Hollywood-stjernernes ægteskaber under dansk lup
Undersøgelse af Hollywoodstjerners ægteskabsmønstre er med til at slå fast, hvorfor mennesker primært gifter sig med en partner på samme uddannelsesniveau som dem selv.

Umiddelbart kan det virke underligt, at Hollywoodstjerners ægteskaber kan danne rammen for et forskningsprojekt.
Men en forsker ved Aarhus Universitet har undersøgt, hvad stjerner som Meryl Streep, Clint Eastwood og Nicole Kidmans ægteskaber kan fortælle os om grunden til, at vi ofte ender med at gifte os med personer på samme uddannelsesniveau som vores eget.
Længe været uklart
I årevis har forskere vidst, at vi har en tendens til at gifte os med en partner, der har samme uddannelsesniveau. Men hvorfor det forholder sig sådan, har været en gåde.
Buddene har været mange;
- Det kan handle om penge: En ægtefælle med en lignende uddannelse får en løn, der matcher ens egen.
- Det kan handle om livsstil: En ægtefælle med lignenden uddannelse har sandsynligvis samme smag i bøger, film og musik.
Andre bud er kommet fra sociologer, som peger på, at uddannelse har mindre at gøre med personlige præferencer og mere at gøre med, hvem man til daglig omgås.
Mange møder deres kommende ægtefælle i forbindelse med deres uddannelsesforløb eller på deres arbejdsplads, hvor man ofte arbejder sammen med personer med samme uddannelsesniveau.
I en artikel, der for nylig er offentliggjort i Journal of Human Capital har Gustaf Bruze, forsker og økonom ved Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, søgt at afklare spørgsmålet ved at se på Hollywood filmstjernernes ægteskaber.
»I min sammenligning af filmstjernernes ægteskabsvalg, viser det sig, at de ikke gifter sig på baggrund af indkomstniveau, succesrate eller alene fordi de har lavet en film sammen. I stedet er den mest afgørende faktor skuespillernes uddannelsesniveau,« forklarer forskeren.
Tidligere undersøgelser i netdating
Det nye fund bekræfter dermed den tendens, som man har set ved tidligere studier af netdating, som også viste, at vi søger en mage med lignende uddannelsesbaggrund.
Dog blev der dengang sået tvivl om resultaterne.
»Man kunne dengang ikke udelukke, at grunden til, at en mand med kort uddannelse ikke tog kontakt til en højtuddannet kvinde på netdating var, at han måske frygtede en afvisning. Og ikke fordi han ikke var interesseret i at date en højtuddannet kvinde,« siger Gustaf Bruze.
Filmstjerner er unikke forskningsobjekter
Tvivlen, som opstod i forhold til undersøgelsen af netdating, kan nu afskrives på baggrund af de nye resultater.
»Det interessante ved filmstjerner er, at deres uddannelsesniveau ikke hænger sammen med deres indkomstniveau, på dette punkt adskiller filmstjerner sig fra øvrige erhverv, hvilket gør dem til et godt studiemateriale,« fortæller Gustav Bruze.
Han forklarer videre, at skuespillere, der ender med at blive gift, sjældent møder hinanden gennem deres uddannelse. Og når de bliver hyret til en film, skeles der sjældent til eksamenspapirerne.
Alligevel viste undersøgelsen, at skuespillere ligesom alle andre, valgte partnere på samme uddannelsesniveau som dem selv, i stedet for eksempelvis at vælge partnere med samme succes inden for filmverden eller som havde samme økonomiske indtjening som dem selv.
Tendens skaber ulighed
»Det tyder på, at selv hvis vi levede i et samfund, hvor alle havde nogenlunde samme indkomst, ville vi alligevel søge en partner med samme uddannelsesniveau,« siger Gustav Bruze.
Dog forholder det sig ikke sådan i dag, og det har stor betydning for samfundets opbygning, at vi vælger partnere ud fra uddannelsesniveau.
»Grunden til at dette er vigtigt at afklare, er, at forskning peger på, at når vi i stigende grad gifter os med partnere på samme uddannelsesniveau som os selv, er det med til at skabe en stigende grad af ulighed i samfundet,« forklarer forskeren.
Han kan dog ikke komme med bud på, hvad man kan gøre for at ændre denne udvikling, da det vil være utænkeligt, at man vil gå ind og diktere i forhold til menneskers valg af partnere.
Relaterede artikler
Videnskabelige kilder
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
24. maj 2012 kl. 10:47Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
24. maj 2012 kl. 03:56Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
22. maj 2012 kl. 13:05Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Skjult astma får børn til at røre sig mindre
22. april 2010 kl. 04:00 -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46 -
Genetisk link mellem ADHD og autisme
11. august 2011 kl. 15:34
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Hyldgård for 12 minutter 43 sekunder siden
[NYT OM NAVNE]
-
Af Flemming Rickfors for 42 minutter 8 sekunder siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















