Du antager noget, som du ikke bør udtale dig om. Du har ingen viden om, hvem jeg ville have stemt på - hvis jeg ikke var blevet ophængt af at mere presserende arbejde, så det fik lavere prioritet med valget, når det kom til stykket - helt akut..... (Lille offentlig erkendelse her 8-) ).

Så jeg prøver blot at følge op på det, som artiklen går ud på. Nemlig at selve retorikken der anvendes - også indenfor politik - kan føre til, at folk tager nogle beslutninger, som også er påvirket af andre faktorer - og her er politikeres retorik en af de velkendte faktorer.

Altså uafhængigt af indholdet af deres politiske dagsorden i form af partiprogrammer, konkrete løsningsforslag mm. Du har fuldstændig ret i, at man som vælger kan tænke, at man ikke "behøver" tilslutte sig et partis partiprogram, da beslutninger i folketinget kræver flertal - hvis det er beslutninger, som lægges ud til afstemning. Så man kunne også vælge helt pragmatisk at se på, hvad man tror konsekvensen ville være ved, at få et givent parti med op i stemmeantal, selvom man på ingen måde har sat sig ind i, om man ville ønske partiets politik gennemført, hvis de fik muligheden for det pga flertal/mulighed for at presse de andre mere o lign. Personligt mener jeg, der er mulighed for at finde partier, som både har mange løsningsforslag, som virker mulige/realistiske at få igennem, hvis de får indflydelse de næste 4 år - og som også ville kunne stå distancen, hvis deres partiprogram ligefrem fik flertal. Så efter min personlige vurdering behøver man ikke stemme på nogen, hvor man ville frygte, hvad der ville ske, hvis de reelt fik stor indflydelse i folketinget.. Der er mange at vælge i mellem.

Jeg mener, det ville være en naiv tanke at forestille sig, at vælgere generelt har stemt efter mere grundig nøgtern reflektion - og hvor man i samme ombæring skulle antage, at de ikke lod sig påvirke af de retoriske tricks, som ville kunne forføre dem til at få en forvrænget overbevisning. Som John Ståhle har været indepå, er det uhyre velkendt og veldokumenteret, at man netop via en bestemt adfærd indenfor retorik kan komme til at virke tillidsvækkende og mere sandfærdig end hvad rimeligt er alene via sin retorik. Du kan blot se på teknikker anvendt af regulære plattenslagere, når de netop bevidst lyver - men hvor de efterlader et tillidsvækkende indtryk på deres kunder. Kunderne hopper på løgnene omkring "produktet", fordi sælgeren virkede pålidelig, og kunden ikke dobbelttjekkede, om der var belæg for effekten af produktet som påstået af plattenslageren.

Disse mekanismer er så udbredte, at vi alle dagligt vil blive udsat for dem fra diverse steder - og vi ved det jo godt, og trods dette, så lader vi os narre, og ofte orker vi sådan set ikke at lade det påvirke os, fordi det ville kræve en kæmpe indsats fra os... Det ville være meget upraktisk som menneske, hvis man skulle være skeptisk hele tiden, så det er meget praktisk, at vise tillid til, at noget er rigtigt, selvom vi godt ved, at der vil være en vis risiko for, at vi bliver "narret".

Hvis denne artikel havde handlet om en anden dygtig retoriker indenfor dansk politik - såsom Pia Kjærsgaard - så ville jeg på samme måde nævne eksempler på, hvordan hun via sin retorik påvirker via velkendte mekanismer, og hvordan dette kan fjerne fokus fra hendes partis program. Det gælder naturligvis samtlige politikere i en valgkamp. De anvender alle retorik, og man kan godt tillade sig at sige, at deres type retorik har mulighed for at påvirke på en bestemt - men forskellig - måde. Nu har jeg så nævnt yderlighederne af partier, hvor man kører på noget andet, fordi man appellerer til noget andet hos folk. Der vil også være nogle mere midt på, som netop retorisk umiddelbart vil virke mere appellerende på akademikere, fordi der måske bruges mindre af den slags jargon, som kan virke uakademisk, og som ikke almindeligvis vil være pålidelig argumentationsmetode hos mange akademikere. (Noget kaldes "følelsesporno" i nogle kredse - hvor det virker stik modsat at anvende den slags retorik. Det kunne typisk handle om at lade en enkeltperson fortælle en usædvanlig men hjerteskærende historie, for at vække medfølelse for en agenda, som ellers ville svær at få stor opbakning til, fordi det ville gå ud over for mange andre, hvis der skulle prioriteres mere overordnet. I andre kredse, hvor man henvender sig til anden type folk, vil følelsesporno netop blive brugt dagligt - og det vil være noget, som er så effektivt, at det typisk også bliver brugt i overskrifter. Formiddagsbladene er glade for det, som andre kalder følelsesporno indenfor retorik. Men de henvender sig heller ikke til typiske akademikere...)

Jeg har mødt flere af de nye vælgere, som har stemt på J. Schmidt-Nielsen. Her har jeg i det mindste mødt nogen, hvor jeg er 100% sikker på, at de ikke har forstået, hvad det var de stemte på - og som er blevet overraskede. De har måske gået op i nogle enkeltsager, som de var enige i, men overhovedet ikke forstået, hvad Enhedslisten i øvrigt også arbejder efter. Som et kuriosum kan jeg nævne, at der har været (misvisende) overskrifter om, at "læger er ræverøde". (Læger stemmer ikke ræverødt generelt, så det er decideret misvisende at påstå..). Men partierne var blevet spurgt om deres holdning til nogle specifikke spørgsmål indenfor sundhedssektoren. Her var Enhedslisten uhyre "gavmild" i deres valgløfter. Så man kan vel nok tillade sig at sige, at de faktisk foregav at have så mange midler til rådighed, at de ville lade de fleste ønsker gå i opfyldelse, hvor andre partier måske mere har foretaget en prioritering, og således umiddelbart virket mere "nærige". Og læger er jo som nævnt ikke dem, som typisk sætter deres stemme på enhedslisten, hvis man skal generalisere. Men derfor har de forslag til nogle løsninger alligevel, uden at det betyder, at de dermed siger, at det ikke er nødvendigt med en skarp prioritering med de offentlige midler : ). Det er jo netop politikerne, der skal vælge mellem alle de gode forslag de får fra diverse interesse-grupper, hvis vi ikke skal gå fallit som stat....

Mvh Dorte

Artiklen forleder nemt til at adskille retorik fra indhold. Især fra Johannes politiske modstandere som nemt tager imod den redningsplanke det er, at det kun er pga retorik at mange har stemt på hende. Selv om det er relevant at debattere retorikkens betydning for stemmeafgivelsen, så er det ubehagelig eliteteoretisk tænkning/manipulationudøvelse ikke at ville anerkende de stemmeafgivende demokratisk legitimation. Som betonsocialist har jeg bestræbt mig på altid at anerkende de mennesker der stemmer borgerligt, ja, også på liberal alliance og dansk folkeparti. Selv om det indrømmet er noget jeg har måttet arbejde lidt med.

Du nævner så at de færreste har læst enhedslistens partipogram. Formodentligt. Hånden på hjertet. Har du læst Venstres partiprogram? (svar ikke-bare indrøm for dig selv !) Men man kan jo så spørge hvor relevant det er. Det er jo desværre ikke relevant at forestille sig at Enhedslisten kan danne regering allene; så mange har måske stemt på enhelslisten pga at det er det eneste parti der har påpeget at regeringens efterlønsreform er de 10 fugle på taget. At de fører en politik der gavner de velhavende og at de ønsker at forringe vilkårerne for de små i samfundet. At regeringspartierne har ført en valgkamp på at kritisere oppositionen osv. Se, disse ting kan en blind mand jo føle med sin stok.

Dorte, det er altid ens politiske modstandere der er noget i vejen med. De politiske modstandere manipulerer, fordrejer, er uudholdelige, bruger retorik og ser grimme ud.

Hilsen fra 3 f 'eren

PS: Og dyb respekt for dit arbejde på videnskab.dk.

Hvor mange, som seriøst sætter sig ind i partiprogrammerne kan man få et vist indtryk af, ved at undersøge, hvor mange, der er medlem af vælgerforeningerne, som jo er de entiteter, der bestemmer, hvem der opstilles som kandidater.

Antologien "På sporet af den ny grundlov" (Red. Niels Helveg Petersen, 1992) indeholder en analyse af dette medlemsskab, som viser at fra ca. 40% medlemsskab i 1960 er dette (efter at fjernsyn kom til næsten alle hjem) faldet til ca. 3%.

Der er en del eksempler på, at selv medlemmer af folketinget ikke kender deres eget partiprogram.

Og det er jo heller ikke ligefrem Enhedslistens parti-program som er nævnt her i artiklen.. Der er nævnt nogle retoriske metoder, som kan forventes at have en vis indflydelse på en del af befolkningen. Når det er ren retorik, der er i fokus, har det jo netop heller ikke noget at gøre med selve de politiske programmer. Der sættes fokus på, at der også er subtile årsager til, hvordan stemmer sættes - og her har spin-doktorer en betydning. Det er sikkert heller ikke tilfældigt, hvem man lader tale sit partis sag. Det behøver ikke være den dygtige, som kender programmet og baggrunden for det. Det vil være populært at sætte en "stemme-sluger" i front - fordi man gerne vil have så mange stemmer som muligt. Det er jo ikke sådan, at de sidder og siger: "Hende der ville skore rigtig mange stemmer, fordi hun har en stil som appellerer til tvivlerne og de nye vælgere. Vi lader selvfølgelig ikke hende gå i front. Vi vælger den som faktisk mener, hvad han siger, og har været med hele vejen, og tror på baggrunden for at anbefale revolution og så videre : ). Så ser vi stort på, at han måske ikke ligefrem er en stemmesluger, fordi han ikke forstår at spille skuespillet, når de kommer op i bokse-ringen, skal have kindrødt på og være parat med de kvikke nedladende bemærkninger. For vi går selvfølgelig ind for, at vi først og fremmest er interesserede i at forklare vores bevæggrunde for at anbefale vores politiske program."

Det er ikke mit indtryk, at der prioriteres sådan. Det er mit indtryk, at der er lettelse, når der er en, der melder sig ind i et parti, og som har den kemi, som der skal til for at virke overbevisende på nogle tvivlere eller andre lettere påvirkelige. Ikke de store skrupler med, hvis vælgerne faktisk ikke gik ind for det, de stemte på, hvis det bagefter viste sig at være tilfældet.

Der er selvfølgelig mange, som seriøst sætter sig ind i programmerne - og forholder sig åbent overfor konsekvenserne af de forskellige løsningsmodeller set i samfundsperspektiv - uden at skelne til, hvilket parti der kommer med forslaget. Men der er formentlig rigtig mange som springer over, hvor gærdet er lavest. Og det er at hoppe på den slags retoriske tricks, som er beskrevet i artiklen. Det kan endda være så subtilt, at hovedrolleindehaveren ikke selv har forstået, hvordan retorikken påvirker - men at nogle med mere forstand på feltet har gennemskuet, at det er den form for sælgerretorik, som vil sælge bedst i denne situation - hvis man udelukkende interesserer sig for stemmetallet. Der er ikke noget specielt ved politikeres retorik. Det er blot retorik - og det udnyttes også manípulativt indenfor politik.

Her hænger retorik og indhold sammen; så det er efter min mening ikke gold retorik. Det er ikke retorik der bare vil latterliggøre for at latterliggøre; men fordi et rammer hovedet på sømmet. Tværtimod kan man vel kalde det for gold retorik at ville miskreditere: den lille blondine: sige noget kækt: når man lige er fyldt 18 år!

"Hun virker ærlig og ligetil."

Det følgende gælder ikke specielt Johanne fra Uenighedslisten, men politikere (og mange andre sælgere) generelt.

Hvordan kan en plattenslager svindle folk?

De ser ærlige, troværdige og ligetil ud, skaber tillid ved deres væsen.
Er en plattenslager ærlig, osv.?

Demokrati har ringe vilkår i ethvert land, hvor vælgerbåtnakker stemmer ud fra, om folk ser tillidsvækkende ud, i stedet for at dømme efter, hvor realistisk deres (parti)program ser ud.

En politikers 1. prioritet er at blive valgt eller genvalgt, uanset hvad der skal til.

2. prioritet er at partiet skal vokse for bedre at sikre pladsen i tinget.
.
.
.
274. prioritet er, hvad der samlet tjener landets og dets borgeres interesser.

Når man ser på hvad en dreven retoriker som Johanne kan drive det til med alle de glade venstreaktivister så frygter man at nogen får held med at sænke valgretsalderen, det burde være et mål igen at få valgretsalderen op på 21 så det værste undommelige oprør er klinget af, samtidig skulle det måske kræves at folk der opstilles til folketinget også har prøvet at være ude i virkeligheden og ikke kun gået iskole eller studeret.

Når man ser på hvad en dreven retoriker som Johanne kan drive det til med alle de glade venstreaktivister så frygter man at nogen får held med at sænke valgretsalderen, det burde være et mål igen at få valgretsalderen op på 21 så det værste undommelige oprør er klinget af, samtidig skulle det måske kræves at folk der opstilles til folketinget også har prøvet at være ude i virkeligheden og ikke kun gået iskole eller studeret.

Jeg er enig med Hans Schou i, at det vel også siger noget om, hvor fjernt man bevæger sig fra indholdet i argumenterne, når man "tager stilling".

Det lyder sandsynligt, at det bliver den slags mere eller mindre bevidste retoriske fifs, som kan have indflydelse på hvor en stemme placeres.

Der sker en morsom retorisk "kamp", hvor man kommer til at tage stilling til, hvordan deltagerne er til at latterliggøre hinanden, om man godt kan lide den lille blondine, der tør kigge statsministeren i øjnene og sige noget kækt, og så bliver det måske noget, som man synes virker lidt sejt, når man lige er fyldt 18 år, og ville ønske, man kunne gøre det samme : ).

Det der har betydning er jo noget langt mere "kedeligt", og det er forvaltningen af de politiske principper i praksis. Det fylder relativt lidt, og de færreste har vel helt ærligt indsigt til at kunne gennemskue det - og ærlig interesse i at søge løsninger, som tilgodeser høj som lav, miljø og samfundsøkonomi osv osv. Så er det straks lettere at kigge på noget retorik og vælge en at identificere sig med måske?

Johanne Schmidt-Nielsen: "Noget af det, som folk savner i politik, det er at man ved, at det, politikere siger, også er noget, de mener."

Jeg er 100% enig med hende. Jeg vil gerne vide hvordan vi helt præcist skal fortolke den revolution der er omtalt i Enhedslistens principprogram. Mener hun det, eller gør hun ikke?
http://www.enhedslisten.dk/enhedslistens-principprogram

Men ellers er det lidt skræmmende at så mange lader sig dupere af hendes fremtræden, og ikke af det som Enhedslisten skriver. Jeg har aldrig set hende optræde, og det er måske netop årsagen til at jeg ikke har stemt på hende - og at "Odysseus" gjorde.