Det fleste af os har en idé om, hvad videnskab er. Det er noget med at undersøge naturen, noget med at forske, noget med at forklare hvorfor himlen er blå og græsset grønt og så videre.
Men hvordan skal vi egentlig definere det, hvad vil det sige at være videnskabsmand?
Videnskab handler om at forstå, hvorfor verden er indrettet som den er.
Altså, at vi som mennesker opnår en erkendelse af, hvordan det hele - både natur og mennesker - fungerer. Hvorfor lyser stjernerne? Hvorfor falder alle genstande til jorden? Hvad er universets mindste byggesten?
Det er dog en meget løs definition, så for at komme det lidt nærmere, kan vi se også på, hvad videnskaben til gengæld ikke er.
Videnskab bliver for eksempel tit blandet sammen med teknologi, men faktisk er de to begreber meget forskellige.
Teknologi handler om at finde praktiske løsninger. Altså om 'hvordan' i stedet for 'hvorfor'. Hvordan får vi bedst pløjet jorden eller bygget en vindmølle?
I dag smelter de to begreber dog sammen. Atombomben, computeren og genteknologi er eksempler på, at skillelinjen mellem teknologi og videnskab er ved at blive udvisket.
Antallet af videnskabsmænd er eksploderet de sidste 100 år. Alene fysikerne tæller cirka 150.000 på verdensplan, ca. 100 gange så mange som i år 1900. De producerer årlig cirka 200.000 artikler, ligeledes 100 gange så mange som i 1900
Videnskab adskiller sig også fra religion ved, at alt videnskabelig viden skal kunne kritiseres og diskuteres. Mange teorier blev for eksempel først anerkendt 10,20 eller over 100 år efter, de kom frem.
På den måde kan videnskabelige teorier også vise sig at være forkerte. Religion derimod er baseret på endegyldige sandheder. For eksempel, at Gud har skabt jorden.
Gennem tiderne har man desuden forsøgt sig med et hav af bud på, hvad videnskab er. De mest brugte er:
1) at videnskab er en forfinelse af dagliglivets erfaringer.
2) at den er teoretisk, modsat praktisk viden.
3) at den er karakteriseret ved formen af sine udsagn, f.eks. at de skal være universelle og matematisk formulerede.
4) at den er karakteriseret ved bestemte metoder og procedurer, f.eks. eksperimenter.
5) at den giver objektiv viden via sociale mekanismer til sikring af dens offentlige karakter.
6) at den resulterer i offentlig tilgængelig viden i form af bøger og artikler.
Summa summarum, der er ikke nogen klar definition på videnskab. Alle er dog enige om at videnskab dækker over en form for profession eller et job, som har sine egne arbejdspladser, arbejdsmetoder og egne jobtitler. Det vil sige, at videnskab på en måde er nysgerrighed sat i system.
Der skal således lidt mere til end et mikroskop og et pincet på værelset, før man kan kalde sig for videnskabsmand.
Traditionelt set opdeler man videnskab i naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora (eller kulturvidenskab).
Naturvidenskaben undersøger fænomener i naturen for at finde de bagved liggende love, også kaldet naturlovene. I samfundsvidenskab og humaniora er man ikke på samme måde interesseret i love. Her retter man i stedet blikket mod forståelse.
I humaniora er man for eksempel interesseret i at forstå menneskets tanker 'indefra'. Det vil sige, at man forsøger at forstå menneskers motiver, meninger og intentioner. Her handler det blandt andet om at forstå sproget, litteraturen, kunsten og historien.
Samfundsvidenskab handler om, hvordan mennesket lever i samfund. Hertil hører blandt andet jura, økonomi og politik. Det handler på den ene side om indlevelse i menneskets situation på samme måde som humanistisk videnskab, men samfundsvidenskaben trækker også på den naturvidenskabelige metode for eksempel i forbindelse med statistik.
Helt essentiel i videnskaben er ønsket om at opstille en eller anden form for forklaringsmodel. I naturvidenskaben er det traditionelt sket ved, at man som videnskabsmand begynder med at observere og beskrive et fænomen i naturen.
En naturlov beskriver et mønster eller en sammenhæng i naturen. Newtons 2. lov (F=m*a) beskriver for eksempel, hvordan masse, acceleration og kraft hænger sammen. Betegnelsen naturlove blev første gang brugt i 1200-tallet af Roger Bacon.
Derefter opstiller man en hypotese om årsagen. For eksempel kan man observere, at alle bolde, man smider op i luften, falder ned igen. På den baggrund kan man opstille en hypotese om tyngdeloven, sådan som Newton gjorde det.
Men en hypotese kan jo godt være forkert, derfor bliver man nødt til at efterprøve den med eksperimenter. Har man foretaget tilstrækkeligt mange eksperimenter, som alle bekræfter hypotesen, bliver den til sidst til en teori.
En anden grundsten i videnskaben er, at den skal være objektiv eller upartisk. Det betyder i praksis, at al videnskab skal være tilgængelig for alle - og eksperimenter skal kunne efterprøves af alle.
I virkeligheden er det dog kun en lille snæver gruppe af professionelle specialister, der har indsigt nok til at forstå naturvidenskabelige hypoteser og eksperimenter i dag.
Der er dog visse områder, der har alle ovenstående definitioner, og alligevel ikke kan få prædikatet 'videnskab'. Det er områder som alkymi, astrologi, frenologi, mesmerisme og spiritisme. Dem kalder vi i stedet for pseudovidenskab.
Hvornår noget er en pseudovidenskab, er vanskeligt at afgøre. De fleste gange er det simpelthen fordi, man forskningspolitisk eller i den 'rigtige' videnskabsverden har vedtaget, at de ikke kan kategoriseres som videnskab.
Nogle vil dog alligevel sige, at områder som blandt andet astrologi og spiritisme bygger på nogle dogmer om naturen, som er umulige at modbevise. De mener derfor, at pseudovidenskaberne har mere tilfælles med religion end med videnskab.
Omvendt, så har områder, vi i dag betegner som pseudovidenskaber, gennem historien været bærende for videnskabens udvikling. Astrologi er for eksempel forgængeren for astronomi og alkymi er forgængeren for kemi.
Det er vigtigt at forstå, at videnskaben har udviklet sig gennem historien. Tilbage i oldtiden var der ikke noget, der hed en videnskabsmand, og i mange århundrede handlede det slet ikke om at få ny viden eller erkendelse, men kun om at tilegne sig den eksisterende. Derved blev man en lærd person.
Først med den naturvidenskabelige revolution i 1600-tallet begyndte man at se videnskab som det at frembringe ny viden.
Ordet 'videnskabsmand' optræder også først i 1800-tallet. Det engelske ord 'scientist' er fra 1833, og i Danmark får vi først 'videnskabsmænd' fra omkring 1850.
Det er også i 1800-tallet, at vi får de første accepterede videnskabelige discipliner og professioner på universiteterne, som man reelt kan leve af.
Herefter eksploderer dét, vi i dag kalder videnskab. Det kan man blandt andet se ved, at 80 procent af alle videnskabsfolk, der nogensinde har levet, stadig er i live i dag.
Specielt inden for de eksperimentelle naturvidenskaber har udviklingen ført til meget store og dyre projekter baseret på avancerede maskiner og instrumenter. Denne form for big science har især fundet sted efter 1940 og resulteret i megaprojekter som det amerikanske Hubble-teleskop, der kostede næsten 18 mia. kr.
Inden for de biologiske videnskaber udgør kortlægningen af de menneskelige gener en anden type big science, der kræver store ressourcer, men ikke dyrt apparatur - f.eks. DNA-sekventering og human genom-projektet.
I takt med at videnskabelig forskning er blevet en væsentlig samfundsmæssig og økonomisk aktivitet, er den blevet for vigtig til at kunne overlades til videnskabsmændene. Moderne videnskab er derfor i højere grad blevet et spørgsmål om politik og økonomi. I denne forbindelse er det også blevet vigtigere rent forskningspolitisk at skelne mellem videnskab og ikke-videnskab, idet kun førstnævnte ville kunne få støtte fra forskningsministeriet.
Myter flopper BIG TIME som naturvidenskab
Kære Ivar
Citat: Enten vil du partout bare ikke gå ind i en interessant indfaldsvinkel til erkendelse - eller så har du bare ikke den nødvendige åndskapacitet.
Hvad min åndskapacitet rækker til, ved jeg ikke. Om du vil opmåle den, bliver din sag.
Men jeg ved, at det må være op til mytetyderne selv, at fremlægge for os andre, hvad de har at byde på. Naturvidenskabsfolk skal i hvert fald have bedre argumenter for at der findes noget brugbart, end den tynde kop the, du har serveret gang, på gang, på gang. Hvorfor? Fordi myterne som naturvidenskab, hidtil og uden undtagelse, har floppet BIG TIME! Ikke én eneste linie har de bidraget med til den naturvidenskabelige erkendelse. Ikke én lovmæssighed, ikke én læresætning - end ikke en anvendelig definition på bare ét fænomen i naturen er det blevet til.
Når man som forsker skal vælge mellem myterne og den naturvidenskabelige metode der, assisteret af stadigt mere raffineret ingeniørkunst, dagligt lægger nye alen til vores viden og dybde til vores erkendelse, bliver det derfor ikke så svært at vælge, hvad man selv gør. Men, som sagt, kommer der noget interessant op, vil det da altid vække begejstring.
Med venlig hilsen
Wilhelm
SV:Er der nogen..
...der kan fortælle mig, hvorfor jeg ikke mere får mit navn under overskriften?
Sparre
Prøv at skrive til: redaktionen@videnskab.dk
Ivar,
Hør lige, læser du overhovedet hvad du skriver?Der står jo klokkeklart, at ingen af de to definitioner (man kan dog ikke definere ord, kun beskrive deres brug) er klart afgrænsede - og alligevel bruger du teksten til at banke mig oven i hovedet med at jeg ikke forstår hvad du taler om?Det er jo dig, der bruger et ord, der ingen klar betydning har. Det kan da aldrig blive mit - eller andres - problem. Det er udelukkende dit.Hvad værre er, du forstår ikke engang hvad de enkelte betydninger er.Den første siger klart, at der ikke anvendes nogen metode - sagt på en anden måde, at man tager hvad man nu selv lige synes passer, i det øjeblik man siger det, og hævder at det er Sandheden. Klassisk overtroisk indfaldsvinkel.Den anden siger, ligeså klart, at man kun kan opnå denne "erkendelse" uden nogen form for videnskabelighed. Klassisk overtroisk indfaldsvinkel.Vil du påberåbe dig den første, indrømmer du jo blankt, at du bare trækker ting op af hatten - uden at kunne begrunde dem sagligt.Vil du påberåbe dig den anden, indrømmer du jo blankt, at du bare er endnu en i rækken af mystikere der hævder at kende Den Højeste Sandhed, men blot henviser til en ikke-videnskabelig guddommelighed som kilde til denne Sandhed.Såeh...Ivar....er du charlatan eller profet?
Fantasier
"... ikke den nødvendige åndskapacitet."
Glimrende argumentation.
Sæ'fø'li' - hvis man ikke er enig i andres fantasier er man nødvendigvis dum (RotFL)
Lover du....
...Ivar Nielsen, at du har afsluttet debatten?
For så kan vi jo sige, at du fik det sidste ord!
Mvh Johan Sparre
Skuespiller Wilhelm
Citat: "For os naturhistorikere ville intet være mere interessant og opløftende, end hvis de gamle havde opnået naturvidenskabelig indsigt ad andre veje, end dem vi bruger".
Jamen! Jamen! Jamen!
Enten vil du partout bare ikke gå ind i en interessant indfaldsvinkel til erkendelse - eller så har du bare ikke den nødvendige åndskapacitet.
Men ellers tak for debatten!
Venligst Ivar
SV:Kosmisk Grand Guignol
"... svævende uden snore fordi gravitation vil være upassende her"jeg grinede mig selv skeløjet - nu får jeg vel brug for nye læsebriller, og det er din skyld, Wilhelm.
Kosmisk Grand Guignol
Ivar: - Tak for dine anstrengelser. Jeg vil forbigå dine intellektuelle skolemester-bedømmelser i tavshed.
Nåh, selv tak, ingen årsag. Og forbigå du hellere. Det bliver lidt lige som med Johns meget konkrete spørgsmål til dig på en anden tråd (om en forenende teori). Der sker lissom heller ikke rigtig noget dér alligevel.
Ivar: men det er vel for stor en mundfuld for dig at kunne kapere at fortidens mennesker kunne erkende mikrokosmos og makrokosmos via en spirituel og intuitiv erkendelseskvalitet? (Og her menes ikke "instinktiv", men intuitiv)
Næh, den mundfuld er ikke for stor, mere for lille til at man rigtig gider stikke gaflen i den. Fordi du ikke har sandsynliggjort, at fortidens mennesker besad og videregav viden og indsigt med de kvaliteter, du tillægger dem. Havde du det, var det noget ganske andet. For os naturhistorikere ville intet være mere interessant og opløftende, end hvis de gamle havde opnået naturvidenskabelig indsigt ad andre veje, end dem vi bruger.
Du projicerer dine private "intuitioner" på nogle skrifter og billeder, frembragt af mennesker, der ikke længere kan forklare sig. Hele banden af gamle digtere, fortællere og billedmagere er blevet ufrivillige handskedukker i dit psudovidenskabelige Mester Jakel teater. Første og sidste scene:
Mester Rorschach: (Med figur hugget i Bornholmsk granit med en bronzemejsel)- Hvad synes du denne blækklat/helleristning/hieroglyf/totem ligner?
Mester Iver: (Med sikker, fejende armbevægelse) - Et bevis på at der eksisterer en sammenhængende forklaring på Altet, der i visdom og indsigt overgår og tilsidesætter alt, hvad de sidste 100 års forskning måtte have bunket sammen af åndløs videnskab.
Mester Jakel:(Ind fra oven, svævende uden snore fordi gravitation vil være upassende her)- Jamen så må det jo være det. Hævet over en hver tvivl. Og kan de andre ikke se det, er de nogle ignoranter, der må bøje nakken og acceptere Indsigten, der er spirituel og derfor hævet over de smudsigt jordiske og materielle skriblerier.
Fra salen: - Kan I bevise det?
Mester Ivar og Mester Jakel (i kor):- Hvor vover du? Det er jo myte!
Med venlig hilsen
Wilhelm
SV:Elefanten og statsministeren med turban
Hej Wilhelm,
- Tak for dine anstrengelser.
Jeg vil forbigå dine intellektuelle skolemester-bedømmelser i tavshed.
Bare dette citat: "Anskuet som mytelæsning er de endnu mere håbløse, fordi du misser den vigtige pointe ved myter, at de handler om menneskets måde at se og forstå sig selv på, som individ, som medlem af et samfund og som undergivet naturens lunefulde kræfter.
- Det er rigtigt at myterne handler om menneskets måde at se og forstå sig selv på - med den lille finte at myterne også fortæller om det ydre kosmos som mennesket er en del af, men det er vel for stor en mundfuld for dig at kunne kapere at fortidens mennesker kunne erkende mikrokosmos og makrokosmos via en spirituel og intuitiv erkendelseskvalitet? (Og her menes ikke "instinktiv", men intuitiv)
Venligst Ivar
Elefanten og statsministeren med turban
Kære Ivar
Dit indlæg i går viser på alle måder, at din kritik af naturvidenskabens kosmologi er ubegrundet. Ikke sådan at forstå, at der ikke både er fejl og mangler i naturvidenskaben. Det er der i rigt mål og arbejdet med dem udgør selve kernen i naturvidenskaben. Men dine talløse, endeløse indlæg kvalificerer sig ikke som kritik. De mangler den indsigt, der kunne adskille dem fra almindelige tilråb fra bekvem afstand.
Dine "intuitive"associationer mellem stjernekort og helleristninger og videre ad infinitum fører dig til vidtløftige konklusioner om naturhistorikerns arbejde, uden at du har skyggen af indsigt i de arbejdsprocesser og kvalitetssikringer, der indgår i naturvidenskabelig erkendelse. Du magter end ikke den simpleste test af et videnskabeligt udsagn og du vægrer dig helt øjensynligt ved tanken om, at dine egne ideer kunne være almindeligt og banalt tankespin, rimpet op med forgangne mytologiers kulørte billedsprog og stiliserede symboler.
Det er ikke mere videnskab, end når børnene på bagsædet af bilen synes én sky ligner en elefant og en anden sky ligner statsministeren med turban og jeg så konkluderer, at sammenholder man det med ministrerens selvfede optræden bevises, at han er en reinkarneret maharaja, fordi himlen rummer altid sandheden og det små afspejles i det store og elefantens ånde er vanddamp og statsministrens ånde er (i det mindste delvis)vanddamp og skyer er vanddamp og afspejler sandheden og alt er ét og mayaerne tegnede også skyer og måske var der elefanter i Græsted i mytologisk tid, som går i ring og er cirkulær og drejer rundt og gør skyer svimle og se selv på orkanen på vej mod Dansk Vestindien og er det ikke en snabel det stikker ud mod nordøst fra orkanens øje og peger mod dér, hvor statsministeren bor og reinkarnerer maharajaen? Sådan, rent intuitivt?
Anskuet som indvending mod naturvidenskab er dine skriverier i bedste fald meningsløse. Anskuet som mytelæsning er de endnu mere håbløse, fordi du misser den vigtige pointe ved myter, at de handler om menneskets måde at se og forstå sig selv på, som individ, som medlem af et samfund og som undergivet naturens lunefulde kræfter. (Og det er den venlige udlægning, vi kunne også snakke om griske feudalherrer og deres forædte præsteskabers begrundelse for at udplyndre og undertrykke undersåtterne, men det vil vi ikke her, vel?).
Naturvidenskab er myterne ikke. Og lige som de reaktionære bibelkreationister tager al litterær og filosofisk værdi ud af den bibelske skabelsesberetning, ved grundløst at hævde dens naturvidenskabelige karakter, kvæler du, i mine øjne, også de andre skabelsesmyter på samme måde. Hverken naturvidenskabelig erkendelse eller tankevækkende mytelæsning har gavn af det tvansægteskab du og andre kreationister insisterer på. Naturvidenskaben overlever nok, men myterne risikerer at tabe deres litterære og filosofiske værdi, når deres mangel på naturvidenskabelighed så nyttesløst stilles til skue.
Med venlig hilsen
Wilhelm
ps: Ja, jeg ved godt du ikke er kretionist i klassisk aftapning, men det er og bliver kreationisme, når man hævder at religiøse myter giver forklaring på naturens tilblivelse og sammenhænge og at disse forklaringer er naturvidenskabelig erkendelse overlegen og iøvrigt hævet over et hvert krav om sandsynliggørelse.
Forstod i den?
Den med dyrene, som det ikke kan rable for, fordi de kun har jordnære forhold at forholde sig til?
Venlig hilsen
Johan Sparre
SV:Ivar,
Du har absolut ikke anvendt samme princip som videnskaben. Du har brugt dit eget ego som målestok for alt andet i universet - og fejlet på alle punkter.Videnskaben handler ikke om at søge naturlige sammenhænge udfra ens egen intuition. Det handler om at søge naturlige forklaringer udfra observationer, testbare og forfinede hypoteser, falsificerbare forudsigelser og uafhængigt replikerbare eksperimenter, der igen leder til at hypoteser enten bliver forstærkede eller forkastede.Du har fundamentalt misforstået hvad videnskab er. Du kan ikke tænke dig til hvordan universet virker, udfra dine egne (bevisligt forkerte) forestillinger.Hold op med at narre dig selv - og hold for Einsteins skyld op med at prøve at narre andre. Du har ikke svaret på hvad universet er, eller hvordan det hænger sammen.
Du ved helt tydeligt ikke hvad intuition er så læs her fra Wikipedia:
Definition: Umiddelbar forståelse. Forståelse af uforklarlig eller overnaturlig art. Intuition anvendes i to betydninger, hvorimellem der ikke altid skelnes klart. Dels til at betegne en form for indgreb uden forudgående planlægning eller fastlagt metode, dels betegnende en direkte, højere form for erkendelse, der implicerer en skjult sammenhæng i universet.
Kan du heller ikke forstå denne forklaring, er der ikke vundet noget hverken hos dig eller mig ved at fortsætte denne debat.
Vanligst Ivar
Sandhed
Er det en naturlig forklaring eller sammenhæng, at, hvis man sidder på en raket, med 300,000 km, skyder en kugle, med 20.000 km så er summen stadig, 300,000 km ? måske
Men Jeg vil tillade at kalde det videnskab : )
SV:SV:SV:SV:Religion ifølge Einstein
Ivar Nielsen: "Jeg går ud fra at du naturligvis først har studeret mine links i indlægget 30. august 2010 kl. 14:23 før du udtaler dig om kvaliteten af mine betragtninger."
Beklager at jeg citerer mig selv, men der er vist ingen vej udenom: "- er der en fejl i integralet i formel 37, behøver man ikke læse videre, fordi alle følgeslutninger efter det så også er forkerte."
Dette gælder ikke kun integraler, men enhver hypotese indeholdende følgeslutninger.
Ivar,
Du har absolut ikke anvendt samme princip som videnskaben. Du har brugt dit eget ego som målestok for alt andet i universet - og fejlet på alle punkter.Videnskaben handler ikke om at søge naturlige sammenhænge udfra ens egen intuition. Det handler om at søge naturlige forklaringer udfra observationer, testbare og forfinede hypoteser, falsificerbare forudsigelser og uafhængigt replikerbare eksperimenter, der igen leder til at hypoteser enten bliver forstærkede eller forkastede.Du har fundamentalt misforstået hvad videnskab er. Du kan ikke tænke dig til hvordan universet virker, udfra dine egne (bevisligt forkerte) forestillinger.Hold op med at narre dig selv - og hold for Einsteins skyld op med at prøve at narre andre. Du har ikke svaret på hvad universet er, eller hvordan det hænger sammen.
SV:SV:SV:Religion ifølge Einstein
Jeg giver Einstein/dig delvis ret i dit citerede indhold. Personificerede "Guddomme M/K" er en menneskelig indbildning, men hvis man læser "Guddomme M/K" generelt som værende repræsentanter for "skabende energier" i mikrokosmos og makrokosmos, så er det mytologiske eller religiøse indhold noget helt andet en blot "barnligt" eller et udtryk for svaghed. Så er der straks meget mere kød på mange mytologiske og religiøse fortællinger.
Ja, og hvis man læser det på en anden måde, får man en anden mening. Og så fremdeles.
Hvorfor er din måde den rigtige? Fordi du "intuitivt" har nået den "viden"?
- Pludselig slår det mig intuitivt at også konturerne af Mælkevejen er indristet på mange stene og klippeflader, og det viste sig at de meget ofte var indridset som menneskelignende figurer. Via denne intuitive aha-oplevelse spekulerede jeg så på hvordan vores forfædre og formødre eventuelt kunne have omtalt Mælkevejens konturer i deres mytologiske overleveringer og f.eks. fra den Nordiske Mytologi var Mælkevejens konturer/billeder/menneske- og dyrelignende figurer omtalt som "Jætter" af alle slags. Jætter, Giganter eller "store figurer" fordi Mælkevejens konturer ER de største figurer der kan observeres. (http://native-science.dk/Helleristninger.Galaksen.Konturer.htm)
Det du har gjort er et klassisk eksempel på post-hoc ræsonnement: Du har set formen på Mælkevejen, og sammenlignet med nogle grove figurer hugget ind i sten.
- Dermed må jeg vende tilbage til endnu et selektivt citat fra Einstein, også indsat herover: “Science without religion is lame, religion without science is blind.” - forstået således, at hvis naturvidenskaben rent forkaster det genuine religiøse/mytologiske indhold - og den rent intuitive metode til viden - så er man erkendelsesmæssigt lammet. Og hvis man i vor tid ikke sammenholder det religiøse eller mytologiske indhold med en konkret kosmologisk naturvidenskabelig viden der kan/skal supplere – og korrigere - hinanden, så er man blind.
John Ståhle har allerede været der, men måske du endnu bedre forstår hvorfor du er helt og aldeles galt afmarcheret, når du læser hele teksten, i sammenhæng:Religion and Science, af Albert EinsteinEinstein taler ikke om at videnskaben behøver religionen. Einstein taler om at videnskaben behøver religionens ønske om at finde sandheden.Hver især gør videnskaben og religionen det på hver deres måde. Men Einstein mente bestemt ikke at religion, som du fejlagtigt tror, er en forudsætning for videnskab.
Hej Claus,
Jeg går ud fra at du naturligvis først har studeret mine links i indlægget 30. august 2010 kl. 14:23 før du udtaler dig om kvaliteten af mine betragtninger.
Jeg har jo bare anvendt samme princip som i naturvidenskaben: Jeg observerer nogle billeder og søger de naturlige sammenhænge.
Derudover skal jeg da beklage hvis mine søgninger på Einstein og intuition giver mig nogle ufuldkomne citater.
Venligst Ivar
Dyrene er bedre stillet...
...mentalt end mennesket. De bruger ikke deres tid med at spekulere, om der er en mening med livet, om der er en gud til (in case off: hvis der var en dyregud, hvilket dyr skylle denne gud så ligne?) Næ, dyrene vil ha` noget at æde, hvile sig, og formere sig.
Og så er dyrene også skånet for, at det rabler for dem mentalt, ved ikke at have tanker om videnskab og religion!
SV:SV:Religion ifølge Einstein
Jeg giver Einstein/dig delvis ret i dit citerede indhold. Personificerede "Guddomme M/K" er en menneskelig indbildning, men hvis man læser "Guddomme M/K" generelt som værende repræsentanter for "skabende energier" i mikrokosmos og makrokosmos, så er det mytologiske eller religiøse indhold noget helt andet en blot "barnligt" eller et udtryk for svaghed. Så er der straks meget mere kød på mange mytologiske og religiøse fortællinger.
Ja, og hvis man læser det på en anden måde, får man en anden mening. Og så fremdeles.
Hvorfor er din måde den rigtige? Fordi du "intuitivt" har nået den "viden"?
- Pludselig slår det mig intuitivt at også konturerne af Mælkevejen er indristet på mange stene og klippeflader, og det viste sig at de meget ofte var indridset som menneskelignende figurer. Via denne intuitive aha-oplevelse spekulerede jeg så på hvordan vores forfædre og formødre eventuelt kunne have omtalt Mælkevejens konturer i deres mytologiske overleveringer og f.eks. fra den Nordiske Mytologi var Mælkevejens konturer/billeder/menneske- og dyrelignende figurer omtalt som "Jætter" af alle slags. Jætter, Giganter eller "store figurer" fordi Mælkevejens konturer ER de største figurer der kan observeres. (http://native-science.dk/Helleristninger.Galaksen.Konturer.htm)
Det du har gjort er et klassisk eksempel på post-hoc ræsonnement: Du har set formen på Mælkevejen, og sammenlignet med nogle grove figurer hugget ind i sten.
- Dermed må jeg vende tilbage til endnu et selektivt citat fra Einstein, også indsat herover: “Science without religion is lame, religion without science is blind.” - forstået således, at hvis naturvidenskaben rent forkaster det genuine religiøse/mytologiske indhold - og den rent intuitive metode til viden - så er man erkendelsesmæssigt lammet. Og hvis man i vor tid ikke sammenholder det religiøse eller mytologiske indhold med en konkret kosmologisk naturvidenskabelig viden der kan/skal supplere – og korrigere - hinanden, så er man blind.
John Ståhle har allerede været der, men måske du endnu bedre forstår hvorfor du er helt og aldeles galt afmarcheret, når du læser hele teksten, i sammenhæng:Religion and Science, af Albert EinsteinEinstein taler ikke om at videnskaben behøver religionen. Einstein taler om at videnskaben behøver religionens ønske om at finde sandheden.Hver især gør videnskaben og religionen det på hver deres måde. Men Einstein mente bestemt ikke at religion, som du fejlagtigt tror, er en forudsætning for videnskab.
Hvad sagde Albert Einstein egentlig?
Science is lame - kontext:
"I came - though the child of entirely irreligious (Jewish) parents - to a deep religiousness, which, however, reached an abrupt end at the age of twelve.[30] I do not think that it is necessarily the case that science and religion are natural opposites. In fact, I think that there is a very close connection between the two. Further, I think that science without religion is lame and, conversely, that religion without science is blind. Both are important and should work hand-in-hand.[31] A Jew who sheds his faith along the way, or who even picks up a different one, is still a Jew"
- og dertil:
"You will hardly find one among the profounder sort of scientific minds without a peculiar religious feeling of his own. But it is different from the religion of the naive man. For the latter God is a being from whose care one hopes to benefit and whose punishment one fears; a sublimation of a feeling similar to that of a child for its father, a being to whom one stands to some extent in a personal relation, however deeply it may be tinged with awe. But the scientist is possessed by the sense of universal causation. The future, to him, is every whit as necessary and determined as the past. There is nothing divine about morality, it is a purely human affair. His religious feeling takes the form of a rapturous amazement at the harmony of natural law, which reveals an intelligence of such superiority that, compared with it, all the systematic thinking and acting of human beings is an utterly insignificant reflection."
SV:SV:Religion ifølge Einstein
Mit Einstein-citat var faktisk ikke særligt selektivt - se på datoen. Einstein døde 18. April 1955.Det er desuden ret beset fuldstændig uinteressant, om Einstein eller Mozart eller Maren i kæret var/er eller ikke var/er religiøse. Det kun fortæller noget om tiden (Newton m.fl.) og/eller personens personlige opfattelse og/eller opvækst inden- eller udenfor et religiøst indoktrinerende miljø.Einstein sagde til Bohr: "God doesn't play dice".Indikerer udtryk som "gudfaderbevares" eller "vorherre på lokum" at vi tænker på en guddom eller er de simpelthen metaforer?
SV:Religion ifølge Einstein
3. januar 1954 skrev Albert Einstein i et brev til filosofen Eric Gutkind:"The word god is for me nothing more than the expression and product of human weaknesses, the Bible a collection of honourable, but still primitive legends which are nevertheless pretty childish. No interpretation no matter how subtle can (for me) change this." ... "For me the Jewish religion like all others is an incarnation of the most childish superstitions."Rene ord for pengene.
Hej igen John,
- Det er skægt som man selektivt vælger de sentenser som underbygger ens holdninger og opfattelser, ikke sandt?
Jeg giver Einstein/dig delvis ret i dit citerede indhold. Personificerede "Guddomme M/K" er en menneskelig indbildning, men hvis man læser "Guddomme M/K" generelt som værende repræsentanter for "skabende energier" i mikrokosmos og makrokosmos, så er det mytologiske eller religiøse indhold noget helt andet en blot "barnligt" eller et udtryk for svaghed. Så er der straks meget mere kød på mange mytologiske og religiøse fortællinger.
Et eksempel: Ganske kort fortalt er jeg meget interesseret i Mytologi og specielt i fortællinger om Skabelsen. Jeg er også specielt interesseret i Helleristninger og da jeg for nogle år siden fandt at stjernebilleder også optrådte som helleristninger, sad jeg og kiggede på et stjerneatlas hvor også de væsentligste konturer af Mælkevejen var indtegnet. (http://native-science.dk/Helleristninger.Stjernebilleder.htm)
- Pludselig slår det mig intuitivt at også konturerne af Mælkevejen er indristet på mange stene og klippeflader, og det viste sig at de meget ofte var indridset som menneskelignende figurer. Via denne intuitive aha-oplevelse spekulerede jeg så på hvordan vores forfædre og formødre eventuelt kunne have omtalt Mælkevejens konturer i deres mytologiske overleveringer og f.eks. fra den Nordiske Mytologi var Mælkevejens konturer/billeder/menneske- og dyrelignende figurer omtalt som "Jætter" af alle slags. Jætter, Giganter eller "store figurer" fordi Mælkevejens konturer ER de største figurer der kan observeres. (http://native-science.dk/Helleristninger.Galaksen.Konturer.htm)
- Disse jætter - eller "største M/K-guddomme" - som altså er tilknyttet Mælkevejen, indgår i mange berettelser om Skabelsen. Læser man så Skabelsesberetningen fra Nordisk Mytologi som havende et helt konkret "Myto-Kosmologisk" indhold, så åbner fortællingen og de mytologiske billeder op for en ENORM intuitiv fortidig kosmologisk viden som man kun kan beundre. (Se generelt http://www.native-science.dk)
- Ud over at vores forfædre og formødre observerede kosmos med deres fysiske øjne, så har de også haft intuitive/spirituelle oplevelser hvor de i deres stille liv i naturen kom i kontakt med de skabende energier og principper. Sådanne oplevelser kan man også læse om i Bibelen f. eks. Johannes Åbenbaringer og Ezekiel, men de skal naturligvis forstås på den rigtige myto-kosmologiske måde.
- Dermed må jeg vende tilbage til endnu et selektivt citat fra Einstein, også indsat herover: “Science without religion is lame, religion without science is blind.” - forstået således, at hvis naturvidenskaben rent forkaster det genuine religiøse/mytologiske indhold - og den rent intuitive metode til viden - så er man erkendelsesmæssigt lammet. Og hvis man i vor tid ikke sammenholder det religiøse eller mytologiske indhold med en konkret kosmologisk naturvidenskabelig viden der kan/skal supplere – og korrigere - hinanden, så er man blind.
- Det er derfor jeg stærkt anbefaler www.videnskab.dk også at have en artikel om ”Intuitiv Viden”.
NB: Som en myto-kosmologisk tankevækker er det min forståelse at vores Solsystem ifølge mytologiske fortællinger, er skabt direkte ud fra Mælkevejens centrum der mytologisk bliver benævnt ”Edens Have” hvorfra alt i vores galakse er skabt.
Venligst Ivar
Einstein fulgte "bare" op
John Ståhle skriver: "Samme nummer af det tidsskrift, hvori Einstein fik offentliggjort "Zur Elektrodynamik bewegter Körper" (den Specielle Relativitetsteori), bragte en artikel skrevet af Hendrik Lorentz med gennemgang af, hvad vi idag kalder Lorentz kontraktionsformler, som var så identiske med Einsteins kontraktionsformler, at redaktøren fandt det nødvendigt at understrege, at Einstein ikke havde læst Lorentz artikel."
Ja, Hendrik Lorentz (1853-1928) og også Michelson-Morley's (fra 1881-1929) fejlslåede forsøg på - med et evighedsarbejde, et interferometeret - at påvise, at lyset måtte have et medie, æteren, fik betydning for Einstein i det år, 1905, hans Annus Mirabilis.
Som jeg husker det, så ses i artiklerne fra 1905, at Einstein er stærkt optaget af en mulig formulering af en sammenhæng mellem de to fundamentalkræfter, elektromagnetisme og gravitation og E= mc^2 synes på vej, "på læben". Det er spændende at læse originaltryk fra store ånder, også selvom man, som jeg, stort set ikke fatter en brik og slider betænkeligt på ordbøgerne. Jeg vil tro, alle orginaltryk fra hele hans livet kan findes på www.
Einstein (1879-1955) fik Nobel-prisen i 1921 for beskrivelsen af den fotoelektriske effekt og ikke for RT. Der er kontroverser om, hvorfor Kommitten var så tøvende med anerkendelse af RT, den specielle og den generelle fra hhv. 1905 og 1915.
Der er udgivet uforstilbare mængder af litteratur om Einstein og om RT, og www har millioner af henvisninger. I hans bog, udgivet posthumt, "The meaning of Relativity" gennemgår mesteren selv RT. Bogen er skrevet på baggrund af en foredragsrække, holdt i USA (i 1950'erne?). Bogen kan relativt let forståes, og der findes også en dansk oversættelse, som jeg dog ikke kan finde på www. Eller, er min hukommelsen udsat for kontraktion?
Einstein har et sted skrevet, eller er citeret for, at han som barn forestillede sig, hvordan verden ville se ud, når han rejste på eller med en lysstråle. Det er vel næppe helt forkert, at han hele sit liv "bare" fulgte op på dette og blandt andet drog den fulde konsekvens af lysets endelige hastighed, noget Ole Rømer (1644-1710) som den første påviste i 1675. Vi kipper med flaget.
Med venlig hilsen
SV:Intuitive erkendelser
- vel at mærke baseret på observationer!Einsteins store fortjeneste var at syntetisere et væld af disjunkte observationer og de teorier de affødte til relativitetsteorierne. Dette er, hvad der forstås ved 'intuitiv videnskab'.Han opfandt ikke det hele forfra ved at spekulere. Samme nummer af det tidsskrift, hvori Einstein fik offentliggjort "Zur Elektrodynamik bewegter Körper" (den Specielle Relativitetsteori), bragte en artikel skrevet af Hendrik Lorentz med gennemgang af, hvad vi idag kalder Lorentz kontraktionsformler, som var så identiske med Einsteins kontraktionsformler, at redaktøren fandt det nødvendigt at understrege, at Einstein ikke havde læst Lorentz artikel.Einsteins styrke var at han kunne se sammenhængene i det kendte, kombinere det, klistre det sammen med sin eget teori-"lim" og formulere foreningsmængden matematisk i en samlet og konsistent teori.Den matematik jeg tidligere efterlyste er ikke interessant i sig selv, den er det værktøj, som er uundværligt i teoretisk fysik af enhver art, fordi matematiken i sig selv er den eneste videnskabsgren, som er ufejlbarlig. Er noget forkert i en teori, springer fejlene i i matematiken i øjnene - er der en fejl i integralet i formel 37, behøver man ikke læse videre, fordi alle følgeslutninger efter det så også er forkerte.Dette kan man ikke tage fejl af: http://upload.wikimedia.org/math/c/1/7/c17e48620b3b383bfab22d44ee0515cd.... - et udledt resultat af en række formler, som udgør et (vigtigt) "hjørne" af den Specielle Relativitetsteori.Lorentz kontraktionsformler http://upload.wikimedia.org/math/5/6/6/566d7c23c04e83552ecbc0bf6626db04.... til sammenligning - de er identiske.At formulere en x-fysisk teori uden matematik er som at save med en grydeske.Ord benytter blot til at gøre matematiken umiddelbart forståelig.
Hej John og tak for replikken.
Wiki DK skriver om "intuition": Definition: Umiddelbar forståelse. Forståelse af uforklarlig eller overnaturlig art. Intuition anvendes i to betydninger, hvorimellem der ikke altid skelnes klart. Dels til at betegne en form for indgreb uden forudgående planlægning eller fastlagt metode, dels betegnende en direkte, højere form for erkendelse, der implicerer en skjult sammenhæng i universet", citat slut.
Begrebet "intuition" indebærer altså noget mere end blot at samle forskellige erkendelser i et forsøg på at opnå en samlet forståelse. Den rene intuition ER forståelse. Er en sådan ren intuition dukket op, tilbagestår så den opgave at formidle indholdet - hvilket ikke er så nemt da den intuitive erkendelse meget ofte går på tværs af gængse og accepterede opfattelser.
- Den funktion som du beskriver om Einstein herover er således ikke en ren intuitiv funktion, men en intellektuel kapacitet som kan rumme mange delvise hypoteser der er fremkommet ad spekulativ vej eller ved målinger. Derfor kan der stadig sættes spørgsmålstegn ved det samlede resultat.
Venligst Ivar
Sandt nok....
...det har altid slået mig som temmelig underligt, når en healer går til læge...
Men så husker jeg på, at det jo er fordi jeg ikke forstår hvor enkelt det hele er.
Og så bliver det hele meget enklere...
Hvad skal vi dog med alle de videnskabsfolk?
Claus, problemet med dig og mig er, at vi ikke har forstået hvor enkelt det hele er.
Hvis "tænkerne" var konsekvente og behandlede deres egne evt. sygdomstilfælde uden brug af unødvendig nymodens medicinsk forskning - fx kurere gul feber eller kolera med kamelurin - ville verden blive langt mindre kompliceret.
Religion ifølge Einstein
3. januar 1954 skrev Albert Einstein i et brev til filosofen Eric Gutkind:"The word god is for me nothing more than the expression and product of human weaknesses, the Bible a collection of honourable, but still primitive legends which are nevertheless pretty childish. No interpretation no matter how subtle can (for me) change this." ... "For me the Jewish religion like all others is an incarnation of the most childish superstitions."Rene ord for pengene.
Intuitive erkendelser
- vel at mærke baseret på observationer!Einsteins store fortjeneste var at syntetisere et væld af disjunkte observationer og de teorier de affødte til relativitetsteorierne. Dette er, hvad der forstås ved 'intuitiv videnskab'.Han opfandt ikke det hele forfra ved at spekulere. Samme nummer af det tidsskrift, hvori Einstein fik offentliggjort "Zur Elektrodynamik bewegter Körper" (den Specielle Relativitetsteori), bragte en artikel skrevet af Hendrik Lorentz med gennemgang af, hvad vi idag kalder Lorentz kontraktionsformler, som var så identiske med Einsteins kontraktionsformler, at redaktøren fandt det nødvendigt at understrege, at Einstein ikke havde læst Lorentz artikel.Einsteins styrke var at han kunne se sammenhængene i det kendte, kombinere det, klistre det sammen med sin eget teori-"lim" og formulere foreningsmængden matematisk i en samlet og konsistent teori.Den matematik jeg tidligere efterlyste er ikke interessant i sig selv, den er det værktøj, som er uundværligt i teoretisk fysik af enhver art, fordi matematiken i sig selv er den eneste videnskabsgren, som er ufejlbarlig. Er noget forkert i en teori, springer fejlene i i matematiken i øjnene - er der en fejl i integralet i formel 37, behøver man ikke læse videre, fordi alle følgeslutninger efter det så også er forkerte.Dette kan man ikke tage fejl af: http://upload.wikimedia.org/math/c/1/7/c17e48620b3b383bfab22d44ee0515cd.... - et udledt resultat af en række formler, som udgør et (vigtigt) "hjørne" af den Specielle Relativitetsteori.Lorentz kontraktionsformler http://upload.wikimedia.org/math/5/6/6/566d7c23c04e83552ecbc0bf6626db04.... til sammenligning - de er identiske.At formulere en x-fysisk teori uden matematik er som at save med en grydeske.Ord benytter blot til at gøre matematiken umiddelbart forståelig.
Rar tanke
Det er da rart, at vi har autodidakte selvbestaltede autoriteter, der tænker sig vej til hvordan naturlovene er sat sammen, til at fortælle os hvordan verden VIRKELIG ser ud.
Hvad skal vi dog med alle de videnskabsfolk?
SV:Helt ærligt Louis Nilsen
Hej Johan Sparre,
Der er ABSOLUT IKKE tale om, at jeg skriver af fra fysik-bøger! Jeg tænker, overvejer og formulerer selv det jeg skriver. Og jeg lader mig ikke bevidst påvirke af 'gruppetænkning' (Der iøvrigt er tema i en anden artikel på videnskab.dk). Jeg har min viden fra intensive studier af Fysik, Astronomi, Kemi, Matematik og Naturvidenskab generelt, og erfaring med alskens lærebøger og undervisning gennem 40 år.
I de fleste fysikbøger (som jeg har studeret utallige af) er der ofte uklarheder i definitioner eller ligefrem fejl. Når der f.eks. i fysikbøger står, at Newtons 2.lov er en naturlov, ja, så er det en fejl!
Jeg har selv haft faglig nytte ved at overveje, uddybe og behandle det jeg har skrevet om i mit indlæg. Og jeg håber da også, at andre kan få glæde og viden ved at studere det.
Du skriver: "Dine mange lange udredninger om f. eks Newton, kan vi jo remse op i søvne
Til det svarer jeg: Det er da fantastisk, hvis du er så meget inde i Newtons fysik, at du kan remse det op i søvne! Det er absolut kun de færreste der kan det. (Hvem er vi?)
Hilsen fra
Louis Nielsen
Helt ærligt Louis Nilsen
Hvorfor spilder du din tid med, at skrive af efter de fysikbøger alle vakse og videbegærlige unge (og for den sags skyld vi gamle) har stående i reolen?
Dine mange lange udredninger om f. eks Newton, kan vi jo remse op i søvne!
Newtons Gravitationslov og Newtons 3.lov er Naturlove
Hvad er en Naturlov?
En Naturlov er en matematisk sammenhæng mellem uafhængigt definerede Fysiske Størrelser.
Newtons 2.lov (Definitions-lov for kraft): - Newtons 2.lov er en definitions-lov til beregning af størrelsen F og retningen af en kraft, der kan give en partikel med massen M en acceleration a. Definitions-loven, kaldet Newtons 2.lov, er givet ved følgende ligning:
(1) F = M*a
Newtons Gravitationslov (Tyngdeloven)
Lad os betragte to kuglesymmetriske legemer (1) og (2) med masserne M(1) og M(2). Lad R være øjebliks-afstanden mellem legemernes centre (tyngdepunkter).
Forsøg viser, at de to legemer, i forhold til et ’fast’ valgt iagttagelses-system (måle-system) accelererer mod hinanden.
Legemernes accelerationer a(1) og a(2) viser sig at afhænge af R og M(1) og M(2) på følgende måde:
(A1): Accelerationen a(1) af massen M(1) er ligefrem proportional med massen M(2) og omvendt proportional med afstanden R i anden potens (kvadratet på R).
(A2): Accelerationen a(2) af massen M(2) er ligefrem proportional med massen M(1) og omvendt proportional med afstanden R i anden potens (kvadratet på R).
I det systematiske symbol-sprog matematik kan formuleringerne i (A1) og (A2) skrives:
(2) a(1) = (G*M(2))/(R^2)
(3) a(2) = (G*M(1))/(R^2)
(I ligningerne betyder stjerne (*) et gangetegn og skråstreg (/) en brøkstreg. Symbolet ^ betyder at opløfte til en eksponent).
Newtons Gravitations-konstant G: - I ligningerne (2) og (3) spiller størrelsen G rollen som en matematisk proportionalitets-konstant.
Men: Størrelsen G afspejler også en fundamental fysisk størrelse, der kaldes Newtons Gravitations-konstant til ære for Isaac Newton (1642-1727).
Ved matematisk analyse af Keplers 3.lov (Opdaget i 1619 af Johannes Kepler (1571-1639)) og anvendelse af definitions-loven (1) (Newtons 2.lov), opdagede Newton omkring 1665 sammenhængene (2) og (3).
Størrelserne af kræfterne F(1) og F(2), der virker på henholdsvis masserne M(1) og M(2) kan beregnes af ligning (1).
Ved at kombinere (1), (2) og (3) fås følgende:
(4) F(1) = M(1)*a(1) = (G*M(1)*M(2))/(R^2)
(5) F(2) = M(2)*a(2) = (G*M(2)*M(1))/(R^2)
Vi ser af ligningerne (4) og (5), at der for størrelserne af F(1) og F(2) gælder, at de har samme størrelse. Dvs. der gælder:
(6) F(1) = F(2) (Newtons 3.lov)
Da de to legemer accelererer mod hinanden, ja, så er retningerne af de to kræfter, der virker på henholdsvis legeme (1) og legeme (2) modsat rettet.
Newtons Gravitationslov: - Lovmæssighederne (4) og (5) er identisk med Isaac Newtons berømte Gravitations-lov.
Der gælder for størrelsen F af den kraft der virker på hvert af to kuglesymmetriske legemer med masserne M(1) og M(2) i afstanden R fra hinanden:
(7) F = (G*M(1)*M(2))/(R^2) (Newtons Gravitations-lov)
I de accepterede og anvendte fysik-teorier antages det, at Gravitations-konstanten G er en universel konstant størrelse, der ikke afhænger af sted og tid.
(Undertegnede har udviklet en kosmologisk model, hvori G ikke er en konstant men en variabel størrelse).
Newtons 3.lov: - Ligningen (6) udtrykker den Naturlov, der kaldes Newtons 3. lov eller Aktion-Reaktions-loven (’tryk avler modtryk’).
Newtons 3.lov kan formuleres: -- Hvis en partikel (legeme) påvirker en anden partikel med en vis kraft, da vil den anden partikel virke tilbage på den første partikel med en kraft af samme størrelse men med modsat retning. --
Bemærk: De to kræfter virker på hver sin partikel, og ophæver derfor ikke hinanden.
Newtons 3.lov er en Naturlov, der aldrig (indtil nu) er blevet modbevist. Alle observationer og forsøg bekræfter dens gyldighed.
Konklusion: Både Newtons Gravitationslov og Newtons 3.lov er Naturlove. (Dog kan de have begrænset gyldighed).
Man kan læse om Isaac Newton på:
http://louis.rostra.dk/andreart/Isaac_Newton.htm
(Skrevet på en dag, hvor meteorologer havde forudberegnet udbredt regnvejr, men hvor det indtil nu har været ganske fint vejr. Ja, vejrmodeller kan være vanskelige at modellere helt nøjagtigt. Lufthavet er et kompliceret fysisk-kemisk system!).
Hilsen fra
Louis Nielsen
Intuition,
Ja, Ivar,
Jeg noterede det Du har som 2'det tekststykke fornyligt,
A.E. har også udtalt, at var det ikke for Intuitionen, så ville Vi stadig befinde Os i stenalderen.
Når Niels Bohr fortalte Einstein om Martinus, har Albert kunnet fortælle Bohr om Walter Russel,,, der er fuld overesstemmelse med M. og W.R, og videnskabens sikre facitter. Det er et interessant studie, at se hvordan den moderne videnskab, i stigende grad bekræfter og supplerer åndsvidenskaben, over en bred front, og omvendt.
Erkendelser ifølge Einstein
"The intuitive mind is a sacred gift and the rational mind is a faithful servant. We have created a society that honours the servant and has forgotten the gift."
”The intellect has little to do on the road to discovery. There comes a leap in consciousness, call it intuition or what you will, and the solution comes to you, and you don't know how or why”.
“Science without religion is lame, religion without science is blind.”
“The gift of fantasy has meant more to me than my talent or absorbing positive knowledge”.
“The most beautiful thing we can experience is the mysterious. It is the source of all true art and all science. He to whom this emotion is a stranger, who cans no longer pause to wonder and stand rapt in awe, is as good as dead: his eyes are closed”.
--------------
Alle citater er af Albert Einstein, manden på ”det naturvidenskabelige bjerg”.
- Mangler videnskab.dk ikke en artikel om “Intuitiv Videnskab” når læremester Einstein selv går ind for intuitive erkendelser?
dugfrisk eksempel på ovenstående
Jeg faldt lige over et eksempel i dagens "Guardian". Dette illustrerer pointen ovenfor rigtig fint. Først kom der en udlægning til pressen om, at man med via en scanning kunne påvise autisme hos 90 af dem med autisme. (Forvrænget fortolkning af ny videnskabelig artikel).
Så går en dygtig videnskabsmand ind med denne blogpost i The Guardian - og han forklarer simpelthen, hvordan og hvorfor man ikke kunne bruge tallene sådan. (Det relevante tal er snarere 5% - og det er unægteligt noget andet end 90 %) Det er ren matematik - og det er ofte også matematikken der bruges til ekstrapoleringer, som overses af journalisterne.
http://www.guardian.co.uk/science/blog/2010/aug/12/autism-brain-scan-statistics
Et af de store problemer
- som jeg ser det - er at for mange videnskabsjournalister som optræder på slap line i dagblade - og til tider i forskningsinstitutters presseafdelinger - har alt for stor fokus på at indlægge en "vinkling" på forskningsresultater - at skabe en overskrift og et forskræp, som vækker opmærksomhed.Denne "vinkling" skaber en mistillid hos de, som har begrænset forståelse for, hvorledes videnskab fungerer, når de læser modsigende eller meningsløse 'videnskabelige forskningsresultater' i stil med: "agurker i næsen giver knækræft", "agurker i næsen modvirker hjerteanfald", "agurker i næsen styrker (i næste uge: svækker) immunsystemet" ... godt blandet op med henvisninger til autoriteter: "eksperter erklærer at ..." ("tilfældigvis" sammenfaldende med journalistens personlige holdninger), til trods for at man ofte kan finde andre - måske ligefrem mange - eksperter, som erklærer det stik modsatte.Den eneste vinkling, der skal lægges på videnskabelig forskning, er en 90 graders vinkel - direkte på resultaterne, og incl. de forbehold forskerne har taget."Nyt tema om videnskabsteori" er et rigtig godt initiativ, som med sine mange underartikler kan komme rundt i krogene og give reel oplysning om, hvordan videnskab egentlig fungerer.En væsentlig årsag til, at jeg frekventerer videnskab.dk er, at efter lidt vaklen i starten, hvor et antal læsere uddelte nogle solide verbale øretæver, kom der hurtigt styr på overdreven begejstring bortset fra det rent hændelsesvise.Det er min vurdering, at videnskab.dk behandler forskning sobert (får jeg så et gratis abonnement? :-D ) og det er en betydelig styrke, at mange af forskerne selv deltager i debatten, så misforståelser bliver rettet hurtigt.At netop et site som videnskab.dk så også virker som en magnet på crackpot scientists må vi bare leve med; af og til er de ret underholdende som leverandører af utilsigtet morskab.
ekspertise er ikke ensbetydende med fagidioti
Enig i at videnskabelige eksperter skal have kendskab til fund på ekspertiseområdet.
(Og min erfaring er, at disse superspecialister absolut ikke behøver være uinteresseret i andre emner i verden også. Tværtimod faktisk - det er vel netop et karakteristika, at man der har kunnet blive rigtig ekspert har en evne/vilje til at være optaget af emner på meget nysgerrig facon.)
Men noget som ikke er kendetegnende for videnskab alene er optagethed af en bestemt ide. "Pseudovidenskabsfolk" kan på samme måde være optagede at netop en fiks ide - og så mene, at denne udgør en "sandhed" som de vil formidle videre. Dette fremgår klart af mange debatter på videnskab.dk. Forskellen er om man er istand til at argumentere videnskabeligt for sin ide eller ej. Her vil pseudovidenskaben altid komme til kort - men det kan være svært at gennemskue for mennesker der endnu ikke har en videnskabelig træning.
Fælles kurs
Er debatten ikke kørt lidt af sporet. I Vilkår for debat på videnskab.dk siger punkt 8 at…indlæg skal holdes til emnet.Jeg vil definere en videnskabsmand som en, der går metodisk og kritisk til værks såvel med egne som med andres arbejde om det aktuelle emne. Videnskabsmanden anvender både egne og andres forskning i sine undersøgelser og offentliggør først sine resultater, når der foreligger fyldestgørende beviser og begrundelser for de fremsatte påstande.
En ekspert er en, der studerer mere og mere om mindre og mindre og til sidst ved alting om ingenting.
Stærk i troen.
I de unge klike-dage rendte der altid en underlig en fra kvarteret i røven på os. Med skam må jeg sige, at vi tog meget fis på gutten som vi kaldte To-ben Vinter-hi.
Ingen var i tvivl om, at To-ben var religiøs, for han udbrød i tide og utide: "Jeg tror. Jeg tror!"
En dag blev det for meget for os , og vi sagde til To-ben, at nu kom det skam an på en prøve.
"Hvis du er så stærk i troen, kan du vel også gå på vandet?"
Dén historie var To-ben særdeles inde i og svarede: "Sæ´føli`"
Hele banden drog så ud til Damhussøen medbringende en lille flåde, og satte Toben på denne, og skuppede ham ud på det dybe.
Vel ude på søen, råbte vi så til To-ben:" Nu kan du godt rejse dig, og træde ud!"
To-ben rejste sig med ordene: "Jeg tror. Jeg tror", trådte ud i søen, og sank til over hovedet.
Et par sekunder senere skød han op over vandskorpen som en raket, og gurglede: " Jeg tænkte det nok!"
Newton 2. lov er ikke en Naturlov!
Hvad forstås ved begrebet ’kraft’?
I overensstemmelse med Isaac Newton (1642-1727) følgende definition:
Definition af begrebet ’kraft’: - En ’kraft’ er påvirkning fra ’noget’, der kan give en stoflig partikel en acceleration, dvs. en hastigheds-ændring målt i forhold til et valgt iagttagelses-system.
Definition af acceleration: - Accelerationen a af en partikel defineres som partiklens hastighed-ændring pr. tidsenhed. Man definerer:
(1) a = (v(2) –v(1))/(t(2)-t(1))
I ligning (1) angiver tælleren hastigheds-ændringen i tidsintervallet (t(2)-t(1)). Brøken angiver således en hastighed-ændring pr. tidsenhed.
Måle-enheden for a bliver ifølge (1) lig med (m/s)/s, hvis man for hastighed vælger meter pr.sekund (m/s) og for tid sekund (s).
Newtons 1. lov (Også kaldet Inertiens lov): - Hvis en partikel ikke er påvirket af kræfter, da er, ifølge ovenstående kraft-definition, partiklens acceleration lig med nul. Partiklen vil da enten være i hvile eller den vil bevæge sig i en retlinjet bane med en konstant hastighed, målt i forhold til et valgt iagttagelsessystem.
Denne ’lov’, hvor kræfterne er lig med nul, kaldes Newtons 1. lov (På latin kaldet ’Lex prima’).
Newtons 1. lov er et specialtilfælde af Newtons 2. lov, i tilfældet hvor F = 0 giver a = 0.
Newton 2. lov er en definitionsligning for størrelsen og retningen af en kraft: - For den talmæssige sammenhæng mellem størrelsen F af en kraft og den acceleration a kraften forårsager på en given partikel defineres:
(2) F er ligefrem proportional med a
At to afhængige størrelser, her F og a, er ligefrem proportionale betyder, at brøkforholdet F/a for sammenhørende talværdier af F og a er lig med en konstant, som vi her vil betegne med bogstavet M.
Der gælder således ligningen:
(3) F/a = M
Ligningen (3) kaldes Newtons 2.lov (Lex Secunda i Newtons værk ”Principia”), der kan omformuleres til:
(4) F = M*a
(Retningen af accelerationen er lig med retningen af kraften).
Ligningen (4) er den såkaldte Newtons 2. lov (Lex secunda), der ikke er en Naturlov, men en definitions-ligning til beregning af størrelsen F.
Størrelsen M i Newtons 2. lov definerer den såkaldte inertielle masse (også kaldet træge masse) af en given partikel.
Den inertielle masse M spiller i Newtons 2. lov rollen som en matematisk proportionalitets-konstant.
Men: Den inertielle masse ’afspejler’ også fysiske egenskaber ved selve partiklen og det universelle rum, hvori partiklen befinder sig.
Hvad er en Naturlov? - En Naturlov er en matematisk sammenhæng mellem uafhængigt definerede fysiske størrelser.
F.eks. er Ohms lov for et elektrisk lederstykke en begrænset Naturlov, der kun gælder for visse stoffer og inden for visse grænser af de fysiske størrelser Spændings-forskel U og Strømstyrke I.
Ohms lov for et lederstykke: - Den elektriske strømstyrke I gennem et lederstykke er ligefrem proportional med den elektriske spændingsforskel U over lederstykket. Matematisk formuleret gælder:
(5) I = (1/R)*U
I ligning (5) spiller (1/R) rollen som en matematisk proportionalitetskonstant, men den angiver også fysiske egenskaber, der afhænger af materialet. Størrelsen (1/R) kaldes den elektriske ledningsevne af materialet. Og størrelsen R kaldes resistansen (den elektriske modstand) af materialet.
Hilsen fra
Louis Nielsen
Videnskab er at skabe viden om alt!
Fælles entydige definitioner: - For ikke at skabe misforståelser, forvirring og uklarheder i kommunikationen mellem mennesker, er det meget vigtigt, at man er enige om betydningen af (definitionen) de begreber og ord, som man benytter i kommunikationen.
(Kommunikation: Fra latin communicatio, ’meddelelse’ og communicare, ’være fælles om’).
Hvad forstås ved Videnskab? - Ved Videnskab forstås den hjerne-aktivitet hos mennesket, der søger at ’skabe viden’ om ’Alt’. (Tænk på ombytning af stavelserne ’viden’ og ’skab’).
Forskellige videnskaber: - Betegnelsen Videnskab’ dækker således over mange emneområder. For at specificere emnet sættes en forstavelse til ordet videnskab.
Hvis f.eks. det drejer sig om at:
- skabe viden om ’Naturen’, så er det Naturvidenskab.
- skabe viden om ’Teknik’, så er det Teknikvidenskab.
- skabe viden om ’Sprog’, så er det Sprogvidenskab.
- osv.
I Naturvidenskab søger og frembringer vi viden om Naturen. Og vi definerer: Naturen er identisk med alt levende og dødt, som ikke er kunstigt fremstillet af mennesker. (Natur: Fra latin natura, ’det oprindelige’).
I Teknikvidenskab (også betegnet Teknologi) søger og frembringer vi viden om Teknik, der er betegnelsen for noget af os mennesker kunstigt fremstillet. (Teknik: Fra græsk techne, ’kunst’, ’håndværk’).
De nævnte forskellige videnskaber kan underinddeles endnu mere fagspecifikt.
Hilsen fra
Louis Nielsen
SV:Videnskab eller trossætninger???
Hvilken "tror" henvises der til?
1. Jeg tror, at der er en almægtig guddom, som hedder 'Zolzhar den Van-døde med Sjælespanden'. Uforanderligt dogme.
2. Jeg tror, at det begynder at sne om lidt. Baseret på erfaringer og observation af skyerne lige nu.
3. Jeg tror, jeg vil tage mig en lille en på øjet. Henkastet bemærkning om mulig handling.
Hvilken teori er der tale om? Jeg har aldrig hørt om den - fortæl, fortæl.
Phillips siger jo netop: Vi har brug for en Teori for Alting - på simpelt dansk betyder det, at vi ikke har den, men arbejder frem mod den.
Phillips udtalelse er lige præcis indbegrebet af videnskab - at vi tør sige, at vi ikke endnu véd det og at vi skal forske videre for at modificere vore teorier indtil vi har et bedre svar, som vi senere vil forbedre endnu engang og endnu engang ... indtil vi finder årsagen til, at to forskellige teorier ikke kan forenes med vor nuværende viden, som er solidt baseret på observationer.
Og vil i have noget, at grine af...
...hvor det gør nas på en fuld automekanikerlærling, gå da ind på Ekstra Bladets video:
"Rå humor på værkstedet: Sprænger røven af med airbag!"
Så kan man efterfølgende spørge sig selv: HVORFOR grinede jeg?
Gog og Gokke turde garanteret ikke lave DET nummer.
Videnskab eller trossætninger???
Citat fra:
http://www.videnskab.dk/content/dk/naturvidenskab/nobelprisvinder_willia...
"I dag har vi Relativitetsteorien, der beskriver fænomener på storskala i Universet, og så har vi kvantemekanikken, der beskriver fænomener på atomar skala. Men de to teorier er i deres nuværende form uforenelige - de strider mod hinanden. Og der er nogle naturvidenskabelige fænomener og begivenheder, eksempelvis Big Bang eller sorte huller, hvor der både er relativistiske og kvantemekaniske effekter, som du bliver nødt til at tage højde for på samme tid for at kunne beskrive disse ekstreme fænomener".
Citat slut.
Hvor megen videnskab er der egentlig i nogle forhold som er kosmologisk uforenelige? Eller er det bare de rene videnskabelige trossætninger?
Og er en teori egentlig ikke videnskabeligt forkastet når der er 2 uforenelige trossætninger der indgår i teorien?
Så gælder Big Bang jo ikke - og de sorte huller jo heller ikke. Hvad gælder der egentlig videnskabeligt på det kosmologiske område ifølge de moderrne videnskaber?
Således anskuet er videnskaben jo ikke et kuk bedre end religionen. Vi, naturvidenskaben, "tror" at det hænger sammen sådan og sådan.
SV: Kendsgerninger,
videnskab.dk har en speciel filosofi-blog.
Denne handler derimod om videnskab (samt hvidt pulver, kong Birger III og den slags - kort sagt: den rationelle afdeling).
Birger III
har den indstilling, der skal til for at være enevoldshersker:
"Lad dem hade mig, blot de frygter mig, selv er jeg 'as cool as a cucumber' " :)
Way to go, Kid!
PS: Svigermoderfobi er falsk varebetegnelse, der er ikke tale om irrationel frygt i den sammenhæng :-E
Kendsgerninger,
'Videnskaben handler om,,,' fremgår det først i artiklen, men det er barnlig overtro at noget kan handle, det er en spændtrøje der er styrende for manges sprogformning, så mange at det er blevet en 'national-psykose', 'det-handler-om-psykosen'.
At Niels Bohr udtalte at en sandhed ligeså godt kan være det modsatte af en anden sandhed, er ikke andet end en erkendelse af perspektivprincippet, alle må nødvendigvis se livet fra sit eget helt unikke perspektiv, hvordan skulle det kunne være anderledes.
Den såkaldte naturvidenskab måler og vejer, og kommer til en mængde af vægt- og mål-facitter, der er en slags døde stoffacitter, naturvidenskabsmanden-kvinden ved ikke hvem han-hun selv er, og er mest tilbøjelig til at benægte sin egen eksistens. At Livet er en bog, der kan læses, har NV/m-k endnu ikke fattet, og for samme udgør bogen ikke andet end papir og tryksværte stof m.m. i en tilfældig kombination.
Da al viden, kan opdeles i to grupper, den evige viden, og den midlertidige viden, så siger det sig selv, at fx naturvidenskabsmanden der udelukkende beskæftiger sig med viden af lokal eller midlertidig art, vil udgøre et meget begrænset virkelighedsbillede, og kan af gode grunde ikke placere denne viden i et overordnet perspektiv, derfor er den enøjede materialistiske forsker vaklende, og overtroen har let adgang i denne tankesfære.
Men sagen er at virkelig videnskab er opbygget af urokkelige kendsgerninger, og det der ikke er urokkelige kendsgerninger kan umuligt være virkelig videnskab.
jeg har en bog om enkeltfobier
Der står ikke noget i den, som der ikke står i de andre om angstlidelser. Men i denne bog jeg faldt over på Malta (Hvor der åbenbart findes en aftale om at lærebøger for læger er helt vildt billige i forhold til her f eks) er nævnt over 200 navngivne enkeltfobier. Vi taler fobi overfor svigermødre osv. Pulverfobier bør have et kapitel for sig. Boullionterningfobier et andet kapitel - med al respekt for CreutzfeltJakob som vel slog hele 2 mennesker ihjel - hvilket er en del når man betænker at det skal tillægges hver 6. menneske, der sulter - som vist ikke har fobier - da de ikke har råd til luksus.
Men også her er der en hårfin balance. Uden at have krybdyrfobi må jeg erkende, at min søns Birger den tredie - altså tredie af hans øgler, som kan finde på at gå frit omkring - har ført til adskillige høje skrig fra min side. Jeg tror simpelthen ikke Birger har høresans. Han har aldrig spjættet, når jeg har skreget og hoppet, når han pludsellig var 30 cm fra mine øjne.........
SV:måske...
He-he.
Lægevidenskabeeligt mirakel - ind og ud på 1 minut !
Det er, som du helt sikkert véd, ikke tilfældigt, at man først yder hjælp til de tilskadekomne, som er helt stille - de larmende klarer sig nok lidt endnu, minutter, timer, dage.
Dit krageredehospital får mig til at tænke på hysteriet over, at et eller andet socialdemokratisk kontor modtog et brev indeholdende (bl.a.) "hvidt pulver".
En galning sendte for mange år siden to breve med miltbrand-sporer til USAs senats kontorbygning.
Siden da har "hvidt pulver": Flormelis, majsmel, osv. udløst groteske scener - ingen ægte terrorrist ville da drømme om at sende lige netop hvidt pulver til nogen; grønt, blåt, gult, shocking pink, skotskternet pulver - men hvidt!?!
Hvad kaldes den form for fobi?
Blanco-pulverismo-phobia? Weisspulver-phobia? Algemein-snothamrende-dumhed?
Va' mæ' gulvskrubbemordet i sin tid? Skal vi tilkalde politiet, hvis vi ser en gulvskrubbe?
måske..................
Jeg husker en situation, hvor jeg netop tænkte over min og andres mærkværdige reaktion.
Situationen var den (for en del år siden), at jeg befandt mig på et småtbemandet sted langt efter kragerne havde vendt, og så blev vi ringet op af politiet. De var blevet ringet op af en person, der sagde at dennes pårørende og personen var på vej mod sygehuset - og det var en meget alvorlig ustandselig blødning den pårørende havde osv. Da den yngste læge var meget ung, sagde jeg så, at jeg ville stå med, når vi modtog patienten. Politiet havde givet dem lov til (eller rettet sig efter den insisterende pårørende) at de kørte helt hasarderet mod sygehuset............ Så mødte jeg en narkoselæse i skyndingen - og også en intensiv-sygeplejerske. Jeg og narkoselægen begyndte så at lægge ting frem på bordet - meget belærende overfor de andre. Næh nej - der skal lægges tykke kanyler frem - vi skal have en ordentlig intravenøs adgang - og vi lagde "plasmaexpander" på rullebordet også. Så nu stod vi der - 4 personer i provinsen - og så begyndte vi at joke mens vi ventede. Vi skraldgrinede - og jeg tænkte - at dette er galgenhumor - selvom vi jo havde ret godt styr på sagerne.
Så kom bilen farende..... Ind kom de to meldte personer. Og var der noget at se? Jeg mener, at blødningen var standset af sig på vejen faktisk.
Bagefter grinede vi simpelthen over ALT. Det var en helt særlig situation faktisk. Patienten ved intet om dette - for han blev sendt hjem efter 1 minut. Men det var simpelthen en meget mærkelig og sjov situation som jeg stadig husker.
Der sker noget, når der er overraskelser - også når de involverer nogle uheld. Der er en eller anden grænse. For hvis det ender helt galt, så er det jo ikke sjovt. Men der sker jo rigtig meget, hvor det går galt - eller man tror det går galt - og så kan vi også grine af os selv - selvom vi måske får 40 i feber. Det er helt sikkert, at overraskelser er med ved meget af det rigtig sjove.
SV:jeg mangler svar....
bemærk at Gokke ikke kommer til skade (modsat nedfaldende naboer) men fremviser et totalt forurettet ansigtsudtryk - dette må være en andens skyld!
Netop Gøg og Gokke-filmene (hvor Stan Laurel (Gøg) havde stor indflydelse på udformningen; han omskrev ofte store dele af manus, specielt dialogerne) er sublime i deres udnyttelse af forventning i humoren: Man ser Gokke komme gående. Nærbillede af en bananskræl på fortovet. Gokke et skridt fra skrællen. Han træder hen over den og går videre. Hans mimik viser, at han er kommet i tanker om noget, han vender sig, træder igen hen over bananskrællen, vender sig igen og går i retning af den - og får en spand maling ned over hovedet.
Øh, ahm, emnet er vist "Hvad er videnskab" ... joh, altså... :-D