Hvad betyder det at bo i et af verdens rigeste lande?
Norge har en bugnende pengetank. Alligevel afkræves nordmændene dyre vejafgifter og høj skat, og det vil være 'hul i hovedet', 'meningsløst' og 'fuldstændigt åndssvagt' at sænke benzinpriserne, lyder det fra økonomiprofessorer.
Norge BNP økonomi rigdom velstand velfærd benzin billig vejafgift penge livskvalitet oliefond naturressourcer nationaløkonomi

Norge er så rigt et land, at der burde være råd til den allerbedste kræftbehandling, et godt forsvar, gratis skolemad, lavere skatter og benzinpriser – og for guds skyld ingen betalingsanlæg! Eller hvad? (Foto: Shutterstock)

Du har sikkert set eller hørt udtrykket 'bruttonationalprodukt' i forbindelse med diskussioner i radioen eller TV'et, avisernes debatsider eller over en øl på cafeen.

Historien kort
  • Et lands BNP siger kun ganske lidt om, hvordan indbyggerne har det.
  • Personlig sikkerhed, sundhed, uddannelse og trygge arbejdsvilkår har meget at sige for livskvaliteten.

Debattemaerne kan være alt fra benzinpriser, vejafgifter og skatteniveauet til flygtninge, sundhedsvæsenet og gratis skolemad.

Men er det overhovedet relevant? I hvilke sammenhænge har det noget at sige, at Norge er et af verdens rigeste lande målt i bruttonationalprodukt (BNP) per indbygger?

Målt i samlet BNP, altså størrelsen på hele landets økonomi, må nordmændene slå sig til tåls med at blive overhalet af lande som Thailand, Nigeria, Polen – og ikke mindst Sverige. Men målt i BNP per indbygger ligger Norge helt oppe i toppen. 

Hovmod står for fald

Forskning.no-redaktionen indrømmer gerne, at de var i det bedrevidende hjørne, da de begyndte at skrive denne artikel. 

De ville rynke på næsen ad alle, der bruger udtrykket 'et af verdens rigeste lande’' og påpege, at Norge kun er nummer et eller andet i rækken.

Men hovmod står for fald. Da redaktionen ringede rundt til økonomiprofessorerne, fik de nemlig klar besked:

»Ja, Norge er et af verdens rigeste lande,« fortæller professor Halvor Mehlum fra Universitetet i Oslo (UiO).

»Det er rigtigt, at Norge er et af verdens rigeste lande,« udtaler professor Ola Grytten fra Norges Handelshøjskole (NHH).

»USA og Kina er cirka lige store økonomier, men det bliver hurtigt meningsløst, hvis vi ikke tager højde for, at kagen skal deles mellem mere end én milliard mennesker i Kina,« forklarer professor Morten Jerven fra Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).

Den alt for dyre benzin

Ræk hånden op, hvis du har læst eller hørt nogen sige, at benzinprisen burde være lavere i et af verdens rigste lande.

Tag hånden ned igen og træk den eftertænksomt over hagen, når du har læst professorernes svar.

»Jeg synes, det er fuldstændigt åndssvagt, hvis folk udtaler, at vi skal have lavere benzinpriser, fordi vi er et af verdens rigeste lande,« udtaler Ola Grytten.

»Det er meningsløst. Netop fordi vi er et af verdens rigeste lande, har vi god købekraft. Derfor er der ingen grund til, at benzinen skal være kunstigt billig,« mener Halvor Mehlum.

»Helt hul i hovedet. Benzinen er meget billig i Norge. Der er få blikkenslagere i verden, der kan købe så meget benzin for deres månedsløn som norske blikkenslagere,« påpeger Morten Jerven. Han tilføjer:

»Benzinforbruget har også store sociale miljøomkostninger, og derfor er benzin snarere for billig.«

»Norge er den olieeksportør der har de højeste oliepriser. Men vi er samtidigt også den olieeksportør, som har det største sundhedsvæsen,« fortæller Halvor Mehlum.

Norge BNP økonomi rigdom velstand velfærd benzin billig vejafgift penge livskvalitet oliefond naturressourcer nationaløkonomi

Et udvalg af de mange tusind eksempler fra norske aviser. (Collage: Eivind Torgersen)

De pokkers vejafgifter

Når du først har fyldt tanken med den vanvittigt dyre benzin, får du tilmed betale lov til at køre forbi et satans betalingsanlæg. I et af verdens rigeste lande!

»Jeg synes, det er fair at sige, at fordi vi er et af verdens rigeste lande, så burde vi ikke betale vejafgifter,« mener Ola Grytten. Men han tilføjer, at man lige så godt kan hævde det modsatte:

»Fordi vi er et af verdens rigeste lande, har vi råd til at lade den private sektor betale de meget dyre veje i Norge.«

Men det synes Halvor Mehlum er fuldstændig irrelevant. Han forklarer:

»Uanset om du er rig eller fattig, så skal vejene betales. Jeg synes, det er rigtigt, at de, der bruger vejene, betaler for dem.«

Morten Jerven sammenligner det med at køre på en motorvej i Frankrig, Spanien eller Portugal eller med pendlertrafikken ind til det centrale London.

»Her er det så dyrt, at folk undlader at køre. Til sammenligning er det latterligt billigt at køre ind og ud af Oslo. Hvis folk kører alligevel, så det er for billigt,« siger han uden antydning af sympati med dem, der klager, og som alligevel stadig kører bil.

Ikke det rigeste land

Samlet set er Norges økonomi bare lommeuld sammenlignet med USA eller Kina.

»Norges oliefond er ikke et argument for overforbrug«

Man kunne inkludere nettoformue per indbygger. Her ligger Norge ekstremt højt, fortæller Ola Grytten.

Vi har jo et par milliarder indskudt i fonden.

»Men oliefonden må ikke bruges som et argument for overforbrug,« advarer Ola Grytten. »Bruger vi for meget af fonden, får vi inflation og pengene bliver mindre værd. Det giver ikke velstand.«

Man kan også anskue Norges olierigdom på en lidt anden måde:

»Vi har omsat naturressourcer i penge, og det er ikke det samme som at være rig. Det er ligesom at tro, at du bliver rigere, hvis du hæver penge fra din egen bankkonto,« forklarer Morten Jerven.

Men fordelt på bare fem millioner nordmænd rykker Norge alligevel helt til tops.

»Norge hører til i rigmandsklassen. Men landet er jo ikke det rigeste, selvom mange lader til at tro det,« forklarer Ola Grytten.

»Det er ikke misvisende at kalde Norge et af verdens rigeste lande, fordi velstanden ikke er ekstremt skævt fordelt. Jeg ville være mere betænksom, hvis det kun var nogle få, som fik adgang til velstanden,« mener Halvor Mehlum.

Det er vigtigt at holde tungen lige i munden, hvis vi skal sammenligne lande på denne måde. Målingerne er i sig selv svære at gennemføre. 

Og det er klogt at huske på alt dét, der ikke bliver fanget af FN's, Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds statistikker.

Men før vi kommer dertil, opgiver vi altså ikke helt at insistere på, at mange lande har større økonomier end den norske. Selv om vi nu ved, at vi ikke skal kalde dem rigere af den grund.

Store økonomier vinder krige

Et lands økonomis samlede størrelse siger kun meget lidt om, hvordan folk har det. Men det giver magt.

»Norge har ikke så stor betydning for, om verdensøkonomien går op eller ned. Vi kan heller ikke lægge så meget pres på andre lande,« forklarer Halvor Mehlum.

Men for et lille land, mener han, at Norge har et forbavsende højt samlet BNP.

»Det samlede BNP er vigtigt, hvis man taler om det mægtigeste land i verden,« forklarer Morten Jerven.

Det har betydning, hvis målet er at vinde en verdenskrig.

»Sovjetunionen slog Tyskland. Ikke fordi Sovjetunionen var rigere, men fordi de havde en større økonomi. De kunne producere flere tanks end Tyskland, og det var det, som gjorde, at de endte med at sejre over Tyskland,« forklarer NMBU-professoren Morten Jerven.

Billig øl i Spanien?

Nordmændene føler sig allerrigest, når de rejser til mindre rige lande. Pludselig er både transport, overnatning, mad og drikke superbillig. 

Men er øl egentlig så billig i Spanien?

»Nej, øl er ikke billig i Spanien,« fortæller Morten Jerven. Han uddyber:

»Det er dyrere for et spansk pizzabud at købe en øl i Spanien, end det er for et norsk pizzabud at købe en øl i Norge.«

Burgerøkonomi

Big Mac-indekset i The Economist sammenligner prisen på en Big Mac-hamburger i forskellige lande.

Indekset viser, at en gennemsnitsnordmand har råd til 13.196 hamburgere om året, mens en gennemsnitsspanier kun har råd til 6.247.

»Vi opfatter det som billigt, fordi vi er rige. Følelsen, af at ting er billige i udlandet, skyldes, at Norge er et af verdens rigeste lande,« fortæller Halvor Mehlum.

»Derfor bør vi også bruge det svære ord 'købekraftsparitet' (PPP fra engelsk Purchasing Power Parity). Det betyder, at BNP per indbygger bliver prisniveaujusteret for hvert enkelt land.

»Hvis vi skal tale om, hvem der er rigest, skal vi også kontrollere for købekraftsparitet. Det vil sige, at man kan få tre til fire gange så meget for én dollar i Bangladesh, som man kan få i Lillehammer i Norge,« forklarer Morten Jerven.

»Selvom en frisør i New Dehli tjener 1/50 af det, en frisør i Oslo tjener, kan han måske have det ganske udmærket, hvis det samtidig er meget billigere at købe mad og andre ting. Og det gælder især for serviceindustrien,« forklarer NMBU-professoren.

»Justering for omkostningsniveauet gør forskellene mindre,« udtaler Halvor Mehlum.

Priserne er nemlig højere i Norge på ting, som ikke bliver handlet over landegrænserne.

»Selvom et land har en dobbelt så stor BNP per indbygger som et andet land, betyder det ikke, at de kan købe dobbelt så mange af alle varer. Pengene kan måske række dobbelt så langt på ferien, men man kan ikke betale for dobbelt så mange frisørtimer derhjemme,« forklare Halvor Mehlum.

Selvom tallene er justeret i henhold til købekraften, er det ikke givet, at rangeringen fortæller hele historien; der er nemlig ikke en eksakt videnskab.

Kan vi fikse det?

På trods af fejl og huller i statistikken er Norge et af de rigeste lande i verden. Det er ikke det, diskussionen handler om, når udtrykket anvendes i politiske diskussioner.

Så hvad betyder det egentlig? Hvornår er det overhovedet relevant for diskussionen? Hvad kan nordmændene gøre, som andre ikke har råd til?

Bedre veje uden buler i asfalten og slaghuller. Det burde da kunne lade sig gøre.

»Netop fordi vi er et af de rigeste lande, så der er en masse, vi ikke har ordnet. For eksempel har der længe været mangel på arbejdskraft, og det gør, at det ikke er så let at ordne alt,« fortæller Ola Grytten.

Han mener, at det er typisk for meget rige lande, at de har nogle offentlige opgaver, der er uløste.

»Dette skyldes, at pengene søger hen, hvor der er det største afkast. Når det går godt med økonomien, findes det højeste afkast ikke nødvendigvis i den offentlige sektor,« fortæller Ola Grytten.

Norge er et stort og vidtstrakt land med få indbyggere og enorme afstande. Klipper, bjerge og fjorde betyder, at de store afstande er rene forhindringsbaner.

»Derfor kan fattigere lande med en større befolkningstæthed have et bedre kommunikationsnetværk. Det er langt mere rentabelt at bygge en meter vejbane i Danmark, Holland eller i England end i Norge. Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi halter bagefter her i Norge,« forklarer Ola Grytten.

Kræftbehandling og fattigdom

Sundhedsvæsnet er en genganger. Kravet om bedre behandlingstilbud kobles gerne sammen med, at Norge er et af verdens rigeste lande.

»Ja, og i denne sammenhæng er det relevant,« mener Ola Grytten.

»Det er interessant,« udtaler Halvor Mehlum og fortsætter: 

»Men kan godt sige, at et rigt land bør have råd til dyre behandlinger. Men der vil alligevel altid være behandlinger, som er for dyre.«

Vi kunne fortsætte med eksempler i det uendelige. Udtrykket 'et af verdens rigeste lande' dukker op i forbindelse med bekæmpelsen af fattigdom, som argument for at vi bør tage imod flere flygtninge, og for at vi ikke bør skære ned på forsvaret.

»There is no such thing as a free lunch«

Diskussionen om gratis mad i skolerne er heller ikke gået fri fra henvisninger til Norges rigdom.

»Det første, man lærer som økonom, er, at der ikke er noget, der hedder gratis frokost,« fortæller Morten Jerven.

Meget kunne have været med i beregningerne af, hvad der er verdens rigeste lande, men selv det grundlæggende bruttonationalprodukt har sit at strides med.

»Det er for eksempel meget vanskeligt at opsummere BNP i fattige lande. Her udfylder de fleste mennesker ikke en selvangivelse, og mange betaler ikke skat,« siger Morten Jerven.

Fattige lande må gætte sig til BNP

Mange jordbrugere producerer lidt til markedet, lidt til sig selv og lidt til naboen, fortæller han. Det kommer aldrig med i nogen statistik.

»I mange lande må man derfor gætte sig til store dele af BNP.«

»Det er en økonomisk og social beslutning om man splejser til frokosten, eller om man laver den derhjemme. Men som et økonomisk argument hænger det ikke sammen. Frokosten skal man jo under alle omstændigheder betale alligevel,« understreger han.

»Gratis skolemad havde måske snarere været noget for verdens fattigste lande,« mener Halvor Mehlum.

»Ja, her er det relevant, men skolemad er primært et spørgsmål om prioritering,« udtaler Ola Grytten, som advarer: 

»Hvis vi lægger alt på denne liste sammen, så ville vi ikke være et af verdens rigeste lande. Så havde vi brugt alle pengene på den offentlige sektor. Vi kan ikke sige ja til alt. Hvis man prioriterer alt, så bliver man fattig.«

Hvad så med skatteniveauet?

Og så var der lige skatten. Nogle betaler med glæde; andre vil gerne sænke den med henvisning til Norges placering på listen over verdens rigeste lande.

Ola Grytten mener, at ​​det afhænger af konteksten.

»Hvis man siger, at Norge skal have god kræftbehandling, godt forsvar og gratis mad i skolen og alt mulig andet, så hænger det ikke sammen med også at sige, at skatterne skal sænkes,« forklarer NHH-professoren.

Halvor Mehlum er helt enig.

»Netop fordi vi er et af verdens rigeste lande, er det vigtigt at bruge muligheden til at lade samfundet sikre, at vi tager ansvar for hinanden. Det er ikke muligt at opnå uden et højt skatteniveau. I betragtning af, at vi er så rige, betyder høje skatter ikke, at vi tager maden ud munden på nogen,« mener UiO-professor Halvor Mehlum.

Morten Jerven påpeger, at et højt BNP ofte er forbundet med en stor offentlig sektor, og en stor offentlig sektor kræver både skatter og afgifter.

»Så hvis du ønsker lav skat, skal du flytte til et fattigt land,« siger NMBU-professoren.

Penge er ikke alt

Norge er rigt land, og rigdommen er bedre fordelt end i mange andre lignende lande.

Livskvalitet

Livskvalitet er den oplevede følelse af at leve et godt liv, hvor man oftest tager andre ting i betragtning end økonomi

Men siger det noget om nordmændenes livskvalitet? Er de lykkelige?

Bruttonationalproduktet siger for eksempel ikke noget om, hvor meget vi skal arbejde for at tjene vores penge, og for mange er fritid vigtig for at leve et godt liv.

»I så fald ligger Frankrig rigtig godt, for franskmændene arbejder mindst. Det er værd at tage med i betragtningen. Men tallene er ikke fakta på samme måde, som man kan måle temperaturer,« påpeger Morten Jerven.

»Pengemæssige værdier er ikke alt,« siger Halvor Mehlum. »Et trygt, godt og udviklende liv er afhængig af meget mere, end hvor meget man har materielt.«

»Fordi vi er så rige, har vi også en del behov, som andre ikke har,« mener Ola Grytten, som ikke tror, at psykiatrien ligger øverst på behovslisten i det ludfattige Kongo.

»Der er sundhedsmæssige behov, som vi føler, at vi har, som andre ikke har råd til at have,« udtaler Ola Grytten, før han påpeger:

»Men det lader heller ikke til, at psykiatrien har førsteprioritet i Norge.«

Personlig sikkerhed, sundhed, uddannelse og trygge arbejdsvilkår har meget at sige for livskvaliteten. For Norges vedkommende formår BNP at fange sundhed og uddannelse, fordi meget sker via det offentlige.

»Meget er allerede på plads i Norge. Men selvmordsstatistikken siger noget om, at alt ikke nødvendigvis er, som det bør være,« slutter Halvor Mehlum.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud