Hvad synes børnehavebørn om deres pædagoger?

En rar og morsom voksen, som leger tagfat med mig, og som skubber mig højt på gyngen.

Det er børns egne beskrivelser af de børnehavemedarbejdere, de kan lide.

Andre er de dog knap så begejstrede for.

»En, som hedder Karin. Hun var simpelthen så sur og streng. Hun var så sindssygt streng. Hun blev helt rød i hovedet, og så eksploderede hun.«

En dansk forsker har samlet børnehavebørns fortællinger. Anette Boye Koch, der forsker i børns trivsel i daginstitutioner, interviewede 11 seks-årige om deres syn på børnehavens personale.

Fire typer af pædagoger

De interviewede børn talte selv om ‘rare’ eller ‘strenge’ voksne.

Anette Boye Koch fortolkede efterfølgende deres beskrivelser og inddelte personalet i fire typer:

1. Hyggesprederen: Roser og opmuntrer. Den man godt kan få et kram af, hvis man er ked af det. »Birthe, hun er lidt gammel, og så er hun så god til at trøste.«
2. Legekammeraten: Er til sjov og spilopper. Er med i legen på barnets præmisser. »Jessy, hun er sjov. Nogle gange, når vi leger med Lego, så begynder hun at kilde os.«
3. Læremesteren: Kreativ og målbevidst. Organiserer gerne aktiviteter, som børnene kan lære af. »De voksne, der hjælper. De leger med os og ser, hvad vi kan.«
4. Ordensmagten: Sørger for ro og orden. Løser konflikter børnene imellem. »Man må ikke hoppe i sofaen. Man skal sidde stille i den.« »De voksne bliver så sure, så tit. Det, synes jeg ikke, er sjovt.«

De voksne vælger roller

Anette Boye Koch udstyrede børnene med et kamera og sendte dem tilbage til den børnehave, de netop var holdt op med at gå i.

Børnene skulle tage billeder af de steder, hvor de havde foretaget sig noget sammen med de voksne.

De billeder, som børnene tog, dannede udgangspunktet for samtalerne om de voksne. Det er efterhånden blevet en almindelig metode i forskning med børn, som har lettere ved at snakke ud fra konkrete erfaringer eller hændelser.

Andre forskere har også lavet inddelinger, der ligner Anette Boye Kochs, selvom de voksnes roller varierer lidt.

Børnehavens ansatte kan veksle mellem de forskellige roller og kan som regel bedre lide sig selv i nogle roller fremfor andre.

»Jeg tror, at det er vigtigt, at børnene kan finde alle de forskelllige typer ansatte i børnehaven,« fortæller Monica Seland, som er førsteamanuensis (svarer til en dansk lektorstilling, red.) ved Dronning Mauds Minne Høgskole, et børnehaveseminarium i Norge.

De ansatte har ikke nok tid

Monica Seland har selv forsøgt at få børnenes perspektiv frem i lyset og har forsket i, hvad der skal til, for at fire- til seks-årige trives godt i børnehaven.

»Noget, som går igen og igen, er, at børnene oplever det som negativt, at de voksne er svære at nå. De har ikke nok tid, og de skælder ud.«

Mere end halvdelen af de cirka 170 adspurgte børn fra Sør-Trøndelag (region i midt-Norge, red.), som blev interviewet i forbindelse med studiet ‘Barns trivsel og medvirken i barnehagen’, fortæller, at de ikke kan få kontakt med en voksen, når de har behov for det.

De fleste fortæller, at de voksne skælder ud, og omkring halvdelen af børnene er kun lidt glade eller ikke så glade for at gå i børnehave.

De norske forskere udtænkte ikke egentlige roller for de ansatte, men Monica Seland mener, at Anette Boye Kochs inddeling har noget på sig.

»Det kunne være interessant for personalet at reflektere over, hvilken rolle de mest udfylder,« udtaler hun, men hun understreger samtidigt, at hun ikke har læst det danske studie.

»Én, som er ordensmagt, er måske én, der skælder ud? Så bør man tænke over, hvordan man fremstår over for børnene.«

Ingen kan lide skældud

Det danske studie viser imidlertid, at børnene synes, det er godt, at ordensmagten bryder ind, når de selv bliver udsat for noget uretfærdigt.

For hvordan føles det, hvis et andet barn bider dig, uden at en voksen siger, at det er forkert?

Det betyder dog ikke, at skældud er rigtigt, mener Monica Seland.

»Ingen børn kan lide skældud; hverken selv at blive skældt ud eller at høre andre børn få skældud. Men det er vigtigt for børnene, at en voksen hjælper med at udbedre situationen og med at tale om det, som er sket.«

Tryghed fremmer trivsel

Anette Boye Koch har tidligere forsket i børns trivsel. I forbindelse med sin ph.d.-afhandling fandt hun, at pædagogerne kun havde lidt at gøre med, om børnene havde det sjovt i børnehaven.

Hun bad børnene om at tage billeder af det, som gjorde dem glade. Pædagogerne var kun meget sjældent med på billederne. De ansatte vidste ikke engang hvilke legesteder, som var vigtige for børnene.

»Da jeg spurgte børnene, havde pædagogerne ingen betydning for de aktive, positive glædesoplevelser i hverdagen,« fortæller Anette Boye Koch til Børn&Unge.

Direkte morskab bidrager de ansatte muligvis kun sjældent til, på trods af at børnene i den norske undersøgelse udtalte, at de voksne sommetider finder på noget sjovt sammen med dem.

Monica Seland mener alligevel, at de ansatte er vigtige for trivslen, fordi de kan sørge for, at børnene føler sig trygge.

»Voksne er afgørende for at skabe den grundlæggende tryghed. Vi har fundet, at børn som svarede, at de voksne kun er lidt tilgængelige, også trives dårligere.«

Vil ikke have, at de voksne leger med

Der er forskel på spørgsmålene i den norske og den danske undersøgelse, og metoderne er også forskellige. Det betyder, at de frembringer forskellige sider af børnehavelivet.

Mens Anette Boye Kochs dybdeinterviewede få børn, interviewede Monica Seland og hendes kollega Ellen Beate Sandseter mange børn ved hjælp af et spørgeskema, hvor børnene kunne vælge mellem fastlagte svarmuligheder.

Næsten hvert tredje barn i den norske undersøgelse fra 2012 svarede, at de ansatte aldrig leger med dem, hverken ude eller inde.

Men det er ikke nødvendigvis noget børnene savner, viser dugfriske fund fra ‘Barnehagens trivselsmonitor‘, som endnu ikke er publiceret.

»Da børnene blev spurgt, om de gerne vil have, at de voksne leger mere med dem, svarede næsten halvdelen faktisk nej,« fortæller Monica Seland.

Hun spurgte ikke børnene hvorfor, men tror, at det hænger sammen med noget, som den svenske forsker Charlotte Tullgren fandt i sin forskning: Når de voksne leger med børnene, har de en tendens til at styre og kontrollere legen i stedet for at være med på børnenes præmisser.

»De skal forestille at være legekammerater, men siger ofte ‘sådan må du ikke gøre’.«

Vanskeligt at sige fra

I det danske studie blev børnene interviewet tre måneder efter, at de var holdt op i børnehaven, og det kan både være en fordel og en ulempe for forskningsresultaterne.

Børnene har ikke de voksne i så frisk erindring som før, men samtidigt undgår de at havne i et dilemma ved at skulle fortælle om voksne, som de er afhængige af for at have det godt i dagligdagen, skriver Anette Boye Koch.

Selvom Monica Seland er enig med Anette Boye Koch i, at børnene risikerer at havne i et dilemma, mener hun, at det er vigtigt, at også børnehavebørnenes perspektiv kommer frem i lyset i tillæg til skolebørnenes erindringer.

Et andet spørgsmål er, om børnene tør være mere åbenhjertige over for forskeren end over for personalet, som de er afhængige af til daglig.

Dette har Monica Seland og hendes kollega Ellen Beate Sandseter diskuteret.

De to forskere har udviklet et online-spørgeskema ‘Barnehagens trivselsmonitor’, som de ansatte selv kan bruge til at kortlægge børns trivsel.

»Børnenes svar er lidt mere positive, når de ansatte spørger, end når forskerne spørger. Det kan tolkes som, at det er lidt vanskeligere at sige fra over for dem, som er ansvarlige for børnene i hverdagen,« slutter Monica Seland.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark