Hvad skal jeg gøre, når jeg møder en hjemløs?
Lavere kontanthjælp har gjort flere socialt udsatte unge hjemløse, og flere fattige udlændinge lever på gaden i Danmark. Har man som almindelig borger en moralsk pligt til at hjælpe dem, og hjælper det overhovedet noget at give dem penge?
hjemløse fattige tiggere hjælp udsatte

Hjemløse er en fast del af gadebilledet i mange større byer verden over – inklusiv i Danmark. Men skal man egentlig give en hjemløs noget, eller er de bedre tjent uden? (Foto: Shutterstock)

»I morges så jeg politiet smide den lokale, udenlandske hjemløse væk fra hans sædvanlige plads ved McDonald's på Østerbrogade. Han sidder der ellers hver dag, og jeg har nogle gange givet ham penge eller en croissant eller lignende. Jeg hilser altid på ham, når jeg går forbi. Jeg er nu kommet til at tænke på det her:

Hvad skal man egentlig gøre, hvis man gerne vil hjælpe en hjemløs? Skal man give dem lidt penge eller noget mad, eller er det i virkeligheden bedst bare at gå forbi og lade dem være?

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Hvor stor forskel gør det egentlig, at jeg giver manden lidt småpenge eller lidt mad? Det får han jo ikke noget sted at bo af, og hans familie i Litauen bliver ikke mindre fattig af det.«

Sådan skriver Katrine Simonsen fra Østerbro i en mail til Spørg Videnskaben

For at besvaret det har Videnskab.dk givet spørgsmålet videre til en filosof, en sociolog og en hjemløs. De viser sig faktisk at være ret enige om svaret. 

Utilitarister: Den hjemløse har mere bruge for penge end dig

Claus Strue Frederiksen er filosof og ekstern lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

Han forsker i moralfilosofi, og han fortæller, at forskellige grene inden for moralfilosofien har forskellige svar på, hvad man moralsk er forpligtet til at gøre, når man møder en hjemløs.

»Inden for utilitarismen vil man sige, at den, der har mest gavn af penge eller ressourcer, er den, der skal have dem. Og da den hjemløse nok har mere brug for en 50’er, end du har, bør du give pengene til den hjemløse i stedet for at bruge dem selv,« siger han og fortsætter:

»Men på næste hjørne møder du den næste hjemløse, som du kan give en 50’er, og sådan kan du blive ved, til du er lige så fattig som den hjemløse.«

Så utilitarisme er nok at trække den en kende for langt.

Libertarianere: Du har ingen pligt til at hjælpe

I den modsatte ende af den moralfilosofiske skala finder man libertarianerne, der mener, at den, som har tjent pengene, er den, der har ret til pengene. Dermed har du ingen moralsk forpligtelse til at hjælpe den hjemløse. Han kunne bare tjene sine egne penge ved at få et rigtigt arbejde.

»Ifølge visse libertarianere har du ingen forpligtelse til at hjælpe, for det er ikke din skyld, han er hjemløs. Problemet med den måde at se på moral er, at du ingen forpligtelse har til at hjælpe andre overhovedet, med mindre du er skyld i deres ulykke. Det betyder imidlertid også, at hvis du ser et barn, som er ved at drukne i en sø, så er du ikke forpligtet til at hjælpe,« siger Claus Strue Frederiksen.

hjemløse statistik sfi

I Danmark er der flest hjemløse i hovedstaden og i området omkring København. Det er især kontanthjælp, de lever af. (Grafik: SFI-rapport 15:35 Benjaminsen, L. & H. H. Lauritzen: Hjemløshed i Danmark 2015. National kortlægning)

»Og det forekommer jo umiddelbart temmelig urimeligt,« tilføjer han.

Han understreger desuden, at de færreste hjemløse nok har valgt at blive hjemløse og bare kunne tage sig et arbejde, hvis de gad. Det bakkes op af sociolog og seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Lars Benjaminsen.

»De hjemløse har ofte store psykiske problemer og misbrugsproblemer. De er faldet ud af livet på en eller anden måde. De kan ikke bare gå ud og finde sig et arbejde. Dyre boliger og lavere sociale ydelser har gjort det endnu sværere for dem at få et sted at bo,« siger han.

Så på en eller anden måde har vi nok en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, når de er i nød.

Barnet, som drukner i søen

Claus Strue Frederiksen henviser til en af vor tids store moralfilosoffer. Peter Singer, som oprindelig er fra Australien, og i dag er professor på Princeton University i USA.

Han har et meget berømt eksempel med et barn, som er ved at drukne i en sø.

hjemløs mcdonalds

Er det i orden at købe ting, man ikke har brug for, mens andre sulter? Må man for eksempel købe mere mad på McDonald's, end man kan spise, i stedet for at give de penge til en hjemløs? (Foto: Shutterstock)

»Du kommer gående forbi i det samme – skal du redde barnet, selv om du ikke er skyld i, at det ligger i søen? Ja vil alle nok mene. Det kan du i nogen grad godt overføre til en hjemløs. Du har altså en pligt til at hjælpe. Problemet med den hjemløse er, at du ikke umiddelbart løser problemet. Man løser jo ikke situationen ved at give den hjemløse nogle småpenge, på samme måde som du redder barnet ved at hive det op af søen,« siger Claus Strue Frederiksen.

Okay, du har altså en pligt til at hjælpe, med mindre du er libertarianer. Men hvor mange skal du hjælpe, og kan du for eksempel tillade dig at gå ind på McDonald's og købe en stor menu med ekstra nuggets, når du kunne nøjes med en lille menu og så give 40 kroner til den hjemløse østeuropæer?

»Spørgsmålet rammer ned i kernen af moralfilosofiske diskussioner. Du peger virkelig på et problem, hvor vi må sige, at i mange tilfælde er der ikke et klart og præcist moralsk svar på det. Med mindre du mener, at du intet ansvar har, er det meget svært at trække grænsen for ansvar,« siger Claus Strue Frederiksen.

Det gælder både spørgsmålet om, hvor meget ekstra forkælelse man må give sig selv, når andre sulter, og spørgsmålet om hvor mange man skal give penge til.

»På samme måde som eksemplet med søen – så er du ikke i tvivl om, at du skal redde det ene barn. Men der dør tusindvis af børn hver eneste dag af sult og nød, som man kan hjælpe ved eksempelvis at donere penge til en nødhjælpsorganisation. Der er også millioner af hjemløse, der har brug for hjælp,« siger Claus Strue Frederiksen. Han tilføjer: 

»I det hele taget er der så mange tragedier og ulykkelige menneskeskæbner i verden, at det er fristende at vende ryggen til det hele og bare hytte sine egne kastanjer. Men i stedet for at fokusere på, at man langt fra kan hjælpe alle, bør man fokusere på, at man rent faktisk kan hjælpe nogen. Og selvom det er svært at sige, præcist hvor meget man bør hjælpe, er løsningen i hvert fald ikke at undlade at hjælpe.«

Han fortæller, at den berømte og nu afdøde britiske professor i filosofi Derek Parfit mente, at vi i den rige vestlige del af verden bør donere 10 procent af vores indkomst til velgørende formål. Det skriver han i sine tre bind store moralfilosofiske bog 'On What Matters' fra 2011.

Men det er jo kommunens ansvar!

Det gør du så. Du lægger 10 procent af din indtægt til side og giver den til velgørende formål og til hjemløse rundt omkring på gader og stræder. Hvilken forskel gør det egentlig? Det hjælper dem jo ikke til at få et sted at bo. Og så kan du vel lige så godt lade være med at give dem noget og beholde pengene selv?

Tal om hjemløse i Danmark

Set over et helt år er der cirka 13.000 hjemløse i Danmark.

På én uge i uge 6 talte SFI i 2015 6.138 hjemløse. Det er en stigning på 23 procent siden samme uge 2009. Især de unge mellem 24 og 29 år kommer der flere af.

22 procent af alle hjemløse, der bor på forsorgshjem, har været anbragt som børn. 

90 procent vil gerne have deres eget hjem.

55 procent har ikke mere uddannelse end grundskolen, 11 procent har en studentereksamen, 22 procent har en erhvervsfaglig uddannelse og 13 procent har en videregående uddannelse. 

Kilde: Husforbi.dk og SFI.dk

»Her kan du igen sammenligne med barnet i søen. Selv hvis det i bund og grund er kommunen, der bærer en stor del af ansvaret, fordi den ikke har sat et ordentligt hegn op, så kan jeg jo godt tage ud og redde barnet op, mens vi venter på, at kommunen får sat det her hegn op,« siger Claus Strue Frederiksen.

Hvis man igen og igen ser børn, som er faldet i den samme sø, vil man selvfølgelig kontakte kommunen og bede dem sætte et ordentligt hegn op.

Og kommunen kan faktisk gøre noget for at hjælpe hjemløse, fortæller seniorforsker fra SFI Lars Benjaminsen.

Han forsker i indsatser, som kan give hjemløse et sted at bo og sikre, at de er i stand til at blive boende.

»Vi ved, at langt de fleste hjemløse kan komme ud af hjemløshed og gerne vil det. Tidligere havde man en forestilling om, at man skulle gøre folk boligparate, inden man skaffede dem en bolig. Her viser forskningen faktisk, at det bedste er først at give folk et sted at bo, og så skal de støttes i at bo der,« fortæller han.

Ekstremt stressende at være boligløs

At stå uden bolig og leve på gaden er meget stressende, og det gør, at man som hjemløs har meget svært ved at tage hånd om de andre problemer og udfordringer, man har – som misbrug, psykisk sygdom, arbejdsløshed og manglende socialt netværk.

»Når det med boligsituationen bliver løst, kan man også bedre se på de andre problemer,« siger Lars Benjaminsen.

Han mener, at vi som samfund bør gøre meget mere for at hjælpe hjemløse, fordi det faktisk hjælper og gør, at mange kan få et sted at bo.

»Den enkelte borger kan gøre mindre end samfundet og kommunen som sådan,« siger han.

Mens vi venter på samfundet

hus forbi hjemløse

Der er omkring 2.200 registrerede Hus Forbi-sælgere i Danmark, og de tjener 10 kroner per solgt avis. (Foto: Husforbi.dk)

Lars Benjaminsen mener dog også, at det giver god mening, at man som almindelig borger forsøger at hjælpe og anerkende de hjemløse, så godt man kan.

»I det daglige møde er det godt at tilbyde lidt hjælp. Spørge om de vil have en kop kaffe. Hvis de sælger hjemløseavisen, så kan man købe den. Det bliver en mindre akavet situation, end når det er en, der tigger om penge. Salget af avisen giver en legitim ramme om mødet. Avisen er et vigtigt supplement til at klare hverdagen for mange,« siger han.

Hus Forbi-sælger Allan Andersen er enig. Han er tidligere jord- og betonarbejder og har været hjemløs i fem år. Han blev hjemløs efter en skilsmisse, hvor huset endte på tvangsauktion, og en ødelagt skulder gjorde ham ude af stand til at arbejde.

»Det gør en stor forskel, hvis du stopper op og giver nogen penge. Og især hvis du køber avisen. Den handler jo om vores liv og vilkår som hjemløse i Danmark,« siger han.

Da han blev hjemløs, begyndte han at samle flasker for at få penge til mad. Han mødte en anden hjemløs, som anbefalede ham at begynde at sælge Hus Forbi.

»Det var ekstremt grænseoverskridende, fordi du ligesom udstiller dig og viser, at du er hjemløs,« siger han.

Han har aldrig selv tigget, men han forestiller sig, at det må være endnu mere grænseoverskridende.

»Jeg har trods alt et produkt, jeg står og sælger,« siger han.

De bruger jo bare pengene på øl og dope

Et andet dilemma, hvis man giver penge, er, om man ikke bare er med til at finansiere den hjemløses misbrug.

»Det kan man selvfølgelig forestille sig. Nogen vil måske sige: 'så kunne jeg lige så godt gå hen og købe noget brændevin eller noget heroin til ham.' Nej, det skal man selvfølgelig ikke gøre – det må han selv gøre, hvis det er det, han vælger. Det skal man sådan set ikke blande sig i,« siger Claus Strue Frederiksen.

penge alkohol hjemløse

Der er folk, der ikke vil støtte hjemløse med penge, fordi de er bange for, at de går til misbrug af alkohol eller stoffer eller bagmænd, der tager alle pengene. En løsning kan være at give noget mad eller noget at drikke i stedet for. (Foto: Shutterstock) 

Er man bekymret for, om ens penge går til misbrug eller til onde østeuropæiske bagmænd, kan man i stedet give noget mad eller en kop kaffe, foreslår Allan Andersen.

»Jeg kan godt lide at få en kop kaffe. Eller et måltid mad. Hvis det er varmt, er det altid dejligt at få en kold sodavand. Nu står jeg ude ved Ikea i Gentofte og sælger Hus Forbi, og Ikea har fem kanelsnegle for en 20’er. Folk skal altid kun bruge fire. Jeg får tilbudt mange kanelsnegle. Der kan jeg godt finde på at sige nej til den femte kanelsnegl,« siger han.

Han vurderer, at langt de fleste hjemløse vil blive glade for at få noget at spise og drikke. Man lad være med at give halvspist mad.

»En ting, der er nedværdigende for en hjemløs, er, hvis man får en halv burger eller en halv hotdog, som folk ikke har kunnet spise op.«

Udelukket af fællesskabet

Både Lars Benjaminsen og Allan Andersen mener, at det gør en stor forskel bare det, at man anerkender de hjemløse.

»Det er vigtigt, at vi møder de hjemløse medborgere på gaden med respekt og prøver at hjælpe, hvis vi kan,« siger sociologen.

Han har været med til at lave et studie for nyligt, som viste, at socialt udsatte i Danmark føler sig udelukket af fællesskabet.

»Bare det, at man hilser eller smiler, gør også en stor forskel. Lidt ligesom hvis du er ved at holde et foredrag og går i stå. Der kan det også gøre en kæmpe forskel, hvis du får øjenkontakt med en fra publikum og møder et smil eller anerkendelse i blikket,« siger Hus Forbi-sælgeren.

Vi siger tak til Allan Andersen, Lars Benjaminsen og Claus Strue Frederiksen, der nu har gjort os klogere på, hvordan vi skal agere, hvis vi ser en hjemløs. Vi sender en Videnskab.dk-T-shirt af sted til Katrine Simonsen for det gode spørgsmål.

Du kan også sende spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk, hvis der er noget, du går og undrer dig over, og som du tror, videnskaben kan svare på.  

Hvis du mangler underholdende sommerlæsning, kan du også købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker