Forskere, der forsøger at redde verden gennem deres videnskab, bliver ofte dybt forvirrede, når de pludselig bliver trængt op i en krog af en irrationel folkemodstand.
Men måske har forskerne tanke på andet end målet. Måske har også de angsten som følgesvend, når de begiver sig ud i det store ukendte, hvor selve naturen bliver ændret. Måske tager de endda deres forholdsregler.
I morgen bliver konferencen Scientific Social Responsibily, som lektor ved CBS Maja Horst står bag, afholdt i København. Hun mener, at debatten om atomvåben, klimaforandringer, GMO, stamcelleforskning og kunstigt liv bliver langt mere polariseret, end den bør være.
»Problemet er ofte, at debatten bliver så skråsikker og endimensionel. Mange danske GMO-forskere har for eksempel helt faste meninger om, hvad man bør bruge GMO til, og hvad man ikke bør bruge GMO til. Men de holdninger kommer ikke frem, når det udelukkende ender som en diskussion for og imod genmodificerede organismer,« siger Maja Horst.
Professor Birger Møller, der forsøger at forbedre Cassava-planten, som brødføder store dele af Afrikas befolkning, er holdt op med at komme til debatmøder om genmodificerede organismer.
I forbindelse med konferencen Scientific Social Responsibility, der bliver afholdt i København den 17. juni, stiller Videnskab.dk skarpt på forskningens sociale ansvar.
Han gider ikke mere. Hver eneste gang, han har stillet op, er han endt i et næsten rabiat og ensidigt forsvar for genteknologi, fordi modstandernes synspunkter er så hovedrystende virkelighedsfjerne. Der bliver blandet religion, politik og etik sammen med videnskabelige pseudofakta.
»Jeg bliver betragtet som en GMO-positiv person, fordi jeg altid skal forsvare teknologien mod rablende angreb. Debatten bliver sat så hårdt op, at nuancerne bliver ofret. Der er masser af ting, jeg mener, at man ikke skal bruge genmodificerede organismer til, men det kommer ikke frem i debatten.«
»Jeg mener, at modstandere som Greenpeace har enkelte gode pointer, men de profilerer sig på en groft manipulerende skræmmekampagne, der bygger på halve sandheder og rent vås,« siger professor Birger Møller fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi på KU.
Derfor risikerer han at fremstå som en gal videnskabsmand, der uden blik for naturens balance jagter fremskridtet for enhver pris.
I virkeligheden mener han, at den industri, der tjener styrtende summer på patenter på de genmodificerede afgrøder, underdriver risikoen ved genmodificering.
Men det synspunkt kommer han sjældent frem med, fordi Greenpeace ifølge ham på den anden side er ude i vilde overdrivelser om spredning af genmodificeringen til naturen.
»Jeg vil ikke sige, at der ikke er en risiko forbundet med GMO, men det er en risiko, jeg tror, vi kan kontrollere. Vi udsætter ikke gener i naturen, som ikke allerede findes i naturen. Hvis jeg ikke troede på det gode i min forskning, så forskede jeg ikke i det,« siger Birger Møller.
Alligevel er folkestemningen mod GMO.
Heldigvis, mener Dan Belusa fra Greenpeace. Han mener også, at debatten bliver polariseret og ensidig. Men det skyldes primært, at forskerne tilbageholder fakta.
»Forskerne fastholder myter om, at GMO er uden risici og kan udrydde sult. Men det er rent humbug. Forskerne lader sig styre af kapitalinteresser og deres manglende vilje til at erkende, at de forskningsområder, de bygger deres karrierer på, ikke er løsningen på de problemer, som de troede.«
»Deres evige argument er, at man må uddanne befolkningen til at forstå, at deres forskning er harmløs, men måske de skulle begynde at lytte til folk i stedet,« siger Dan Belusa.
Rektor ved Aalborg Universitet Finn Kjærsdam mener, at forskning er blevet en alt overskyggende faktor i vidensamfundet.
Derfor skal forskerne vænne sig til, at det også medfører spørgsmålstegn og angst. Han kan også se, at forskere tit bliver irriterede over det, som de betragter som irrationel og naiv folkelig frygt.
»Det bliver ofte en meget sort/hvid diskussion. Forskerne mener ikke, at frygten bygger på fakta, men på forkvaklede forestillinger. Det kan godt være, at forskeren også selv har en tvivl i forhold til projektet, men forskere fokuserer generelt på det gode, forskningen kan opnå, og måske burde man være mere bevidst om det potentielt farlige,« siger han,
Som eksempel på forskernes besvær med den irrationelle frygt nævner han en diskussion om placering af mobilmaster tæt på en skole i Aalborg.
Det bliver ofte en meget sort/hvid diskussion. Forskerne mener ikke, at frygten bygger på fakta, men på forkvaklede forestillinger.Selv om han satte forskere til at undersøge forældrenes frygt for stråling, og konklusionen var, at det sikreste sted at placere masten var midt i skolegården, så helmede forældrene ikke.
»I forældrenes øjne var forskningsresultatet forkert, for de kunne jo se, at masten var farlig. Det er den samme irrationelle frygt, man kan se i forhold til GMO, for det er jo ikke farligt at spise genmodificeret mad, faren handler om spredning i naturen,« fortæller Finn Kjærsdam.
Alligevel mener han, at videnskaben i højere grad kan systematisere brugen af eksterne sparringspartnere som etikere og filosoffer, når de kaster sig ud i potentielt farlige projekter.
»Nu sker det først efter folkeligt pres, men måske vi selv burde tage stilling til og forholdsregler over for risiciene,« siger Finn Kjærsdam.
Maja Horst mener, at debatten om GMO illustrerer vanskelighederne med at definere Scientific Social Responsibilty.
»I hele diskussionen om genmodificerede organismer kan det være, at vi ikke lever op til vores ansvar ved at tage stilling til det. Måske er det de nationer, hvor folk sulter, der skal forbeholdes den ret. Det åbner op for spørgsmålet om, hvem det er, man skal være ansvarlig overfor. Er det for eksempel det nationale eller globale samfund,« siger Maja Horst.
/tilmeld_nyhedsbrev.jpg)
SV:Sult, overbefolkning og Cassava-planten
Problemerne med at forædel på Cassava-planten er at ingen har nogen interesse i at udbrede den, dels svare de problemer som forskeren står med ikke til de problemer landmændene har med vanding og gødning. Når jorden ligger bark i årevis, så er det ikke udbyttet per hektar som er problemet.
Derforuden så er det af nød at folk dyrker Cassava-planten, og hvis forskerne gav dem en helt anden og ny afgrøde, så var de bedre tjent med den, og den helt nye afgrøde ville hurtigt blive spredt.
Jo da. Hvilken anden afgrøde mener du de skal dyrke?
Det er et alvorligt problem at være afhængig af en enkel plante art. Jo flere afgrøder jo mere sikkerhed for mad hverdag.
Og hvorfor er det nemmere med en anden afgrøde, end med den afgrøde de kender, som er ekstremt næringsrig, og har været brugt i hundredvis af år?
Fordi det er ingen mulighed for at adskille den ene sort fra den anden uden at man måler på dem i laboratorium. Idet mineste skal blomster-farven være en anden.
Og det er ikke korrekt at ingen har nogen interesse i at udbrede den. Blot er der så lille kommercielt potentiale i den, at ingen af de multinationale selskaber vil røre den - heldigvis. Planten er nemlig alt for nem for landmanden at sprede. Dermed har han ikke noget incitament til at købe flere.Det betyder så at udviklingen af en GMO cassava, hvor det gen der koder for udviklingen af cyanogene glucosider er slukket har meget små forskningsbudgetter, og dermed tager resultater, som kan overføres til den virkelige verden, lang tid.Bortset fra at folk sulter imens tiden går, synes jeg tid er en ok pris at betale, hvis det betyder at de fattige lande får en afgrøde, som klarer ekstreme vejrtyper, er perfekt til menneskeføde og helt uden 'hjælp' fra de store multinationale koorporationer.
Nu havde Australnegrene en rodfrugt som kvinderne sloges om ved at skiftes til at slå en pæl imod hovedet på hinanden. Hvilket må betyde at de var meget glade for den. Denne rodfrugt ville være næsten uden sygdomme i Afrika, Amerika og Asien. Buskmændene havde et træ hvis nødder var deres hovednæringsmildel. Jo flere arter, jo bedre. Særligt er træerne med deres lange rødder vigtige for at undgår hungersnød.
SV:Sult, overbefolkning og Cassava-planten
Problemerne med at forædel på Cassava-planten er at ingen har nogen interesse i at udbrede den, dels svare de problemer som forskeren står med ikke til de problemer landmændene har med vanding og gødning. Når jorden ligger bark i årevis, så er det ikke udbyttet per hektar som er problemet.
Derforuden så er det af nød at folk dyrker Cassava-planten, og hvis forskerne gav dem en helt anden og ny afgrøde, så var de bedre tjent med den, og den helt nye afgrøde ville hurtigt blive spredt.
Jo da. Hvilken anden afgrøde mener du de skal dyrke?
Det er et alvorligt problem at være afhængig af en enkel plante art. Jo flere afgrøder jo mere sikkerhed for mad hverdag.
Og hvorfor er det nemmere med en anden afgrøde, end med den afgrøde de kender, som er ekstremt næringsrig, og har været brugt i hundredvis af år?
Fordi det er ingen mulighed for at adskille den ene sort fra den anden uden at man måler på dem i laboratorium. Idet mineste skal blomster-farven være en anden.
Og det er ikke korrekt at ingen har nogen interesse i at udbrede den. Blot er der så lille kommercielt potentiale i den, at ingen af de multinationale selskaber vil røre den - heldigvis. Planten er nemlig alt for nem for landmanden at sprede. Dermed har han ikke noget incitament til at købe flere.Det betyder så at udviklingen af en GMO cassava, hvor det gen der koder for udviklingen af cyanogene glucosider er slukket har meget små forskningsbudgetter, og dermed tager resultater, som kan overføres til den virkelige verden, lang tid.Bortset fra at folk sulter imens tiden går, synes jeg tid er en ok pris at betale, hvis det betyder at de fattige lande får en afgrøde, som klarer ekstreme vejrtyper, er perfekt til menneskeføde og helt uden 'hjælp' fra de store multinationale koorporationer.
Nu havde Australnegrene en rodfrugt som kvinderne sloges om ved at skiftes til at slå en pæl imod hovedet på hinanden. Hvilket må betyde at de var meget glade for den. Denne rodfrugt ville være næsten uden sygdomme i Afrika, Amerika og Asien. Buskmændene havde et træ hvis nødder var deres hovednæringsmildel. Jo flere arter, jo bedre. Særligt er træerne med deres lange rødder vigtige for at undgår hungersnød.
Forædling og forarmelse
Pelle Garbus skriver: "Du må dog gøre dig klar over at traditionel "forædling" er sammenligneligt med genmodificerede afgrøder." i sit svar til Lars. Pelle har ret, men problemet er ligesom filmen Food Inc. "at gøre op med den industrialiserede og monopolariserede madproduktion i USA."
Har vi ikke det problem i Danmark? Jo, i fødvareproduktionen og især i produktionen af mejeriprodukter er der så store økonomiske interesser, at selv forskerne ikke er neutrale.
Jeg har fulgte debatten i Videnskab.dk om bogen ”Hvad er det du drikker” siden den udkom og er forbløffet over så få der har forholdt sig til de væsentlige videnskabelige problemstillinger som bogen rejser. Jeg ved, at Arne Astrup og andre fødevareforskere var inviteret til bogens præsentation på den tidligere Landbohøjskole, men afslog. De brugte megen tid på et organiseret angreb på bogen der faktisk var på videnskab.dk en time før bogen blev offentliggjort. Gad vide hvem der organiserede det?
Da topforskeren Walter Willett kort efter advarer mod mælk på en konference også afholdt på den tidligere Landbohøjskole, se http://ing.dk/artikel/109278-topforsker-advarer-tre-glas-maelk-om-dagen-oeger-risikoen-for-kraeft. Blev det ikke kommenteret på videnskab.dk. Er de i lommen på Arne Astrup og andre mælkeforskere?
Jeg holder selv meget af mælk og mejeriprodukter. Min morfar var mejerist og startede Premiere Is A/S, og som ung havde jeg arbejde på Mejerikontoret i Århus.
Men bogen fik mig til at tænke.
Mælkens indholdsstoffer afhænger bl.a. af foderet, ko-racen og koens drægtighed.
Som følge af godt avlsarbejde og fodring er koens mælkeydelse fordoblet på 40 år. Det har gjort mælken billiger og omsætningen af mejeriprodukter større. I hellig alliance danser forbruger og Arla omkring guldkalven. Guden er Mammon.
Økonomisk tænkning er OK, men ikke hvis den er kortsigtet og det så går ud over kvaliteten og sundheden. Nu er sammenhængen mellem kvalitet og sundhed vanskelig, men bogen giver et bud på nogle vigtige sammenhænge, der fortjener at undersøges nøjere. Hvorfor har forskerene ikke forholdt sig til disse sammenhænge?
Jeg kan forstå man kaldte bogen uvidenskabelig, hvis den gik ind for "intelligent design", men faktisk peger den på problemstillinger, der følger af "intelligent designet" avl og produktionsforhold, der sætter den naturlige selektion ud af spillet. Tilsvarende problermer kan vel vise sig ved anvendelse af GMO, så man i bagklogskabens klare lys vil kalde det for "uintelligent design".
En langsigtet og bredere økonomisk tænkning og forskning, der vil inddrage livskvalitet og sundhed, burde være en opgave for statsmagten. Det kunne måske være lønsomt.
Niels Bandholm, Cand. Scient. kemi og fysik
Sult, overbefolkning og Cassava-planten
Problemerne med at forædel på Cassava-planten er at ingen har nogen interesse i at udbrede den, dels svare de problemer som forskeren står med ikke til de problemer landmændene har med vanding og gødning. Når jorden ligger bark i årevis, så er det ikke udbyttet per hektar som er problemet.
Derforuden så er det af nød at folk dyrker Cassava-planten, og hvis forskerne gav dem en helt anden og ny afgrøde, så var de bedre tjent med den, og den helt nye afgrøde ville hurtigt blive spredt.
Jo da. Hvilken anden afgrøde mener du de skal dyrke? Og hvorfor er det nemmere med en anden afgrøde, end med den afgrøde de kender, som er ekstremt næringsrig, og har været brugt i hundredvis af år?Og det er ikke korrekt at ingen har nogen interesse i at udbrede den. Blot er der så lille kommercielt potentiale i den, at ingen af de multinationale selskaber vil røre den - heldigvis. Planten er nemlig alt for nem for landmanden at sprede. Dermed har han ikke noget incitament til at købe flere.Det betyder så at udviklingen af en GMO cassava, hvor det gen der koder for udviklingen af cyanogene glucosider er slukket har meget små forskningsbudgetter, og dermed tager resultater, som kan overføres til den virkelige verden, lang tid.Bortset fra at folk sulter imens tiden går, synes jeg tid er en ok pris at betale, hvis det betyder at de fattige lande får en afgrøde, som klarer ekstreme vejrtyper, er perfekt til menneskeføde og helt uden 'hjælp' fra de store multinationale koorporationer.
Cassava-planten
Problemerne med at forædel på Cassava-planten er at ingen har nogen interesse i at udbrede den, dels svare de problemer som forskeren står med ikke til de problemer landmændene har med vanding og gødning. Når jorden ligger bark i årevis, så er det ikke udbyttet per hektar som er problemet.
Derforuden så er det af nød at folk dyrker Cassava-planten, og hvis forskerne gav dem en helt anden og ny afgrøde, så var de bedre tjent med den, og den helt nye afgrøde ville hurtigt blive spredt.
SV:GMO problemet er ikke nemt at løse.
Jeg synes folk skal tage en slapper i GMO debatten indtil de har set filmen: "Food Inc." som netop viser sandheden og intentionerne bag GMO. Fy for den siger jeg bare!
"intentionerne bag GMO"? Blev molekylærbiology "opfundet" for at dække fremtidige multinationale firmaers behov for planter med specifikke egenskaber, Nej vel?? Jeg måtte simpelthen se filmen og blive åbenbaret. Jeg må indrømme at filmen har en række gode pointer, som formidles krystalklart i tråd med dens præmis. Dens mål er imidlertid ikke at forbyde GMO, men snarende at gøre op med den industrialiserede og monopolariserede madproduktion i USA. Det er i princippet et beundringsværdigt mål, der udspringer fra ønsket om at kontrollere sit liv og valgmuligheder, samt en snert paranoisk bigbrother-angst. GMO er i denne sammenhæng blot et redskab på højde med gødning og landbrugsmaskiner! Så burde man også gå til angreb på traktorudviklere!
""GMO dyr og planter har slet ingen naturlig hjemmehørende steder på Jorden, med undtagelse af de laboratorier der er frembragt i"" fra Lars
Du må dog gøre dig klar over at traditionel "forædling" er sammenligneligt med genmodificerede afgrøder. (modargument): "du introducerer en invasiv art, der ikke tilhører noget sted på denne planet". Herefter må jeg blot spørge om de traditionelle forældede dyr og afgrøder hører til noget sted? Angsten for at pille ved Guds skaberværk er for mig så umådelig fjern, nærmest ikke eksisterende. At genmodificere er blot endnu et redskab, der i sig selv ikke er "godt" eller "skidt". Det er ligesom at sige: "kniven er ond, fordi den kan slå ihjel" eller "traktoren er god fordi den brødføder mange mennesker" eller "traktoren er ond fordi den forårsager overproduktion og udpining af jordens ressourcer."
Det er meget barnligt at skære skære en HEL videnskabsgren over én kam, fordi man har hørt lidt for mange skræmmehistorier over kaffebordet.
Mvh Pelle Garbus
Sult og Overbefolkning
"Forskerne fastholder myter om, at GMO kan udrydde sult."
Årsagerne til sult er først og fremmest overbefolkning.
Årsagerne til overbefolkning er at forældrene er arbejdesløse og er nødtil at have nogen børn som kan forsørge dem ved hjælp af børnearbejde. I andre tilfælde kan kvinderne ikke arbejde ude og må derfor have en mand til af forsørge sig, og for at holde på manden så får hun en masse børn som skal passes.
På hvilken måde tænker forskerne sig at man kan ændre på disse forhold ved hjælp af GMO?!
Det fortæller forskerne aldrig. Måske har de ikke noget svar eller måske lyver de. Og hvis de lyver eller er uvidende så er de utroværdige og useriøse.
"Forskere, der forsøger at redde verden gennem deres videnskab, bliver ofte dybt forvirrede, når de pludselig bliver trængt op i en krog af en irrationel folkemodstand."
Det er en irrationel adfærd at forsøge at redde verden uden at ville forstå årsagssammenhængene. Det får ofte en religiøs karakter hvor forskerne bliver latterlige dommedagsprofeter.
SV:Jamen, hvad gør vi så?
Lars,
Som jeg læser dit indlæg, er du modstander af GMO planter. "Problemerne kan ikke ses i laboratorierne..."
Det er muligt at der dukker problemer op senere. Det er svært at argumentere for eller imod noget, som endnu ikke er gjort. Om en specifik GMO plante skaber problemer i naturen, ved vi jo ikke før planten rent faktisk er i naturen.Så er spørgsmålet måske snarere, om vi, når vi sætter evt. fordele op imod evt. ulemper, har lyst til bare at glemme alt om genmodificicering, eller om vi vil tage de tæsk det giver at lære at bruge en ny teknologi?Ulemper:1. Vi kender ikke langtidseffekten på naturligt forekommende planter.2. Vi kender ikke præcist langtidseffekten på dyr og mennesker der konsumerer GMO produkter.Fordele:1. Hidtil ufrugtbare områder kan opdyrkes. For tørre, for varme, for salte? Vi udvikler en GMO der elsker de forhold. F.eks, resistent hvede som australierne forsker i.2. Dermed er vi måske i stand til at skabe en fødevare, som har optimale vækstbetingelser netop de steder hvor der er mest brug for den - u-landende.3. Fødevarer med naturligt indhold af medicin er en anden mulighed.
Der er helt sikkert flere fordele og ulemper. Jeg er dog sikker på, at de mennesker der forsker og arbejder med GMO, tænker på alle de fordele GMO kan give. Samtidig er jeg sikker på at de ikke er blinde for evt. faremomenter.Men man må jo sætte tingene i perspektiv, opveje mulige fordele og ulemper og tage en beslutning ud fra, hvad man mener styrker menneskeheden mest muligt og hvad som skaber mindst elendighed.
Som det har været med de fleste teknologiske landvindinger i menneskets historie, så er der med ny viden og nye teknikker en forside og en bagside af medaljen.Vi opdagede ilden, opfandt hjulet, puttede kul i jern, fandt på at udnytte den kemiske energi i fossile brændstofer og legede med forskellige giftige og radioaktive grundstoffer. Det gav menneskeheden muligheden for at ændre vort klima og uhørt mulighed for lynhurtigt at slå millioner af mennesker ihjel på sekunder, men det gav os også en civilisation, som fandt ud af kunstigt at lave kinin og andre medicinske præparater, forbedre levestandarden og afhjælpe menneskelig lidelse nærmest eksponentielt, og som endda har taget de første spæde skridt mod stjernerne.
Min pointe er, at bare fordi en ny teknologi kan være farlig, betyder det i min verden ikke, at det er ensbetydende med, at vi skal lade den gå i glemmebogen. Gjorde menneskeheden det, levede vi stadig i huler og spiste kun råt eller lufttørret kød :)
Jeg er på ingen måde imod GMO produkter. De skal blot ikke sættes ud i fri natur, men forblive inde i væksthuse eller laboratorier.
Jeg synes videnskaben lukker øjnene for de skadevirkninger der er sket, når vi mennesker ufrivilligt eller på grund af et profitønske, udsætter ellers naturlige organismer andre steder end i deres egne naturlige omgivelser.
Jeg kunne opremse diverse naturlige organismer, der er blevet til plager i større eller mindre omfang for både landbrug og ikke mindst den frie natur, på grund af vores lemfældige omgang med naturens egne organismer.
Jeg synes vi skal lade være med at gøre samme fejl en gang til og så med konsekvenser vi endnu mindre har kendskab til, da de GMO organismer vi frembringer vil kunne have nogle langt værre uoprettelige fejlkonsekvenser for den frie natur og som langt overstiger selv de naturlige fremmede organismers skader. Naturlige organismer, som vi i vores tåbelighed og dumhed har udsat steder, hvor de slet ikke skulle have været udsat.
Hvorfor skal vi stadigvæk gøre samme idiotiske fejl - igen - igen - igen og igen og denne gang med organismer, der har egenskaber vi mennesker har giver dem og som vi slet ikke kender konsekvenserne af, i den frie natur.
Man beklager sig over sult i verden. Men I der taler om sult i verden, I glemmer, at der er føde nok til alle, den er blot ikke ligeværdigt fordelt mellem os mennesker og det globale samfundssystem vi har fået bygget op gennem årtusinder har netop skabt sultproblemet, ikke naturen.
Vi kan ikke fjerne sult i verden ved at producere mere og mere føde, for der er tilstrækkeligt med fødevarer til at brødføde verdens befolkning, også selv om den blev på 10 mia. mennesker. Det er menneskenes politiske, religiøse, økonomiske og militære magtbegær, der skaber sult og hungernød - ikke mængden af fødevarer.
GMO teknologien er ikke fremkommet for at fjerne sult i verden, men for at nogle få kan få en kæmpe økonomisk profit og ikke mindst MAGT - magt over mennesker - det er hvad det hele handler om - ikke at fjerne sult i verden, for det kunne nemt gøres, dersom ingen ville magten.
Så, hvad gør vi så? Fjern magten, hvordan den end er, så vil vi opleve at tingene blev helt anderledes. Men det er nok ikke muligt, så sult vil vi opleve, selv med GMO produkter, så hvad er meningen med dem? De fjerner jo ikke sulten. Sulten forsvinder først når magten er fjernet. Sult og magt hænger sammen, for sultede mennesker ikke, ville ingen have magt over mennesker. Såre simpelt. Fik vi mulighed for at få dækket vore basale livsbehov ved egen hjælp, ville magten forsvinde som dug for Solen.
Derfor kan vi gøre følgende:
Giv alle mennesker et stykke jord i fødselsgave, ikke til ejendom - kun til brug til dyrkning af egen føde, så ville vi alle kunne dyrke vor egen føde.
Vi kunne dyrke den alene eller i fællesskab med andre, men sådan er verden nu blevet forandret, at den form for mulighed er frataget os mennesker - selv her i Danmark.
Lad os mennesker få brugsmulighed til jord, så kan vi selv skaffe os brød på bord.
Men det er der ingen der tror på kan lade sig gøre, for vi er opvoksen i et samfund, hvor netop noget sådan ikke må lade sig gøre. Vi skal købe vores føde - ikke selv dyrke den. For i det øjeblik vi kan dyrke vor egen føde, mister de der sidder på magten - magten. Derfor må vi ikke dyrke vor egen føde, på et stykke jord der er os givet i fødselsgave - til brug til opdyrkning af vor egen føde.
Derfor er der sult i verden. Sultende mennesker er nemme at styre, for mennesker gør alt for at få føden.
Giv os mennesker jord til at dyrke vor egen føde, hvorfor skal vi først få jorden når vi er døde.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Erfaringen
Alt erfaringen siger at alt ny tenik har "børnesygdomme" som ikke kunne forudses.
At dette ikke skulle gælde for noget så fremmedartet som genmodificerede organismer, lyder naivt.
Hvad er forskellen imellem at skabe monstermennesker og en supperafgrøde? Hvad er forskellen imellem raske mennesker og folk med anlæg for en sygdom?
Hvis noget kan gøres så vil det blive gjort. Har jeg nogensomhelst indflydelse på hvad de laver i Nordkorea? Andet end at jeg måske kan forhindre at teknikken bliver udviklet?
At forskerne skal følge reglerne, er ligesom at tro på at man kan skabe en verden uden forbrydere. Kan man godt blive forsker selvom man er en moralsk fordærvet person? Ja/nej?
Kunne I ikke sammenligene beskrivelserne af DDT med beskrivelserne af GMO?
Illustration
Dan Belusas udtalelser illustrerer pointen meget godt:
»Forskerne fastholder myter om, at GMO er uden risici og kan udrydde sult."
Det er helt forkert. Konsensus blandt forskerne er, at der skam er risici ved GMO, men at de ikke er større end for f.eks. klassisk avl af planter. Konsensus er også, at GMO på ingen måde er et vidundermiddel, der kan udrydde sult, men at de yder et positivt bidrag vi får meget svært ved at erstatte med noget andet.
Disse nuancer kommer sjældent frem i debatten, fordi Belusa og co. insisterer på at misrepræsentere deres modstanderes synspunkter, og så kan tiden gå med at berigtige dem.
Patenter
En nem måde at komme en stor del af modstanden mod GMO til livs, vil være at ændre patantlovgivningen; således at firmaerne mister deres patenter hvis organismerne eller de patenterede gener spredes ukontrolleret.
Virksomhederne vil så have et meget kraftigt incitament til at sikre at spredning ikke er mulig, da de ellers ikke vil kunne forvente at udviklingsudgifterne kan tjene sig ind.
Og debatten kører allerede af sporet...
Hvis en forsker mener, at GMO-afgrøder kan redde folk fra sultedøden, så er jeg villig til at risikere dem. Folk mod GMO må da gerne komme med en anden løsning på hungersnøden...
... Jeg tror, at jeg vil have "ekspertvældet" tilbage. Folks mavefornemmelser og "se den film, DEN ALENE er sandheden" kan jeg simpelthen ikke bruge til noget... Det kan sultne mennesker heller ikke...
GMO debat aldrig neutral
Jeg synes folk skal tage en slapper i GMO debatten indtil de har set filmen: "Food Inc." som netop viser sandheden og intentionerne bag GMO. Fy for den siger jeg bare!
Jamen, hvad gør vi så?
Lars,
Som jeg læser dit indlæg, er du modstander af GMO planter. "Problemerne kan ikke ses i laboratorierne..."
Det er muligt at der dukker problemer op senere. Det er svært at argumentere for eller imod noget, som endnu ikke er gjort. Om en specifik GMO plante skaber problemer i naturen, ved vi jo ikke før planten rent faktisk er i naturen.Så er spørgsmålet måske snarere, om vi, når vi sætter evt. fordele op imod evt. ulemper, har lyst til bare at glemme alt om genmodificicering, eller om vi vil tage de tæsk det giver at lære at bruge en ny teknologi?Ulemper:1. Vi kender ikke langtidseffekten på naturligt forekommende planter.2. Vi kender ikke præcist langtidseffekten på dyr og mennesker der konsumerer GMO produkter.Fordele:1. Hidtil ufrugtbare områder kan opdyrkes. For tørre, for varme, for salte? Vi udvikler en GMO der elsker de forhold. F.eks, resistent hvede som australierne forsker i.2. Dermed er vi måske i stand til at skabe en fødevare, som har optimale vækstbetingelser netop de steder hvor der er mest brug for den - u-landende.3. Fødevarer med naturligt indhold af medicin er en anden mulighed.
Der er helt sikkert flere fordele og ulemper. Jeg er dog sikker på, at de mennesker der forsker og arbejder med GMO, tænker på alle de fordele GMO kan give. Samtidig er jeg sikker på at de ikke er blinde for evt. faremomenter.Men man må jo sætte tingene i perspektiv, opveje mulige fordele og ulemper og tage en beslutning ud fra, hvad man mener styrker menneskeheden mest muligt og hvad som skaber mindst elendighed.
Som det har været med de fleste teknologiske landvindinger i menneskets historie, så er der med ny viden og nye teknikker en forside og en bagside af medaljen.Vi opdagede ilden, opfandt hjulet, puttede kul i jern, fandt på at udnytte den kemiske energi i fossile brændstofer og legede med forskellige giftige og radioaktive grundstoffer. Det gav menneskeheden muligheden for at ændre vort klima og uhørt mulighed for lynhurtigt at slå millioner af mennesker ihjel på sekunder, men det gav os også en civilisation, som fandt ud af kunstigt at lave kinin og andre medicinske præparater, forbedre levestandarden og afhjælpe menneskelig lidelse nærmest eksponentielt, og som endda har taget de første spæde skridt mod stjernerne.
Min pointe er, at bare fordi en ny teknologi kan være farlig, betyder det i min verden ikke, at det er ensbetydende med, at vi skal lade den gå i glemmebogen. Gjorde menneskeheden det, levede vi stadig i huler og spiste kun råt eller lufttørret kød :)
GMO problemet er ikke nemt at løse.
At udsætte GMO planter og dyr, kan i store træk sammenlignes med at indføre planter og dyr i et område, hvor det ikke er deres naturlige område.
Tænk blot på kamelen i Australien eller andre, som i dag er problemdyr for den australske natur og hvad med vores egen hjemlige problemplante Bjørnekloen.
Disse ikke naturligt hjemmehørende dyr og planter giver store problemer og hvordan er det nu med GMO dyr og planter?
GMO dyr og planter har slet ingen naturlig hjemmehørende steder på Jorden, med undtagelse af de laboratorier der er frembragt i.
Det er her problemet er med GMO'erne, for de er ikke et naturligt produkt af naturen.
Når videnskabsfolkene bliver frustreret og kede af folks modvilje, så glemmer de kære forskere tilsyneladende de problemer der er opstået, når ganske naturlige planter og dyr kommer steder hen, hvor de slet ikke naturligt hører hjemme. Problemerne kan ikke ses i laboratorierne og slet ikke de første mange år, når et nyt GMO produkt sættes ud i den ikke fuldt ud kontrolerede natur. Der kan gå årtier før problemet kan ses og erkendes. Sådan var det også med forureningen. Først da vi så at vore vandløb skummede over af sæbe ellers andet unaturligt stof, greb vi ind, men så havde vi godt nok også forurenet i årtier inden.
GMO forskerne skal på ingen måde beklage sig, for det er jo ikke dem der kommer til at stå med problemet, når deres GMO produkter bliver til et problem i nærmiljøet, så er det folket der står med problemet, som vi altid har gjort det.
Store dele af den danske befolkning er efterhåndet blevet så bevidste om sit nærmiljø, at vi helere vil holde på det vi har end udsætte det for nye og usikre GMO produkter, som ingen kender konsekvenserne af, førend det kan være for sent at gøre noget ved det. Derfor er store dele af den danske befolkning imod GMO produkter. Fordi forskerne ikke kender konsekvenserne af GMO produkternes udsætning i den ikke kontrolerede natur, uden for laboratorierne.
Når forskerne føler sig frustreret, så er det fordi de mere er interesseret i deres kunnen end i naturmiljøets mulige problemer, når GMO produkter sættes ud i fri "dresur".
Den følelse skal forskerne lære at se bort fra og mere tænke på omgivelserne end på deres kunnen.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen