Det går hurtigere og hurtigere med at lave nyheder. Artikler bliver skrevet på fem minutter og lagt ud på nettet, selvom de kun har en enkelt kilde i historien i stedet for to.
Vi kan finde artiklerne på alle de store nyhedssites og især opleve overfladernes overflod i de mange gossip-artikler, som lynhurtigt bliver copy/pastet fra den ene hjemmeside til den næste.
Derfor er det naturligt, at man kan få fornemmelse af, at nyheder på internettet populært sagt gør os dummere og samtidig gør det svært at finde en sammenhæng i vores kaotiske verden af informationer.
Fornemmelsen er bare forkert, mener lektor Lars Kabel. Han har redigeret bogen 'Nyheder i nutid', der udkommer i dag med støtte fra blandt andre Det Strategiske Forskningsråd.
'Nyheder i nutid' er en sammenligning af mediebilledet nu med for 10 år siden, og ifølge Lars Kabel hamrer den en tyk pæl igennem forestillingen om, at vi fik bedre og mere sammenhængende oplysninger fra de store mediehuse, før internettet blev udbredt.
»Det vigtigste kriterium er nu at være hurtigst, men når det er sagt, så sender mediehusene en enorm mængde stof ud, både hurtige og dybe nyheder, både klassisk oplysende og underholdende,« siger Lars Kabel og fortsætter:
»DR er et udmærket eksempel med et fantastisk facetteret billede af en lang række centrale emner og problemstillinger, og det her kan ses som et opgør med forfaldssmyten om, at i gamle dage var alting meget bedre. Det er noget værre sludder,« konstaterer Lars Kabel, cand.phil og lektor på efteruddannelsescentret Update, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Lars Kabel forklarer, at den enkelte artikel i sig selv sagtens kan være lavet og læst hurtigt, men at mange nyheder på nettet efterhånden skal ses som en del af en helhed.
»Hele forløbet har forandret sig. En nyhed er ikke længere en enkeltstående historie, men en proces, som indeholder flere platforme og produkter, som tilsammen giver en meget bedre dækning end før,« uddyber han.
Bogen 'Nyheder i nutid' analyserer mediebilledet med 15 forskellige udgangspunkter, som inkluderer tilgangen til nyheder og brugen af fotos, mobiltelefoner, video, brugerinddragelse samt stofområder som politik og EU.
Det samlede billede af de bredt informerende medier har nuancer, som alligevel giver tanken om fordummelse en vis berettigelse.
Lars Kabel fortæller, at iveren efter at være først med en historie betyder, at hastighed og aktualitet tit vinder over andre kriterier for at udvælge nyheder som f.eks. væsentlighed.
»Vigtighed for nyhedsmedierne er mange aspekter, der rækker ud over samfund, økonomi og politik. Det betyder, at man gerne vil bringe en historie af lidt dårligere kvalitet, hvis bare man er først med den. Derfor kan det pludselig være vigtigt, om Stein Bagger lige nu sidder i et fly fra Paris til København, og at man bringer historien, selvom den senere viser sig at være forkert,« lyder det fra Lars Kabel.
Gennem de seneste ti år er nyhedsmedier i det hele taget blevet mere og mere inspireret af både formiddagsavierne og ugebladene.
En gennemgang af 29 aviser, blade og sites viser, at mængden af gossip- og celebritystof er steget til det næsten det tredobbelte fra 1999, så der i en tilfældig uge i 2008 var 1282 historier om sladder og kendisser.
Især sangere, musikere og skuespillere var interessante og optrådte i mere end halvdelen af sladderartiklerne, mens kongelige måtte tage til takke med en tredjeplads og optrådte i mindre hver tiende artikel.
Den store stigning i sladderartikler skyldes især gratisavisernes indtog på både papir og net, samt at de større bladhuse nu også har kastet sig over det populære stof.
Bogen konstaterer, at formidlingen af stoffet også er blevet mere tabloid. Læsere og seere vil have en personlig oplevelse ud af at læse nyheden - 'What's in it for me?' - og det behov har spillet fint sammen med mediernes ønske om at lave både autentiske, men også billigere, hurtigere og på mange måder lettere nyheder.
Det optimale i nyhedsverdenen er at starte en proces, men det lykkes sjældent, og så handler det om hurtigt at være med som den gode toerDerfor oplever vi flere historier om personlige tragedier og hører eller læser flere interview med 'almindelige mennesker', som har haft en oplevelse.
Ønsket om nærvær har også ændret dækningen af stof fra EU og udlandet i det hele taget. Konklusionen lyder, at hungeren efter nærvær og nutid i medierne har været med til at fjerne de indsigtsfulde korrespondenter og erstatte dem med faldskærmsjournalister, som bliver sendt ud til verdens brændpunkter for at indsamle øjenvidneberetninger og fortælle om deres egne oplevelser.
Det betyder »nok et tab af historisk, samfundsmæssig og kulturel viden i udlandsjournalistikken, men til gengæld leverer udlandsreporteren autentiske og oplevede øjenvidneberetninger derudefra - nyheder i nuet. Dét, som mange efterspørger,« hedder det i bogen.
Lars Kabel understreger, at bogen er en fagbog, som kortlægger tendenser og generelt holder sig fra at vurdere, om en udvikling er god eller dårlig.
»Der er sket nogle afgørende omvæltninger i det her ti-år, som har påvirket medierne, men vi forsøger ikke at kommentere udviklingen. Når du arbejder med nyhedsprocessen er der 50 ting i spil på samme tid. Vi har forsøgt at inddrage en stor mængde, men det er svært at komme med håndfaste konklusioner,« siger Lars Kabel.
Den 300 sider lange bog 'Nyheder i nutid' er skrevet af journalister og undervisere.
