siden i modsætning til nutidens 400 ppm og dengang havde havet ingen problemer med kulsyre-niveauet og der dannedes masser af kalkskallede organismer og rev i verdenshavene. Folk glemmer alle de buffermekanismer der er i spil, så som mineralreaktioner i havvand og i forbindelse med forvitring på jordoverfladen, som vil medvirke til at reducere CO2 indholdet over tid ved at binde det som carbonater.

IPCCs ”konsensus” betyder intet og kan ikke bruges til at sige at forskerne er enige. Faktisk er der meget kraftigt bias i forskningen i dag fordi politikere styrer pengestrømmen til forskning (se fx regerings manglende opbakning til Lomborgs ”Copenhagen Consensus”).
Forskning er ikke et demokrati hvor man stemmer om hvad der er rigtigt eller forkert, men det er baseret på DATA. Med tiden udvikler man en fungerende model for hvordan man kan beskrive et naturligt system og den bliver man selvfølgelig ved med at udvikle efterhånden som der komme nye data. Man når aldrig en ultimativ forståelse, men man arbejde i retning af den.

Det er mange gange tidligere set at minoriteten har ret i forskningens verden.

klimaskeptiker...re

Det groteske er formodentlig, at vores omgivelser ville have gavn af mindre msk. aktivitet, incl. at holde klimabelastende klimakonferencer!

Fødselsraten i tredjeverdenslande er vel kun en trussel i den forstand, at den voksende befolkning gerne vil leve i luksus (dvs. bruge en masse energi) som vi gør det i vesten. Dvs. vi kan nemt være en masse msk. her på kloden hvis vores brug af (naturødelæggende)teknologi er tilsvarende lav. Dette forhold er blevet udtrykt i en ligning: Naturbelastning = antal mennesker gange teknologi til rådighed (Vist nok af Session i 80'erne).

Og hvad kendetegner en god teori? – At den svarer overens med fakta! – De teorier som klimavidenskaben, biologien osv. opstiller er jo ikke grebet ud af den blå luft, det er jo altså ikke onde mennesker, men beror på målinger og meget peger på, at vores forbrug/livsstil har negative konsekvenser for biodiversiteten – og altså også for klimaet.

Men det er formodentlig forkert at vi skal have dårlig samvittighed. Og titlen 'Hvad kan du selv gøre for at redde klimaet?' er formodentlig også forkert adresseret. Der er brug for viden som aldrig før, og da msk. er stærkt normstyret (giver bedst overlevelse), er der brug for viden, viden og viden, som helst skal formidles gennem det politiske system.

Klimaskatter, Co2 kreditter er også en del af problemet, da de ikke stiller det grundlæggende spørgsmåltegn ved forbrugskulturen. Radikalt set kræves der en omlægning af 'hvad er der i det for mig mentaliteten'. Men da velfærdssamfundet hævdes kun at hænge sammen vha. egeninteressen som staten kan høste skatter af...ja så kan man som Bent Sandholt ende med ikke bare at blive klimaskeptiker, men skeptiker i det hele taget.

Små mennesker...

Det er jo rigtigt, at mange "små mennesker" vælger at sidde bekymringen fra flertallet af forskere og beslutningstagere overhørigt, og således finder det fint at ignorere opfordringerne til at tage klimadebatten alvorligt...

Jeg mener ikke, at der er væsentligt belæg for at sætte spørgsmålstegn ved videnskaben i denne henseende, og jeg ved jo også godt, at det vil være vanskeligt at komme med anderledes data end dem vi har. Jeg vil også minde om de mange uddøende dyrearter, og så de mange dyr, som vi vælger bevidst at plage, for at få mere kød på bordet til dagligt..

Jeg vælger at lade eksperternes tvivl komme jorden til gode. Jeg ved som et faktum, at ufatteligt mange dyr er truede pt pga menneskeskabte forandringer. Jeg kan heller ikke tro, at jeg behøver overforbruge af fossile brændstoffer.

I alt fald ser jeg det ikke som et personligt tab, at tage hensyn til det i dagligdagen. Der er også andre helbredsmæssige hensyn, som netop er i god harmoni med at tage dette her med i de dagligdags beslutninger. Jeg synes personligt det er ufedt, når jeg møder nogle, som er så ego-optagede, at de vælger at se bort fra konsekvenserne af deres egne ret så ligegyldige valg for dem selv - og sandynligt ret betydningsfulde valg for andre. Det tænder mig ganske enkelt ikke med den indstilling til livet - men det er dog ikke værre, end at de bare ikke siger specielt meget som menneske. Måske på andre punkter, men i alt fald ikke pga. deres ydgydelser som strider imod naturen.

Klimaskeptiker

Klima igen igen, IPCC er det store dyr i åbenbaringen, alle de penge der bliver brugt på alt det klimahalløj som vi små mennesker dog ikke kan ændre, kunne gøre en forskel mht at afhjælpe følgerne af klimaforandringerne, og så ville det hjælpe rigtigt meget hvis fødselsraten gik ned i tredjeverdens landene istedet udsættes vi for te sandt samvittigheds bombardement som tak for vores betaling af diverse klima-relaterede skatter. Fakta på bordet venner og ikke kun teorier.

Mon ikke en del kunne løses ved at bryde vanetænkning?

Jeg mener, at vi alle har mulighed for at handle, hvis vi gider at gøre en forskel på området. Jeg tror på en eller anden måde, at det føles som en af de mange "dårlige samvittigheder" man som enkeltperson kunne vælge at gøre mere ved. Altså at det faktisk i praksis i dagligdagen kommer med i bunken af issues, hvor nogle handler om personlige målsætninger der handler om en selv, og så andre målsætninger, der handler om andre inkl. at passe bedre på jorden populært sagt.

Hvor slemt er det egentlig at vælge at tage cyklen? Ikke slemt for mange af os. Det giver automatisk daglig motion, og det er kun en fordel for helbreddet, at man cykler med 4 indkøbsposer på en lidt for flad cykel i dagligdagen. Det er en fordel for helbreddet. Og transport er noget af det, der kan rykke mht klimaregnskab. Det tager ikke lang tid at vænne sig til at cykle, men det kræver en beslutning... (Jeg cykler stort set kun i dagligdagen, og selvom det kan være surt, når det blæser og regner, så synes jeg, det giver en hel masse oplagte fordele inkl mht klimaregnskabet..)

Hvor slemt ville det være at spise mindre kød? Også kødindtagelsen er noget af det, som har indflydelse på helbreddet og klimaet i samme ombæring. Smager en kost med mindre kød dårligere? Næppe. Man kan sagtens spise velsmagende toptjekket mad, hvor der er færre gram kød i. Det er sundere. Det er bedre for klimaet. Men det kræver ændring af nogle vaner, og det er måske lige netop problemet. For i princippet smager det udmærket, men det kræver lige at tænke sig om en ekstra gang, når man køber ind, hvis man er vant til at bruge en del kød. Men det er sundere, smager lige så godt, og så er det mere klimavenligt.

Flypriser falder helt grotesk meget. For et par hundrede kroner kan man komme til London... Det synes jeg, er et "problem". Jeg ved godt, at jeg kan have en udmærket weekend i den danske natur osv. Men at det er blevet så snydenemt og snydebilligt med en sviptur med fly gør, at det er fristende at gøre det mere end tidligere. Det er blot et par kliks på nettet, så er turen arrangeret og betalt....

Jeg er ikke idealist, men klimaet indgår i mine valg, når jeg husker at tænke over det. Mit printerforbrug må være faldet til under en tiendedel i forhold til tidligere... Bilen er erstattet af cykel. Jeg har det bedst, når vi har fået en middag, som indeholder mindre kød. Men samtidig indrømmer jeg, at der kan opstå nye muligheder såsom flyrejser, som måske i det større regnskab betyder mere til den dårlige side mht klimaet - og hvor de egoistiske behov for kultur mv tager over. Jeg vil til hver en tid have respekt for de partier, som vælger at prioritere området, og guider os via økonomi mv til at tage mere hensyn til klimaet. At gøre det dyrere at vælge bilen, og lettere at vælge cyklen eller toget. Dyrere at spise klimauvenligt, og billigere at spise anderledes. For jeg tror, at det ikke nødvendigvis er så ubehageligt at leve med de mere klimavenlige valg, men at det kræver et skub, fordi det tit blot er et spørgsmål om vane, hvor små incitamenter kan påvirke et vaneskift.

Mvh Dorte

Natur og klima og værdi

Der lader ikke til at være nogen grund til at tvivle på klimavidenskaben. Alene det faktum at vi i løbet af et par hundrede år brænder verdens lager af fossilt brændstof af, der er skabt gennem millioner af år giver stærke indikationer for at en forøget mængde af Co2 i atmosfæren giver et varmere klima.

Det høres ofte at klimavidenskaben er resultatet af en politisk agenda. Men mon ikke at mennesket har en iboende skepsis overfor viden der ikke umiddelbart er til egennytte eller behovstilfredsstillelse? Viden om klimaet og naturen er faktisk til nytte for os selv. Mennesket er en del af naturen. Derfor bør en viden om klimaet også være en viden om naturen i bred forstand. Oplysning og videnskab handler jo ikke kun om den nyeste teknik og øgede forbrugsmuligheder.

En øget viden om naturens muligheder og begrænsninger indebærer derfor også et nyt syn på relationen menneske-omverden og har dermed et etisk og et følgende moralsk potentiale. Traditionelt set er dette standpunkt blevet affærdiget som naivt og utopisk. Men en gennemgang af vores kulturs natursyn viser, at vi faktisk kun har været interesserede i den natur som er noget for os, hvorimod naturen for 'sig selv' har været det fremmede og det truende. Vi er formodentlig ved et vendepunkt, hvor vi vha. viden og kærlig interesse for omgivelserne kan se naturen som bevaringsværdig, ikke som en pæn friseret park, men som hjemstedet for en rigdom af utallige livsformer, der alle har har ret til at eksistere (og som har en meningfulds funktion).

Det synes derfor, at vi har brug for en etik og moral der omhandler klimaet og naturen. Bevares, vi behøver egentlig ikke at bryde os om naturen (det billige skidt, PH) – men rent erkendelsesmæssigt er det uomgængeligt for et velfungerende samfund, og det er altså vores ansvar som oplyste borgere. Ansvaret for naturen/klimaet kan passende være en værdi der ligger på linie med vores ansvar for en velfungerende økonomi.

Det er altid svært at spå om fremtiden, men industrisamfundet som vi kender det, og har haft så stor gavn af, er jo heller ikke faldet ned fra himlen. En udvidet etisk verden, der skal gøre op med den herskende 'præferenceoptimerende' adfærd, der var så nyttig i industrisamfundet, kræver at vi ofrer noget af vores bekvemmelighed, og retter vores nysgerrighed og kreativitet imod hvordan vi ønsker at samfundet skal se ud fremover. Fx ønsker vi parkeringspladser eller mere fri natur? Hvad er bedst eller mest nyttigt på lang sigt?

Klima

Jeg er ikke i tvivl om at klimaet ændrer sig, men jeg er sikker på at klimaet altid har ændret sig.
Nu er co2 ikke den eneste drivhusgas, den er faktisk forsvindende lille i forhold til den størst repræsenterede i atmosfæren, nemlig vanddamp.
Jeg mener, at årsagen til klimaændringerne skal findes i solaktiviteten, og den kan vi ikke gøre noget ved.
Co2 bidraget til klimaændringerne er forsvindende lille, men teorien er en guds gave til vore politikere, der her har fundet helt nye skatteobjekter.
At så mange videnskabsmænd er enige i co2 teorien skyldes politiske forhold, nemlig bevillinger til forskning, de der forsker i politiske korrekte emner får forskningsbevillingerne.
De der er objektive, bliver "sultet" til tavshed.

Videnskabelige fakta

Jeg vil gerne vide hvilke "videnskabelige fakta" det er vi bliver "dynget til med", som skulle vise at klimaændringerne er menneskeskabte? Og lad venligst være med at referere blindt til den model-baserede IPCC-rapport..

Hvis man ser denne korte (3 min.) video som præsenterer objektive klimadata, er det ret tydeligt at klimaændringerne IKKE kan være menneskeskabte: http://www.youtube.com/watch?v=z685n4RMx6Y

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg