En toneangivende, hollandsk uddannelsesforsker har en opfordring til os i Danmark:
»Se på jeres historie. Fokuser på det, der er værdifuldt, og lad være med at smide det ud,« siger Gert Biesta, professor på Institut for Uddannelse på Brunel University, London, og internationalt anerkendt for sin forskning.
Opfordringen kommer i kølvandet på, at den finske folkeskole og læreruddannelse for nyligt blev omtalt som eksemplarisk i artiklen ‘Danske skolelærere er for dårligt uddannede’.
Men det er skadeligt at være så besat af skolesystemet i Finland, advarer Gert Biesta.
Ikke den finske, men den danske folkeskole er hans forbillede.
»Det danske skolesystem har altid været eksemplarisk. Folkeskolen i Danmark er afbalanceret og baseret på en forståelse af, at uddannelse handler om menneskelige kvalifikationer,« siger Gert Biesta og fortsætter:
»I øjeblikket hører jeg desværre mange danske lærere sige, at I er ved at ødelægge det, der var helt særligt ved det danske system. Jeg hører, at I er i gang med at lave et system, der udelukkende er baseret på evidens og resultater.«
Folkeskolen er ikke en fabrik
Folkeskolen risikerer at blive som en fabrik, hvor børnene konstant bliver interveneret på, så de præsterer bedre, advarer Gert Biesta, som har skrevet adskillige bøger om uddannelse blandt andet bogen Good Education in an Age of Measurement: Ethics, Politics, Democracy.
»Jeg kalder det en svineopdræts-logik. Landmanden giver svinene noget bestemt foder eller en bestemt behandling og måler så, om de bliver federe,« siger Gert Biesta.
»På samme måde afprøver man forskellige metoder i folkeskolen og måler, om eleverne præsterer bedre i test,« fortsætter han.
Evidens er trendy
Evidens har været et buzzword i de senere år. Med inspiration fra sundhedsvæsenet, skal det sociale område være evidensbaseret, også folkeskolen.
Forskere får penge til at udvikle og teste tiltag i forsøg på at sikre, at den undervisning, eleverne får, er evidensbaseret. Ambitionen er, at eleverne kan klare sig i den globale konkurrence, som bliver skærpet, når elevernes faglige kompetencer hvert tredje år bliver målt og sammenlignet i PISA-test.
\ Læs mere
Men evidensbevægelsens fokus på målinger og resultater skader folkeskolens vigtige rolle som en institution, der opfostrer demokratiske og empatiske samfundsborgere, mener Gert Biesta.
Forskning hjælper ikke
I Gert Biestas optik er undervisning en proces, ikke en metode, som kan standardiseres og måles.
\ PISA
PISA (Program for International Student Assessment) er en globalt omspændende test, som måler 15-åriges faglige kompetencer i matematik, læsning og naturfag.
PISA blev udviklet af OECD i 1997.
Formålet med PISA er at sammenligne skolebørns præstationer og kundskaber over hele verden. Resultaterne skal bruges til at forbedre og standardisere undervisningsmetoder.
De første test blev gennemført i 2000 og gentages hvert tredje år.
»Man misforstår, hvad uddannelse er. Elever i en skole er mennesker, som skal opbygge en forståelse af verden og sig selv. Uddannelse er ikke en konkurrence, hvor man har vindere og tabere,« siger han.
Iveren efter at opnå bedre resultater har i øvrigt medført, at der bliver forsket alt for meget i skole og uddannelse i øjeblikket, vurderer han:
»Forventningerne til, hvad skoleforskning kan gøre, er alt for høje. Vi har mistet perspektivet. Når man fokuserer så meget på forskning, fjerner vi fokus fra det centrale, som er lærernes interaktion med eleverne.«
Undervisning bliver ikke bedre af mere forskning, og folkeskolen bliver ikke nødvendigvis løftet af, at lærerne forsker, som de gør i Finland, mener Gert Biesta, som sammenligner undervisning med musik:
»Hvis man spiller klaver, skal man øve sig for at blive god. Man bliver ikke en bedre klaverspiller af at forske i spillets teknik. På samme måde er det usandsynligt, at lærerne bliver bedre til at undervise ved at forske,« siger han.
Vi løber efter andre lande
Thomas Aastrup Rømer, der er lektor i pædagogisk filosofi på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ved Aarhus Universitet, nikker genkendende til Gert Biestas betragtninger af det danske skolesystem.
»Det er rigtigt, at vi er tilbøjelige til at løbe rundt efter andre landes skolesystemer, eksempelvis det finske. Der er en mærkelig tendens til, at vi ikke tager udgangspunkt i vores eget lands skolesystem og dets historie,« siger Thomas Aastrup Rømer.
»Finland præsterer højt i PISA-test, fordi landets skolesystem på en eller anden måde spillede godt sammen med PISA-testen, allerede før den blev indført. Det danske skolesystem har en helt anden historisk baggrund,« fortsætter han.
Grundtvig er glemt
En lang, dansk tradition for at have et skolesystem, der bygger på kundskaber og samtale, er ved at blive skyllet ud med badevandet, frygter Thomas Aastrup Rømer. Han henviser til den folkeskolereform, der blev vedtaget i 2014.
»Reformen er på mange måder et opgør med den pædagogiske tradition, der historisk har været grundlaget for vores folkeskole,« siger Thomas Aastrup Rømer.
\ Læs mere
Folkeskolen i Danmark og skolens formålsparagraf bygger i høj grad på ideér formuleret af teolog og filosof N.F.S. Grundtvig, som levede i 1783-1872.
Grundtvig mente, at skolen skal gøre eleverne til selvstændigt tænkende og oplyste borgere, som er i stand til at tage medansvar i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre. Se hvordan hans tanker kommer til udtryk i folkeskolens formålsparagraf i boksen under artiklen.
Men siden PISA-testen blev toneangivende, og efter at skolereformen blev vedtaget i 2014, har der været en tendens til se på lærere som teknikere, der skal bruge bestemte metoder for at opnå bestemte resultater, mener Thomas Rømer Aastrup.
Forskning bliver ideologisk
Thomas Rømer Aastrup nævner i den forbindelse målstyret undervisning, hvor lærerne på forhånd skal fastsætte resultatmål for den enkelte elev.
»I god undervisning sker der alle mulige ting og sager. Nogle gange får eleverne noget andet ud af det end forventet,« siger Thomas Aastrup Rømer, som også er kritisk overfor en tendens til, at man laver interventionsforskning i folkeskolen med sigte på at opnå bestemte resultater.
»Jeg har ikke noget imod, at man laver randomiserede forsøg, men når man udvikler og tester metoder ud fra læringsmål, der er defineret på forhånd, bliver forskning en del af en ideologi,« siger han.
\ Folkeskolens formålsparagraf
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
